1879

Fra Otto

Giesegård 4/2 79

[tilføjet: mon ik. 4/1? Knud]

Mine kære forældre

Så må pennen atter til at göre tjeneste, når munden ej mere kan nå. Lystrup1 i Lynge var ikke hjemme, så jeg kom meget tidlig til stationen, og nåede Ringsted 8¾. Omtrent 9½ var jeg her, og skönt en del af feriegæsterne var rejste, var og er her dog endnu 10 tilbage; de rejser dog vist mandag eller tirsdag. Jeg blev modtaget godt, ja jeg kan sige ligefrem venligt.

Men mine tanker holder selvfölgeligt for en stor del ferie endnu og vanker om ude i Fuglebjerg og Höve. Og nu bringer de Jer alle hjemme min bedste tak for denne gode ferie, som jeg har så megen grund til at være glad for. Kærligheden kom på så mange måder så rigt frem, at den må glæde os alle. I aften fjorten dage kommer jeg altså til eder igen, om alt går vel, og så står jeg over for den dag, som jeg så længe har længtes efter; Gud give nu, at den må blive begyndelsen til et velsignelsesrigt liv for Louise og mig! – Hils Teilmanns meget, og sig Teilmann mange tak for köretouren; det var vist koldt for ham at köre hjem med vinden lige imod sig. Mon jeg glemte mine morgensko hjemme eller i Höve? I skulle snart höre fra mig igen, i aften må jeg slutte. Altså kun de kærligste hilsener til eder alle hver især med farvel fra Eders

Otto.

Fra Otto

Giesegård 9/1 79

Kære forældre og söskende!

Jeg havde ventet at höre lidt hjemme fra, för jeg skrev igen, men I venter sagtens på brev fra mig. Her er ellers intet nyt at fortælle om, kun fik jeg i dag brev fra Johanne, som glædede mig meget. Fra Knuhtsen har jeg intet svar fået endnu, men jeg mener, at alt går, som vi aftalte. Henrik skal nok i tide få besked om vognen. Jeg har skrevet til Stine og anmeldt nogle sager, men jeg lovede hende brev fra eder. Endnu har jeg ikke været hos Balles2, men en af dagene rider jeg til Vellejus. Og så er jeg snart disse få dage forbi, det er dog underligt, at jeg således skal til at begynde på et helt nyt liv. Så er sagen med Budde3 da endelig afgjort, hvad siger du derom, kære fader! – Har I set, at provst Djörup4 er död? – Aage5 kommer straks for at læse, så I får kun denne lille törre hilsen fra eders

sön og broder

Otto.

Fra Otto

Giesegård 11/1 79.

Kære fader!

Mange tak for dit kærlige brev, og du ligeså for dit, kære moder! jeg modtog dem begge i mörkningen, da jeg kom hjem fra en kanetour til Wellejus, fra hvem jeg skal hilse så mange, mange gange. – Om hvor mange vi kommer på lördag6, vèd jeg endnu intet bestemt, men jeg tvivler ikke om, at det jo bliver efter bestemmelsen: Knuht, Peder, Cornelius og mig. Når Knuht en af dagene svarer mig, skal jeg skrive derom. Men nu kommer jo også Johanne, og måske Cornelia.7 Så kan vi ikke være på èn vogn, og det bliver da nok bedst at ordne det, som du siger, fader! Bliver vejret til den tid uroligt, får hver jo sörge for sin rejse, jeg skal nok være betids i Fuglebjerg: lördag aften. Jeg fik i dag svar fra ministeriet, at jeg kan få en lille sum penge til rejseudstyr.

Ja stakkels, stakkels pastor Jörgensen; han er i sandhed at beklage8. Vi andre må dog i sandhed prise os lykkelige i sammenligning med ham. Men glemmer vi ikke altfor ofte at tænke på og takke for Guds vidunderlige omsorg og godhed for os alle, så mange som vi ere?

Se nu at blive rigtig raske begge to, kære forældre! til vi sès, og lad os mödes med glæde. Kærlige hilsener til eder, Marie, Dotte, Henner og Christian! Det er jo morsomt, at vi vel nu kan samles alle min bryllupsdag. Jeg har igår skrevet et opmuntrende ord til Emilie og Wilken. Hermed adresserne.

Lev nu alle vel. Er fader ikke hjemme, så send ham dette straks. – Jeg mener, F. L. Grundtvig er gal.9 –

Eders Otto.

Hvis der i ugens löb kommer 200 kroner under moders adresse, bliv så ikke altfor glade, det er mine penge, som bedes gemte til mig!

Fra Otto

Giesegård, 17/1 79.

Kære forældre!

Altså i morgen skal vi ses. I får dette brev nogle få timer, för jeg kommer. Der er vel så egentlig ikke meget at skrive om, dette skulde også kun være en sidste kærlig hilsen fra dette sted. Gid vi nu må mödes raske og glade alle og blive glade ved söndagen! Hils Hanne, hvis hun er kommet, meget fra mig. Lidt efter 8 kan I vel vente alle os drenge; jeg håber, Henner har besörget vogn til os. Fader er da så hjemme forinden naturligvis. Her henne har man været meget venlige mod mig, og jeg föler, at de ligesom jeg selv har været glade ved den tid, jeg har været her. Nu skal jeg opslå mit bo et andet sted; måtte også glæden dèr opslå sin bolig!

Kun de kærligste hilsener til eder alle fra eders

Otto.

Ch.S.s tale ved Ottos og Louises bryllup 19/1-79, begyndelsen er citat fra hans sang

Du leged med ham, da I var små,

Du Hjærtet gav ham i Ungdomsdage,

Du vil ham følge, til han er grå –

o bliv hans trofaste Mage!

Du leged med ham på Danmarks Strand,

Du vandred med ham i Sællands Skove,

Du nu ham følger til kolden Land,

Hvor Isen ligger på Vove.

Sol sig skjuler i Vove.

Men Kjærligheden har mere Varme end Solen; har Du den, så vil Du ikke fryse eller gyse selv i Dødsbulder.

Gid han, Du følger, må blive en ret Apostel i Dødens Land, så vil Du som Gjertrud10 varme ham, så han med Kjærlighed kan gå ud og banke på Hjærtedørene.

Du sidder måske alene hjemme, mens han er således ude, ser på Stjærnen, der peger mod Jordens yderste Grænser, ser på Nordlyset, der svømmer på Skyerne, bliv da ej mod i Hu, fordi Rimen vil blege Håret på Din ranke Gran, fordi der er Isblomster på Ruden, men drøm om Småbørn, som Gud kan sende Dig til at skrive og tyde, hvad der godt kan læses i Isens Blomster.

Drøm at en viser Dig et Kors, en anden et Hjærte, en tredie Palmeblade til at strø for vor Herre og en fjerde Egeblade til en Krands til Din Mand, når han som en tro Apostel nedlægger sin Stav – på Hav.

Ch. Skårup, sang til Ottos og Louises bryllup 19/1-79

Til

Fru Louise Skårup

på hendes Bryllupsdag i Høve Skole

den 19de Januar 1879.

_______

Bangs Bogtrykkeri, Næstved.

Mel.: Nu Tak for alt ifra vi var små.11

Du leged med ham, da I var små,

Du Hjærtet gav ham i Ungdomsdage,

Du vil ham følge, til han er grå;

o bliv hans trofaste Mage!

Du leged med ham på Danmarks Strand,

hvor Solglans spiller i Bøgeskoven.

Du følger nu ham til Nordpolsland,

hvor Sol sig dølger i Voven.

Men stråler Kjærlighed i sin Glans,

da skal den være Jer Sol på Himlen,

så Hjærtets Vover skal gå i Dans

selv mellem Isbjærgevrimlen.

Følg i Hans Egedes Spor ham fræm

og bliv en Gjærtrud ham ved hans Side,12

ja vær en Moder som hun for dem,

der her må lide og stride!

Og bliver Tiden Dig stundom lang,

når han må færdes, hvor Nordlys flamme,

lad Tanken lege som de en Gang,

den gjør dem sikkert til Skamme!

Den farer op, og den farer ned

som Nordlysblusset fra Jord til Himmel;

lad blot den flyve i Kjærlighed,

da skal du ej blive svimmel!

Den flyver op som et Hjærtesuk,

som blev den båren af Englevinger,

den daler ned som et Barnekluk,

der sødt for Øre dig klinger.

Og mens der stråler på Rudens Is

en Mindekrans om hvert Barndomsminde,

skal Tanken lege på Barnevis

om alt, hvad end Du skal vinde.

Den skal Dig vise det Korsets Træ,

hvorunder Hjærtet med Fred kan hvile,

den skal Dig vise det Palmelæ,

hvor Aar som Timer kan ile.

Den skal Dig vise, trods Sne og Is,

trods Tidens Rimfrost i Eders Lokker,

den Vej, hvorpå til Guds Paradis

Guds Børneskare sig flokker.

O træd den Vej i Vorherres Spor

tålmodig stille i Lydigheden,

da går til Himlen det højt fra Jord,

da går det hjem til Guds Eden!

__________

Jens Christensen, sang til Ottos og Louises bryllup 19/1-79

SANG

ved

grønlandsk Missionair

Otto Christopher Skaarups

og

Lovise Marie Christensens

BRUDEVIELSE

den 19de Januar 1879.

_________

Trykt i Skjelskør Bogtrykkeri.

Mel.: Den yndigste Rose.

O Brudepar! Englene sjunge,

Trods Kulden, med frydefuld Tunge

Om Krandsen, som eder er bunden

Af Roser i Paradis-Lunden.

Gud Fader skal eder forsørge

Som Børn, der om Brødet ej spørge;

Guds Søn skal det Bitre forsøde,

Og læge, naar Hjerterne bløde.

Og Aanden vil Lamperne tænde,

Der stadig og klart skulle brænde,

Ja lyse i aandeligt Mørke

Som Sole, der skinne med Styrke.

Snart fare I vidt over Bølger;

Men Himmelens Gud eder følger;

Han eder af Haanden ej slipper

I Farer blandt svømmende Klipper.

O Brudgom! læg Ild paa Din Tunge!

Indbyd baade Gamle og Unge

Med Kjærligheds glødende Tale

Til Bryllup i Himmelens Sale!

O Brud, o Du inderlig Kjære!

Sæt deri Din høieste Ære:

Ved Frelserens Fødder at knæle

Med Bønner for dyrtkjøbte Sjæle!

Ræk Mange de Lamper i Hænde,

Som fyldte med Olje kan brænde!

Naar Brudgommen eder vil hente,

Staaer selv da med Lamperne tændte!

Saa skal I med alle Guds Fromme

Til Himmelens Brudehus komme,

Hvor Lamperne lyse saa klare

Som Stjernernes tindrende Skare.

–––––––––––

Soren Nielsen, sang til Ottos og Louises bryllup 19/1-79

VED

Otto Skårups og Lovise Christensens

bryllup i Høve

den 19de Januar 1879.

Mel.: Herr Peder kasted runer.

Hvorfor mon fuglene vil reder bygge;

Den korte sommer flygter som en skygge!

Og løvfaldstiden kommer

Som gråden efter smil,

Og bladene de visne,

Der fødtes i April!

Vårens sang dør i vintersukket,

Vårens sang, som vort håb har vugget,

Vårens sang.

Så spurgte tidt vor tanke tung og trykket,

Når mellem is og sne vort hus vi bygged.

Men når så vårens ånder

De spillede og sang,

Da var det som en klokke gik

Med evighedens klang.

Klokkeklang fra de høje sale,

Klokkeklang i de dybe dale,

Klokkeklang!

Og når så solen skinned på de kviste,

Og åbnede de knopper små med liste,

Da stod på bladet ristet,

– Jeg har jo selv det sét –

„Der er en dejlig verden,

„Hvor aldrig det har snét,

„Paradis, gjemt i østerlide,

„Paradis står i liljer hvide,

„Paradis!”

Hos svend og mø den vår er kjærligheden

Med klokketoner fra det gamle Eden!

Og rusker det i taget,

Og kommer skyer grå,

Der er end fred på jorden,

Så langt de toner nå.

Kjærlighed mellem mand og kvinde,

Kjærlighed bærer håb og minde,

Kjærlighed!

Guds fred med reden, som mod nord I bygge

I Herrens navn og under korsets skygge;

Gudsfred dens strå bevare

I slud og rusk og blæst!

Og syng Du gjennem stormen,

Du trækfuglepræst!

„Der er vår paa de grønne strande,

„Der er vår hist i hjemmets lande,

„Der er vår!”

Trækfuglepar her fra den danske sommer

Med våren I til Grønlands kyster kommer,

I kvidre vel om våren

Som svalerne, de små,

Der trøstigt deres reder

På kirkevæg opslå!

Svalepar Gud giv bør så blide,

Kom igjen ved hinandens side

Svalepar!

S.N.

________

Bangs Bogtrykkeri, Næstved.

Håndskrevet på papir mærket HINDHOLM, indbundet sammen med de trykte sange til Ottos og Louises bryllup 19/1-79.

Forfatteren nævnes ikke, men skriften er Soren Nielsens. Han kan tænkes at have digtet sangen til sit eget bryllup med Lydia Kold 20/8 1879; den kan være den ene af de to bryllupssange som Ch.S. sendte til O.S. 17/3 1880.

Haand i Haand er Livets Krav

Og er Livets Lykke!

Det som Minde paa vor Grav

Er et yndigt Smykke,

Men som Mærke i vort Skjold

Skal det Hjertet tusindfold

Bringe gyldne Sejre!

Haand i Haand vi sammen gaae

Ved vor Moders Side,

Haand i Haand vi først forstaae,

Vi hinanden lide!

Meest vi føle det gjør godt,

Naar vort Øie bliver vaadt,

At en Haand det tørrer.

Haand i Haand vort Fadervor

Retteligt vi bede.

Haand i Haand Guds Engle gaar,

Vil paa Spor os lede

Fremad, opad til Guds Stad

Haab og Længsel følges ad,

Det er Hjertets Hænder!

Til Goddag og til Farvel

Rækkes ud de Hænder,

Lykkeligst er dog den Sjæl,

Som tilfulde kjender:

Det gjør stærk at slutte Pagt,

Og der gaar en lønlig Magt

gjennem Hænders Møde.

Her er Skifte, fra og til

Ruller Livets Strømme,

Tidt vi ikke vinde vil

Hvad vi saa i Drømme;

Men trods Sorg og Død og Grav

Blomstre skal den Vandringsstav,

Som to Hænder griber.

Tro saa fast, at der en Magt

Værner Eders Møde,

At en evig Dag er lagt

Her i Morgnens Røde!

Thi ej skiller Kors og Suk,

Men en Bro er Taarens Dug

Mellem Hjerter ømme!

Saa vær hilset Haand i Haand

Her i Toner svage!

Mægtigt Kjærlighedens Baand

Binder alle Dage.

Tro det fuldt det leder frem

Op til Gud til Hjærtets Hjem

Og til Hjemmets Lykke!

Til Louise og Otto, dagen efter brylluppet

Holstejnsminde, 20^de Januar 1879.

Mine kjære Børn!

Den Pen, som jeg brugte sidst før Eders Bryllup til at skrive Brammers Digt13 med til Dig, kjære Lovise, skal bruges først efter Brylluppet til at sige Goddag til Eder i Eders eget Hjem og ønske Eder velkomne der. Han, som øjensynlig var Eders Gjæst til Brylluppet, troer jeg, I have taget med Eder til Eders Hjem; gid han må vedblive at gjæste Eder, ja blive Eders stadige Husfælle!

Så sidder jeg igjen her, lidt flau efter al den Herlighed. “Jeg kun Erindringen har nu tilbage, Gud lad mig aldrig, aldrig tabe den!”14

Da I vare rejste i Aftes, begyndte Ungdommen at danse, og jeg talte først med Fru Christensen15 og så med Præsten, hvilket sidste jeg ikke fik meget ud af. Efter Dansen legede man, og der var jeg uundværlig, så jeg lige til Slutningen blev ved at spille første Violin. Kl. c. 11 vare vi hjemme. Jeg blev dus med min Søn Soren og måtte i den Anledning kysse Lydia.16 Teilmanns og de kjørte for øvrigt strax, da I vare rejste. Jeg skal hilse fra Soren; han har siddet lidt hos mig i Aften. Jeg var meget nysgjerrig efter at vide, hvad der var i det anbefalede Brev, der kom til Dig. Sig mig det! Forøvrigt længes jeg efter at høre, hvorledes I kom til Sorø og videre hjem, samt hvordan I leve. Det er vel ikke for meget at vente Brev i Morgen? Vist er det, at derefter længes meget

Eders Fader

Ch. Skårup

Fra Louise

Lille Strandstræde 20/1 79.

Hjertelig tak, alle I kære for al Eders kærlighed imod os, imod mig, o jeg er så glad, så hjertelig glad. Det var en yndig dag igår, ret en dag, som vi i inderlig glæde kunne tænke tilbage på. Mit hjerte er så fuldt af glæde og tak, jeg tror jeg er den lykkeligste af alle unge koner.

Nu får I alle så inderlig tak, først fordi I så gærne gav mig Eders elskede Otto og dernæst for alle de smukke og gode gaver I havde sendt herind til os.

Lille kære moder! Du får så inderlig tak for de dejlige tæpper, der ligge foran sengene og skulde altid beholde den plads, ti du må vide det er os så kært at det er Dig selv der har syet dem, vi ere overbeviste om at der er syet mangen en kærlig tanke ind deri.

Vi bleve så glade da vi så Dit kære billede fader, det er så godt at vi næsten må tro Du står lyslevende for os, når vi sèr på Dig; tak for det og tak for Din sang til vor bryllupsdag. Du vèd vist næppe hvor glad Du gjorde os.

Du kære Marie og Du søde lille Dotte skulde se hvor smukt toiletbordet sèr ud i vort lille sovekammer, det er en hèl pryd for det, var I her blot begge jeg skulde føre Eder deri[nd] og i triumf vise Eder det og alle vore yndige ting, men nu må jeg foreløbigt nøjes med hjertelig at takke Eder derfor og sige Eder at vi begge ere så glade for det og finder det meget smukt.

I må tro Cornelius spejl tager sig smukt ud på det og lysestagerne kære moder pynter også, ja det er altsammen så nydeligt at jeg næsten ikke kan begribe at det er vort. Alle de kære mennesker har også tænkt så kærligt på os. Otto har nok fortalt om alle de gaver der ellers lå til os her så jeg vil ikke gentage det, men blot sige, at vi har så yndigt et lille hjem at jeg næsten ikke kan forstå det er vort, men kun sige at vi ere så inderlig glade og taknæmlige over det. Gid vi havde Eder alle hos os iaften, hvor kunde det dog være dejligt, vi skulde gjøre det så godt vi kunde for Eder og vi har ikke så lidt mad.

Mit brev bliver kun kort iaften, ti jeg er meget træt, min kære Otto ligeledes, vi har ikke havt ro hele dagen; jeg er bange det ikke bliver bedre imorgen.

Henrik læser vel nok disse linier, jeg vil da bringe ham vor hjerteligste tak for de nydelige borde, de stå nu på deres plads og tage sig godt ud; vi savnede dem meget den første nat og glæde os derfor dobbelt over nu at have dem. Det er en dejlig gave vi har fået af Teilmanns, ja gid jeg kunde vise Eder det hele, jeg længes derefter. Men nu stop, jeg kan ikke mèr dennegang, dog endnu engang hjertelig tak for Eders kærlighed, den gør os så rig, ja vi ere så lykkelige og have så meget at takke for.

Eders trofaste datter og søster

Louise Skårup

I kan ikke tro, hvor Johannes tæppe tager sig nydeligt ud, den kære søster er vel nu rejst.

Fra Otto

Lille Strandstræde 20,4 tilh.

20/1 79.

Alle mine kære hjemme!

Förste aften i mit lille hjem kan min tanke naturligvis ikke holde sig fra det gamle kære hjem, som så rigt skænkede mig sin kærlighed i alle de svundne år. Kære, kære forældre og söskende! hjærtelig tak for denne kærlighed, og i dag særlig tak for det udslag af den, som vi på så mange måder så igår! Det blev en glæderig [sic], velsignet dag for mig, langt glædeligere [sic] end jeg havde ventet. Tak for alle de blik, alle de smil og – alle de tårer, som igår mödte os! Tak for hvert håndtryk, og du, min egen kære fader! min bedste tak for dine kærlighedsfulde, smukke ord, både de skrevne og de talte! Alle skal fölge os og fölge os længe. – Vi kom i god tid til Sorö og efter en langsom jernbanetour her til byen, hvor Knuht, hans söstre, Klövborg, Binders, Louises tante og mange fættere modtog os. Da vi kom her til, var Stine17 her; her var lyst og varmt, hyggeligt langt mere, end vi havde ventet. Og så var her så mange dejlige gaver. På mit skrivebord stod dit udmærkede billed, kære fader! og den tomme ramme bag ved forjættede et lignende af moder. Også fandtes der fra Thurah to smukke billeder: en kæmpe-bög og en do-eg med et smukt lille vers. Ligervis et billede fra Klövborg: de to disciple der gik til Emaus. Fra tante Jette 6 smukke nysölvgafler, Emilies håndklæder, en smuk rörstol med et stort broderet betræk fra Cornelia, et dejligt gulvtæppe og blomster fra grevinden, bordtæppe fra Kam[mer]herreinden, skammel fra Stine, en plat-de-menage fra Knuhtsenerne, og endnu meget mere. Men sovekammeret var dog smukkere om muligt: Johannes dejlige tæppe, og kære moder! dine to nydelige tæpper foran sengene, toiletbordet med stagerne og tændte lys, midt imellem Cornelius’ smukke spejl; I kan tro, det var smukt, men vi savnede Henriks borde, som jeg dog fik på banegården i dag; de var meget smukke og passer udmærket ved sengene. Binders havde bragt to yndige röde uldne tæpper. Det hele var så smukt og pent at se, I kan tro, det i det hele er en yndig lille bolig, vi har. Idag kom fra Teilmanns kulkasse, kulskuffe, ildtöjstativ med alt tilbehör, meget smukt, bronceret med forgyldte håndtage, samt to messingspyttebakker; det var en såre velkommen og smuk gave. Ja der er flere andre gaver, men jeg vil eller kan ikke i aften omtale dem alle; I må nu tage dette, som kommer til eder alle hver især med vor hjærteligste tak for al den glæde, I i eders kærlighed har beredt os. Vi skönner så meget på den og sidder nu som to lykkelige unge mennesker og skriver til vort kære hjem i Fuglebjerg. – Så Gud velsigne og lönne eder alle for alt godt, og han höre eders og vore bönner om först og fremst at göre os to unge til et par gode mennesker, og så, hvis vi kan tåle det, lykkelige!

Så farvel, alle I kære! I skal snart höre fra os igen.

Vil du kære Johanne! forelöbig hilse tante Jette og Cornelia.

Send dette til fader snarest muligt!

Vil du fader hilse Soren og Thurah; vi kan ikke skrive […] straks.

Farvel, farvel! Eders Otto.

Fra Ottos mor, Cornelia Skaarup18

Fuglebjerg den 23.

[sikkert 23/1-79, efter brylluppet]

Mine kjære lykkelige Børn!

I kan dog vist slet ikke forstaae Moder, som endnu ikke har skrevet, men her har ingen Roe været, og selv er jeg saa underlig træt, og fryser, og saa kan jeg saa daarlig skrive, men i Tankerne er jeg hos Eder den meste Tid, og er saa glad og taknemlig, for hvad vi har oplevet sammen, for Minderne om disse 2 Høitidsdage, som for mig har overgaaet alt hvad jeg har ventet. I har da nok hørt hvorlænge vi blev i Dit Hjem lille Luise og havde det saa rart, og Hjemtouren var hel behagelig, og hvor var det yndigt at læse Eders Breve og maa vi glæde os til at paa Søndag, Ig… R…19 vor kjære Hanne, endskjøndt hun havde faaet Brev, det hastede ikke og hun skulle gjøre sig Umage for Anbefalinger til at søge en Pleiemoder Plads20, der bliver ledig til Foraaret, hun gik herned at tale med Fader og S Nielsen derom, men da Tante21 ikke var rask, ville hun ikke tage derimod at blive længer, hun har det meget besværligere end jeg havde tænkt, og skulle hun opnaae denne Lykke, er der netop paa det Sted store Vanskeligheder, men vil vor Herre give hende den, vil Han nok ogsaa styrke hende, den kjere trofaste Pige, hun tog da til den stakkels Cornelia, I har vel ikke hørt fra hende siden, hun havde oplevet en skrækkelig Dag som hun hele sit Liv ikke kunne glemme, havde den skrækkeligste Tandpine, og havde Uheld med Maden til det store Selskab, og Folkene drak sig fulde og gjorde Spektakler, saa Herren blev som rasende tordnede og skældte hende ud at hun var Skyld i det hele, var det dog ikke meget tungt imedens Alle vi var saa glade. Jeg har saa mange Hilsener og gode Ønsker for Eder, fra vore Venner, vi var slet ikke forberedt paa Gratulasjoner, men strags den første Dag kom Povlsens, saa Sparres og Fru Petersen22 og Fru Meien [?], senere Md Nygaard23, Jfr Gjørtrig [?], og Fru Nelsen og gl. P Kirchheiner [?] ……24 saa det gaaer med Sjokolade og Kaffe. I har det vel noget lignende kjære Børn, jeg længes meget efter det næste Brev, men lille Otto lad ikke mine gl. Søstre vente forlænge. De som ikke har andet at tænke paa, og Kornelius troer jeg rigtignok25 ogsaa ville sætte megen Pris paa lidt. Han har glædet sig saa meget til Eders Overraskelse. Hvor I dog har faaet en Mængde Tæpper, det skulle jeg tænkt, men De faaer nok en Plads. Alle Mennesker siger som …26 De skal da ind at være lidt hos Dem, men det har jeg da aldrig rigtig tænkt paa, men Lysten er stor nok blev Veiret mildt og jeg saae vi kunne gjøre det. Du maa meget undskylde mig, kjære Otto, at jeg har forlagt dette Brev, vi troede kun det er en Regning, saa Du maa ikke blive vred derfor. Det er et dårligt Brev, søde Børn, men Hovedet er ikke godt, og Haanden ryster lidt, jeg glæder mig til at faae min kjere gamle hjem igjen, jeg tror aldrig jeg har seet Fader saa oplagt, saa glad og elskelig. Søstrene hilser, og Gud velsigne os Alle sammen, Eders egen kjærlige

Moder C. Skaarup

Fra Otto

Kbhv. 1/2 79.

Mit kære hjem!

Hele denne uge er gået hen, uden at jeg efter min bestemmelse har fået skrevet til eder. Imorges kom eders brev, som I får megen tak for. Angående forretningerne tænker jeg, Louise skriver selv på mandag. Denne uge27 har dog ellers været lidt roligere end den förste, og vi har fået skrevet en del breve. I söndags var vi, som I vèd, til middag hos grevens, begge to så opstivede som vel muligt; vi befandt os vist også efter omstændighederne vel begge, der var omtrent 20 mennesker til bords. Mandag aften kom Knuht her. Tirsdag var vi hos Etatsraadinden28, som modtog os rigtig meget venligt, hun gav os sit billede samt en convolut med noget i, som vi kunde anvende efter egen lyst. Fröken Johanne gav mig et stort, smukt album til 100 billeder. Dernæst fik vi venligt tilbud om at komme der og spise en gang imellem. Samme aften besögte vi en pastor Fenger på Nörrebro29. Onsdag fik vi fra min husbond sendt billetter til at se Ambrosius, og det var dejligt.30 Torsdag var vi ene om aftenen, en förste stille aften. Fredag var jeg til et morsomt gilde hos en ven, der er bleven candidat, Louise var hjemme her med Emil og tre fættere. Og i aften er det lördag, Louise syer, og jeg skriver. Under alt dette har vi haft det rigtig godt, raske og glade ved hinanden. Spiseskeerne o.s.v. blev dog af plet, pengene vilde ikke slå til, eller rettere: vi turde ikke anvende 70 kr. til 6 spiseskeer. Ellers har vi intet köbt endnu. – Tak for dit könne lille brev, Dotte, nu skal vi nok snart komme og hente dig herind med os. Kaae har været her og bad mig hilse eder alle. Det er dog slemt med den sygdom både i Fuglebjerg og på Holsteinsminde; og du skranter, kære moder! ja det er vel kulden, der trykker; vi mærker den jo også, men dog kun derved, at det tömmer i kulkassen. Alle sager kom lykkeligt herind, ikke en eneste ting havde taget skade undervejs. Hils Teilmanns meget, når de kommer hjem! Når mon så Emilie kommer, det vilde passe os godt, om det blev nu på söndag, for vi vil gærne snart göre en af vore toure til slægten i Helsingör eller Holbæk31. Vi er udmærket fornöjede med middagsmaden, som vi får bragt, og der er rigeligt af den. Jeg vil endnu i aften se at få skrevet til Laurette og Johanne; det er såmænd ikke skèt endnu. Lad os nu se, at I er raske og glade allesammen, kære fader og moder og söskende, det önsker eders börn

Louise og Otto.

Kan Skjelbyerne ikke komme en sögnedag, det var bedre for os, og så kan de komme nårsomhelst.

Fra Ottos søster Dorthea32

Onsdag den 12 Februar 1879.

Kjære Moder!

Nu har jeg tilbragt en Dag i Kjøbenhavn og har nu kun to tilbage. Tak for Dit Brev kjære Moder, jeg blev meget glad og overrasket; thi jeg havde ikke ventet, at høre fra Dig før i Morgen, men jeg haaber dog alligevel, at Du tilligemed Mie skriver lidt i Morgen. Jeg fik Dit Brev, da vi sad og drak Kaffe, jeg sad i Sengen, jeg har lidt Hovedpine i Dag, men jeg haaber det gaar over. Klokken er omtrent 10 Formiddag, og Louise og jeg ere blevne tidlig færdige i Dag, da Otto gik Klokken 8½. Vi morede os udmærket i Theatret i Aftes, jeg ikke mindst kan I nok forstaa, Otto og Louise sagde, at det var det bedste de havde set i Folketheatret. Nu har jeg faaet det meget omtalte Hovedtøj, rigtignok er det ingen Hue, men en nydelig sort Filthat med et meget moderne sjemilje33 Tørklæde om, jeg er meget glad for den og jeg haaber ogsaa at I vil blive det. Otto og Louise mener, at jeg nok vil faa megen Nytte af den og den klæder mig godt siger de. I Aftes, da vi gik til Theatret, vare vi inde for at besøge Kand Knutsen, men han var som sædvanlig ikke hjemme, det var niende Gang Otto [og] Louise var der uden at træffe ham. Vi brød alligevel ind i hans Stue, og Kløvborg og en Student Thaler34 kom frem med al den Mad de kunde finde og saa to Bajere, og derpaa holdt vi Gilde. Nu skal Louise og jeg hen til Benders, hvor jeg skal være medens hun gaar til Grevinden. Nu Farvel Alle sammen hils Poulsens fra mig Eders lille Pige:

Dorthea Skaarup.

Hilsen fra Otto og Louise. I Morgen skal jeg handle.

Vi have Fremmede en Løjtnant Lauritsen35

Fra Ottos søster Dorthea

Kjøbenhavn den 13 Februar 1879.

Kjære Moder!

Nu faar Du lidt fra mig igjen kjære Moder, det havde jeg egentlig ikke bestemt, men nu har vi holdt Raad om hvornaar jeg skulde hjem, og vi ere nu blevne enige om, at jeg skal blive til Løverdag med at rejse herfra, og saa være i Roskilde om Søndagen og maaske se Domkirken, saa tage over Nestved og Kjøge og kommer saa hjem til Eder Mandag den 17^de Februar Kl. 1½ Eftermiddag. Jeg haaber at I ikke har noget i mod dette, jeg har længe ikke kunnet få bestemt mig, men da jeg endnu ikke har set noget videre, syntes Otto og Louise, at naar jeg er kommen ud, skulde jeg se lidt mere. Saa skal Louise og jeg i Fruekirke Fredag Formiddag mellem 10 og 11, saa vi maa skynde os meget; thi før efter 9 faar vi ikke begyndt at gjøre i Stand. Om Eftermiddagen naar Otto kommer hjem, skal vi vist i den sologiske Have det bliver vist meget morsomt. I kan tro, jeg har ikke kjøbt saa lidt, det er mageløst saa godt Pengene kan gaa, der er saa meget man faar Lyst til, men ellers er jeg meget godt fornøjet med hvad jeg har kjøbt. Endnu ved jeg intet om Paraplyen, Louise vil gjerne beholde sin. Bare jeg faar nok af Pengene til at rejse for, naar jeg skal den Vej jeg gruer for alle de Penge du gav mig.

Nu var jeg til Pølsegilde, det synes jeg dog jeg skulde fortælle Dig ogsaa Moder; i Aftes, da vi vare i Theatret, havde der været en Fætter af Louise Student Rüssel36 med et Stykke Ribben to Medister Pølser og to Blod-Pølser, disse stegte vi nu og holdt Gilde, men vi havde jo ikke Otto med. Ja der var meget jeg skulde fortælle, men en Gang må jeg dog holde op. Endnu har vi da ikke været borte, vi sendte Afbud til Kammerherinde Lerke37, og i Eftermiddag skal Otto og jeg til Etatsraadinden for at sige, at vi ikke kommer. Nu Farvel igjen, jeg lader Louise gjøre Besked alene. Nu har i da ogsaa faaet en del Smaasnak.

Dorthea Skaarup.

Louise kjender både sine Rettigheder og Pligter overfor sin Mand. Jeg vil dog lade jer vide, at jeg ikke har hæklet en Maske, men det er jo heller ikke derfor jeg er kommen herind, vel?

Det er ingen videre skjøn Skrift jeg stiller op, Du skrev i dit Brev: Tak for dit pæne Brev, det passede ikke. Jeg glemmer rent, at takke Dig for Dit Brev Moder, jeg fik det som sædvanlig paa Sengen []38 Kaffebordet. Hils endelig Poulsens mange mange Gange fra mig, men mest Mie og Christine39 og tak dem for deres pæne Breve, jeg blev skamfuld ved, at tænke paa det jeg udleverede, og saa undskylder Christine endda for Skriften, jeg havde nu slet ikke ventet Brev fra Christine, da jeg ikke fik skrevet til hende, saa jeg blev næsten helt rørt. Det glæder mig Christine og Mie savner mig paa den grønne Bænk, jeg tænker ogsaa tit paa dem. Hvis det var muligt, sig da lidt til Petersen40 om, at jeg først kommer om Mandagen, maaske vil Fader hvis han gaar i Kirke, hils ham meget fra mig og Sypigerne41, Marie, Christian og Henrik, men mest hilses dog Du min egen Moder,

Dorthea Skaarup.

Fra Otto

Kbhv. 12/2 79.

Kære forældre!

Bare en eneste kærlig hilsen. Pigen er söd og nu igen helt vel, hun var bare lidt forsviret i morges. Nu går vi ud i 50 øre-butikker. Vi tror ellers nok, at hun er glad og vil blive her til lördag, så hun er hos tante42 om söndagen og kommer med posten over Næstved om mandagen. Herom hörer I nærmere, og vi skal nok besörge skriveriet til Peder og Kornelius desangående. Louise hilser, hun står og „kjæler”, som Dotte siger. Hils fader meget fra os begge, ja brevene bliver jo sendte til ham alle. Hjærtelig tak for Dit kærlige brev imorges, lille moder.

Din Otto.

Fra Otto

Kbhv. 27/2 79.

Hjærteligst tak, alle I kære der hjemme, for eders kærlige breve, som vare mig til rigtig megen glæde i tirsdags aftes. „Aftes”, siger jeg; Louise og jeg tog næmlig mandag middag til Viby (at vi ikke tog bort för, kom af, at Louises fader havde bestemt den söndag at komme her; han kom imidlertid ikke). Tirsdag formiddag fik vi en kane og körte hen at sige farvel til Kragh^s i Kornerup43; mange hilsener fra Damborg44 til fader. Tirsdag aften tog jeg ene herind, Louise skulde have kommet i dag, men er jo nu lovlig hindret, da ingen tog gå. Jeg håber, hun kommer i morgen, eller måske alt i aften. I kan tro, eders gode breve glædede mig, da jeg kom her ene den aften; tak for hvert kærligt ord i dem! Jeg har nu tænkt meget på, hvorledes jeg bedst ordner mine hjemrejser, men det er vanskeligt nok at blive enig med sig selv om det bedste. Jeg spurgte Grevinden tilråds i dag, og hun sagde, at jeg skulle tage ud omtrent midten af den tid, der er tilbage, og prædike og ellers göre, hvad jeg vilde, nogle dage, således at jeg kun havde den egentlige afsked fra mine forældre og söskende tilbage; dem skulde jeg så tage en eller to af de sidste dage, thi, sagde hun, det vil være for pinligt både for Dem og Deres slægt at være flere dage sammen for at sige farvel. Jeg tror, at det er rigtigt, og hvis I synes det samme, så vil jeg bede eder bestemme, om det skal være omkring sönd. den 16 eller den 23 marts. Jeg tænker med glæde på inden min rejse at have mine kæreste her på jorden til alters, og det skulde jo så være ved denne förste hjemtour. Hvis Teilmann^s vil lade mig döbe deres lille datter45, vilde det jo også være mig et kært minde om min förste dåb, men det skulde da også helst være på den förste rejse. Angående prædikenen er det lidt mere vanskeligt: tidligere var det et löfte til fader at prædike sidst her hjemme i Flbj.46 og Höve, og det har jeg også lovet mine svigerforældre, så jeg kan ikke så godt gå fra det. Men bryder I jer også videre om at höre en prædiken, kære forældre! når I omtrent samtidig gå til alters hos mig; jeg synes det sidste ene næsten måtte være kærere for os alle. I så fald måtte jeg jo prædike om söndagen i Höve, og samme aften komme til Fuglebjerg. Lad mig nu snarest mulig höre eders mening herom, eller en bedre plan, om I har en. Det strænge ved, hvad der nu forestår, föler jeg endnu fremdeles fuldt, men jeg föler, Gud ske lov, dog også, at Vorherre vil give kraften til at bære det. Ingen af os glemmer jo at bede ham derom. – Dagen efter min sidste hjemtour lovede Baronesse B-B at göre for Johanne, hvad hun kunde. Igår kom der brev fra Pylle, at hun vilde komme her på lördag og söndag, så hun kommer nok, hvis föret tillader det. Jeg tror, kære fader! at Du vilde være glad ved at os herinde, og få et indtryk af, hvorledes vi leve sammen, så vi håber, Du ikke opgiver Din rejse, når vejr og före tillader den.

Bare I nu må kunne få dette brev imorgen fredag. Farvel, alle mine kære! Gud velsigne os og lade sin ånd bo rigeligt hos os i denne tid!

Eders Otto.

Det glæder mig, at der er gode udsigter med hövlebænken; hils Christian meget, ligeledes Henrik.

Fra Otto, med tilføjelse af hans søster Pylle

Kbhv. 1/3 79.

Mit kære hjem!

Så begynder med i morgen atter en ny uge af disse få, som ere tilbage, inden de mange uger kommer imellem et brev eller et besög. Jeg håber, I er raske og glade samlede, at faders forkölelse og moders gigt er gået over, og at efterretningerne fra Haldager ere gode. I har forhåbentlig også fået mit brev fra i torsdags og tager bestemmelse om, når vi skal komme hjem. Forövrigt venter jeg så småt fader her ind i dag, da jeg skrev, at Pylle kom. Hun er nu også kommet: i dag et kvarter efter at jeg kom hjem fra skolen47. Hun er ypperlig rask og bliver her til mandag eftermiddag. Signe Hoffmann er her også, kom i torsdags aftes sammen med Louise. Hun og Louise er i aften i theatret, Pylle og jeg vilde hellere være hjemme sammen, for det er jo dog sådan, at enhver so synes bedst om sine egne grise. Min gris sidder nu her ved siden af mig og vil skrive en hilsen her i brevet. Det er morsomt at have hende lidt her inde; i nat, tænker jeg, ligger alle tre piger i sengene, som går ud i et og godt kan betragtes som èn seng, så ligger jeg på chaise-longuen. I morgen tidlig rejser Signe. Nu skal vi have dækket aftensbord, til de kommer hjem. Pylle har begyndt „at lave til bordet”. Det er et rædsomt före her inde i disse dage, Pylle har måttet vaske sin kjole. Forleden jeg var hos fru Neergaard, forærede hun mig en hel del gode böger, som jeg jo ikke kan få for mange af med48. Tante Jette har skrevet her ind, at hun kommer, når vejr og före bliver godt. Fru Binder var her i dag og mindede os om, at vi måtte sörge for, at hun fik Dotte ind til sig en uges tid i sommer. Det er nogle sjældent elskværdige mennesker, som er så gode mod os; måske kommer hun og hendes mand med hjem fra theatret og spiser til aften hos os. Jeg venter nu snart at få brev fra eder om vor rejse, for jeg må jo belave mig lidt på den. Fra Louise skulde jeg hilse så kærligt, hun er temmelig rask og også frejdig ved, hvad der forestår. Og det er jeg også, Vorherre lader os nok mödes igen, vi kan jo også rejse hjem en tour om nogle år, f.ex. den halve tid, og se vore kære. Nu god nat, mine elskede forældre og söskende! det er et tarveligt brev i aften, men jeg er noget træt.

Eders sön

Otto.

Skrevet af Pylle:

Kære fader moder og sødskende.

Nu er jeg da kommet herind hos den kære Otto og vi skal sidde og have det godt en timestid til de andre kommer hjem. Når jeg kommer hjemme hører I fra mig.

Eders lille Pylle.

Hilsen fra tante Jette

Fra Otto

Kbhv. 8/3 79.

Mine kære forældre!

Hjærteligst tak, kæreste fader og moder! for eders breve, som var så fulde af kærlighed til eders börn herinde. Det gjorde os meget ondt at læse om din sygdom, lille moder, gid det dog nu må blive ved at gå fremad, så vi raske kunne mödes på söndag eller mandag. Jeg har nu skrevet til Höve om at prædike der, men har endnu ikke fået svar, så jeg vèd intet om tjenestetiderne, men jeg skal melde det, så snart jeg selv hörer noget derom. Louise og jeg har også talt om at spörge de gamle i Höve, om de har lyst til at gå til alters i Fuglebjerg sammen med os, så måtte de jo komme derhen om mandagen. Men det falder mig ind, at jeg måske gör bedst i at blive i Höve og fölge med Louise (og muligvis Svigerforældrene) til Fuglebjerg om mandagen, da jeg ellers næsten slet ikke kommer til at være sammen med dem, når vi först kommer der lördag aften, og jeg skal prædike om söndagen. Vi bliver så hjemme til onsdag aften, mere end de tre dage (mandag – onsdag) synes jeg ikke, jeg kan forsömme. Vil du nu, kære fader! tale med Colding, om vi må benytte kirken en gang på mandag, tiden kan vi jo nærmere selv fastsætte. – Og Magdalene har det heller ikke godt; så vil hun nok ikke have sin lille pige döbt denne gang; dèrved vindes, at vi kan være roligt sammen om tirsdagen. Dog vilde det have været kært for mig at döbe min sösters barn som det förste. Hils dem kærligt i Haldager! – Nu på mandag kommer tante Jette og bliver nogle dage. Så efter vor hjemtour vil du altså göre alvor af din rejse, kære fader! og da vil vel også Peder og Marie komme, og Johanne, hende har jeg rådet til at vente til den tid også, da jeg får så lidt tid til at være hos hende i den nu kommende uge. –

Louise siger, at der er sidsttjeneste i Flakkebjerg söndagen den 16^de ds, men derom senere; jeg råder nu i grunden fra at tage nogen steder for jer den dag. –

Vi havde forleden brev fra Johanne, kærligt og godt; bare hun nu måtte få den plejemoderplads, så fik hun nok til at fylde hendes tanke og lægge beslag på hendes interesse; mon afgörelsen ikke skulde komme inden vi rejser. – Fra Pylle har vi også haft brev, siden hun var her, men hun har jo også skrevet hjem. Tante Julie har vi endnu ikke set, sögt hende gentagne gange forgæves. Cousinerne har vi besögt. I morgen middag ere vi budne både til Binders og grevens, men Binders kom först, så der går vi. Fru Neergaard er også så overordentlig venlig mod os; jeg vèd ikke, om jeg har fortalt, at hun gav mig en hel del böger. Det er en skam, jeg har glemt at sende stövlerne til Christian, må de nu vente til jeg kommer, så spares fragten. – Lev nu vel, kæreste, elskede forældre og söskende. Gud holde sin hånd over os og signe vort möde!

Eders Otto.

Louise hilser kærligst!

Fra Otto

Kbhv. 11/3 79.

Min egen moder!

Tak fordi du skrev til mig om, hvorledes det står til hjemme, jeg vidste det nu for resten allerede i forvejen, da Teilmann var et öjeblik her oppe igår. Vi vilde på grund af din og Magdalenes sygdom gærne opsætte det til næste söndag, men nu er det bekendtgjort i Høve og Flakkebjerg, og meget andet taler for, at vi fastholder vor förste bestemmelse. Altså rejser vi til Höve på lördag, og så for resten stoler vi på, at Vorherre vil göre det godt altsammen til den tid, så min egen lille moder rask og glad kan tage mod os, og Magdalene også være nogenlunde rask. Gid det nu må blive en god rejse for os.

Tante Jette kom her i går formiddags, og Hanne kom nu for en times tid siden. De er raske begge og glade ved at være her, og vi er glade ved at have dem, navnlig vor kære Johanne, som er meget vel tilfreds og glad.

Nu kun kærlig hilsen til eder alle, bliv nu snart rask, min egen kære lille moder! Mange hilsener fra Louise!

Otto

Fra Ottos bror Peder

[trykt på brevpapiret:] Friderichsen. Kjöge.

[med Peders hånd:] 17 Marts Aften Kl. 8.

Kjære Bro’er Otto!

Imorgen er det altså Din 28 Fødselsdag, paa hvilken Du dog vist for det meste har faaet et Par Ord, eller ialfald en venlig Tanke fra Din Bro’er Peer, men synes jeg denne Gang, at have mange flere og bedre Tanker og Ønsker for Dig end tidligere, saadan er det mærkværdigt nok, synes jeg, altid saa rart, naar man skal sige Farvel til nogen, jeg mener saa er man altid saa gode Venner, og er det dog virkelig ogsaa Tilfælde, at saa mærker man først rigtig hvormeget man holder af hinanden, endskjøndt jeg tror kjære Bro’er, at vi altid har holdt meget af hinanden, derfor vil jeg saavelsom alle Dine Sødskende og de Gamle savne Dig meget, og vil Du nok love os at komme tilbage naar Tiden er omme at Du skal være i Grønland, jeg husker godt Louise sagde, at det kom an paa hvordan I havde det. –

Modtag nu mine hjerteligste og bedste Ønsker for Dig og Din Viv i Dit nye Aar, hvilket vel vil blive det værste, kommer I først raske og vel derop og kommer lidt til Ro saa gaaer det saamæn nok godt for Eder, det vil være mig ligesaa stort et Ønske, som at vore Gamle ikke maa blive alfor forknytte eller falde for meget af, naar I ere reiste, men Vor-Herre gjør det vel alsammen paa bedste Maade, det er jo det eneste vi har at stole paa. –

Ja, Broer Otto, endnu har jeg ikke været inde at besøge Dig, men jeg har ikke saa godt kunnet, men om Gud vil kan det jo ske endnu, maaske jeg hører lidt fra Dig hvornaar I skal reise, Kornelius skrev I blev ikke Paasken over, noget nærmere ved jeg ikke. –

Hvorledes staaer det egentlig til hjemme, er Moder nogetledes rask nu, og hvordan har Søster Magda det, fra alle Sider hører jeg hun er meget syg, mener Doctoren der er Fare for hendes Liv, lad mig se gode Bro’er, at Du skriver mig lidt til herom, og bed dem hjemme, at lade mig vide naar der skèr Forandring, enten frem eller tilbage, Magda har maaske nok været uforsigtig, og staaet for tidlig op, havde vi hende bare rigtig rask igjen, det er ogsaa svært saa sørgeligt alt seer ud nu, lige paa Slutningen vi har Dig, men om Gud vil, kan det jo endnu blive godt før Du rejser.

Lev nu rigtig vel, og vær Du og Din Kone kjærligt hilset af Din tro Bro’er

Peer.

Fra Otto

Kbhv. 20/3 79.

Kære forældre og søskende!

Jeg længes efter at sende eder alle min hjærteligste tak for disse gode dage, vi var sammen; jeg skal længe mindes dem med stor glæde. Om min rejse til Sorø har Christian fortalt, jeg vil kun tilföje, at jeg var så glad ved at se Magdalene, hun havde det det bedste, jeg endnu har set. Gid hun dog måtte blive rask til vor næste hjemtour! Her var ensomt herinde, skrækkelig ensomt efter så megen kærlighed. Det hjalp at komme hen hos grevens i morges, og blive modtaget venligt. I dag skulde jeg have været hos fru Neergaard, men her lå brev til mig om at komme op i ministeriet, og der blev jeg opholdt så længe, at det blev for sent. Jeg skulde for resten ikke andet dèr end modtage den endelige besked om den 8^de april. Nu bliver der meget for Louise og mig at göre, för vi bliver færdige; bare hun var her inde, jeg længes allerede! Johanne skrev, at der lå brev til mig herinde, men her var intet. Jeg skriver nu med det samme et par ord til Peder, hvis jeg kan nå det, jeg er ellers meget træt. Gid nu du, min elskede moder! må vedblive at være så rask, som jeg så dig, og gid I begge, kære forældre! må forstå at lægge hænderne sammen i denne tid og „hånd i hånd” bære, hvad der skal bæres, og glæder eder, ved hvad der bringer glæde. Gud velsigne eder, kæreste to! og Gud velsigne alle eders börn og blandt dem

Eders

Otto.

Fra Otto

Kbhv 22/3 79.

Kære forældre!

Jeg længes så meget efter at höre, hvorledes I har det, og hvorledes det står til i Haldager; skriv snart lidt til mig derom. Jeg lever jo endnu i min ensomhed, men har haft brev fra Louise. Johannes brev er kommet, og jeg har skrevet lidt til hende igen.

I aften skal jeg med Hr. Binder hen hos Knuht, han vil benytte tiden, medens jeg er ene. I morgen kl. 6 er knaldet hos grevens, de vilde haft mig med til Roskilde, men jeg vilde ikke. – Mine kære forældre! jeg vilde ønske, at I kunde se ind i mit hjærte i denne tid og læse om den kærlighed, som dèr bor til eder og til mine kære söskende. Det er dog sandt, som Peder skrev, at der er noget rart ved at sige farvel, hjærtet kommer så godt frem, og det er dog det eneste, der er noget værd ved os mennesker. Vi bör være glade, fordi vi kan föle sorg og græde nu, det er tegn på, at der er noget i os, som fortjener at leve. Og dette er netop det samme, som, om end på en anden måde, skal före os frem til et evigt liv; lad os derfor sige tak, fordi vi nu kunne sörge, og lad os, som jeg altid siger, huske på, at Vorherre sender os kun sorgen, fordi vi ikke kan undvære den, hvis vi en gang vil nå den evige glæde!

Gud velsigne os alle, jer gamle med os unge, og lade bönnens ånd og nådens ånd være over os! Farvel alle kære, hils i Haldager!

Eders Otto.

Fra Louise, med tilføjelse af Otto

Lille Strandstræde 20-4

24/3 79.

Min kære svigermoder!

Tak for Dit kærlige brev, som vi modtog imorges. Gudskelov at vor kære Magda dog har det lidt bedre, vi har tænkt så meget på Eder og hende og længtes efter at høre hvorledes det gik. Nu skal Du se, kære lille moder, Magda kommer sig nok snart. Vorherre som altid har været os så uendelig god, hjælper os nok også denne gang, og så ville vi være så inderlig taknæmlige og glade og meget lettere kunne sige farvel, vor kære fader i himmelen bliver hos Eder og drager med Eders børn til det fjerne hjem, allevegne er Guds nåde og kærlighed, hvad nød har vi så!

Det ligger mig meget på sinde, kære svigerfader! at få Dig ind til os, vi længes efter at Du skal se hvor godt vi har det. Også Dig kære lille Marie! længes jeg efter, kan Du nu ikke tage en rask beslutning, tage fader under armen og sige: kom nu kære fader, nu drager vi to til Kjøbenhavn og tage hele fjerde sal i lille Strandstræde med storm. Så vil jeg, Louise Skårup, svare for, at I skulde blive tagne imod med åbne arme, og vi skal gøre alt, så godt vi kunne. Vi har rigtignok kun sex flade og sex dybe tallerkener, men når vi ere rigtig gode venner kommer vi nok ud af det. Hvad mener I om at træffe Peer herinde, han skrev, at han nok kommer, det vil blive en hel lille familiefest, og vi glæder os så meget dertil. Nu må I ikke skuffe os, husk hvor længe det vil vare, inden vi igjen kan tage imod besøg af Eder.

Otto er hos børnene, men jeg tænker, han vil skrive lidt til her, derfor vil jeg stoppe. Ja Du må tro lille moder, at jeg er glad over at være kommen hjem igjen; her er dog allerbedst at være. Hils nu Alle så kærligt fra mig, særlig Magda.

Lev så vel og vær nu rigtig glade, alt bliver nok godt.

Eders trofaste datter og söster

Louise Skårup.

Giv Dotte et kys fra mig.

Fortsat af Otto:

Mine kære! Jeg kan i et og alt underskrive Louises ord, og dertil vil jeg endnu föje min bedste tak til Jer kære forældre! for eders kærlige breve, og du min lille moder har jo skrevet to. Det var ret, at du skændte lidt på mig, når du mente, jeg gjorde galt; måske så jeg også fejl i den sag, jeg tænkte ikke nok på, hvorledes Vorherre og alle mennesker i denne tid har föjet sig efter mig. Jeg har været hos fotografen, så nu skal alle brödrene få; jeg glæder mig til at sende dem billeder.49 Fröken Storck50 var her en halv times tid i dag. Jörgensen rejser i morgen. – Kom nu ind til os, fader og Marie, og lad os så med eder höre, at Magda har det meget bedre!

Mange kys til mine kære forældre og söskende fra Eders

Otto.

Hils Henner!

Fra Otto

Kbhv. 29/3 79.

Min egen kære moder og lille søde Dotte får herved en kærlig hilsen fra Otte [sic]. Fader og Marie kom lykkeligt herind, og vi er glade ved dem, og de er vist også glade, lader det til. Nu skal vi se at være gode ved dem, så det kan blive et kært minde for dem. Og det var jo gode efterretninger fra Magdalene, de syntes hun havde det så godt idag. Lad mig nu se, I to små har det godt, til de gamle kommer hjem.

Mange kærlige hilsener fra Louise

og Otto.

Fra Otto

Kbhv. 4/4 79.

Mine kære forældre!

Hjærteligst tak for alle eders kære breve og for eders kære breve og for eders besög her, som vi var så meget glade for. Vi har haft voldsomt travlt med indpakning af vore sager; nu ere de borte. Men nu skal vi sige farvel til alle her inde. Dette skrives hos Kammerherreinden51. I morgen tager vi til Tiköb52. I får mere brev fra mig på söndag, i dag kan jeg ikke mere. Vi kommer til Fuglebjerg lördag eftermiddag og bliver til mandag eller tirsdag.

Gud ske lov, at Magda er så meget bedre; hils hende meget og sig, at jeg i den nævnte tid vil göre hvad somhelst, når hun og I alle önsker det – jeg tænker jo på barnedåben. Jeg kan ikke få skrevet til hende selv, hils hende så meget.

Farvel alle I kære! undskyld dette rædsomme stads!

Eders

Otto.

Fra Otto

Kbhv. 5/4 79.

Kære fader og moder!

Jeg lovede, at der skulde komme brev fra mig igen i morgen, men det faldt mig ikke ind, at jeg skulde bringe sådant budskab. I morges kl. 3½ døde Hoffmann i Viby efter omtrent en uges sygdom; stakkels Signe, og stakkels gamle i Høve, som nu får dette samtidig med deres datters afrejse. Herved forandres vor rejse til Tikøb og Frederiksborg, og vel også rejsen til Höve, men jeg mener, at der ingen forandring skèr med Fuglebjerg. Vi tage i aften ud til Signe, men jeg i al fald her ind igen i morgen. Aftal nu med Haldagerne, når dåben skal være; jeg har skrevet til Peder om, at jeg er hjemme de sidste to helligdage. Jeg vilde selv gærne prædike, kære fader! men jeg kan umuligt få tid til at forberede mig, så det må jeg lade være. Om vi skal her ind igen mandag eller måske först tirsdag, kan jeg ikke få at vide för om nogle dage. Jeg har i dag skrevet til Johanne og Pylle, Magda skulde også have brev, men jeg kan ikke nå det. Vær forsigtig med at melde Magda Hoffmanns dødsfald. Mange kærlige hilsener fra min lille bedrövede hustru og eders

Otto.

Fra Chr. Teilmann til hans svigerfar, Ch. Skårup

Haldager 7 April 1879.

Kjære Skaarup!

Om Gud vil agte vi at faa kristned vor lille Pige paa Løverdag, tænk hvor kunne det blive skjønt, at Otto kunne og ville døbe hende, og Du Bedstefader lagde dit Amen til. Kom derfor til os! Tiden skal nærmere blive bestemt og saa skal jeg kjøre op at hente Eder. Give Gud at vi Alle maa være raske og glade!

Kjærlige Hilsener fra

Din ældste Søn

Christ. Teilmann

Ch.S., digt ved O.s og L.s afrejse i april 1879

Far vel, o far vel, du min elskede Søn,

til fjerne Riger du drager,

dog er jeg dig nær i min varmeste Bøn

Min Tanke dig al Tid ledsager!

Men er vi end skildte som Pol fra Pol

Ved Hav og ved Bjærgenes Række,

Du ser dog endnu den selvsamme Sol,

Som hjemme har lyst for os begge.

Og han, som spredte al Solens Glans

ud over din Barndoms Dage,

han hersker jo ogsaa der uden Lands,

ihvor du saa end skal drage.

Kanske nogen Gang i min Aftenstund

før jeg til Hvile skal vandre,

jeg atter kan kysse din kjære Mund,

vi atter faa see hverandre.

Men skulle du og for silde naa hjem,

saa alt jeg hvilte i Døden,

jeg skuer dog trøstig i Tiden frem

– vi mødes i Morgenrøden.

---