≡ Menu

Indberetning 1884-1885

[OS: Forårsindberetning 1885]

Sammen med ordineret overkateket Chemnitzs skrivelse tillader jeg mig underdanigst at lade følge denne korte, foreløbige meddelelse her fra missionariatet, medens jeg anser det for rettest först at afslutte min dagbog ved den sædvanlige tid (ultimo juni) og at afsende den med årsberetning og andre papirer med det andet skib herfra.

Den nu forløbne vinter har været mildere end de nærmest foregående, og kun på få steder og tilmed i en meget ringe grad har der blandt de indfødte været lidt mangel på levnetsmidler, hvorom det vidner, at der i hele districtet i sidste handelsår til fattighjælp med føde kun er anvendt c. 5 kroner. Helbredstilstanden har såvel blandt de indfødte som Europæerne været særdeles god. Ingen særlige begivenheder af nogen art ere indtrufne, og gærningen i missionens tjeneste er af alle søgt udført på sædvanlig måde. – For få dage siden hjemkom jeg fra embedsrejse til Narssaĸs district, og det er min agt med det første at begive mig til udstederne syd på, om hvilke begge rejser min senere indberetning skal bringe meddelelse.

Med „Nordlyset” har jeg fra ministeriet modtaget to skrivelser af 11te og tre af 12te marts d. å. samt udskrift in duplo af min afregning med den grönlandske mission for året 1883-84. Alle de i ministeriets skrivelse nævnte med „Nordlyset” opsendte genstande til missionens brug ere af mig rigtigt modtagne.

Hermed følger indberetning fra overkateket Chemnitz samt udskrift af hans afregning med missionen for 1883-84.

Julianehåbs missionariat,

4de maj 1885.

Underdanigst

Otto Skårup.

Til

ministeriet

for

kirke- og undervisningsvæsenet.

[J. Chemnitz:]

Til

Ministeriet for

Kirke og Undervisningsvæsenet.

I det forrige Aar, efter at den sidste Lejlighed til Danmark var gaaet, gjorde jeg en Embedsrejse, hvorom jeg nu først vil sende en Beretning til det høje Ministerium.

Efter at de øvrige Embedsrejser 1884 vare gjorte, bleve Pastor Skaarup og jeg enige om, at Stederne sydpaa skulde besøges en Gang til, i det vi mente, at Befolkningen dernede – navnlig Nanortaliks store Befolkning, – som saa sjælden sèr deres Præster, havde godt af at faa at sè deres Præster oftere, og da det altid er en Højtid for dem, naar en Præst kommer til dem.

Da Vinteren var forhaanden og Efteraars Søgang allerede var begyndt, mente Pastor Skaarup, at jeg maatte skynde mig, og at jeg ikke behøvede at prøve Skolebørnene paa denne Rejse af denne Grund, da han havde ogsaa selv havde prøvet dem paa sin Embedsrejse om Foraaret, og Børnene om Sommeren næsten ikke gaa i Skole.

Den 27 September rejste jeg fra Kolonien med Missions Konebaad og kom til det første Udsted Sârdloĸ. Da vi var komne halv Vejs til det Udsted, vilde Styreren vende om, da han frygtede for Søgang ved et Næs, som vi skulde sejle forbi; netop som vi var i Færd med at vende om, kom en Kajak, som var ude paa Fangst, til os, og sagde os, at det ikke kunde gaa, at vi vilde sejle denne Vej; men han viste os en anden Vej og fulgte med os, og heldigt kom vi ogsaa forbi det værste Stykke Vej. Den samme Dags Eftermiddag holdt jeg en almindelig Gudstjeneste ved Sârdloĸ, hvor jeg standsede den Dag. Mange kom til Gudstjenesten, saa at Kapellet blev fuldt. Jeg brugte den følgende Dags Evangelie: Luk. 7,11-17. Under den samme Gudstjeneste bekræftede jeg Daab af et Barn, og ved Slutningen af Gudstjenesten bekjendtgjorde jeg, at den næste Dag skulde være Altergang. Kl. 5 blev der også viet et Par. Den følgende Dag var der 26 Altergjæster. Henimod Middag rejste jeg til Sydprøven, hvor jeg den samme Dag holdt en almindelig Gudstjeneste og bekræftede Daaben af et Barn af den til Østgrønland rejste Kateket Johannes Hansen; Barnet var født et Par Maaneder efter Faderens Afrejse.[1] Jeg talte lidt med Joh. Hansens Hustru og bragte Hilsen til hende fra Pastor Skaarup. Hun var ikke fri for at ængste sig for sin Mand. Men Børnene vare det samme som før, livlige, opvakte og flinke til at erhverve. Medens jeg var paa Stedet, rejste den ene af Sønnerne med deres Konebaad ind i Fjorden for at samle Brænde til deres Vinterbrug. Den følgende Dag holdt jeg Altergang og havde 16 Altergjæster. Ved Middags Tid rejste jeg videre sydefter og standsede den Dag ved Brødremenigheds Missions-Plads Igdlorpait, hvor jeg blev venlig modtaget af derværende Missionær Gysin. Han bad mig at holde en Tale for sin Menighed, fordi det var en festlig Dag den Dag hos dem. Jeg holdt ogsaa en lille Tale i deres Kirke. Den næste Dag kom jeg til Nanortalik. To Dage var jeg dèr; den første Dag holdt jeg en almindelig Gudstjeneste og talte over Rom. 6,3-11, hvortil kom mange. Samme Dag bekræftede jeg Daab af 3 Børn. Paa den anden Dag forvaltede jeg Altersakramentet for 49 Altergjæster, og om Eftermiddagen viede jeg et Par unge Mennesker fra Tuapait, en Boplads liggende omtr. 1 Mil sydfor Nanortalik. Da Pastor Skaarup om Foraaret havde været paa disse Udsteder og holdt Altergang, og da disse Udstedsfolk ikke vare vante til at gaa til Alters to Gange i et Aar, eftersom de besøges kun en Gang af en Præst i hele Aaret, troede jeg, at der ikke vilde blive mange Altergjæster paa denne Rejse; men forholdsvis har der været – mig til Glæde – flere Altergjæster end jeg havde ventet, da jeg ialt har havt paa disse 3 Steder 91 Altergjæster. – Efter to Dags Ophold ved Nanortalik rejste jeg hjem d. 3 October; men paa Hjemrejsen opholdtes jeg to Dage paa et Sted, af stærk Blæst og Snevejr. Paa Hjemrejsen arbejdede jeg ikke, da jeg havde gjort mig færdig med alt paa Nedrejsen. Den 7 October kom jeg hjem, efter at jeg havde været borte paa denne Embedsrejse i 11 Dage.

Angaaende min præstelige Gjerning her i Kolonien har jeg ikke noget videre at skrive om, da den foregik som i Fjor. Hvad der blev betroet mig, har jeg udført. Hver Søndag prædikede jeg og har havt uensartede Tilhørere med Hensyn til Antallet. En Søndag mange og en anden Søndag færre; det kommer af, at naar det er godt Vejr, saa ere Erhververne næsten altid ude paa Fangst om Formiddagen, derfor har man i Reglen flere Tilhørere om Eftermiddagen. Mange Gange er det vist nødvendig for dem, at gaa ud paa Fangst om Søndagen, naar de den Dag ikke har noget i Hjemmet til deres Familie. Derfor er det vist ikke Ligegyldighed for Gudstjenesten hos flere af dem, at de gaa ud paa Fangst om Søndag, især da mange af dem i Reglen komme i Kirke om Eftermiddagen, naar de ere komne hjem til Gudstjenestens Tid. Men om Handelens Folk (Kolonister) tror jeg, at jeg kan sige, at flere af dem holde sig borte fra Kirken, og gaa ud paa Fangst om Søndagen, mange Gange uden at have den ovenfor omtalte Grund, som Fangerne har.

Hver Skoledag læste jeg med Børnene i Religion. Om mine Skolebørn har jeg den Erfaring, at de fleste af dem ere mere fremmelige end i Fjor. Et Exempel vil jeg anføre, hvorom Pastor Skaarup er vidende. En Mandag havde Børnene en Leksie om Jesu Bespisning af 5000 Mennesker. Eftersom vi begyndte at læse den Leksie, kom Pastor Skaarup ind i Skolen og blev. Da jeg havde Dagen i forvejen havt samme Evangelie i Kirken at prædike over, prøvede Pastor Skaarup og jeg at spørge Børnene om de vigtigste Punkter i min Prædiken, om de havde hørt efter min Prædiken og kunde huske noget af den. De fleste af dem kunde svare klart næsten paa alle vore Spørgsmaal, endogsaa kunde de huske de Skrift-Steder, jeg havde anført i min Prædiken. Dette vidnede om, at de havde været opmærksomme i Kirken. Da vi vare færdig, sagde Pastor Skaarup til mig: „Det maa være en Fornøjelse for dem at have saadanne Børn.” Dette Exempel af Skolebørnene anførte jeg, fordi Pastor Skaarups Anerkjendelse har glædet mig meget. Men jeg maa dog sige, at der er ogsaa iblandt de Skolebørn, jeg læser med, nogle som ere adskilligt mere tilbage end de ovenfor omtalte.

Med Skibet „Nordlyset” modtog jeg fire Skrivelser fra Ministeriet med to Exemplarer af min Afregning for 1883-84. Med en af Skrivelserne fik jeg Underretning fra Ministeriet om min Forflyttelse til Holstensborg under Pastor Balles Tilsyn. Vor Herre hjælpe mig til at røgte den til mig betroede Gjerning deroppe efter min ringe Evne. Der vil maaske falde flere Vanskeligheder for mig, da jeg skal være ene første Gang paa en Koloni. Skrivelser til Ministeriet, med hvis Affattelse jeg ofte føler Vanskelighed for at udtrykke mig rigtig paa Dansk, ville ikke blive tilfredsstillende for Ministeriet, da jeg nu alene skal udføre dem uden at have en, som jeg kan spørge om et og andet, saaledes som jeg hidtil har gjort overfor Pastor Skaarup; derfor beder jeg Ministeriet om Overbærenhed med mig; da jeg vil efter min ringe Evne gjøre, hvad der bliver betroet mig deroppe.

Da jeg nu skal forlade min overordnede Pastor Skaarup, kan jeg ikke lade være at underrette Ministeriet om, at jeg har nydt megen Venlighed og Behjælpelighed hos ham. Derfor bekjænder jeg til Ministeriet, at – oversèt det Punkt, hvorom Pastor Skaarup og jeg ere ikke enige[2] – mit Arbejde hernede iblandt mine Landsmænd har været mig kjært og til Glæde under Pastor Skaarups Tilsyn. Dette bekjænder jeg til Ministeriets Anerkjændelse.

Julianehaab den 6 Maj 1885.

Underdanigst

Jens Chemnitz.

ordin. Overkateket.

Almindelig årsindberetning

fra Julianehåbs missionariat for året 1884-85.

Som allerede min underdanige skrivelse til ministeriet af 4de maj d. å. vil have meddelt, har vinteren 1884/85 været gunstigere for befolkningen her i landet end de nærmest foregående: kulden har kun en ganske kort tid været stræng, de allerfleste steder er der jævnligt fanget sælhunde hele vintertiden, og helbredstilstanden har alle vegne været fortrinlig. Når jeg, som almindeligt i mine årsindberetninger, tænker på tidsrummet 1ste juli f. å. til 30 juni d. å., må dette i det hele siges at have været et i timelig henseende godt og lykkeligt år for dette missionariat, når kun undtages, at den sædvanlige så rige fangsttid om foråret har været ringere iår end ellers, idet der kun har været storis ved kysten i kort tid og i ringe masser; dog vil omfanget og følgerne heraf først vise sig til vinter, da den omtalte fangsttid er den væsenligste i årets løb til indsamling af vinterforråd. I almanakåret 1884 har befolkningen i den dansk-grønlandske menighed tiltaget med 10 personer.

Det er også mit håb, at det forløbne år i åndelig henseende har bragt en lille fremgang i missionariatet. Vel vække, efter det kendskab jeg har til forholdene dels ved undersøgelserne af skolernes tilstand og dels ved, hvad jeg på mine rejser har kunnet skönne, enkelte bopladser min bekymring, men tages de alle under èt, da bør jeg vist være nogenlunde tilfreds. Min opfattelse af de forskellige steder er, korteligt angivet, således: Colonien, Sârdloĸ og Sydprøven ere i en forholdsvis helt tilfredsstillende tilstand; Kangermiutsiait er i god fremgang, ligesom der også kan næres et lignende håb om Narssaĸ; ĸagssimiut, med undtagelse af den lille plads ĸarmat, hvor det står glædeligt til, synes at stå så temmelig stille, dårligst stillet i timelig men endnu mere, som jeg mener, i åndelig retning er den meget isolerede lille boplads Nunarssuit; navnligt èt sted i Narssaĸs district samt Nanortalik ere i afgjort tilbagegang de sidste par år og volde mig bekymring; og endelig ved Igaliko ere forholdene af en så særlig beskaffenhed, at jeg ej trygt tør håbe, at de tegn til fremgang, som jeg mener at have sèt, ere sikre. – Kun med èn kateket, Andreas, ved det omtalte sted i Narssaĸs district, må jeg være absolut utilfreds; flertallet af de andre fortjene påskönnelse for deres virksomhed, og blandt disse skal særligt nævnes Julius Motzfeldt ved Sârdloĸ. – Communicanternes antal har været större i 1884 end ellers, næmlig 529, da flere steder, idet vi vare to præster, ere blevne berejste to gange; 38 börn ere blevne confirmerede, men kun 5 par ere blevne ægteviede. – I forrige år efter 1ste juli ere følgende embedsrejser foretagne af Chemnitz og mig: fra 8 juli til 21 avgust berejste jeg Frederikshåbs missionariat og Chemnitz samtidigt fra 8 til 14 juli ĸagssimiuts district; fra 9 til 11 september berejste Chemnitz Narssaĸ og nærmeste steder og jeg fra 13 til 16 s.m. Igaliko; fra 27 september til 7 oktober besøgte Chemnitz alle udsteder syd på til Nanortalik incl., og fra 4 til 6 oktober jeg Kangermiutsiait. I indeværende år har jeg berejst Narssaĸ fra 22 til 25 april, Chemnitz og jeg i forening alle sydpladser fra 8 til 25 maj, og endelig Chemnitz Igaliko fra 2 til 5 juni. Om alt ovenstående vil min hermed følgende dagbog give de fornødne nærmere oplysninger. – Det er min bestemmelse kort efter dettes afsendelse at samle börnene til confirmation her ved colonien.

Tre af de mindre lönnede kateketer, som både undervise et temmelig stort antal börn og göre dette med virkelig flid og med godt udfald, tillader jeg mig at indstille til lönningsforhöjelse, næmlig

Timotheus, ved Sigssarigsoĸ, ansat 1876 med årlig lön 30 Kron,

Ministeriets skrivelse af 10 april 1876;

Eller Dorph, ved Tuapait, ansat 1880, med årlig lön 24 Kron.

Minist.s skriv. af 3 april 1880;

og                      Markus, ved ĸarmat, ansat 1881, med årl. lön 24 Kron.,

Minist.s skriv. af 21 marts 1882.

Samtlige disse indstiller jeg underdanigst til fra 1ste april at få i årlig lön hver 36 kroner. – En enke, Henrikke, ved Tugdlerúnat, der med held i de sidste år har vejledet börnene ved det nævnte sted, har jeg fra 1ste april d. å. ansat som læserinde med en årlig lön af 12 kroner, hvilket jeg herved underdanigst indstiller til ministeriets approbation.

Ministeriet har i skrivelse af 16 april 1883 stillet i udsigt, at der på ansøgning vilde kunne forventes bevilget et passende beløb til læremøders afholdelse med nogle års mellemrum. I anledning af de forandringer, som alt ere og som i denne tid ventes at ville blive foretagne i de nye udgaver af skolebøgerne og ritualet, har jeg tænkt mig det gavnligt at få en sammenkomst med alle kateketerne på èn gang for efter forhandling at komme overens om en nogenlunde ensartet fremgangsmåde i hele missionariatet med hensyn til de spørgsmål, overfor hvilke de berørte bøger stille os frit. Tillige vilde da også andre sager af fælles interesse for missionær og kateketer blive drøftede. Til at iværksætte denne tanke i sommeren 1886 tillader jeg mig herved underdanigst at ansøge om at måtte anvende en sum af indtil 100 kroner.

Ordineret overkateket Chemnitz, til hvem jeg stedse blev nærmere knyttet under hans ophold her, og som jeg i det hele må give samme særdeles gode vidnesbyrd som ifjor, er den 3die ds., efter ministeriets bestemmelse, afrejst til Holstensborg. For det tilfældes skyld, at han under sin rejse skulde komme til Sukkertoppen eller andet sted, hvor der for ham var anledning til at udføre præstegærning, medgav jeg ham herfra en del alterbrød og vin.

Om den danske expedition til Grønlands østkyst, med hvilken kateket Johannes Hansen herfra er i følge, er siden ifjor aldeles intet hørt; først i september måned ventes den her tilbage, og jeg skal da, håber jeg, med sidste post år tillade mig at meddele ministeriet, hvorledes det er gået den afrejste kateket i de fremmede egne og forholde.

Med Brig „Constance” har jeg modtaget 100 expl. af Luthers lille katekismus.

Hermed fremsendes underdanigst:

1) Julianehåbs missionariats regnskab for året 1884/85 (med 5 bilag);

2) Generalmandtalsliste;

3) Reqvisitionsliste over genstande til brug for missionen;

4)                      do                                                penge                         do                                                   ;

5) Udskrift af min afregning med missionen for året 1883/84;

6) Dagbog for tiden 1ste juli 1884 til ultimo juni 1885;

7) Privat reqvisition;

8) Skematisk skoleberetning for Julianehåb i året 1884;

9)                      do                           do                                                Frederikshåb     do     ;

10) En grönlandsk prædiken og en lejlighedstale med oversættelser.

Julianehåbs missionariat, 16 juli 1885.

Underdanigst

Otto Skårup.

Til

Det höje ministerium

for

kirke- og undervisningsvæsenet.

[OS: Efterårsindberetning 1885:]

I tilslutning til min almindelige årsindberetning af 16 juli d. å., hjemsendt med „Constance”, skal jeg herved tillade mig underdanigst at tilskrive ministeriet følgende:

Ved mit ophold i eftersommeren ved ĸagssimiut lykkedes det mig efter samråd med kateket Chr. Salomon at få ansat en fanger ved navn Sebulon som kateket ved den lille boplads ĸeĸertarssuâraĸ i den forgangen år afdøde kateket Benjamins sted. Nævnte Sebulon har af alle et godt lov på sig og er også i besiddelse af de nødvendigste kundskaber. Han tiltrådte sin virksomhed som kateket ved ĸeĸertarssuâraĸ i august måned d. å., og jeg lovede ham en lön af 24 kroner årligt fra nævnte måneds begyndelse at regne ­– hvilket jeg herved tillader mig at indstille til ministeriets approbation.

Den ifjor forår til østkysten afrejste kateket Johannes Hansen fra Sydprøven er i slutningen af forrige måned vendt tilbage efter en lykkelig overvintring og en i alle måder heldig rejse. Han roses meget af expeditionens chef for den hjælp han ved sin ihærdighed og uforsagthed har ydet til at gennemføre expeditionens mål. Han har, som det blev ham pålagt för afrejsen, ført en temmelig udførlig dagbog samt gjort mange optegnelser om østkystbeboernes sprogejendommeligheder. Ingen af disse har jeg dog endnu læst, så jeg fuldt tør bedömme hans færd på denne rejse – han skulde næmlig i denne måned have ordnet og renskrevet dem men er blevet hindret af sygdom, fra hvilken han dog nu er i bedring. Men det er min mening efter hvad jeg har set og hørt, at missionen har al grund til at være tilfreds med og påskönne hans rejse til og liv blandt hedningene. Af disse har han ialt truffet 550, om hvis såvel ydre som indre liv hans dagbog vil meddele mange værdifulde oplysninger. Jeg havde glædet mig til allerede nu at kunne sende denne dagbog til ministeriet, men må nu opsætte det til næste års første post, med hvilken jeg da også først skal tillade mig at göre forslag om, at missionen på en eller anden måde viser sin påskönnelse af den opofrelse, Johannes Hansen i denne sag viste ved at forlade sin store familie, og af den hæderfulde måde, han har røgtet sit påtagne hverv på.

Hele sommer- og efterårstiden har været usædvanlig gunstig for Grönlænderne i dette district og ydet en såre rig sælhundefangst.

Hoslagte efter-reqvisition af genstande til missionens brug, som jeg har set mig nødsaget til at affatte, beder jeg underdanigst taget i betragtning ved udsendelsen næste år.

Julianehåbs missionariat, 28 september 1885.

Underdanigst

Otto Skårup.

Til

ministeriet

for

kirke- og undervisningsvæsenet!

[HFJørgensen, bemærkninger til 1884-85]

Grønlandske Missions

Lektorat

d. 24de Febr. 1886.

Hermed tilbagesendes de i sidste Efteraar fra Julianehaabs Missionariat indkomne Beretninger m.v., nemlig:

1. Tvende Beretninger, resp. af 16 Juli og 28 Septbr. f.A. fra Missionær Skaarup.

2. Sammes Dagbog for Aaret 1 Juli 1884 til 30te Juni 1885.

3. Skematisk Skoleberetning for 1884.

4. General-Mandtalsliste m.v. for 1884.

5. En grønlandsk Prædiken og do Skriftetale af Hr. Skaarup, begge med tilhørende dansk Oversættelse.

Alt er som sædvanlig fra denne Haand i bedste Orden, og intet mangler.

Beretningerne, hvis Indhold i det Hele maa ansees som tilfredsstillende, ere derhos saa korte og klare i Formen, at en Gjengivelse her fra min Side nærmest maatte blive en formentlig overflødig Gjentagelse.

Samtlige tre meget beskedne Indstillinger til Lønningsforhøjelse fra 1 April d. A. at regne for Kateketerne: Timotheus ved Sigssarigsoĸ, Eller Dorph ved Tuapait og Markus ved ĸarmat til 36 Kr. aarlig for hver tiltrædes. Ligeledes anbefales til Approbation Antagelsen af Fanger Sebulon til Kateket ved ĸeĸertarssuâraĸ med 24 Kr. i Løn aarligt. Enken Henrikkes Antagelse til Læserinde ved Tugdlerúnat med 12 Kr. aarlig i Løn behøver ikke Ministeriets udtrykkelige Approbation og maa helst nøies med den stiltiende, ligesom andre Ansættelser af den Art med saa ringe Løn og af mere eller mindre midlertidig Karakter.

Andragendet om et Beløb af indtil 100 Kr. til en Sammenkomst i den kommende Sommer med samtlige Distriktets Kateketer skal jeg ikke indvende noget imod. Kun mener jeg, at Mødets Afholdelse helst maatte udsættes til hen ad Efteraaret, naar den nye Udgave af Psalmebogen er bleven modtaget, og man har gjort sig en Smule bekjendt med den, ligesom det sikkert vilde være heldigt, om der samtidig maatte foreligge en Tilkjendegivelse fra Ministeriet nogenlunde i Overensstemmelse med mine Yttringer af 23de Febr. f. A. angaaende Ritualsagen (ɔ: i min Betænkning ang. Beretninger fra Julianehaab for 1884.).

Den nærmere Beretning om Johannes Hansens Iagttagelser og Virksomhed paa Østkysten maa imødesees med megen Interesse. Efter alt Foreliggende har han jo udfyldt sin Plads i Expeditionen paa en Maade, som fortjener al Anerkjendelse.

Dagbogen giver et overmaade godt Indblik i de paagjældende Forhold og samtlige Vedkommendes Virken. Den indeholder ikke lidt af mere eller mindre Interesse, som jeg har tilladt mig at mærke med Blyantstreger paa de respective Steder. Her skal jeg blot tillade mig at udpege S. 6. om Ønskeligheden af jævnlige Visitatser herhjemmefra, S. 12: de særegne Forhold ved Igaliko, S. 14 om de nye grønlandske Læsebøger, S. 18 om Skolegangen ved Julianehaab og Overkateketen, S. 23-24 om Forholdene ved Nanortalik og Aarsagerne til Tilbagegangen i den Egn, S. 26-27 Beklagelsen i Anledning af Kleinschmidts Sygdom og Udtalelsen i Anl. af Chemnitzs Afreise.

Grønlandsken i de foreliggende Taler af Hr. Skaarup maa betegnes som god.

Underdanigst

HFJørgensen

Til

Ministeriet

for Kirke- og Undervisningsvæsenet!


[1] Magdalene Pouline Frederikke Hansen, født 28/7 1884.

[2] Uenigheden gjaldt “ritualspørgsmålet”, dvs dele af den kristelige terminologi på grønlandsk, især ordet for “Djævelen”.