≡ Menu

1878

Fra Otto

Ehls coll. 4/1 78.

Mine kære forældre!

Da jeg antager, at fader er hjemme på söndag1, sender jeg disse par ord hjem, der blot skal melde, at vi kom godt her til byen i onsdags, og dernæst bringe vor hjærtelige tak for ferien. Vor tak til hver enkelt især, som tog kærligt imod os, og var glad ved at se os, som vi var ved eder alle! Det er altså den sidste större ferie, jeg får, inden min endelige examen. Gid jeg nu måtte få velsignelse til mit arbejde i dette halvår, ja Gud velsigne det ny år for mig og eder alle! – Både Louise og jeg er raske, vi tænker med glæde på ferien og med godt mod og frejdigt håb på, hvad året skal bringe. Indholdsrigt vil det jo blive for os, måtte kun indholdet være glædeligt!

Jeg er endnu ene her inde, det vil sige, ingen af dem, jeg læser sammen med, er endnu kommet. Flæskestegen spiser jeg af hver dag, og den smager ypperligt. Om nogle dage skriver jeg til Karen Jens Christian’s2. De böger, som jeg lovede fader, sender jeg en af dagene som fragtgods til Sorö under Teilmann’s adresse. ­Hils i Haldager og Skjelby, når I ser nogen, og vær selv alle på det kærligste hilset fra Eders

Otto.

Fra Otto

Kbhv. 11/1 78.

Kære moder!

Et par ord med hjærtelig tak for Dit lille brev får Du, men også kun et par. Fra Louise skal jeg hilse kærligst, hun er syg men dog i bedring i dag; lægen havde været der igen, og han fandt hende bedre. I dag sender jeg de omtalte böger lige til fader, så får han dem i morgen, för han går hjem, antager jeg. Det var dog godt, der atter kom arbejde til Marie, gid det nu må blive ved! – Ja lad os al tid om aftenen mödes i tankerne hos Vorherre og bede for hverandre! Så snart jeg får svar fra ministeriet skal jeg skrive derom. Lev vel, alle hjemme! Kærlig hilsen fra Din sön

Otto.

Fra Otto

Ehls coll. 27/1 78.

Kære forældre!

Så er jeg da, som I allerede vèd, antaget som „alumne på det grönlandske seminarium”, som det kaldes – hele seminariet ligger nok ellers i Förslöv præstegård3. Og med denne antagelse ser det jo ud til, at Vorherre vil have, at jeg i al fald forelöbig skal arbejde i hans gærning i Grönland; og jeg er glad herfor, fordi det er min faste tro, at denne bestemmelse ikke er min egen, men meget mere hans, til hvis tjeneste jeg önsker at vie mit liv. Så vidt som et menneske kan gennemskue sig selv, har jeg stræbt at göre dette, og jeg tör sige, at det er ikke egennyttige eller selvkærlige bevæggrunde, der har drevet mig – det kunde vel også i denne tid vanskelig fremföres mod mig. Men jeg har ved at tale med mig selv og Vorherre forstået, at jeg lettest dèr vil finde mig en plads i livet, det vil sige et sted, hvor jeg selv vil vokse den bedste kristelige vækst, og hvor jeg som præst bedst vil kunne hjælpe andre til det samme. Og fordi dette er min overbevisning, er jeg nu glad og takker Vorherre for den nåde, han har vist mig ved forelöbig at antage mig til den gærning. Og sammen med min tak til ham fölger min bön om, at han vil styrke mig under afskedens smerte, og at han vil give alle dem, som elske mig, at se, at det er ham, som sender mig bort, så også de kan være glade derved. Ja, mine kære forældre! derom beder jeg vor fader i himlen, at han vil elske det ord ind i eders hjærter, at han selv förer mig bort, og han også vil værne om mig og holde mig nær til ham, samt, hvis det er godt for os, da også at lade os mödes igen her på jorden, men dog i hvert fald hjemme hos ham i himlen. Måtte denne min bön blive hört, da kunde jeg endnu bedre glæde mig over, hvad der er sket, og det er mit faste håb, at den vil blive hört, selv om jeg skal vente en lille tid. Gud velsigne Jer, kære forældre! og give Jer megen glæde, ja give jer sin egen bedste glæde mod enden af eders liv! Bed nu for jeres kære sön, og således lad os mödes for Vorherres åsyn – så tör vi jo ikke tvivle om, at han vor fader vil lede det til det allerbedste, ja det eneste gode for os allesammen. – Ellers vil jeg ikke skrive om noget i dag; hils Johanne og Kornelia, og tak dem hjærteligt for Deres breve; og, kære forældre! skriv nu I begge lidt til mig, når I kan, I kan forstå, jeg længes derefter.

Guds ånd bo i vore hjærter, og hans hånd lede os på al vor vej!

Eders sön

Otto.

Louise hilser, hun er godt rask nu.

Fra Otto

Ehls coll. 2/2 78.

Min kære fader!

Du må tro, Du gjorde mig en stor glæde forleden dag ved Dit kærlige brev, som jeg sender Dig min hjærtelige tak for! Jeg kan ikke se, hverken at ånd eller hånd var uoplagt, men det jeg kan se, og det som glæder mig så meget, er, at min kære faders hjærte er åbent overfor mig, så det både omfatter mig med en rig kærlighed og ser med velvillie på, hvad mit hjærte driver mig til. Ja, Gud ske lov! for dette brev, ti det forjætter mig, at jeg, hvis Gud förer denne sag igennem, vil komme til at rejse bort med min faders billigelse og hans velsignelse med på vejen. Derfor tak igen, kære fader! for hvad Du i dette brev har kunnet sige til mig! – Jeg ser jo godt også, hvor hårdt det vil falde Dig at sige et så langt farvel til mig, men det kan jeg jo ikke en gang önske anderledes, ti det er jo dog kun kærligheden, som gör det svært for Dig. Og det tör vi jo tro, at er det Vorherres villie, at vi på begge sider skal pröve, hvor ondt et sådant farvel gör, så har han også både evne og villie til at give os kræfter til at bære det, ja bære det med glæde. – Jeg mærker også på Dit brev, at Du ser på mig og mit forehavende med mere tillid, end jeg för har mærket, og atter dette må jo glæde mig særdeles. Måtte Din tillid ikke blive skuffet, men måtte jeg selv vokse og hjælpe andre dertil, og Du så, når jeg kom hjem der oppe fra, få mig at se, at jeg var kommet nærmere ved målet: at „nå til troen på og erkendelsen af Guds sön, til en fuldkommen mand”! –

Pastor Jörgen[sen] har været herinde for som lector at „sætte sig i rapport med mig”; jeg fik nogle böger, men kan naturligvis ikke læse i dem för examen. Og efter den så er det rigtignok min mening, at jeg vil bede om at være hjemme, for jeg vil ikke på pastoralseminariet. Tale med börn, mener jeg, jeg kan göre lige så godt som dr. Rohte, og prædike kan Fog ikke lære mig i nogle timer4. Jeg mener at prædike nogle gange ude på landet og få en attest fra vedkommende præst derom, så får jeg nok lov at underkaste mig mine pröver; og dette vilde jeg gærne have gjort så tidlig, at jeg kunde blive ordineret i november måned – det vèd jeg nu ikke, om det lader sig göre, men vi får nu at se. – Communitetsstipendiet har jeg fået; Regens önsker jeg ikke, her er bedre at bo. –

Med ordene „i denne tid” mener jeg: denne tid, der som ingensinde för er gunstig i ydre henseende for theologerne, så en fem års candidat nu får samme embede, som man för skulde være 15 à 20 år gammel for at få – i en sådan tid kan man ikke sige til en candidat: du rejser til Grönland for hurtigere at blive sognepræst.

Hils alle kærligt hjemme! Kl. er 12 nu, jeg må i seng. Det går godt med læsningen, og vi er raske. Louise hilser. Lev nu vel, kære fader! og gör mig snart igen sådan en glæde, som du gjorde mig i forgårs!

Din sön

Otto.

Fra Otto

Ehls coll. 25/2 78.

Kære forældre!

Med Louises brev skal dog fölge et par ord også fra mig med hjærtelig tak for moders og Johannes brev, som jeg med det förste skal svare rigtig på. –

Jeg fik i lördags en lille tönde fra Karen i Flakkebj.5 – med 8 æg, et godt stykke smör, et stykke flæsk og en lille pölse gåsebryst. Hun skrev, hun havde været i Fuglebjerg med noget garn til strömper „til rejsen”, hun er dog en god kone. Med det samme fik jeg brev fra Peder Christensens Lars; ham skal jeg hen og besöge på onsdag aften i gæstgivergården Dannevirke.

I går da jeg gik ud til middag, mödte jeg fröken Storch6 – til stor overraskelse for os begge. Hun gjorde mine til at standse, og jeg talte da lidt med hende, men jeg generede mig, og det gjorde hun vist også, så vi fik ikke sagt meget, og havde dog öjensynlig begge lyst til at sige noget.

I morges fik jeg brev fra Peder, der melder, at han i slutningen af ugen kommer ind for at gå til en læge med sit öje; det er jo slemt, at han skal rejse af den grund, men jeg glæder mig dog til at få ham her ind lidt; hans brev gör da heller ikke indtrykket af, at der er nogetsomhelst galt på færde. –

Med min læsning går det, som jeg kunde vente, ikke dårligere, men heller ikke bedre, så mine examensudsigter er temmelig uforandrede; det vil sige, jeg mener, der kan ingen tvivl være om, at jeg får examen, men heller ingen sandsynlighed for, at jeg kan slippe mere end mådeligt fra det.

Nu kun en kærlig hilsen til eder alle fra eders hengivne sön og broder

Otto.

Fra Otto

Ehls coll. 5/3 78.

Kære moder!

Du skal ret have hjærtelig tak for Dit kærlige brev, som det jo nu allerede er en tid siden jeg fik. Ja jeg kan så godt indse, min kære moder! at det må stå for Dig, som om den glæde, Du i min barndom og ungdom har ventet Dig af mig, nu skal tages fra Dig ved min bortrejse, men jeg synes dog også, at der må kunne ses en stor glæde i denne rejse. Såfremt vi tror, at det virkelig er Vorherre, der sender mig bort, fordi han bedst kan bruge mig der oppe, må vi så ikke være glade derved. Hvis jeg lettere kan blive en lykkelig mand og udrette noget godt der, önsker Du så ikke hellere det, end at jeg bliver her hjemme? Og må den tanke, at Din sön går Vorherres ærinde og stræber at tjene ham, ikke være en stadig kilde til glæde for Dig? Jo, det synes mig, og Du skal se, Du vil også komme til at lære det, og det, som nu synes Dig kun som en sorg, vil Du en gang tænke på med glæde. Gud hjælpe Dig, min egen kære moder! og os alle til at se, at alt hvad han sender os, det gör han af kærlighed. –

Peder har da nu været her inde, og været hos öjenlægen, der gav ham nogen salve at smöre öjet med og böd ham at bade det i sövand, og mente, at det hele vilde være overstået på en tre ugers tid. Peder havde heller ingen smerter i öjet mere og var i rigtig godt houmeur. Han, Louise og jeg var i Casino i söndags, og ellers tilbragte vi tiden fra söndag morgen til mandag aften med at spadsere en del om. Han lå på min sofa om natten, og, tror jeg nok, befandt sig i det hele vel herinde, ligesom jeg var glad ved, at han kom.

Når jeg har sluttet dette, skal jeg skrive et par ord til Karen, Jens Christians,7 for at takke for madvarerne.

Nu er der ikke 3 måneder tibage til examen, det er dog en tröst, selv om det er den værste tid, der er tilbage. Hvilken umådelig lettelse det vil blive at vide med sig selv, at man aldrig mere skal til examen. – Jeg håber, at der er kommet et brev hjem fra Louise med nogle billeder i. Hun bad mig hilse meget, når jeg skrev. Jeg har vundet 12 lommetörklæder i lotteriet, som jeg skal ud med til hende idag, for at få hende til at sömme dem. –

Farvel, min egen moder! hils fader og söstrene kærligt fra mig! Din

hengivne sön

Otto.

Fra Otto

Ehls coll. 18/3 78. form. kl. 9.

Mine kære forældre og söskende!

Jeg har nylig endt læsningen af alle eders kære breve til mig, og jeg synes, aldrig jeg har fået så rare födselsdagsbreve för. Brevene nåede mig på sengen, og de kaldte tårerne frem i öjnene på den gamle dreng. Men han var så glad, så taknæmlig for al den kærlighed, han nyder fra Gud og mennesker. Og et vidnesbyrd om denne glæde og tak vilde han i disse ord aflægge for alle Jer kære der hjemme. Tak, hjærtelig tak da allesammen for eders kærlige lykönskninger! Mest glædede Dit brev mig, min elskede gamle fader! Du vèd ikke, hvor godt det gör mig at få et sådant brev; Gud ske tak, og han velsigne Dig, fordi Du nu kan skrive sådan til mig! Og Du min egen moder, Dine kærlige ord gik også lige til hjærtet, og jeg mindedes, hvad Du en gang fortalte mig om den glæde, der for 27 år siden blev i Flakkebjerg over den lille sön, og mit hjærte stemtes til bön til Gud, at han ikke vilde göre hine glade forhåbninger til skamme, men tage eders sön ved hånd og lede ham således, at eders glæde måtte vare ved. – Og I, mine kære söskende! I modtage også min tak; hvad er dog det, at föle afskedens sorg, i sammenligning med visheden om at eje det hjærtes kærlighed, som man må skilles fra for en tid? Gid Vorherre före os söskende sammen igen, og gid vore forældres öjne måtte få det at se!

Det var kun min tak til eder alle jeg således vilde skrive, tag den med samme kærlige hjærtelag, som den gives med! Louise og jeg tager i eftermiddag en lille tour til Lyngby, til deres sommerlejlighed, det mener vi, vi har mere glæde af end at sidde her inde. Det er ikke för 1e april, jeg begynder at spise derude. Det blive rart for mig, og tilmed tidsbesparende, da jeg så med det samme får Louise at se.

Gid denne min morgenhilsen kunde have nået jer idag; det kan den ikke, men min tanke kan nå jer, og eders mig. Farvel alle!

Eders sön og broder

Otto.

Fra Otto

Ehls coll. 31/3 78.

Mine kære forældre!

Det er rent galt i denne tid både med brevskriveriet og alt andet, tiden vil ikke rigtig slå til. Der er nu ikke to måneder til examen. Knuhtsen mener, at jeg er gal, om jeg vil rejse hjem i påsken, men det er dog min bestemmelse at göre det på den måde, at jeg tager ferie fra lördag til mandag eller tirsdag. Jeg vil ikke prædike nogen steder denne gang, da jeg ikke har tid til at forberede mig. Du önsker, kære fader! at jeg må få en god examen, jeg önsker naturligvis det samme, men jeg vil hverken for Dig eller mig selv skjule den nögne sandhed, at laud er umulig, haud I endogså usandsynlig, og jeg vil være glad ved haud II. Gid jeg kun havde den, det er en gyselig kedelig tid denne ventetid. Men hvor skal så også ferien bag efter blive dejlig, når jeg aldrig mere skal til examen!

Det overraskede mig at höre, at Johanne tænker på at tage ud, men måske det netop kan blive godt, om hun kan komme ind i en virksomhed deroppe, som også lægger beslag på hendes åndelige evner8. Det var morsomt, om tante Laurette til sommer vilde komme til Fuglebjerg. Og Du har allerede pyntet værelserne op i tanken om mit komme, kære fader! tak skal Du have, jeg håber, vi skal få ret megen glæde af at være sammen.

Mens jeg husker det: skulde der mod al forventning komme en indkaldelsesordre til mig, send mig den så lige straks, for at jeg ikke skal komme i ulejlighed, fordi jeg ulovligt står i rullen hjemme. Dog det har vel ingen fare! – Knuhtsen tænker i denne tid på at söge præsteembedet i Frederikssted i Vestindien, hans fader har opfordret ham dertil, men han har endnu ingen bestemmelse taget. Det synes mig dog værre end at tage til Grönland, om ikke for andet så for det usunde klimas skyld. Men kanske han heller ikke gör det. –

I skriver nok et lille brev til mig inden påske, så skal jeg nærmere skrive om, når jeg kommer. I dag vil jeg ikke skrive mere, jeg er ikke oplagt, da jeg i går og i dag synes mig selv så gyselig dum overfor examen, og det er en uhyggelig fölelse. –

Farvel alle sammen, hav det godt, og glem ikke at sende mig et lille brev!

Eders

Otto.

[Tilføjet med blå blyant:] Kærlig hilsen fra Louise.

Fra Otto

Ehls coll. 27/4 78.

Kære forældre og söskende!

Jeg er rigtignok ikke så flink som Cornelia til at skrive, men det er jo ikke nyt. I vil alligevel alle modtage min hjærteligste tak for den lille rare ferie, som jeg havde godt af. Jeg kom godt herind, Louise havde det godt, jeg er rask, så for så vidt er al ting godt. Forövrigt har I jo fået hilsen med Magdalene og Teilmann. Jeg havde ikke bestemt at skrive för i morgen, men nu da vi holdt op med at læse, var jeg i godt houmeur, og så mente jeg, det var bedst at benytte öjeblikket. Ti houmeuret går meget op og ned, i morges f. ex. var det helt sort. Gid dog denne tid var til ende, jeg synes aldrig, jeg har levet nogen så pinlig för.

Vil I hilse Christian fra mig og takke ham for piben, det overraskede mig at få den, men jeg blev glad derved, og den skal også komme til at fölge mig til Grönland. Atterup9 er hos Nielsen i aften, han bliver nu fri for soldatervæsenet og kommer til Hindholm igen, det tænker jeg, fader er glad for. –

Må jeg en gang ved lejlighed pakke mine strömper sammen og sende dem hjem til Dig, moder, for at Du kan efterse dem, om der er nogen, som er værd at göre i stand igen?

Jeg tænker hver dag på de smukke værelser der hjemme, og hvor yndigt det vil blive, når jeg i længere tid skal få lov til at have hjem i dem. – Tænk om mindre end to måneder!

Ja dette skulde bare være en hilsen med tak til eder alle, I kære! for at fortælle jer, at jeg befinder mig ganske vel i de mörke omstændigheder, og at jeg navnlig i aften ikke er forknyt. – Farvel alle!

Eders Otto.

Fra Otto

Kbhv. 19/5 78.

Mine kære forældre!

Så har vi den sidste söndag aften inden examen, det er næsten en svimlende tanke. For jeg kan ikke skjule for mig selv og vil ikke skjule for jer, at jeg er meget ilde stemt overfor examen. Jeg har ikke nær kundskaber nok, så der skal held til, om det skal kunne lade sig göre. Og får jeg ikke dette held, da bliver der ingen candidat af mig denne gang. Men, kære forældre! om jeg ikke når målet nu men bliver vist tilbage, vil og kan I da ikke med mig se noget mere deri end en bedömmelse af mine kundskaber? Skal vi ikke alle se Guds finger deri og være forvissede om, at jeg trængte til en sådan skuffelse? Jo, lad os dog göre det, ti så kan vi være glade og ikke tabe modet, selv om det går galt efter vor mening. – Det har været og er den strengeste tid, som jeg mindes at have levet; det er en forfærdelig spænding og uro at gå i. Jeg synes, jeg bliver dummere og dummere hver dag, og sommetider vil hjærnen slet ikke arbejde. – Nå, jeg skulde jo ikke miströste eder også; måske er Gud langt mere nådig, end vi venter eller kan forstå, så at han hjælper mig. Dette er jo mit håb og min bön, men jeg turde ikke lade eder uvidende om, at det såre let kan gå rent galt, for at I ikke skulde föle slaget for voldsomt, om det virkelig skulde komme. – Hjælp mig nu at bede Vorherre om hans hjælp, at han vil göre mod os, som det tjener os bedst. – På mandag skal I få et lille brev om, hvorledes det er gået de to förste dage. – Jeg havde ventet at se Johanne herinde, men jeg har intet hört eller sèt. Har hun ikke været ude på sin rejse? I fredags var Nielsen og jeg ude hos Kragh10 til alters, og jeg var meget glad ved den lille tour. Hans stemning er omtrent som min: lige så megen frygt som håb. –

I må undskylde mig, at jeg intet bedre har at skrive, og at jeg ikke formår at skrive det noget bedre, som jeg har; min sjæl er så urolig, den ikke duer dertil!

Bed så for og sammen med

Eders Otto.

Hjærtelig tak, moder! for Dit brev!

Fra Otto

Kbhv. 23/5 78.

Mine kære forældre og söstre!

Efter i morges at have modtaget Ederes kærlige breve, kan jeg ikke lade være med at sende Jer et par ord med mit hjærtes bedste tak. Jeg var ene, da eders breve kom, og det var jeg glad for, ti de gjorde et såre stærkt indtryk på mig, som det vilde have generet mig, om andre havde set. Hjærtelig tak, kæreste forældre og söstre, selv Du min lille Dotte husker på Din broder. – Vore böger er nu afleverede, og vi læser ikke mere. Det står nu til Vorherre, hvordan det skal gå.

Jeg ser så fuldeligt, at jeg ikke ved min egen hjælp kan komme over dette, og det er min stadige bön til Gud, at han vil være hos mig, og hvis han endnu ikke kan bruge mig i sin tjeneste, da lade mig finde mig deri med ro og være glad til i troen på, at han leder mig på de bedste veje. Hvad var der dog egentlig at være angst for, hvis jeg kun helt ud troede på hans faderkærlighed, og var vis på, at om mit håb skuffes, så er det alene på grund af hans faderhjærte.

Nu Gud velsigne mig og eder alle! Mit hjærte er blödt og mit sind stille, overfor hvad Vorherre vil sende, og jeg kæmper for at tro, at han kun har godt i sinde med mig. –

Louise flyttede på landet i tirsdags.

Hils alle kærligt.

Jeg har glemt at give eder blanketten til Dorthea, her er den.

Farvel, alle I kære!

Eders

Otto.

[I margenen på første side:] Hils Löjtnanten mange gange og tak ham for hans venlige brev! Tak også Knudsen for igår! 11

Fra Louise

Nybro ved Lyngby den 24/5 78.

Mine kære svigerforældre!

Jeg kan ikke lade være at sende Eder et par linier idag, vi stå jo dog hinanden så nær i vor fælles kærlighed, til vor kære, kære Otto. Og jeg er overbevist om at vore bønner for ham mødes hos Gud og vil bringe ham velsignelse. Og, ikke sandt, vi ere jo glade for ham, hvorledes end hans examen bliver, den kan jo ingen forskel gøre på vor kærlighed. Og skulde han sletingen få, så vil vi deri se Guds vilje og huske at „hans veje ere ikke vore veje”12 og vi ville så hjælpe hinanden at trøste vor kære, vor elskede Otto. Sikkert behøver jeg ikke at sige Eder hvor inderlig kær min Otto er mig, at al min tanke dreier sig om ham og at jeg af mit hele hjerte beder for ham og ved min kærlighed søger at hjælpe ham så godt jeg formår.

Otto var hos mig et par timer i aftes, og jeg synes han var ved godt mod, ialfald meget rolig; han var så glad over Eders breve, han synes de havde gjordt ham så godt, Gud ske lov for Eders kærlighed til ham! Vi gik en tour i skoven, jeg tænker den friske landlige luft ret gjorde ham godt og lettede hans hoved og ledede tankerne bort fra latin, græsk og kirkehistorie og alt det andet.

Nu ere de første timer overstået, gid jeg vidste hvorledes han har det; klokken 4 begynder examen igjen og varer så til 7. I mellemtiden sagde Otto, at han vilde spise, sove og spadsere lidt for at sanke kræfter og det var vist meget fornuftigt. Hvor det skal blive deiligt at komme hjem til Eder når nu examen er overstået, vi glæder os så meget dertil, så skal Otto ret ryste al bogstøvet af sig og fryde sig i Guds frie natur.

Jeg er så trøstig og glad med hensyn til Otto, det går nok godt; vær I nu også frimodige, kære svigerforældre! vi har jo så godt vi formår, lagt alt i Guds hånd og han hjælper ham nok.

Hils nu Alle kærligt fra mig, jeg håber de vèd at jeg i kærlighed tænker på dem, selv om jeg ikke skriver; jeg kan ikke overkomme de mange breve og frimærker. Lev nu vel, kære svigerforældre! og Gud velsigne Eder.

Eders kærlige svigerdatter

Louise Christensen

Fra Otto

Kbhv. 24/5 78.

Mine kære!

Vil I have kun to ord fra mig. Jeg er glad for idag, det er gået så godt, som vi kunde vente det både for Nielsen og mig.

Efes. 2,1-10.

Ethik: I hvilket forhold står kristendommens betragtning af ejendommens sædelige betydning til socialisme og communisme.

Sig nu Vorherre tak for idag, og bed fremdeles for og med mig.

Eders Otto.

Fra Otto, med tilføjelse af Johanne

Kbhv. 25/5 78.

Min kære fader!

Atter kun et par ord, men et par glade ord. Det er gået så godt i dag, som jeg kunde vente, i formiddags lidt bedre, i eftermiddag lidt ringere, end jeg ventede. Opgaven i form. var dogmatik: „At undersöge, hvorvidt djævelens personlighed er et væsentligt led i den kristelige lære.” I efterm. kirkehistorie: „Den antiokenske skole og dens betydning for oldkirkens lære.” Kirkehistorien var min rædsel, og straks, da vi fik opgaven, var jeg ved at löbe min vej. Men jeg blev dog, og Vorherre var mig god, så jeg fik skrevet en opgave, som jeg håber at kunne få haud II for, men heller ikke mere. Men jeg er glad herfor, og I skal være glade og taknæmlige med mig. Husk det!

I morgen får jeg næppe tid at skrive, tag derfor i dag mod min hjærteligste lykönskning kære fader; jeg er træt, så Du får kun dette, men deri er al min kærlighed. Farvel, hils brödrene, söstrene, og Haldagerne!

Farvel, alle I kære!

Eders

Otto.

[På sidste side har hans søster Johanne skrevet:]

Otto sad og skrev da vi kom, saa jeg maatte dog have en hilsen med, altsaa paa Mandag sees vi, jeg skulle hilse og sige at det var gaaet Nielsen som Otto, di er glade, i aften skal vi i Tivoli, Kornelia har været hos Doctoren og skal i ½ Aar tage Piller, har lidt Hovedpine i Dag, og en daarlig Haand; jeg er rask, nu kun hilsen fra Pylle og

Eders Johanne

Fra Otto

Nybro ved Lyngby 28/5 78.

Mine kære forældre!

I dag, efter endt examen, ude hos Louise, skriver jeg igen et par ord. Også igår, den skriftlige examens sidste dag, gik det mig, som jeg selv mener, ganske godt. Hvis jeg ikke bedömmer mig selv fejl, har vi altså al grund til at være glade og taknemlige. Men for ikke senere at blive for meget skuffede, lad os så huske på, at jeg endnu slet ikke vèd, hvorledes det i virkeligheden er gået mig, det er, hvad karakter jeg kan få for mine opgaver. Måske kan jeg ikke selv bedömme dem, så at karakteren bliver ringe. Men lad os så alligevel være glade og huske på, at jeg kun havde meget små forventninger.

Fra Louise og mig modtage Du, vor kære fader! vore kærligste lykönskninger til i går; Louise havde i spændingen for mig rent glemt Din födselsdag. Jeg er idag ude på landet hos hende og hviler mig. Vi har det begge meget godt og sidder ude i lysthuset. – Den mundtlige examen bliver ikke för omtr. d. 20e Juni. –

Modtag alle I kære vore hjærteligste hilsener! Jeg håber, Johanne kom godt hjem i mandags.

Farvel alle! Eders

Otto.

Jeg sender dette brev hjem, fordi fader får hilsen i dag ved Soren, og i håb om, at I let kan sende dette til ham.

Fra Otto

20/6 78

Kære forældre!

Jeg håber, at mit telegram kom rigtig hjem igår, samt at I blev glade for det. I må tro, jeg er rigtig glad og Vorherre inderlig taknemlig. Jeg fik i de fire fag haud primi, og i kirkehistorie laud – tænk i kirkehistorie! Louise glæder sig naturligvis med mig. Jeg kunde ikke så godt betale telegrammet igår, da man ikke nöjagtig vidste vejlængden, så fader bedes undskylde, at jeg påförte ham en udgift, eller et tvungent lån, på omtrent 3 kroner. Jeg har fået brev fra Kaae13, såre hjærteligt; han vil, at jeg skal komme der en dag för min hjemrejse. Det bör og önsker jeg at göre. Vi kan da ikke vente at nå hjem för fredag eller lördag i næste uge. Til da lev vel, kæreste forældre og söskende! vær nu glade med mig. Hjærtelig tak for moders og Maries brev, jeg læste dem på universitetet i går morges, lige för jeg gik ind til examinationen i kirkehistorie.

Hjærtelig hilsen til alle

fra Eders Otto.

Jeg har sendt melding til alle!

Hils tante Louise mange gange!

Fra Otto

Höve 9/7 78

Kære lille mor!

Efter löfte får Du en lille hilsen fra Dine to börn her oppe. Vi har bestemt at gå herfra omtrent kl 6½, så er vi i Fuglebjerg omtrent kl. 9. Vi går så sent for varmens skyld. –

Vi har det så godt og har fejret vor trolovelsesdag med stor glæde. Igår var det fire år siden vi förste gang kom hjem til vor kære lille moder.

Vi glæder os nu til at komme hjem til jer alle i morgen. Jeg skal ikke prædike på söndag. Bestem nu kun vor Skjelbytour, men helst i denne uge, for i næste skal vi en dag hen til Kindertofte.

Hjærteligst hilsen fra Louise og mig til alle hjemme.

Farvel!

Eders

Otto.

Fra Otto (og Louise)

Mov præstegård, 6/8 78.

Kære derhjemme!

Nu er vi lykkeligt ankomne hertil og er blevne hjærteligt modtagne, så vi befinder os overordentlig vel. I nat lå vi i Ålborg, og beså i formiddags byen der, som vi fandt meget kön. Bendixen14 i Nörre Tranders var ikke hjemme; hans skole ligner et slot, er nok så flot som f.ex. Vallensved præstegård.

Lev vel alle I kære, jeg skriver snart igen. Eders glade börn

Otto og Louise

Pastor Knuhtsen15 kommer og beder mig sende mange venlige hilsener fra Mov præstegård.

Fra Otto

Mov, 9/8 78.

Kære Henrik.

Vi sende Dig de kærligste lykönskninger til på söndag16; gid Du må i fremtiden få lige så gode og glade år, som Du hidtil har levet. Hils dem alle meget hjemme i morgen tidlig. Kl. 6½ rejser vi herfra, som fader allerede vèd. Kun disse par ord med vore venligste tanker!

Dine

Otto og Louise

Fra Otto; papiret er stemplet: C. Rottböll, Christiansdal pr. Hjörring17

11/8 78.

Kære fader!

Nu er jeg da her og Louise formodentlig på Landerupgård. Knuht og jeg kom hertil igår, og i dag er vi budne til middag på Börglum. Imorgen tidlig rejser vi til Aalborg, og er vejret godt, og vi træffer en vogn, tager jeg med Knuht igen til hans hjem, bliver der til om aftenen, tager så til Hals, ligger der om natten og möder Marie18 på dampskibet fra Köbenhavn omtrent kl. 4 om morgenen. Jeg tænker, hun bliver overrasket. – Det har vist været en dröj tour igår for Louise: 12 timer på jernbanen. Nu begynder jeg at længes, og föler mig en smule træt af rejseriet.

Farvel alle kære!

Eders Otto.

Fra Otto19

Thisted 13/8 78.

Kære forældre og söstre!

Kun en kærlig hilsen fra mig, der nu sidder hos faster Maren20. På fredag körer vi alle til Villerslev. Marie har vel ellers fortalt alt herfra.

Vi har det godt hos disse kære mennesker. Jeg har senere besögt Bendixen i Nörre-Tranders og skal hilse så mange mange gange. Braae er flyttet herfra. Nu venter vi Niels Sö og Trine.

Farvel alle sammen; Marie er meget oppe! Farvel! Rejseplanen er den samme for mit vedkommende. Maren er en söd kone.

Eders Otto.

Fra Otto21

16/8 78.

Min kære fader!

Jeg kommer i dette öjeblik fra Din moder, som jeg så og talte med en lille tid, inden de andre kom. Så gik jeg her ud på marken, for jeg var blevet for bevæget til at jeg vilde være sammen med de mange. Det er altså den kvinde, der har födt Dig og vist Dig den förste kærlighed, Du har mödt i verden. Hun var den, der först var glad over Dig, og den, som Du förste gang så Dig glad på. Min kære fader! Du kan forstå, at jeg ikke kan holde tårerne tilbage i dette öjeblik – min egen faders moder. Jeg må græde, og det vilde jeg göre, selv om hun var mere rask åndeligt og legemligt. Men dog, det kan jeg ikke nægte, er der blandt mit hjærtes fölelser et stærkt önske om, at farmoder var noget gladere og lidt mere åndsfrisk. Hun forekommer mig ikke glad, og det undrer mig, at hun ikke rörtes mere af at se så mange börn og börnebörn om sig. Jeg vèd jo ikke, men jeg må spörge mig selv, om hun ret kender den eneste glæde, som kan vare livet ud og bære over i det andet. –

17/8 78 i faster Anes stue.

Længere kom jeg ikke i går, så kom faster Maren og forstyrrede mig. Alle söstrene, med undtagelse af Ane, og deres mænd var næmlig samlede hos de gamle igår.

Bedstemoder blev ellers mere livlig og glad i löbet af dagen. Ellers vil jeg gemme, hvad jeg kunde sige, til jeg kommer hjem. Jeg var hos alle faders bekendte, som han havde angivet mig, jeg lå hos Toftdals, som også gav sin vogn hertil.

Marie, Maren og Johanne Hedeh.22 fulgte med hertil. Faster Ane har det godt og ser langt raskere ud, end jeg havde ventet. I morgen, söndag, vil jeg se at komme til Lemvig, og så en af de fölgende dage sönder på. Jeg længes nu meget efter Louise men endnu mere efter nogle rolige dage på Landerupgård. – Kun dette og en kærlig hilsen til eder alle fra Eders

Otto.

Indlagte reseda er plukket udenfor bedstemoders vindue, de to grönne skud på bedstefaders grav.

Mange hilsener fra Johanne Hedeh. og Stine23. –

Marie har det godt og kommer, som hun har skrevet.

Fra Otto

Kbhv. 4/10 78.

Mine kære forældre!

Kun et par ord om mine sager. Jeg har været meget heldig og fået ordnet tingene således, at jeg tager begge pröverne nu. Men den ene bliver nok på fredag, så jeg ikke kan komme hjem för lördag i næste uge. Igår var jeg meget forkölet, men i dag er det meget bedre.

Tante Laurette rejste i eftermiddag, jeg skal hilse så meget fra hende. Nu kommer fader jo hjem i morgen, hils ham kærligt, og I må modtage alle mine kærligste hilsener og tak der hjemme. Skriv et par ord til mig, når nu Hanne kommer hjem, og sig mig, hvorledes I har det. – Görtsens ansögning ligger i min grönlandske ordbog24. Vil Du ikke, kære fader! på söndag göre mig den tjeneste at give Colding25 hans to böger og hilse ham fra mig.

Lev nu vel alle, I skal snart höre fra mig igen!

Eders Otto.

Fra Otto

Kbhv. 9/10 78.

Kære forældre!

Jeg har nu prædiket og tænk: jeg fik laudabilis. Lad os være glade, som vi bör, herfor; det var rigtignok mere, end jeg ventede. På fredag kateketisk pröve; opgave: farisæeren og tolderen. Jeg har endnu ikke tænkt derpå. Når jeg har overstået det, skriver jeg igen. Hvorfor har jeg ikke hört et ord fra nogen? Skriv lidt til mig. Dette sender jeg til Fuglebjerg. I er da nok så gode straks at sende det til fader. Lev vel alle! Hilsen fra Knuht!

Eders

Otto.

Fra Otto

11/10 78.

Kære forældre!

Tænk: jeg fik laud. også til den katechetiske pröve. – I morgen, lördag, kl. 2½ rejser jeg til Köge; jeg melder mig nu til Peder. – På söndag med posten kunne I vente mig. Lad dette gå til fader med postdrengen fra Holsteinsminde. Tak for Eders brev, moder og Johanne!

Eders Otto.

Fra Otto

Kbhv. 24/10 78.

Mine kære i hjemmet!

I dette öjeblik så jeg min udnævnelse i avisen; Gud lægge sin velsignelse dertil! – Lykkelig ankom vi til Sorö og Ringsted, hvor en elegant, nedslået caleschevogn hentede mig. Jeg kom til Giesegård omtrent kl. 10½, fik straks caffe, blev venligt modtaget af grevinden og den voksne comtesse, som begge gave mig hånden og i det hele vare som andre mennesker. Så overhörte Hansen26 og jeg börnene, der gjorde indtryk af at være flinke. Kl. 12 frokost, hvor stamherren, en velvillig flink ung mand på 26 år27, var til stede. Så til börnene igen en times tid, så ud at gå, og så var jeg sövnig, hvorfor jeg lagde mig og sov en times tid i gæsteværelset, hvor jeg boede. Så klædte vi os om til middag kl. 5, den gamle greve var ej hjemme, men hele tonen var behagelig ligefrem. Så spillede vi billard omtrent til thetid kl. 9, og samtalede derpå til 10½. I det hele må jeg sige, at huset og dets beboere gjorde et så godt indtryk på mig, som jeg vel kunde vente. Kl. 8 i morges körte jeg til Borup med 4 store brune heste for, dog mener jeg ikke, det alene (!!) var for min skyld, at hestenes antal var 4, der var nemlig også en fru Moltke med. I Viby28 kom Louise til, vi kom her til byen kl. 10¾ og gik straks til gamle pastor Knuhtsen og hans börn, med hvem vi var sammen til kl. 5, da jeg bragte Louise ud til tanten. Hendes kåbe har gjort lykke. Nu sidder hun der ude, og jeg her og skriver til eder. Og mit hjærte er fuldt af taknæmlighed mod eder alle, I kære! over al eders magelöse kærlighed mod mig i sommer. Jeg vèd med mig selv, at jeg ingensinde mere har påskönnet og fölt eders kærlighed, og tillige at jeg har bestræbt mig for at vise denne påskönnelse og min fulde genkærlighed, men om dette sidste er lykkedes mig, kan kun I afgöre. Det er imidlertid mit håb, at vi dog på begge sider må kunne tænke med glæde tilbage på den tid, vi har levet sammen. Gud velsigne og lönne eder alle for al den glæde, I har gjort mig. Jeg hörer vel nu et par ord, för vi sès. Vil Du kære Johanne! tage min grå frakke og vest med herind tilligemed linnedet. Jeg skal ikke have vasket hos grevens, det er i grunden godt. I skal snart höre fra mig igen; lad mig nu få et par ord fra eder! Farvel, alle mine kære! Gud fylde eder såvelsom mit hjærte med sin glæde og fred, derom beder

Eders Otto

Dette går vel med postdrengen til fader.

Fra Otto

Kbhv. 27/10 78.

Hjærteligst tak for eders kære breve imorges, jeg længtes også efter dem, og blev rigtig meget glad ved at læse dem. Ja, Gud bör have tak af os for al sin store godhed mod os; der er i sandhed ikke mange store familier, der har så megen grund til glæde og så lidt til sorg som vi; lad os da ikke glemme hverken glæden eller takken til ham. –

Igår var jeg til bispeexamen fra 9 morgen til 9¾ aften, det var strængt, og det blev noget usselt kram, bispen fik fra mig, men det skal han være vant til ved den lejlighed.29 Imorgen eftermiddag kl. 5 skal vi til den mundtlige pröve og derefter drikke the hos hans höjærværdighed. – Jeg skal nok sörge for værelser, og enten skal Louise eller jeg være på banegården, når I kommer.30 Hils Marie meget, som skal være ene hjemme med den lille Dotte, kys dem begge fra mig. Vil Du, Hanne! også tage min lodne hue og mit skjortetöj med herind. Jeg har det godt og Louise, vi glæde os nu til at se jer komme raske og glade herind på tirsdag. Sig Teilmanns, at det er fortrinlige sager, der går på theatret tirsdag aften.

I skulde have haft brev i dag, men jeg var så træt i går, at jeg ikke kunde skrive. – Louise hilser kærligt. – Lev nu vel, alle I kære! lad os mödes med glæde og bede om, at de dage må blive til velsignelse særligt for mig men også for eder alle!

Eders

Otto.

Fra Otto

Giesegård 2/11 78.

Mit kære hjem!

Når dette brev kommer til eder, tænker jeg, I alle sidder sammen og holder söndag. Om jeg kunde være hos eder en lille stund! Gid I, mine kære forældre! må have overstået rejsen godt og være vendte raske og glade hjem til mine kære söstre. Ret af hjærtet takker jeg eder for den dejlige dag i Köbenhavn, jeg synes, den blev så rar og god for os, som det var tænkeligt. Tak for al den rige kærlighed, jeg så fra eder, og fordi I var glade for eders sön. Gid jeg længe måtte kunne være til glæde for eder og for de mennesker, som jeg kommer i beröring med! Gid jeg fremfor alt må blive en tro tjener i den tjeneste, som jeg blev antaget til i onsdags31, så vil alt det andet komme af sig selv.

Her har jeg det rigtig godt, men jeg længes jo meget efter at være sammen med mennesker, som står mit hjærte nærmere, end disse fremmede her. Tonen her er ellers aldeles menneskelig, og greveligheden trykker mig slet ikke. Når jeg kan komme hjem, vèd jeg endnu intet om, men jeg tænker i dag 14 dage eller 3 uger. Derom skal I naturligvis höre nærmere. Jeg længes nu efter at höre lidt om slutningen på faders og moders rejse, og hvorledes Marie og Dotte havde det hjemme.

Jeg skal nu til at læse noget Grönlandsk om aftenen, det er nu længe siden, der blev gjort noget ordentligt ved det. Drengene er gode og også ganske flinke at læse med. Mit værelse er stort og godt indrettet. Men her bliver aldrig så hyggeligt for mig som hjemme i de små stuer. Lad mig nu se, at I har det godt og er glade og raske, til jeg kommer hjem igen. Jeg tænker så meget på Poulsens, har I hört noget om, hvorledes det er gået med Knud? Glem ikke at fortælle mig derom. Mit brev skal med posten i aften, så I kan have det i morgen söndag, når I er samlede. Jeg tænker ellers, det bliver en kedelig dag for mig i morgen, når jeg ikke skal læse med drengene.

Hils nu alle kærligt fra mig, og hav det godt med hinanden, I kære forældre og söskende!

Eders Otto.

Fra Louise

Fredag morgen Den 8/11 78.

Min kære svigermoder! Hjertelig tak for Dit lille kærlige brev, som jeg blev meget glad over, ti jeg var ikke så lidt urolig. Signe og jeg løb fra den ene vogn til den anden, men kunde ingen svigermoder finde. Da jeg så kom til Ringsted gik jeg igen ud for at finde Dig, men forgæves, så tænkte jeg, nu er svigermoder bleven syg og jeg blev helt bedrøvet derover. Derfor blev jeg glad da jeg fik Dit brev kære lille moder, og Gudskelov at Du er rask. Jeg tænker Marie og Dorthea ere meget glade over at få Dig hjem og jeg længes ret meget efter snart at se Eder igen. Jeg håber svigerfader har det godt og er glad over sin rejse, hils ham kærligt fra mig. Kære lille Marie jeg længes efter at vise Dig mit kjoletøj, ti jeg tror Du vil blive glad ved det, det er, synes jeg, smukkere end32 bondekones. Til morgenkjole kjøbte jeg noget grå-blåt bomuldstøj – stribet, med mørkeblåt til besætning; jeg tænker den skal blive pæn. Jeg kommer næppe til Fuglebjerg før Otto kommer, og når han kommer vèd jeg ikke, dog vil jeg håbe det ikke bliver 24 november, ti dagen efter er det faders fødselsdag og så kan jeg ikke komme. Men det kan jeg jo skrive til min kære Otto om og hvis han kan indretter han sig nok derefter. Hvor jeg glæder mig til at se ham og Eder. Af Henriks brev sèr jeg at operationen på lille Knuds øje gik godt Gudskelov, blot det nu må gå godt fremdeles, hils Poulsens når Du ser dem. Har Du hørt fra Johanne, jeg længes efter at høre hvorledes hun har det.

Jeg syer af alle kræfter på mit udstyr, det er meget morsomt, men skynde mig må jeg ti der er jo mange ting imellem som også skal gjøres, som storvadsk, slagtning og mere. Vi har det Gudskelov godt alle og ere glade. Jeg håber at kunne få dette og vadsækken med ølkudsken; vil Du så kære moder være så venlig at sende den op til Poulsens med mange tak for lånet.

Når jeg kommer til Fuglebjerg, håber jeg at kunne blive der nogle dage, om I kan og vil have mig, men det tror jeg nok jeg vèd at I vil have mig.

Fader og moder hilser kærligt.

Nu farvel for denne gang, med mange kærlige hilsener til Eder, kys Dotte fra mig. Glem ikke at hilse Henrik.

Eders kærlige datter og søster

Louise Christensen

Jeg har skrevet under megen uro så Du må undskylde om det er usammenhængende.

Fra Otto

Giesegård 9/11 78.

Kære forældre og söskende!

Jeg har fået breve fra eder alle og skriver derfor til eder i samling, og bringer da först min hjærtelige tak for eders kære breve, som rigtig glædede mig meget. Hvor det er dejligt, at I også selv ere fornöjede med eders köbenhavnsrejse, kære forældre! for mig er den og skal den være et yndigt minde i lang tid. Tak for den grönlandske bog, og tak for selerne, lille Dotte, de er ganske, som jeg önskede dem, og jeg har begyndt at bruge dem; nu skal de også komme med til Grönland, og dèr skal jeg mange gange tænke på min lille Dotte, når jeg bruger dem. – Jeg har det fremdeles rigtig godt her, kun længes jeg en del; jeg tæller ugerne til jul, da jeg atter i ro skal samles lidt med eder alle. Angående min hjemtour, da bliver jeg af alle, som jeg har talt med, rådet fra at ride så lang en vej; man mener, det er umuligt for mig at tåle det. Så kunde der köres. Og jeg kan sagtens få vogn hos grevens, men næppe uden at tage kudsk med, og hvor skulde vi göre af ham? Det synes mig ikke var godt, og derfor bliver nok enden på legen, at jeg tager over Sorö og går hjem. Så får jeg leje en vogn om söndagen tilbage igen. Jeg tænker, jeg fölger faders forslag at komme i dag fjorten dage og prædike i Förslöv. Den endelige bestemmelse skal jeg snart tage, og så skal både I og Jörgensen33 få det at vide. Det bliver jo desværre kun en meget kort hjemtour, men jeg synes ikke, at jeg allerede nu kan give börnene fri for min skyld. –

Så der er virkelig tale om Sorens bryllup i denne måned; jeg må ellers sige, jeg tror ikke, det bliver til noget så snart. En præstekrave koster 8 kroner, det gav jeg da for min. Det glæder mig, at I passer godt på min præstekjole; det vil ellers være underligt at komme i den nu og prædike. Jeg er slet ikke glad ved, at dermed fölger forpligtelse til at gå for alteret og messe; mon Jörgensen ikke vil göre det selv? Jeg skriver til Louise om at komme hjem den söndag, jeg kommer, og det gör hun jo nok. Det falder mig ind, at jeg måske kunde henlægge læsetiden om mandagen til en senere tid, så jeg kunde vente med at tage tilbage til mandag morgen; det tror jeg, jeg vil göre. Så kan jeg dog være hjemme lidt lördag aften og hele söndagen. –

Jeg skrev til Johanne en af de förste dage herfra, men jeg har intet hört fra hende. Fra Cornelia derimod skal jeg hilse meget, hun skrev, at hun vist næppe fik skrevet hjem i den förste tid. – Nu kommer jeg altså ikke til Emilie på min tour, derimod Peder besöger jeg; her er rigtignok 2½ mil til Köge, men jeg sagde forleden aften til grevens, at jeg gærne vilde derud en gang, og de sagde, at jeg kunde jo köre derhen og hvorhen som helst, når jeg vilde. – Hils Poulsens mange gange. Når I igen sender mig et par ord, lad mig så vide, hvorledes det går dem. Får I dette brev med förste eller anden post? Hils Teilmanns meget fra mig, jeg er dog så glad, at de også var i byen med os. – Og lev så I vel, alle mine kære! tak for eders gode önsker og bönner for mig i denne tid.

Eders

Otto.

Fra Otto

Giesegård 14/11 78

Kære forældre!

Nu skulde jeg da tage bestemmelsen om min hjemtour. Jeg mènte sidst, at den vilde blive söndagen den 24de desbr.34, men nu kom der brev fra Louise, at hun ikke godt kan komme den dag, da det er hendes faders födselsdag dagen efter. Derfor må jeg nu, hvor nödig jeg end i andre henseender vil det, opsætte min tour til söndagen den 1ste dsbr. Jeg får derved dog den fordel, at det bliver lyst om aftenen til at gå fra Sorö i, medens det den 24de vil være ravende mörkt sandsynligvis. Jeg glæder mig uendelig meget til dette besög i hjemmet, men det bliver jo desværre så kort, og den besværlige rejse ængster mig lidt i aften, da jeg ikke er så fuldstændig vel. Mit ildebefindende er dog ingen ting; jeg tror, jeg fik noget stads i går til frokost, som jeg ikke kunde tåle. Det har været Grevens födselsdag i mandags, og de to fölgende dage var her stor jagt; mandag 9, tirsdag 7 retter mad og en masse vin. Det er heller ikke til at döje for almindelige mennesker.

I söndags red jeg hen hos Vellejus35 nogle timer, og det glædede mig og vist også ham. Han havde det godt med sine 9 börn og bad mig hilse meget. Ellers har jeg ingen stedet været endnu, men måske jeg tager til Peder en af dagene, f.ex. på lördag.

Nu er der heldigvis gået en fjerdedel af tiden til jul, bare der kun var lige så lang tid tilbage, ti om jeg end har det godt, så er det dog intet hjem for mig. Jeg længes efter Jer kære forældre og söskende. Vær alle kærligt hilset af eders

Otto.

Fra Otto

Giesegård 18/11 78

Kære forældre!

Det var min bestemmelse at have skrevet et par ord til eder i lördags, så I ligesom de to andre söndage kunde have fået brev fra mig i går, men så blev jeg forhindret deri. Tiden går ellers noget langsomt for mig, jeg vilde önske at disse fjorten dage vare gåede, så jeg kunde komme hjem og se til eder, hvorledes I har det. På lördag otte dage er det altså, om alt går vel, så får I både mig og Louise, dog kommer hun vel dagen för, antager jeg. Jeg havde brev fra hende i går; hun har det godt, men hendes moder lå, og de små söskende var heller ikke raske. Indlagt fölger et brev til pastor Jörgensen om prædikenen, som Du fader nok er så god at besörge; Du kan jo en middag tage Dig en lille spadseretour derop. Hvad skriver Johanne; hvis I har et af hendes breve til hjemmet, så send det til mig, jeg længes så meget efter at höre en lille smule om hende. Fra Kornelius har jeg haft brev og skrevet til ham igen. En af dagene skriver jeg til Emilie. Jeg var ikke hos Peder i lördags, da hestene den dag havde så mange steder ærinde, at jeg ikke vilde bede om nogen. Man er fremdeles venlig imod mig, og jeg kunde ikke blandt fremmede have det bedre end her. Hvor det dog er mörkt om aftenen, det er godt, at der er håb om lidt måneskin til lördag otte dage. Jeg troede næsten, jeg skulde sèt et lille brev hjemme fra, inden jeg skrev igen, men nu kommer det jo nok, når I får dette. Vinteren er da mild endnu for jer to gamle, det er dog rart. Hvorledes har Teilmanns det, hils dem meget fra mig. Går det fremdeles godt med sypigerne, og ligger nogen af dem hos jer, det synes jeg, var bedst. Hils også hos Poulsens; får de lov til at beholde deres lille dreng? Min mavehistorie, som jeg berörte sidst, var ovre, så snart alle de fremmede var borte. Jeg har været ude at ride en lille tour i dag og besögte en forpagter nær ved, for resten Hansen fra Frederikskilde ved Sorö, Signe Christensens tidligere principal.36 – Lev nu ret vel, alle kære, forældre og söskende, og skriv snart en lille smule til mig!

Eders

Otto.

Fra Otto og Peder til deres forældre

Köge 23/11 78.

Kære forældre!

Kun en kærlig hilsen fra mig og Peder, hos hvem jeg er i aften. Hjærtelig tak for dit lange og kærlige brev, min egen moder! det glædede mig meget. Peder har det godt, men Kristian arbejder på Vallö i denne tid, så ham får jeg ikke at se, men Peder siger, han har det rigtig godt. Dette skulde kun være en söndagshilsen til jer mine kære forældre og söskende. I dag otte dage ses vi altså.

Eders Otto.

[Tilføjelse af Ottos bror Peder:]

Ottos Nærværelse bevidnes af Undertegnede

Kjærlig Hilsen.                                                                  Peer.

Fra Otto

Giesegård 27/11 78.

Mine kære forældre!

Nu er tiden der altså snart, på lördag med middagstoget kommer jeg til Sorö. Men jeg vil, som udsigterne er med vejret, ikke risikere at gå, så jeg beder Jer at få en vogn til mig. Altså: hvis der ikke tilfældigvis skulde være en sikker lejlighed, som kan tage mig på, vil I da leje hjulmandens vogn til mig og bestille den til at være körefærdig på banegården i Sorö, når middagstoget kommer fra Köbenhavn, omtrent kl. 4 eller sådan noget. Jeg stoler altså på, at der en vogn. Jeg har det fremdeles såre godt her, og grevinden vil, at jeg skal blive hjemme om mandagen og först komme her om aftenen.

Jeg fik idag et rart brev fra Wilken37 som svar på mit: han og Emilie kommer nok hjem. Fra Johanne har jeg haft et godt brev; det er dog velsignet, at hun finder sig så vel der, som hun gör. – Nu kun mange kærlige hilsener til eder alle fra eders hengivne

Otto.

Vil du, kære Marie! sörge for, at den flip, som lå sammen med min præstekjole må være rèn til söndag.

[På bagsiden har O.S. tilføjet:]

Hils Louise meget, når hun kommer, som nok skèr på fredag; sig hende, at jeg har ikke skrevet til hende, fordi jeg mente, hun tog hjemmefra för posttid om fredagen. –

Fra Otto

Giesegård 3/12 78.

Kære forældre og söskende!

Atter ankommen hertil bringer jeg jer alle min hjærteligste tak for al kærlighed i disse par dage; det var yndigt at være lidt hos eder igen, og nu varer det jo ikke ret længe, för vi atter sès. Der var ingen i postvognen, så jeg lå og sov en hel del af vejen. Jeg stod af ved Lunds, og Nicolai38 fulgte mig på banen. Kl. omtrent 10 kom jeg hertil, mit værelse var varmt og hyggeligt. Da jeg havde vasket mig, gik jeg ned i dagligstuen, dèr stod öl og smörrebröd til mig, og grevinden spurgte til eder alle. Om godt 14 dage rejser vi til byen; grevens skal til Thyras bryllup den 21de ds.39 – Jeg har det rigtig godt, og det håber jeg, også I har det. Nu har jeg travlt igen til på söndag, og skriver derfor kun kort. Tag mine kærligste hilsener med tak til eder alle! – Hils Haldagerne!

Eders Otto.

Fra Otto

Giesegård 7/12 78.

Kære forældre!

Min söndagshilsen skal ikke mangle, om den end bliver kort. Jeg skal nu prædike i morgen igen; gid jeg måtte få lige så velvillige og overbærende tilhörere, som jeg havde i söndags i alle Jer, mine kære!

Tak for dit lille brev, min kære moder! det var rart, at I var glade for min pige, hun var også så meget glad for at være hos eder. Er hun ikke en elskelig pige at leve sammen med, synes I, og mener I, at nogen kunde være mere skikket til at fölge en mand til Grönland end hun? Jeg mener det ikke. –

Nu har de gode gamle Barfods mistet deres anden datter, den unge la Cours kone, Hulda. Nu er der af dötrene kun Agathe tilbage. Der bliver taget hårdt på de elskelige gamle, men det er godt, at de have kærlighed og tro til at bære meget. I og for sig mener jeg ikke, at dette dödsfald går hjærterne helt så nær som Charlottes, hun var nu engang stjærnen i hjemmet, men dette ovenpå det andet, det er tungt for de to gamle i deres ensomhed. Gud velsigne og tröste dem!40

Omtrent d. 18de rejser vi til byen; måske kommer jeg hjem den 22de, jeg vèd det ikke rigtigt.

Hils alle kærligt fra mig og vær hilset selv alle fra

Eders Otto.

Til Pastor Otto Skårup, da han havde prædiket i Nordrup og Farringløse, den 8/11 78. [fejl for 8/12 78]41

En kristelig Broder jeg fandt en Dag,

Det sa’e mig hans trofaste Øje,

Og Talen var straks om den hellige Sag,

Det Sprog jeg kjender saa nøje.

Og da han saa stod paa det hellige Sted,

Som ud af sit eget Hjærte

Han taled om Bönnens salige Fred,

I Fryd, men ogsaa i Smerte.

Jeg ønsked: o, kunde hver Sjæl som han,

Saa ydmyg og barnlig bede.

Saa blev der her selv i Skyggernes Land,

Et Paradis fuldt af Glæde!

Den Dag jeg mindes, naar Hav og Land

For længst imellem os skiller;

Og bede jeg vil for den fromme Mand,

Som for Herrens Sag sig stiller.

Ja, gid det Land maa grønnes smukt,

Hvorpaa hans Fødder skal træde,

Gid Hjærtedøre han finde oplukt

For Ordets og Bønnens Glæde!

Gud signe ogsaa den elskede Viv

Som nys saa kjæk ved hans Side,

Til Kamp og Strid har inviet sit Liv

For trofast med ham at stride.

Og naar deroppe de ene gaar;

Jeg haaber, at uden Smerte,

De tænke paa Hjemmet og Giesegaard

Med et varmt og bevæget Hjærte.

Og naar det lakker mod Aften en Gang,

Gid sammen en Lovsang de synge

Fra en opdyrket Ager bred og lang,

Hvor gyldne Hvedeax gynge.

Fra Otto

Giesegård 13/12 78.

Kære fader!

Disse par ord skriver jeg og sender hjem en dag tidligere end ellers, for at du kan havde dem, inden du sèr Colding42. Men först: hjærtelig tak for dine to kærlige breve, som have glædet mig rigtig meget. Jeg må sige, at hvis alle havde lige så velvillige ören og så kærlig en tunge overfor mig, som du og mine kæreste have, måtte jeg tage mig i agt for at tænke altfor meget på, hvad der siges mig om og for mine stakkels prædikener. Dog kan du jo forstå, at intet er mig kærere at höre, end at du og I alle der hjemme har været glade ved at höre mig, det styrker i troen på, at Vorherre vil kunne bruge mig, og at han er med mig. Jeg havde også i den henseende megen glæde af Nordrup og Farringlöse i söndags; der var mange i kirke, men jeg havde ikke altergang.

Nu om julen: jeg siger straks ja til at prædike i Fuglebjerg og Krummerup söndag mellem jul og Nytår, men jeg tror ikke, at jeg også vil prædike anden juledag, skönt det jo er den störste opfordring dertil, hvis du og flere virkelig kunde have glæde deraf. Bring altså Colding min hilsen om nævnte söndag.

Hansens43 brev skal jeg sende i aften, idet jeg selv skriver lidt med. På tirsdag morgen rejser vi til byen alle, og så kommer jeg, når jeg er færdig derinde. –

Det er sandt, kære fader! vil du være min forlover? Jeg tvivler jo ikke om, at du vil, men så beder jeg dig, helst endnu på söndag, sende Louise en skriftlig erklæring derom, som kan bringes til præsten; vi har tænkt at lade lysningen begynde söndagen den 22de.

Rigtig mange tak for Dit kære brev moder! I er dog så flinke til at skrive. Pengene og theen skulle blive besörgede. Hils nu alle kærligt, særligt Henrik, som jeg ej sagde farvel til.

Og lev så vel alle, må jeg få bare et par ord endnu, inden jeg tager til byen, så skal I höre fra mig igen.

Eders hengivne sön

Otto.

Peder har for resten hört mig prædike èn gang: i Höve i julen.

[Skrevet på samme ark med blyant af O.S.s far, formentlig kladde:]

Min Sön, Pastor Otto Christoffer Skaarup, har, i Anledning af hans forestående Ægteskab med Jfr. Louise Christensen, bedt mig være Forlover.

Dette Hverv overtager jeg, idet jeg herved overtager det ved en sådan Lejlighed sædvanlige Ansvar.

Fra Otto

Giesegård 17/12 78.

Kære forældre!

Så er jeg sidste aften her i dette år; i morgen aften rejser vi til byen, men jeg venter forinden at modtage et lille brev med posten hjemme fra. I Köbenhavn bor jeg hos grevens, og min adresse er da:

Dronningens Tværgade 4, 1ste sal

Köbenhavn K.

Dette skriver jeg til eder, i fald I skulde have et eller andet, som I önsker mig til at besörge. Jeg vèd ikke, når jeg kan rejse hjem fra Köbenhavn, der er meget at ordne, navnligt med livsforsikringsvæsenet. Men i hvert fald kommer jeg senest tirsdag formiddag hjem til Jer. Da jeg nu skal prædike söndag mellem jul og nytår, kommer sandsynligvis Louise först den dag og henter mig, og derfor har jeg tænkt, at jeg om muligt gör en lille sviptour til Höve inden tirsdagen, nu får vi se. Det bliver morsomt at skulle vælge sit hjem nu i Köbenhavn, i dette öjeblik har jeg ingen anelse om, hvor eller hvordan det bliver. Til Johanne skrev jeg for en uge siden, og jeg sender brev både til hende og Cornelia til jul. Har Peder skrevet om, når han kommer? Jeg glæder mig så meget, mine kære forældre og söskende til denne jul, som jo bliver den sidste i lang tid, jeg kan være sammen med eder alle, og må end dette bringe en alvorlig tanke hos os en gang imellem, så skal det ikke tage glæden fra os: det er Vorherre, der har hjulpet os hertil, nu sender han mig bort i sit ærende en lille tid, det tör vi ej lade slukke vor glæde, han har jo dog vist os, at han både har styrke og kærlighed nok til at före mig tilbage igen, om det således er bedst for mig og os alle. Lad os tænke derpå og så nu i disse dage alle bede ham om, at han vil give os en velsignet julefest. Ja lad os dette, så får vi det!

Farvel!

Eders Otto.

Jeg har nu skrevet til Peder om juleferien.

Fra Otto

Höve 30/12 78.

Mine kære i hjemmet!

Den sidste dag i året skal bringe eder en kærlig hilsen fra eders sön og broder. Og denne hilsen kommer til eder med min kærligste tak for alt, hvad vi har levet sammen dette sidste år. 1878 har været rigt på glæde for os, Gud har jo på alle kanter vist sin nåde imod os, der er ikke et eneste punkt, hvor vi vender vore öjne hen, at vi må sige, han har svigtet os, men tværtimod bekende, at han har givet os langt mere glæde, end vi forud kunde vente, ikke at tale om, hvad vi kunde fortjene. Er dette ikke sandt, kan vel nogen af eder forstå, at en sådan godhed fra Vorherres side skal blive os til del fremfor så mange andre, jeg kan det ikke. Men ved siden af denne glæde har det forlöbne år også bragt en dyb alvor med sig, som nu træder klarere frem, efterhånden som tiden går. Men tör vi kalde denne alvor en sorg?  Nej, det tör vi ingenlunde, er det vel en sorg, at Vorherre en tid vil agte eders börn værdige til at fortælle andre om ham i et fremmed land? Rigtigt sèt må det være en glæde for os alle, om end en mere alvorlig glæde. Men er glæden derfor mindre? Nej tværtimod: kun den alvorlige glæde har blivende værd. Og det er min tröst og faste håb, at den dag snart vil komme, da alle I mine kære se min bortrejse som en Guds nåde og glæde eder derover! Lad os nu på årets sidste dag samlede bringe Vorherre vor inderlige tak for al hans godhed i 78 og bede ham ikke slippe os i 79, men holde os endnu fastere til sig og give os kraft til som hans börn at göre og bære, hvad han forlanger af os, så vil vi også med glæde kunne mödes nytårsdag.

De kærligste hilsener til eder alle fra Louise og eders hengivne

sön og broder

Otto.


  1. 4/1 var en fredag.
  2. Karen Andersen, født ca. 1824, var gift med Jens Christian Nielsen, gårdejer i Flakkebjerg. Hun omtales også i breve 25/2-78 og 5/3-78.
  3. H. F. Jørgensen (1831-1904) havde været seminarieforstander i Godthåb og var nu både lektor i grønlandsk og sognepræst i Førslev (ved Fuglebjerg).
  4. Peter Conrad Rothe, 1811-1902, var stiftsprovst i Kbh. – Bruun Juul Fog, 1819-96. var Holmens provst (blev senere biskop, først i Århus, så i Kbh.). – Begge underviste på Pastoralseminariet.
  5. Se note til brev 4/1-78.
  6. Hun besøgte dem i København 24/3 1879. Måske var hun datter af skolelærer Storck af Venslev, som var fadder ved O.S.s dåb i 1851.
  7. Se note til brev 4/1-78.
  8. Johannes plan kendes ikke, for det brev fra Ch.S. som må have fortalt om den, er ikke bevaret. Måske tænkte hun allerede på Jægerspris Stiftelse, hvor hun senere blev ansat.
  9. Martin Attrup var lærer på Holsteinsminde 1874-80. Iflg. brev fra Ch. Skårup af 7/3-80 havde han da fået skoleembede i Risby i Bårse sogn. Senere blev han førstelærer i Hørby. Han har skrevet om forstander Chr. Nielsen i Holsteins Minde gennem hundrede Aar, Et Mindeskrift, ved Ludvig Beck (Kbh. 1933). – I denne bog er der et billede af en gruppe af Chr. Nielsens medhjælpere, bl.a. Ch. Skårup (s. 34), og en omtale af “gamle Skaarup” (s. 46).
  10. J. T. Kragh (1835-1910), sognepræst i Kornerup-Svogerslev ved Roskilde 1876-89, derefter Gudbjerg på Fyn. Han havde været kaldskapellan i Hyllested-Venslev-Holsteinborg 1861-76; måske var det derfra O.S. og Soren Nielsen kendte ham. O.S. og Louise besøgte ham 10/5 1877 (5: papir om blomst). O.S. og Soren Nielsen var derude til alters 17/5 1878 (brev 19/5-78); det var inden deres embedseksamen. O.S. og Louise besøgte ham igen 25/2 1879 (brev 27/2-79). Han lånte dem Bluhmes bog om Grønland, som O.S. efterlod hos sin far (brev 22/6-79, jf. breve 27/5-79 og 5/9-79). Han viede Soren Nielsen og Lydia Kold 20/8 1879 (brev fra S.N. 5/3-80). Også O.S. satte ham højt (brev 20/8-80). Hos ham boede Anders Damborg, som sendte hilsen til O.S.s far (brev 27/2-79) og som forlovede sig med jomfru Falck, en præstedatter fra Fyn (brev 7/3-80 med note), og som jeg ikke ved andet om.
  11. Løjtnanten er Chr. Nielsen, leder af Hindholm. Knudsen er måske dennes far, Niels Knudsen.
  12. Måske efter Esajas 55,8: “Eders Veje ere ikke mine Veje.”
  13. Sognepræst i Tikøb, hvor O.S. havde været huslærer 1869-70, og hvis søn O.S. var ven med.
  14. Johan Christian Bendix var lærer i Nørre Tranders. Det lykkedes Otto nogle dage senere at besøge ham og få hilsener med fra ham til sine forældre (se hans brev af 13/8). Han var født ca. 1814 i Vestervig sogn, Thisted amt. Jeg gætter på at han havde gået på seminariet i Snedsted sammen med Ottos far, men det ved jeg ikke.
  15. Far til O.S.s ven Th. Knuhtsen, jf. breve fra denne til O.S.
  16. Henrik fyldte 18 år 11/8 1878.
  17. Se brev fra Th. Knuhtsen 19/7-78.
  18. Denne Marie er formodentlig O.S.s søster.
  19. Om Bendixen, eller vistnok rettere Bendix, se Otto og Louises brev af 6/8-78 med note. Braae er ikke identificeret. De andre omtalte er slægtninge, se Familier.
  20. O.S.s “faster Maren” var datter af hans farmor i dennes andet ægteskab, altså hans fars halvsøster.
  21. De omtalte er slægtninge, undtagen Toftdal, som ikke er identificeret.
  22. Marie er vel stadig O.S.s søster (snarere end hans faster?), Maren hans faster (hans fars halvsøster), Johanne Hedeholm hans kusine.
  23. Stine var kone på gården hvor O.S.s farmor og hendes mand boede på aftægt.
  24. Görtsen er ikke identificeret. O.S.s bror Christian arbejdede hos en Gørtzen, men det kan ikke være ham.
  25. F. I. H. Colding var sognepræst i Krummerup-Fuglebjerg 1874-85. Nævnes igen af O.S. 13/12-78 og 8/3-79, og af O.S.s far, bl.a. 2: 7/3-80.
  26. Formodentlig den samme Hansen der nævnes i brev 13/12-78; i øvrigt ikke identificeret.
  27. Adolph Brockenhuus-Schack var født i 1854 og altså kun 24 år.
  28. I Viby boede Louises søster Signe, gift med lærer Vilhelm Hoffmann.
  29. H. L. Martensen (1808-84) var Sjællands biskop 1854-84.
  30. Til O.S.s ordination efter bispeeksamen.
  31. O.S. blev ordineret onsdag den 30/10 1878. Det huskede han da sønnen Knud blev født årsdagen efter.
  32. Her mangler måske noget; der er sideskift.
  33. H. F. Jørgensen, sognepræst i Førslev 1872-81 og lektor i grønlandsk, se Grønland, mennesker og steder.
  34. Indføjet rettelse: Novbr. (Knud)
  35. Ikke identificeret. Han nævnes også i senere breve fra O.S.
  36. Signe Christensen var Louises ældre søster.
  37. Wilken Rasmussen, gift med O.S.s søster Emilie.
  38. Formodentlig malermester Joachim Emil Lund og hustru Anne Kirstine Lund, født Jørgensen, der ved folketællingen i 1880 boede Slotsgade 87, Slagelse. Deres søn Nicolai Peter Lund, som var født 11/4 1848, boede hjemme hos dem ved folketællingen i 1880, han var lærer, ugift. Han er formodentlig den lærer Nic. Lund, Slagelse, der var en af modtagerne af fællesbrevet 1879-80. Jeg ved ikke hvor O.S. kendte ham og hans familie fra; man kan gætte på at de to unge mænd havde gået på seminarium sammen. – Postvognen fra Fuglebjerg kørte sikkert ind ad Slotsgade, hvor O.S. så kunne stå af.
  39. Thyra, Christian IX’s og dronning Louises yngste datter, ægtede 21/12 1878 hertug Ernst August af Cumberland, søn af den tidligere kong Georg V af Hannover.
  40. Agathe, 1845-1929, Hulda, 1850-78, og Charlotte, 1852-77, var gift med tre brødre, henholdsvis landøkonomen Jørgen la Cour, 1838-98, fysikeren Poul la Cour, 1846-1908, og landmanden Peter Holger la Cour, f. 1852. Se Frederik Barfod, Et livs erindringer, udg. Albert Fabritius, Kbh. 1938, s. 311.
  41. Christen Wolf (1814-84) var sognepræst i Nordrup-Farendløse 1875-83. Efter sangens indhold kunne han tænkes at have digtet den, men beviset mangler.
  42. Sognepræst i Krummerup-Fuglebjerg 1874-85.
  43. Formodentlig den samme Hansen der nævnes i brev 24/10-78; i øvrigt ikke identificeret.