≡ Menu

1876

[Fra Louise]

Høve den 26 Maj 1876.

Min kjere Svigerfader!

Kunde jeg følge min Lyst tog jeg til Fuglebjerg imorgen, men det kan jeg desværre ikke, da det er forbundet med saa mange Vanskeligheder; jeg maa derfor nøies med at sende Dig min Lykønskning paa Papiiret, dog jeg haaber Du veed, den er lige hjertelig, om den endogsaa kommer i Form af et Brev. – Tillykke da, kjere Svigerfader! Gud velsigne det nye Aar for Dig og gjøre Dig rigtig hjerteglad. Fader, Moder, Signelil og Johannes sender Dig en hjertelig Lykønskning. Jeg tænker mig, at du tilbringer idetmindste en Deel af Dagen i det kjere lille Hjem i Fuglebjerg og ved Tanken derom stiger der et Ønske frem hos mig om at Otto og jeg ogsaa kunde være tilstede og efter Evne bidrage vort til at gjøre Dagen til en Festdag for vor kjere Fader. Nu, vi kan jo kun være tilstede i Tanken, men det maa Du tro, kjere Svigerfader! at hver lille Tanke rummer et kjerligt Ønske for Dig.

Jeg længes meget efter at høre hvorledes Magdalene har det, stakkels hun, der maatte miste sin lille Pige, men Vorherre var dog naadig at han tog det lille Væsen inden det endnu var voxet fastere til Forældrenes Hjerter. Vil Du hilse Magda og Teilmann kjerligt fra mig. –

Søster Anna fik sig en lille Pige den 16 Maj. Det var en heel Overraskelse for os, da Anna slet ikke havde talt om at der ventedes en lille Arving. Det var for Moder Skyld Anna holdt det saa hemmeligt, da hun vidste at Moder vilde gaa i en stadig Uro. Anna og den lille Pige har det, Gudskelov, godt. Fra Otto har vi hørt at Johanne har det godt og er glad; jeg har endnu ikke skrevet til hende, men tænker det skal ske en af de første Dage. Vil du hilse Cornelia fra mig, at vi venter hende saasnart hun kan undværes hjemme og at vi venter hun tager hertil først og fra os til Tjæreby. Den 7de Juni skal Carl Rønne og Fanny Drastrup have Bryllup1 og Signe og jeg skal være Brudepiger. Naar den Brudefærd er forbi, har jeg ikke været til mindre end fem Bryllupper i Løbet af et halvt Aar og til de 3 været Brudepige.

Pastor Rønne er nu glad over endelig at have faaet sin Afskjed, det trak ogsaa længe ud. For Pastor Rønne kunde det jo være godt nok at det trak ud til efter Maj, men for Beboerne har det sandelig været en drøi Tid og heller ikke saa rart for de af Omegnens Præster der Tid efter anden har forrettet Gudstjenesten her. Tre Helligdage itræk havde vi Messefald, ikke at tale om at der i Vinterens Løb er døde flere gamle Folk, der sletikke har hørt et Guds Ord fra en Præst under deres Sygdom. Gid vi nu maa faa en dygtig, kjerlig og god Præst, det trænger vi sandelig til. Vi ønsker ogsaa meget at det maa blive en omgængelig Familie, ellers vil det blive slemt for os, da vi er hinanden saa nær. Pastor Rønne er dog nu saa rask at han kan liste lidt ud i Haven; det var været strængt for den gamle Mand at holde sig inde hele Vinteren, men han har dog bestandig været mild og venlig. Nu en kjerlig Hilsen til Svigermoder og hver især hjemme i Fuglebjerg. Og saa Farvel, Gud være med Dig.

Din kjerlige Svigerdatter

Louise Christensen

[Fra Louise]

Høve 5te September 1876

Min kære Svigermoder!

Dagene ere løbet så hurtig for mig, at jeg er kommet noget bagefter, med mit brev til Din fødselsdag, men jeg håber min kære, lille Svigermoder ikke er vred på mig, men vil modtage min lykønskning ligevenligt? Vi vèd jo ikke hvad det nye år bærer i skjold, hvad det vil bringe Dig, dog håber vi at Du snart må blive rask; men èt vèd vi og det er, at Guds nåde og kærlighed altid er den samme, og derfor tør jeg også i troen på ham, bede ham lade sin fred, nåde og kærlighed hvile over Dig, at Du hvorledes det end gåer, må være glad i troen på ham og håbet om det evige liv. Ja, Gud velsigne det nye år for Dig, og gøre Dig rigtig hjerteglad! – Fader, Moder og Signe, sender Dig en rigtig kærlig lykønskning. – – –

Fra min Otto havde jeg brev idag, han er ikke rigtig glad ved nu at skulde være soldat, der går altfor megen tid tabt for ham, men der er jo ikke noget ved den ting at gøre. Otto er ellers så glad ved igen at begynde på læsningen og synes han havde rigtig samlet kræfter og mod. Gud give ham nu kraft og udholdenhed til at fuldføre hvad han har begyndt.

Her er alt ved det gamle, men det bliver nok en underlig urolig tid for os når nu pastor Rønnes skal til at bryde op. Det vil blive strængt den dag de reiser, gid den gamle mand må kunne tåle det; han er ellers langt roligere end hans kone og børnene. Den nye præst har meldt sig hertil i denne uge, vi er alle meget længselsfulde efter at se ham og lære ham at kende.

Nu er Cornelia vel reist til Gyldenholm2? Skal hun så til fru Sommer3? jeg længes efter at høre noget derom, ja efter at høre lidt om hvorledes I alle har det, det er så længe siden jeg har hørt fra Eder. Emil har nu taget sig en plads i Ringsted, han kender slet ikke noget til kjøbmandsskab men håber jo på at det skal være en retskaffen og god mand, men tiden vil jo vise det! Moder er for omtrent otte dage siden kommen hjem fra Landerupgård, hvor hun havde det rigtig godt og vandt nogle kræfter igjen. På Landerupgård havde man det godt, den lille pige var i kirke og fik navnet Anna Henriette! Fortæl Magda, at den lille Anna er bleven så stor og tyk og er så mild og rolig, ret et deiligt lille barn, som moder var ganske indtaget i. Nu en kærlig hilsen til svigerfader, Marie, ja til dem Alle fjærn og nær. Og så farvel, kære lille svigermoder! hav det rigtig godt og vær glad.

Din egen svigerdatter

Louise

[Til Louise]

Holstejnsminde, 23de Septbr. 76.

Min kjære Lovise!

Uagtet jeg for min dårlige Arms Skyld ikke godt kan skrive med andet end Blyant, og uagtet jeg læser med Nielsens Børn4: så må jeg dog med nogle fattige Linier lade Dig vide, at jeg har i Sinde at tænke på Dig på Mandag, da det jo er din Fødselsdag, og bede Gud både for Dig og for Otto at det ikke må vare alt for mange Aar, inden han giver Eder en lun og hyggelig Rede, hvis det er godt for Eder og kan lede Eder på Vej til ham, så I en Gang der få den bedste Bolig. Jeg ved Intet bedre at ønske og bede om for Dig, og derfor må Du tage til Takke dermed.

Om mig selv vil jeg kun sige, at jeg har det så nogenlunde, lidt Gigt især i Armen som sædvanligt.

Jeg har ved Løjtn. Nielsen fået en kjærlig Hilsen fra Provst Benedict Brammer5, og jeg har i Sinde at skrive ham til, hvis min Arm vil tillade det.

Hils Fader, Moder og Søskende og Otto, når du skriver. Jeg hører næsten aldrig fra ham.

Lev vel, lille Lovise! Glædeligt Nyår ønskes Dig af

Din hengivne

Ch. Skårup

[Fra Louise]

Høve 5-10-76.

Min egen kære svigermoder!

Først hjertelig tak for den yndige dag vi tilbragte hos Dig, vi havde det rigtig så rart hos Dig, men kedeligt var det jo, at svigerfader og Marie ikke var hjemme. Dernæst tak for det kærlige lille brev jeg fik forleden dag, jeg kunde ikke besvare det, da ølskudsken ikke kunde vente. Moder takker for brillerne og brystnålen er funden, den sad i kappebåndet.

Jeg har en stor og det håber vi, rigtig glædelig nyhed at fortælle Eder. Tænk dig, vor stille Johannes har gået hen og forlovet sig og det lige på min fødselsdag. Med hvem har han dog forlovet sig tænker du nok, og jeg [kan/må] dertil svare at det er med en meget god og smuk ung pige. Hun hedder Julie Rønne og er en datter af en pastor Rønne i Uldsted ved Aalborg6. Det overraskede os ikke, ti [vi] havde længe ventet derpå. Det unge par sèr mageløs glade og lykkelige ud så det rigtig glæder os at se på dem. Magda kom da så til min store glæde, men hun kunde desværre ikke blive om aftenen, det havde jeg dog glædet mig til. Ja Magda har vel nok fortalt om min fødselsdag og om hvilke deilige gaver jeg fik, så det vil jeg ikke gentage, derimod vil jeg fortælle lidt om pastor Rønnes fødselsdag. Det var en meget bevæget dag lige fra morgenstunden af og vi var der næsten hele dagen. Pastor Rønne fik nemlig den dag nogle meget smukke gaver fra sine sognebørn og de bleve overragte om formiddagen. Fader og fire bønder var inde med dem og fader sagde et par ord ved overrækkelsen. Gaverne bestode af en sølvviinkande, et meget smukt nøddetræsbord, en flyktstol7 og et album. Pastor Rønne blev så mageløs glad og tårerne trillede ham ned af kinderne. Om aftenen var der et meget stort selskab samlet såmange at vi næsten ikke kunde rummes og der blev udbragt, jeg tror henved en snes skåler og sunget to sange af gamle Hellesen8. Det var jo også den dag Kornbech’s sølvbryllup9. Pastor Carlsen10 synes vi meget godt om både udenfor og på prædikestolen og det er jo en stor glæde for os. Når pastor Rønnes ere rejste kommer vi nok til at tage ham på kost og det kan måske vare hele vinteren, da der vel neppe er rimelighed for at han kan få sin familie hertil, hvilket både han og vi naturligvis meget ønsker.

Min kære svigerfader læser vel dette brev og vil nok deri modtage min hjertelige tak for det kærlige brev Du sendte mig og som jeg blev så mageløs glad over. Det var smukt af dig at skrive, trods den slemme gigt. Jeg kan ikke vide hvad Du synes om at [jeg] nu skal til Kjøbenhavn, svigermoder synes så godt om det. Du skal ikke være bange for at jeg skal sinke ham, jeg mener naturligvis min Otto, ti der er vist ingen der kan længes mere efter at han skal blive færdig end jeg. Nu er han dog gudskelov færdig med det soldatervæsen på søndag, han har også været ked af det denne gang. Nu en kærlig hilsen til Eder alle fra fader, moder og Signe, dog den allerbedste fra

Eders kærlige svigerdatter

Louise Christensen

Du vil jo nok sende Magda medfølgende lille brev.

Hils alle børnene kærligt fra mig. Hvornår kommer Du så kære [resten ulæseligt på grund af indbindingen]

[Til Louise]

Holstejnsminde over Fuglebjerg, 27de Oktober 1876.

Min kjære Lovise!

Jeg glæder mig til, at Du og Otto kommer til os på Søndag 8 Dage. Vil Du gjøre mig den Tjæneste at bringe noget med til mig fra Høve? Mine Tvillinger, Kornelius og Christian, skulle nu indskrives i Lægdsrullerne. Dertil behøves Døbe- eller rettere Fødsels-Attester. Vil Du skaffe mig dem hos den nye Præst i Høve. De skulle gives uden Betaling. Drengene ere fødte 9de Juni 1859, troer jeg nok. Alt vel hos os. Hilsen til alle og Dig selv fra

Din

Ch. Skårup.

Hils Otto, når Du skriver!

22-12-76

Kjære søde Barn!

En velsignet Julefest med Hjertets stille Fred og Glæde midt i det larmende Kjøbenhavn ønsker jeg Dig i Herrens Navn.

Det er nu mange Aar siden vi savnede Dig en Juleaften. Jeg siger „savnede”; thi det ville vi alle komme til; men vort Hjerte med dets bedste Tanker skal nok være hos Dig baade denne Aften og i Høitidsdagene, ja til enhver Tid.

Hvorledes Otto skal komme herud, kan jeg ikke begribe, da Veiret jo nu er meget strængt, saa at Banen let kan blive lukket i flere Dage. Han skulde dog gjerne herud et Par Dage, før han skal prædike. Gud skjænke ham sin Aands Naadegave; saa vil det nok gaa ham godt og hans Vidnesbyrd nok blive til Opbyggelse for saa mange, som have aabent Øre og aabent Hjerte for Ordet om ham, som stod ved Faderens høire Haand for at tage mod den første Martyr, der led Døden for hans Navns Skyld11.

Din trofaste Fader

J. Christensen.

[Fra Louise]

Wesselsgade

No. 17-1ste Sal. Nørrebro

den 25/12 76.

Mine kære svigerforældre!

Glædelig velsignet jul! med fred og glæde fra det velsignede Jesubarn, ønsker jeg Eder, alle mine kære, store og små i mit kære lille hjem i Fuglebjerg. Denne gang får jeg ikke den glæde at være sammen med Eder, men jeg ved, at I vil sende mig en kærlig tanke engang imellem og også savne mig lidt, ligesom jeg vil længes inderligt efter Eder og ønske at jeg kunde være, om blot kun ganske få timer iblandt Eder. Min Otto får jeg jo den store glæde at beholde idag, det havde jeg sletikke tænkt mig, desto større glæde er det for mig nu at blive således overrasket. Dog må jeg sige Eder at jeg ikke vilde have overtalt Otto til at blive herinde, jeg nænnede ikke til det, da jeg vidste at I længtes efter ham. Jeg kan ikke sige Eder hvilken glæde det er for mig, at se min Otto så ofte, og sikkert troer jeg at det vil blive til velsignelse for os, at vi nu kan få leilighed til at lære hinanden endnu nøiere at kende. – Otto fortæller nok alt hvad han vèd om mig, jeg vil blot sige, at jeg har det udmærket godt her hos min kære gamle tante12, men jeg kan ikke nægte, at jeg længes meget efter hjemmet, efter Eder, ja efter alle dem jeg har kær, dog det er jo godt jeg længes, det er jo det tydeligste bevis på at jeg holder inderlig meget af Eder alle. – – –

Nu må jeg slutte, da jeg skal stryge lidt. Endnu engang glædelig jul og en kærlig hilsen til Alle fra

Eders kærligt hengivne svigerdatter

Louise Christensen

Mit brev er ikke, som jeg gerne vilde det skulde være, til min undskyldning tjener, at alt medens jeg har skrevet har der været den ene visit efter den anden.


  1. Carl (eller Karl) Rønne var søn af pastor Rønnes bror, der var præst i Magleby ved Skælskør. Han blev præst for valgmenigheden i Høve fra dennes oprettelse i 1883. Iflg. Paul Nedergaards præste- og sognehistorie blev de gift 7/5, men det er en fejl. Se Familier om familien Rønne.
  2. Se brev 14/3-75.
  3. Ikke identificeret.
  4. Morten Christian (kaldt Christian, skrevet Chr.) Nielsen, som Ch.S. også kalder løjtnanten, ejede Holsteinsminde og Hindholm Højskole. Gift med Laura Stallknecht. Boede på Holsteinsminde, mens Thurah ledede Hindholm Højskole; da denne blev sognepræst på Drejø i 1879, flyttede Chr.N. over på højskolen (Ch.S. flyttede med), og Leopold Budde blev leder af Holsteinsminde. Han og hans hustru fik mange rødhårede børn, som O.S.s far underviste. Et af dem var forfatteren L. C. Nielsen (1871-1930). Han udgav en bog om sin far, En dansk Højskolemand. Breve og Foredrag af Forstander Chr. Nielsen, Kbh. 1900, som foruden et udvalg af faderens breve og foredrag indeholder en biografi ved højskoleforstander H. Villumsen. L. C. Nielsen er i dag mest kendt for sangene Jeg ser de bøgelyse Øer, Havet omkring Danmark og Vort Hjem, du danske Jord.
  5. Han levede 1832-1900, var født i Snedsted som søn af den senere biskop Brammer, altså fætter til Louises mor. Han var provst for Lysgård m.fl. herreder 1873-85.
  6. Pastor Rønne i Ulsted var fætter til pastor Rønne i Høve. – Tilfældigvis blev Louise senere præstekone i Ulsted, 1888-93.
  7. Skal vel være: flugtstol.
  8. Niels Peter Hellesen (1794-1888), hjælpelærer i Høve 1847-48, lærer i Egeslevmagle 1848-69, “sluttede sig til Vennekredsen ved Høve Frimenighed, hvis Lejlighedsdigter han var” (Johs. C. Jessen, V. og Ø. Flakkebjerg Herreders Skolehistorie, 1938, s. 220).
  9. Ludvig Sophus Kornbech, der havde været hjælpelærer i Høve 1848-51, blev 2/10 1851 gift med Mathilde A. Rønne, datter af pastor Rønne i Høve. Se Familier om familien Rønne.
  10. Pastor Rønnes efterfølger.
  11. Stefanus, i Apostlenes Gerninger 7,55, i den hellige lektie for Skt. Stefans Dag, 26/12.
  12. Denne “tante” var Elisabeth Louise Lerche, født Arctander (1798-1886), enke efter kammerherre, toldforvalter G. F. Henrik Lerche (1799-1871). Hendes mor, Agnete Birgitte Brammer, 1767-1845, gift med amtmand over Frederiksborg amt H. N. Arctander, var faster til Louises morfar (og til biskop Brammer). Louises “tante” var således hendes morfars kusine.