Dagbog fra Julianehåbs og Frederikshåbs missionariater i tiden fra 1ste juli 1883 til 30te juni 1884.
Otto Skårup.
1883.
Juli.
1. Söndag. Min dagbog ifjor sluttede med at omtale min bestemmelse at rejse skibet Ceres, om hvilket vi vidste, at det var ankommet til og gået i havn ved ĸagssimiut, imøde for at afhente den fra Danmark ankommende ordinerede overkateket Chemnitz, inden jeg begav mig på mine længere sommerrejser. Denne min bestemmelse udførte jeg men forsinkedes af regn og blæst i et par dage ved skibet. – Ombord på dette fra Godthåb var også den i ministeriets skrivelser omtalte kateket Elias Enoksen bestemt til Niaĸornaĸ i Narssaĸ district. På grund af Andreas Geraaes død i indeværende år, hvorved Narssaĸ er bleven uden kateket, ser jeg mig imidlertid nødsaget til at ansætte Elias Enoksen på et andet sted end det påtænkte. Som det af mig tidligere er omtalt, har Tobias Berthelsen ved Igaliko ønsket forflyttelse, da han ej kan udføre sin gærning med tilfredshed, hvor han er. Forholdene ere vanskelige for ham: han er, måske noget ved egen skyld men dog formentlig mindst, kommen i et skævt forhold til flertallet af beboerne, der ville mestre ham og ofte alt andet end understøtte ham i hans gærning f. ex. med börnenes undervisning; han ser ingen frugter af sit arbejde og føler sig trykket og taber modet. At få opklaret dette forhold tilbunds og ændret det står hverken i Tobiass eller min magt, hvorfor jeg billiger hans ønske om ansættelse andensteds; derved vil næmlig vindes, at Tobias får lejlighed til at vise, hvad han kan og vil udrette som lærer, og beboerne ved Igaliko få en let lejlighed til at stille sig i et andet, sömmeligt og ønskeligt forhold til en ny kateket. På grund heraf vil ovennævnte Elias Enoksen efter sin ankomst afgå til Igaliko og begynde sin gærning der som kateket, og Tobias Berthelsen flytter til Narssaĸ i afdøde Andreas Geraaes sted, hvilken ordning indstilles til ministeriets approbation.
5. Torsdag. Först idag tillod vejret, at jeg sammen med Chemnitz begav mig på rejse; det blev imidlertid atter storm, så at vi ikke kom langt, inden vi måtte lægge til land. Da det muligt kan vare adskillige dage, inden skibet med Chemnitzs hustru og gods kommer til Julianehåb, følger han nu med mig på min sydrejse, hvorved jeg vil få lejlighed til at lære ham at kende og han missionariatets kateketer m.m.; den tid, som skibet muligen skulde komme til colonien för vor tilbagekomst, tilbringer Chemnitzs hustru i mit hjem.
6. Fredag. Ankom om eftermiddagen til Sydprøven.
7. Lördag. Afrejse til Nanortalik; rejsen vanskeliggjordes meget af storis: Nanortalik var på alle sider indelukket; vi måtte derfor lægge til på den anden side og gå over land til stedet. Men ikke blot os havde denne is hindret: som jeg straks hørte, da jeg kom til Nanortalik, var nogle af dette steds beboere bortrejste, og det vilde være tvivlsomt, om de kunde tilkaldes på grund af isen.
8. Söndag. Formiddag kl. 10 afholdt jeg gudstjeneste, hvorefter altergang; der var 46 communicanter, og Chemnitz assisterede mig med brødets uddeling og udførte således sin første præstelige gærning her. – Om eftermiddagen kl. 5 holdt kateketen Isak Lund aftenbön, i forbindelse med hvilken jeg ægteviede to par.
9. Mandag. Isen stuver sig igår og idag endnu mere sammen om stedet; beboerne fra Tuapait og nogle enkelte fra Sigssarigsoĸ ere afspærrede og kunne umuligt komme; de herfra stedet bortrejste ere kaldte og ventes hertil over land idag. Alle sige, at om vi ej ville afspærres for længere tid, må vi skynde os at rejse nord på – for Frederikshåbs-rejsens skyld tør jeg ej overhøre dette, og derfor, om jeg kan blive færdig idag og imorgen formiddag med de tilstedeværende mennesker, tør jeg ej vente i en ubestemt tid på de afskårne men søger om eftermiddagen nord på. – Idag kl. 9 altergang, beboerne fra Sigssarigsoĸ, 18 i tallet. Senere holdt jeg prøver over Isak Lunds skolebörn, der vidne for deres lærer om en stadig god undervisning; den lange tid om sommeren, hvori börnene ikke komme i skolen, fordi de ere bortrejste, nogle endog lige fra april til august, gör selvfølgeligt vinterarbejdet sværere for læreren og börnenes fremgang mindre, end den under andre forhold kunde være. – Denne dags aften overtog Chemnitz, hvad jeg ellers skulde have gjort: dåbsbekræftelsen af 6 börn og ægtevielsen af 1 par. –
10. Tirsdag. De her fra stedet bortrejste folk hjemkom i aftes, så at jeg i formiddags kunde holde altergang for dem, 36 communicanter. Senere bekræftede jeg dåben for 2 börn samt holdt brudevielse. Endnu samme eftermiddag afrejste vi og kom til noget ud på aftenen gennem den værste is, overnattede på Sermersoĸ[1].
11. Onsdag. Ved middagstid ankom [vi] til Sydprøven, idet jeg ikke for isens skyld turde aflægge mit lille sædvanlige besøg hos brødremenighedens missionærer ved Lichtenau. – Om eftermiddagen afholdt jeg examen over kateket Johannes Hansens skolebörn, der havde tilfredsstillende gode kundskaber; læreren syntes mig ligesom træt og manglende nogen af sin tidligere friskhed til sit arbejde; dette er dog forhåbentlig kun forbigående. Den aftenbön, som han om eftermiddagen holdt, var varm og indtrængende og bar intet spor af den mangel, som jeg formente at mærke hos ham i skolen.
12. Torsdag. Om formiddagen altergang, 24 communicanter. I forbindelse med denne gudstjeneste holdt jeg en lille tale til menigheden med hensyn til den nye præst, som den nu fik, i min medhjælper Chemnitz; her ved stedet udførte denne ingen præstelige forretninger, da der ingen andre var at foretage end den nævnte altergang, ingen brudevielser og ingen dåbspublication.
13. Fredag. Igår eftermiddags rejste vi fra Sydprøven og kom i dejligt vejr om aftenen her til Sârdloĸ. I formiddags altergang, 28 communicanter. Om eftermiddagen examen over Julius Motzfeldts skolebörn, der syntes lidt ringere end ellers; skolen hører dog til de allerbedste, og den lille formentlige tilbagegang finder sin fulde forklaring i lærerens huslige forhold det forløbne år: hans hustrues død, hans stilling som enkemand med små börn o. s. v. Jeg nærer aldeles ingen frygt for, at han jo snart igen vil arbejde med samme kraft og gode resultat som tidligere. – Om aftenen kl. 6 holdt kateketen bön, og jeg bekræftede dåben for to börn.
14. Lördag. Jeg døbte et nylig født barn, hvorefter jeg som i Sydprøven med en kort tale indsatte Chemnitz som min hjælper i præstegærningen, og han ægteviede derpå to par. – Hermed vare vi færdige i Sârdloĸ og rejste om eftermiddagen til Julianehåb; jeg var ikke rask, led af smerter i brystet.
15. Söndag. Da Chemnitz og jeg først ankom igår henad aften, og jeg tilmed ikke var vel, holdt Johan Dahl begge gudstjenesterne denne dag. – Under vor rejse var „Ceres” ankommet hertil; Chemnitzs hustru opholdt sig i mit hjem, og kateket Elias Enoksen var allerede efter min foranstaltning afrejst til Igaliko.
16. Mandag. Idag påbegyndtes indretningen af en lejlighed til Chemnitz i den herværende gamle missionær-bolig; den vil formentlig kunne blive færdig i denne uge.
19. Torsdag. Jordfæstelse af districtslægens i mandags afdøde lille datter.
22. Söndag. Formiddag kl. 10 afholdtes grönlandsk gudstjeneste: først holdt jeg en tale til menigheden og indsatte Chemnitz som hjælpepræst, hvorefter han prædikede. Eftermiddag kl. 5 holdt jeg dansk gudstjeneste for søfolkene og de herværende danske.
26. Torsdag. Brudevielse, som Chemnitz forrettede. Nu er dennes lejlighed færdig, og det fornöjer mig meget, at den er bleven så net og så god; han er også selv tilfreds med den.
27. Fredag. Afleveret alle mine skriftlige indberetninger til ministeriet, til hjemgang med „Ceres”. „Hvalfisken” er endnu ikke ankommet.
28. Lördag. Morgen kl. 4 afrejse nord på. Under min fraværelse varetager Chemnitz selvfølgeligt hele min gærning, udbetaler kateketernes lön o. s. v. Lidt over middag ankom jeg til den lille boplads ĸarmat, hvor jeg holdt gudstjeneste; der var 16 communicanter. – Kun fire skolebörn vare her; den ældste af disse var særdeles flink, nummer to meget ringe af evner og derfor tilbage, nummer tre og fire endnu meget små. Om aftenen holdt kateket Markus, ansat 1881, bön; hans tale var meget tydelig og forståelig og af jævnt godt indhold.
29. Söndag. Tidlig morgen afrejse, ankom form. kl. 9 til ĸagssimiut. Her dåbsbekræftede jeg fire og døbte et barn, senere om eftermiddagen, ved aftengudstjenesten, ægteviede jeg tre par; af brudgommene var kateketen Christen Salomon den ene, han var bleven enkemand for to år siden.
30. Mandag. Om formiddagen altergang; der var 45 communicanter fra ĸagssimiut og ĸeĸertarssuâraĸ. Beboerne af Nunarssuit pleje altid at flytte ud til ĸagssimiuts omegn på fangst om sommeren, men iår have de hele tiden været afskårne af is, så man vèd slet intet om dem. Igår ved min ankomst vilde jeg som sædvanligt sende bud at kalde på dem, men det erklæredes umuligt endog for en kajak at komme til deres boplads. Beboerne fra ĸeĸertarssu[âr]aĸ havde ved en underlig forsömmelighed eller tankeløshed ladet de to skolesøgende börn blive hjemme; dog har det ikke stor betydning, at disse to börn, som ere meget små, ikke bleve prøvede iår. – Kateket Salomon ved ĸagssimiut har 25 skolebörn, hvilke jeg holdt examen over om eftermiddagen. Gennemsnitligt vare disse ganske flinke, et par vare særdeles godt underviste, medens andre stode tilbage navnlig i tilegnelsen af det lærte. Skolejournalen var net og ordentligt ført.
31. Tirsdag. Afrejse nord på til Ivigtût. Undervejs modtog jeg de fra ministeriet med „Hvalfisken” afsendte skrivelser.
August.
1. Onsdag. Ankom til Ivigtût. Det er min bestemmelse først på tilbagevejen at holde gudstjeneste her.
2. Torsdag. Med en slup, som Kryolithbruddet har overladt mig til Frederikshåbs-rejsen, tog jeg i morges til Arssuk, hvor jeg ankom för middag. – Om eftermiddagen holdt jeg examen over Josva Petersens 24 skolebörn. Udfaldet var omtrent som ifjor: skönt der måske var en ganske lille fremgang i indenadslæsning, kunde dog flere börn i fjorten års alder ikke læse rent, og der var ingen eneste, som kunde siges at læse godt efter sin alder, end ikke lærerens egen datter. Noget lidet kunde enkelte börn udenad af lærebogen, men uden forståelse, og i bibelhistorie kunde det slet ikke spores, at de havde fået undervisning. Jeg må henregne disse 24 börn til de ringeste, jeg har prøvet her i landet, og jeg nødsages til at formene, at deres dårlige standpunkt stammer fra mangel på vejledning, ti udenfor skolen ere de fuldt så opvakte og forstandige som börn nogetsteds. Det er nu kun at håbe, at ministeriets nys modtagne påmindelse til Josva Petersen om med mere alvor at varetage sin gærning må bære frugt.
3. Fredag. Formiddag altergang: 33 communicanter; senere modtog en gammel enke, der var for svag til at gå, sacramentet i sit hus. Senere bleve to börn dåbsbekræftede; i det forløbne år er der – det nævnes som en glædelig undtagelse – ingen uægte börn fødte her ved stedet. – Om aftenen holdt Josva Petersen bön; der var godt, sammenhængende indhold i hans tale. Josva går i morgen med mig som styrer til Frederikshåb, dels fordi jeg gærne vil være noget længere sammen med ham for bedre at lære ham at kende, dels for at han selv kan, ved at overvære prøverne i et par flinke skoler, få lejlighed til at se, hvor langt hans börn stå tilbage.
4. Lördag. Morgen tidlig i såre gunstigt vejr afrejse til Tigssaluk, hvor jeg ankom lidt over middag. – I Aron Lynges skole er der 26 börn. Som ved prøven ifjor skuffedes jeg også iår, ja endnu mere. Aron må åbenbart helt mangle greb på at undervise, ti jeg kan endnu ikke tro, at han forsömmer börnene; han er næmlig ikke kajakroer og opholder sig ved stedet hele året, ligesom også hans skolejournal viser en prisværdig og ualmindelig stadighed i undervisningen. Men han opnår intet ved sit skolearbejde: kun èn dreng, over 14 år, kunde virkeligt læse; 5-6 andre kun hvad de havde læst mange gange för; og de mindre, der endnu brugte ABD, vare også yderligt mådelige. Den nævnte ene dreng kunde lidt katekisme men intet af bibelhistorien; alle de andre vare uvidende. Det hele var meget bekymrende. – Jeg foreholdt Aron Lynge, at jeg ved examen ifjor trøstede mig med, at hans flid vilde bringe noget bedre frem – hvad jeg den gang sagde ham – men der var endnu ingen fremgang at spore. Dog kunde og vilde jeg endnu ikke tro, at han var efterladende i sin gærning og hans journal ikke correct, men at jeg og alle, om börnene fremdeles ingen fremskridt gjorde, måtte nødes til at tro dette og i hvert fald erklære ham for uskikket til at være lærer for dem. Alt dette gav han mig ret i og havde intet andet at sige til sin undskyldning, end at forældrene ikke hjalp börnene i hjemmene. Heri ligger dog åbenbart ej den eneste eller hele grund. Arbejder Aron Lynge virkeligt, som jeg endnu tror, da må han have et aldeles fejlt greb på undervisningen. Jeg tager ham nu med mig på denne rejse, for at han, efter hans eget ønske, kan komme til at tale med de dygtige lærere Christian Chemnitz og Anders Petersen og rådføre sig med dem, og for at jeg kan lade ham, ligesom Josva, høre, hvorledes grönlandske börn i en god skole ere og kunne være, ved at lade ham overvære examen i Narssalik og Frederikshåb. – Fra bopladsen Kangârssuk var der to små börn, der undervises af Berthel; disse to börn vare efter deres alder flinke. – Kl. 6 dåbsbekræftede jeg tre börn, to fra Tigssaluk og èt fra Kangârssuk.
5. Söndag. Om formiddagen prædikede jeg over dagens evangelium samt holdt altergang; der var 46 deltagere. Om eftermiddagen afholdt Aron Lynge den anden gudstjeneste; for denne kan jeg kun rose ham, den var af godt fyldigt indhold og tydelig.
6. Mandag. Morgen tidlig afrejse ad Narssalik til; skönt vejret var godt, havde jeg dog nær ikke nået mit mål denne dag, da den såkaldte Narssaliks-is var så tæt på en del af vor vej, at vi til en strækning, der ellers tilbagelægges på 1 time, brugte 6 timer; af denne grund ankom vi først om aftenen til Narssalik.
7. Tirsdag. Da beboerne ikke vare samlede eller kunde på grund af isen samles til Narssalik, besluttede jeg først på sydrejsen at forrette tjeneste ved dette sted, og rejste lige til Frederikshåb, hvor jeg ankom om eftermiddagen. Jeg måtte i höj grad være taknæmlig for det gode vejr, jeg havde haft på hele min rejse nordefter: ikke en eneste dag var jeg sinket af regn eller blæst.
8. Onsdag. Denne formiddag foretog jeg intet arbejde, da jeg var noget træt fra rejsen. Om eftermiddagen derimod i forbindelse med Anders Petersens aftenbön dåbsbekræftede jeg 7 börn her fra stedet. Andreas Hansen og Adolf Lund, som ere omtalte i min dagbog under 16 juni d. å., ere ankomne hertil fra Godthåb. Pastor Balle har tiltænkt Adolf Lund ansættelse på Storøen, hvorhen han også nu begiver sig, og hans faste ansættelse der indstilles til ministeriets approbation. Andreas Hansen begærer at blive her ved colonien i vinter, da han efter eget sigende og Balles brev til n. å. formentlig enten skal hjemgå eller vende tilbage til Godthåb. Endskönt det kunde være rimeligere at ansætte ham ved Neria, hvor der ingen uddannet kateket er, har jeg dog på grund af hans ulyst til at tage dertil, og da Anders Petersen nok vil have ham til midlertidig medhjælper, tilladt ham at forblive ved colonien og stå overkateketen bi i hans gærning. Det er ikke med fuldstændig ro, jeg tiltræder dette arrangement, idet jeg frygter, at Andreas Hansen ej vil vide at stille sig i det nødvendige underordningsforhold til overkateketen.
9. Torsdag. Idag holdt jeg examen over Anders Petersens skolebörn, og dette var som sædvanligt en stor glæde for mig; han har den bedste skole i begge missionariater og fortjener stor påskönnelse. Josva Petersen og Aron Lynge vare tilstede ved denne prøve, og jeg håber, de begge fik et ret indtryk af forskellen på disse og de af dem underviste börn. – Da der i hele Frederikshåbs missionariat iår kun er 5 eller 6 börn, som vilde kunne confirmeres – ialt kun 11 have nået confirmationsalderen, 14 år – afholder jeg ingen confirmation denne sommer. – Om eftermiddagen dåbsbekræftede jeg fire börn fra Kvanøen.
10. Fredag. Da alle missionariatets kateketer, tildels tilfældigt, vare samlede ved colonien, dog kun de ved seminariet uddannede, holdt jeg idag en lille sammenkomst med dem i skolen, hvor vi samtalede om nogle uoverensstemmelser i undervisningen og gudstjenestens afholdelse, som ere bevirkede ved de fra seminariet ankomne yngre kateketer. Det var forskellige navne på „den hellige Ånd” og på „Djævelen”, forskelligt lydende „Fadervor” og troesartikler, afvigelser endeligt fra de i den grönlandske salmebog foreskrevne bönner för og efter gudstjenesten, hvorom talen var.[2] Jeg fremhævede og betonede, at vi for menighedens skyld havde den pligt alle at stræbe hen til enhed i disse spørgsmål, og at vi ikke havde lov til på grund af en blot personlig anskuelse eller forkærlighed at overse denne pligt, hvorved vi kunde komme til at nedrive mere end opbygge i menigheden. Vi bleve enige om følgende: brugen af de forskellige ord for „Helligånd” lodes fri, da den hele menighed kender og er lige fortrolig med begge, ligesom den også forefinder begge i de for den tilgængelige bøger; det samme kunde vel siges om „Fadervor”, men da ingen særlig vanskelighed frembød sig til at opnå enighed, bestemte vi ved gudstjenesterne at benytte den form, hvori det findes i ABD’en; bönnerne för og efter gudstjenesterne enedes man om at bruge som de lyde i salmebogen. – Om disse ting opnåedes uden synderlig vanskelighed overensstemmelse; m. h. t. de forskellige ord for „Djævel” var dissensen större; dog var det kun Andreas Hansen, som med nogen kraft holdt på det nye ord. Men at lade ham som den yngre, som hjælper for den særdeles dygtige Anders Petersen, og tilmed kun for èt år, begynde indførelsen af dette nye ord ved Frederikshåb, hvor Anders Petersen holder på det gamle, syntes mig aldeles utilstedeligt, ligesom jeg i det hele måtte finde det betænkeligt nogetsteds i disse to missionariater at begynde brugen af det for hele menighedens bevidsthed fuldstændigt fremmede ord, sålænge der ikke derom var opnået nogenlunde enighed, eller: sålænge der ikke fra den den grönlandske menighed styrende myndigheds side var kommet tilkendegivelse af, at dette ord skulde stræbes indført alle vegne. På grund heraf bestemte jeg, at vi alle indtil videre skulde bruge det af alle hidtil brugte ord for „Djævel”. Tillige underrettedes kateketerne ved denne sammenkomst om indholdet af ministeriets skrivelse om brugen af „Herrens velsignelse”.[3]
11. Lördag. Dåbsbekræftelse, 4 börn.
12. Söndag. Formiddag kl. 9½ skriftemål, kl. 10 gudstjeneste med altergang; der var 92 communicanter. Om eftermiddagen holdt Magnus Berthelsen fra Kvanøen aftenbön, hvorefter jeg ægteviede to par.
13. Mandag. Examen over Magnus Berthelsens börn, der som ifjor vare meget mådelige, så det næppe kunde skönnes, at de få nogensomhelst vejledning. Han fik efter prøven, i overværelse af Anders Petersen, ministeriets irettesættelse, der syntes at göre indtryk på ham, så jeg nu atter håber, han vil tage sig sammen og bedre sig. – Også börnene fra Storøen prøvedes idag. Da Elias Enoksen ej ankom til det nævnte sted ifjor, ansatte Anders Petersen, efter mit tilhold, en fanger til at varetage kateket-gærningen i vinterens løb; denne kunde ganske vist intet særligt godt resultat opvise af sin undervisning, men dog vare hans börn ej af de aller dårligste. – Kateket Villiams tre skolebörn fra Iluilârssuk vare bedre iår end ifjor, så det lader til, han tager sig sammen. – Om aftenen dåbsbekræftede jeg to börn fra Kvanøen.
14. Tirsdag. Morgen tidlig afrejse til Avigait, som vi i godt vejr snart nåede. Anders Petersen var med mig på denne lille rejse som de foregående år. Kateket Mathias ved Avigait synes fremdeles flink, heller ikke vare hans skolebörn så meget tilbage, så at der i det hele ingen grund er til utilfredshed med ham. Capellet var også lidt bedre holdt end tidligere. Tre börn bleve dåbsbekræftede her, èt par ægteviede og 29 communicerede. – Anders Petersen beder mig forespørge hos ministeriet, om den missionen tilhørende men for denne ubrugelige slup „Emma” skal sælges, da den ved at blive liggende på land helt vil ødelægges. Han vilde selv gærne købe den og betale den med 50 kroner. Når jeg forebringer dette for ministeriet vil jeg underdanigst foreslå, at den gives ham uden betaling som påskönnelse af hans flid og nidkærhed i hans gærning.
15. Onsdag. Hjemrejse fra Avigait. Missionens bygninger her ved colonien ere alle godt vedligeholdte. Kirkebogens førelse, ligesom alt hvad Anders Petersen varetager for missionen, er udført med omhu og orden; det er også en glæde at høre, hvor godt et lov denne kateket har af alle Danske.
16. Torsdag. Formiddag grönlandsk altergang for dem, der endnu ikke havde communiceret, 42 i tallet. – Om eftermiddagen dansk gudstjeneste med altergang, kun 3 communicanter.
Hermed har jeg udført alt foreliggende arbejde, og bestemmer min afrejse til i morgen.
17. Fredag. Middag afrejse til Narssalik, hvortil jeg dog først ankom
18. Lördag om formiddagen. Nu vare alle boerne samlede ved stedet, også de fra Neria. – Om eftermiddagen holdt jeg examen over Christian Chemnitzs skolebörn, der som ifjor vare særdeles vel forberedte i alle henseender, så de göre deres lærer stor ære. – Ligeledes prøvede jeg börnene fra Neria, kateket Nikodemus, der har til hjælper sin omtrent tyveårige sön. Disse börn stode ifjor langt tilbage, idet den da afdøde kateket Kornelius i længere tid havde været for svag til med kraft at undervise dem. Det var mig derfor en såre glædelig overraskelse nu at mærke, at de i det forløbne år havde gjort betydelige fremskridt, ja således, at de to ældste af dem endog måtte kaldes flinke. Jeg udtalte min påskönnelse og tak til deres to lærere, der glædede sig over min tilfredshed med deres arbejde.
19. Söndag. Formiddag holdt jeg gudstjeneste med altergang; 63 communicanter. Om eftermiddagen, efter kateketens aftenbön, dåbsbekræftede jeg 4 börn, og endelig besøgte jeg en syg kone, der modtog nadverens sacramente i sit hus.
Hermed var jeg færdig i Narssalik og med dette sted i Frederikshåbs missionariat. Med glæde kunde jeg mindes, hvad jeg havde hørt og set hos kateketerne Christian Chemnitz og Anders Petersen, og med tryghed tænke på den del af gærningen, som er betroet i deres hænder. En anden glæde for mig ved Narssalik var, at der nu omsider for alvor tages fat på capellets opførelse, som kan ventes færdigt til næste år. Det indstilles underdanigst til ministeriet, om der til dette capel, hvori der er kakkelovn, årligt må tilståes 3 tdr. kul samt til lysning 50 pund spæk og en lille godtgörelse for dets renholdelse.
20. Mandag. I det heldigste vejr afrejse til Ivigtût, hvorhen jeg ankom
21. Tirsdag formiddag. – Ved min ankomst så jeg, at professor Nordenskjöld lå her med sit dampskib „Sofia”. – Jeg vilde denne eftermiddag som sædvanligt have holdt grönlandsk gudstjeneste ved Ivigtût, men de Grönlændere, som pleje at communicere her, havde allerede deltage i altergangen ved Arssuk.
22. Onsdag. Dansk gudstjeneste med altergang. Der er en sørgelig tilbagegang i deltagelsen i gudstjenesten her: af de over 100 arbejdere ved bruddet var der vel ialt kun 30 til stede ved prædikenen, og blandt dem kun en eneste, der ønskede at komme til alters, hvem jeg derfor fandt det rettere at betjene i den af mig benyttede stue. Bestyreren af bruddet siger, at det er særligt uheldige, rå folk, der dette år ere udkomne som arbejdere. – Denne aften sendte professor Nordenskjöld, der agtede sig til Julianehåb og havde hørt, at jeg også lå for rejse dertil, bud til mig og spurgte mig, om jeg vilde følge med til mit hjem på hans skib, der skulde afgå næste morgen. Naturligvis modtog jeg med fornöjelse dette tilbud, hvorved jeg ankom til Julianehåb allerede næste
23. Torsdag dags aften, hvad der forkortede min rejsetid med måske mere end en uge, der kunde have medgået til rejsen fra Ivigtût og hertil. Et underligt held med vind og vejr havde fulgt mig hele tiden på dette mit Frederikshåbs-besøg.
24. Fredag. Intet særligt var forefaldet ved colonien under min fraværelse. Chemnitz og Johan Dahl have skiftevis besørget gudstjenesterne, ligesom de også forrettede dem
26. Söndag. Chemnitz om formiddagen og Johan Dahl om eftermiddagen.
28. Tirsdag. Kateket Johannes Hansen fra Sydprøven ankom hertil idag. Han fortæller mig, at premierlieutenant Holm, føreren af den danske geologiske expedition til Grönlands østkyst, gærne vilde have haft ham, Johannes Hansen, med sig iår til hjælp. Han har lyst til at gå med Holm til næste år og overvintre sammen med ham på østkysten og muligt indvirke lidt på hedningene. Han beder mig tale hans sag for ministeriet, at dette måtte tillades ham, hvad jeg med glæde gör.
September 1883.
2. Söndag. Om formiddagen afholdt jeg dansk gudstjeneste; det er dejligt at have så mange tilhørere, som her kan samles i skibstiden. Senere tog Chemnitz en tilrejsende familie fra ĸagssimiut district til alters, og om eftermiddagen holdt Johan Dahl aftenbön, hvorefter jeg ægteviede et par.
6. Torsdag. Post afleveret til afgang med „Hvalfisken”, hvoriblandt også et brev til ministeriet.
7. Fredag. „Hvalfisken” afgået.
8. Lördag. Rejse til Narssaĸ, hvor jeg ankom omtrent kl. 3 om eftermiddagen. Her er altså, som för omtalt, Tobias Berthelsen nu kateket. For hans skyld, der er ny på stedet, confererede jeg idag hans fortegnelse over beboerne i districtet med coloniens designationsprotocol. Postmand blev afsendt for at tilkalde beboerne.
9. Söndag. Da om morgenen udstedsbeboerne endnu ikke vare komne alle, vilde jeg ikke straks holde altergang, men holdt en almindelig söndags-gudstjeneste. Snart efter denne vare alle blevne samlede, og ved den da afholdte altergang var der 67 communicanter. Senere dåbsbekræftede jeg to börn. Om aftenen holdt Tobias Berthelsen bön; hans talemåde syntes mig mindre tiltalende end ifjor, men indholdet, af hvad han sagde, var der intet at sige på.
10. Mandag. Om formiddagen rejste jeg ud til de tre små udsteder: Niaĸornaĸ, Tugdlerúnat og Igdlomiut for selv at se, hvorledes disse steder ligge for hinanden med hensyn til at kunne besørges af èn kateket, hvorom Grönlændernes meninger vare forskellige. Jeg må nu, efter at have set dem, formene, at dette kun ufuldkomment kan lade sig göre, da Tugdlerúnat ligger omtrent 1½ mil fra Niaĸornaĸ, hvor det var påtænkt at bosætte kateketen. Så synes mig dog, at en kateket, bosat ved Narssaĸ, må kunne udrette mere, hvorfor Tobias nu bliver der som Andreas Geraaes eftermand. Skulde det i fremtiden kunne opnåes at få endnu en uddannet kateket her til districtet, da kan han måske komme til Niaĸornaĸ, men så længe vi kun have 1 i Narssaĸ district, bør han bo ved Narssaĸ. – Om eftermiddagen ægteviede jeg fire par samt afholdt examen. Börnene i Narssaĸ, som i vinter vare uregelmæssigt underviste på grund af kateketens, Andr. Geraaes, sygdom og død, vare dog ikke ringere iår end ifjor, og de to, som i mellemtiden havde læst med dem, fortjente påskönnelse. Börnene fra Sigssardlugtoĸ vare som sædvanligt ringe, de ringeste i missionariatet. I den kommende vinter vil Tobias jævnligt tage til dem og se, om deres lærer, Andreas, tager sig af dem. – Ved Niaĸornaĸ var 4 ganske små börn, der endnu ikke havde lært bogstaverne.
11. Tirsdag. Hjemrejse. Da jeg ankom, lå der post fra Frederikshåb, hvor alt står vel til, kun er Josva Petersens sön ved Arsuk omkommen i kajak.
14. Fredag. Fra onsdag d. 12te til idag foretog Chemnitz i mit sted det årlige besøg ved Igaliko. Efter hans meddelelse holdt han gudstjeneste med altergang derinde, hvori 15 mennesker deltoge. Ingen andre ministerielle handlinger var der at foretage. Han hørte også kateketen Elias Enoksen holde aftenbön onsdag d. 12, hvorom han udtaler sig meget rosende. Börnenes kundskaber vare derimod ej at rose, men det er jo en ganske nys ankommen lærer. –
Da Chemnitz ankom hertil fra Danmark, mærkede jeg ved samtaler med ham de aller første dage, at han, som de under 10 august omtalte unge fra seminariet ankomne kateketer i Frederikshåb, var mest tilböjelig til såvel i sin forkyndelse som i ritualet at bruge ændringer og ord – og da særligt det nye ord for „Djævel” – som vare helt fremmede for menigheden her. Ved at forestille ham, at det var nødvendigt for tjenestens sömmelige udførelse og vor pligt af hensyn til menigheden, at han og jeg, der skulde arbejde sammen blandt de samme mennesker ja i samme kirke, ikke afvege for meget fra hinanden i vor læremåde, og at der, især da hans ophold her formentlig kun vilde blive midlertidigt, måtte tages et billigt hensyn til det alt bestående og ikke mindst til kateketernes forkærlighed for det gamle og kendte, kom vi let overens om i alt væsentligt at følge den her hidtil brugte fremgangsmåde. – I den kommende vinter har jeg bestemt og aftalt med Chemnitz og Johan Dahl, at den første underviser en time daglig i religion i skolen; han vil få rigelig tid dertil, og således vil han også på den bedste måde få kendskab til den practiske skolegærning, ligesom han vil vinde mangen en erfaring, der senere vil komme ham til gavn ved confirmand-forberedelsen. – Gudstjenesternes afholdelse deles således mellem os, at vi begge prædike hver helligdag skiftevis formiddag og eftermiddag; Johan Dahl får således nu kun den sædvanlige onsdags-aftenbön at varetage.
16. Söndag. Jeg holdt grönlandsk gudstjeneste om formiddagen; eftermiddagstjenesten overtog Johan Dahl for Chemnitz, da denne på grund af sin Igaliko-rejse ikke havde haft lejlighed til forberedelse.
19. Onsdag. Begav mig på min sidste rejse for denne sommer: til Kangermiutsiait. Da jeg ankom så tidligt, overværede jeg Vittus Nielsens gudstjeneste, som jeg fik et godt indtryk af, og hvis indhold var godt og passende med hensyn til den kommende dags altergang.
20. Torsdag. Altergang; i denne deltog kun 15 mennesker, da en del af beboerne allerede havde communiceret ved colonien. Senere 1 bryllup og 1 dåbsbekræftelse. Ved examen viste det sig, at ministeriets formaning ifjor til Vittus Nielsen havde båret frugt for den forløbne vinter: börnene vare åbenbart temmelig stadigt underviste, havde også gjort kendelig fremgang, skolejournalen ordentligt ført m. m. Læreren selv var öjensynligt glad og tilfreds med dette, og jeg udtalte min glæde for ham som opmuntring til at blive ved på samme måde. Han skal nu iår for første gang i min tid få en lille andel i de penge, som jeg årligt har at uddele til flinke kateketer.
21. Fredag. Hjemrejse. Igår har Chemnitz her i kirken forrettet en dåbsbekræftelse for tilrejsende Grönlændere.
23. Söndag. Chemnitz grönlandsk gudstjeneste formiddag, jeg senere dansk barnedåb.
28. Fredag. Afleverede post til Danmark, til hjemgang med „Fox”; afsendt skrivelse til ministeriet om min rejse til Frederikshåb samt om en katekets mulige rejse til østkysten.
Da Chemnitz ved sin religionsundervisning i skolen havde begyndt at bruge det nye ord for „Djævel”, kom overkateket Johan Dahl til mig og erklærede, at hvis dette skulde vedblive, vilde han foretrække selv udenfor skolen at give sine börn den fornødne religionsundervisning. Da jeg talte med Chemnitz herom, sagde han, at han mente, at en udtalelse af mig: „at han som lærer i skolen måtte bruge den undervisningsmåde, han fandt bedst og mest skikket for sig”, indesluttede tilladelsen til også at anvende det omhandlede ord. Næst at sige ham, at dette ikke havde været min mening, tilbød jeg ham, om han hellere vilde det således, at fritage ham for den times undervisning i skolen, men dette ønskede han ikke, han kunde godt, skönt han foretrak det nye ord, for sin egen skyld benytte det hidtil brugte. Således bliver han da, til min glæde, ved at lede religionsundervisningen i vinter.
30. Söndag. Jeg dansk gudstjeneste formiddag, Chemnitz grönlandsk om eftermiddagen.
October.
3. Onsdag. I formiddags ægteviede jeg et par tilrejsende Grönlændere. Der har i dette sidste år fundet en usædvanlig stor mængde bryllupper sted her i missionariatet: med det idag er der nu allerede 22 par blevne ægteviede, mod 10 par ifjor. – I anledning af brylluppet havde colonibestyreren givet tilladelse til dans i aften, hvorfor aftenbönnen fra idag omlægges til imorgen.
4. Torsdag. Johan Dahl aftenbön.
7. Söndag. Chemnitz om formiddagen, jeg om eftermiddagen grönlandsk gudstjeneste.
12. Fredag. To af den grönlandske expeditions medlemmer, som nu ere vendte tilbage fra østkysten og for den kommende vinter have indrettet sig bolig ved Nanortalik, ankom idag hertil. Tilstanden syd på er alle vegne god.
14. Söndag. Jeg formiddag, Chemnitz eftermiddag grönl. gudstjeneste.
17. Onsdag. Aftenbönnen henlægges på grund af Johan Dahls rejse efter brænde til fredag.
21. Söndag. Chemnitz formiddag, jeg eftermiddag grönlandsk gudstjeneste.
25. Torsdag. Elias Enoksen fra Igaliko ankommen. Han befinder sig vel, siger han, ved Igaliko, og har endnu ingen vanskeligheder for sin gærnings ønskelige udførelse mærket fra befolkningens side.
28. Söndag. Johan Dahl grönlandsk gudstjeneste kl. 9, jeg dansk kl. 11 og Chemnitz atter grönlandsk kl. 5 om eftermiddagen. Tidligere, da jeg havde Johan Dahl ene til hjælp, blev der hver fjærde söndag, når jeg holdt dansk gudstjeneste, kun holdt èn grönlandsk tjeneste; nu, da Chemnitz er kommen, kan der også på disse dage afholdes de sædvanlige to tjenester for Grönlænderne. Forøvrigt hænder det ofte, når vejret er godt, at der til formiddagstjenesten kommer forholdsvis få i kirke navnlig af mændene, der da ere på fangst; det er altid, de almindelige helligdage, mere taknæmligt at prædike om eftermiddagen. –
November 1883.
4. Söndag. Chemnitz grönlandsk gudstjeneste kl. 10, jeg dansk barnedåb kl. 1, og Johan Dahl eftermiddagstjeneste kl. 5.
7. Onsdag. Med colonibestyreren, som idag rejste syd på, afsendte jeg breve til samtlige kateketer. – Ved Sârdloĸ, hvor Julius Motzfeldt er kateket, har handelsbestyrelsen ingen udligger at ansætte for den nu begyndende vinter. Colonibestyreren vil overlade kateketen en del af de væsenligste handelsvarer til salg på pladsen, om jeg vil tillade dette. Vel har jeg væsentlige betænkeligheder ved dette, men beboerne såvelsom kateketen forestille mig, hvor slemt det vil være for dem alle i vinteren, måske måneder igennem, at være udelukket fra handel – f. ex. fra indkøb af ammunition – og bede mig om den antydede tilladelse. Jeg håber, at ministeriet vil billige, at jeg under disse forhold giver mit samtykke, idet jeg – såvelsom colonibestyreren – stærkt betoner for kateketen, at denne hans handel under ingen omstændigheder må collidere med hans gærning som kateket, at han f. ex. under intetsomhelst påskud må handle om helligdage eller i den sædvanlige skoletid de sögne dage samt heller ikke eftermiddagen för en helligdag. Det er skriftligt betydet såvel kateketen som beboerne både fra colonibestyreren og mig, at så snart som det skulde komme os for øre, at disse påbud ikke nöjagtigt overholdes, vil al handel der på stedet straks blive standset. Tillige har jeg selvfølgeligt i brev til kateketen formanet ham til at benytte denne usædvanlige tilladelse således, at hverken han eller jeg skal komme til at fortryde, at den blev given. Endelig har jeg forud gjort opmærksom på, at en lignende tilladelse ikke vil kunne ventes givet for en følgende vinter.
8. Torsdag. Post fra sydstederne; der meddeles intet af særlig betydning.
11. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Chemnitz eftermiddag.
13. Tirsdag. Jeg døbte to grönlandske börn.
17. Lördag. I formiddags kom der bud om, at en ung mand her fra pladsen var død af et vådeskud: ikke langt fra colonien var han, på jagt efter ryper, falden, hvorved hans bøsse gik af og ramte ham i underlivet, hvorved hans død næsten öjeblikkeligt påfulgte. Hans stakkels gamle moder, en enke, hvis eneste sön og forsørger han var!
18. Söndag. Chemnitz formiddag, jeg eftermiddag grönlandsk gudstjeneste.
21. Onsdag. Jeg jordfæstede den nævnte forulykkede unge mand. I de mellemliggende dage havde jeg gentagne gange besøgt hans moder, der var såre nedtrykt; nu begynder hun dog efter hendes egne ord at finde sig lidt bedre i sin tunge lod.
25. Söndag. Jeg dansk gudstjeneste, altergang, 4 communicanter. Om eftermiddagen Chemnitz grönlandsk tjeneste.
28. Onsdag. Vejret har hidtil været meget mildt, eller dog temmeligt, men såvel her som ved udstederne er der meget ringe fangst af sælhunde og slet ingen af søfugle, hvorfor Grönlænderne allerede have taget temmeligt stærkt til deres vinterforråd.
December.
2. Söndag. Jeg holdt grönlandsk gudstjeneste med altergang om formiddagen, 30 communicanter; Chemnitz eftermiddagstjeneste.
7. Fredag. Der begynder at vise sig nogle tilfælde af gastrisk feber ligesom i forfjor, blot ikke mange må blive syge!
9. Söndag. Chemnitz gudstjeneste om formiddagen, jeg om eftermiddagen.
18. Tirsdag. I fredags d. 14de blev jeg syg, mave- og hoved-smerter, og har indtil idag, da jeg omtrent er vel igjen, intet kunnet bestille. Derfor måtte i söndags Johan Dahl og Chemnitz besørge gudstjenesterne, og den sidste ægteviede også et par her fra pladsen.
19. Onsdag. Ankom post syd fra. Sundhedstilstanden er god alle vegne, men der er ingen fangst, og flere steder begynde udsigterne at blive dårlige for vinteren, der nu strænges.
23. Söndag. For de kommende juledages skyld blev det anset for nødvendigt, at der handledes i boutikken i formiddags, hvorfor der kun blev holdt èn gudstjeneste idag, af Chemnitz kl. 5.
24. Mandag. Juleaftens-dag. Börnene efter sædvane i kirken idag kl. 11, hvor de oplæste juleevangeliet og Johan Dahl talte kort til dem. Derefter bespistes alle skolebörnene i skolen. Om eftermiddagen kl. 4 holdt jeg grönlandsk gudstjeneste som forberedelse til julehöjtiden.
25. Tirsdag. Juledag. Imorges kl. 7 holdt Chemnitz grönlandsk gudstjeneste, jeg dansk kl. 10 og Johan Dahl atter grönlandsk kl. 5.
26. Onsdag. Anden juledag. Gudstjenesten i formiddags afholdt jeg, ved hvilken jeg også døbte et lille barn.
30. Söndag. Chemnitz gudstjeneste formiddag, Johan Dahl eftermiddag.
Da Chemnitz i sommer kom hertil, indså jeg, at det for ham, der skulde beklæde, om jeg så kan sige, en hel ny samfundsstilling, både for hans eget personlige vedkommende og for hans anseelses skyld blandt hans landsmænd, blandt andet vilde være af betydning, hvilken plads han i sit daglige liv kom til at indtage mellem de Danske. Det har været mig en stor glæde at se, at han fra alles side er blevet mødt med den største venlighed og hensynsfuldhed og altid deltager i de selskabelige sammenkomster, hvor han ved sin personlige elskværdighed gör sig afholdt. Det kunde måske synes underligt og uvæsentligt at fremhæve dette, men for det første var det, ifølge den almindelige anskuelse og tone blandt de Danske her i landet, ingenlunde på forhånd givet, at han som Grönlænder helt vilde blive optagen i deres kreds, og for det andet vilde han, om dette ikke var skèt, f. ex. alene med hensyn til sin kundskab i Dansk have lidt derunder, ligesom og hans landsmænd, om de havde set ham mere eller mindre udelukket fra de Danske, til hvem de nu en gang i alle måder se op, uvilkårligt vilde have stillet ham lavere i deres omdömme. Det kan derfor kun glæde mig at være blevet vidne til, at han i alle måder er blevet stillet lig med de Danske og er genstand for samme hensyn som hvemsomhelst blandt dem. – Væsentligere end det foregående og langt glædeligere er det selvfølgeligt at kunne meddele, at Chemnitz med flid og samvittighedsfuldhed røgter sin gærning i kirken og skolen, som jeg håber til velsignelse for menigheden, ligesom jeg også tør sige, at han selv er glad og tilfreds i sin stilling.
31. Mandag. Chemnitz aftengudstjeneste.
De för omtalte tilfælde af gastrisk feber have dog ikke ført flere efter sig; sundhedstilstanden er nu god her.
Det gamle år går ud med stærk kulde, idag have vi haft omtrent ÷ 25° C.
Januar 1884.
1. Tirsdag. Nytårsdag. Jeg holdt grönlandsk gudstjeneste morgen kl. 7 og ligeledes dansk formiddag kl. 10. Johan Dahl atter grönlandsk kl. 5.
Alle vande heromkring ere nu tillagte; allerede for nogle dage siden kom Kangermiutsiait’ere hertil over isen. Rygtevis meldes syd fra, at det flere steder begynder at skorte på levnetsmidler; her ved stedet føles det meget, at der ikke som de andre år er nogen søfugle-fangst.
6. Söndag. Chemnitz gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag.
7. Mandag. Skoleundervisningen atter begyndt efter juleferien.
9. Onsdag. Vejret er nu mildere, men stædige storme og snefog hindre erhververne fra at gå ud på fangst. Ved den stadige næsten udelukkende brug af vinterforrådet er dette for adskillige huse her ved colonien nu ved at slippe op, så udsigterne ere ikke gode for den kommende del af vinteren. Ved Kangermiutsiait ere de törrede sild helt opbrugte; fra andre udsteder er intet hørt.
13. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Chemnitz eftermiddag.
16. Onsdag. Post fra Sârdloĸ, hvor tilstanden synes god: ingen nød og ingen sygdom, kun skranter kateketen Julius Motzfeldt noget, dog ikke mere end at han kan passe sin gærning.
20. Söndag. Chemnitz grönlandsk gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag. Der er meget koldt i kirken i denne tid, af hvilken grund adskillige, som ellers vilde komme, blive borte.
22. Tirsdag. Igår og idag har jeg om morgenen set på thermometeret ÷ 30° C.
23. Onsdag. Da den strænge kulde holder sig, har jeg ladet Johan Dahl omlægge aftenbönnen fra idag til på fredag, om vejret måske da vil være mildere.
26. Lördag. Besøgende fra Kangermiutsiait melde, at deres kateket Vittus Nielsen d. 19de ds. er taget til Sârdloĸ for at handle og endnu ej vendt tilbage; formodentlig, og forhåbentlig, er han bleven afskåren af isen, der i den vedvarende kulde har tillagt fjorden.
27. Söndag. Efter sædvane skulde jeg have holdt dansk gudstjeneste idag, men opsatte det på grund af kulden, der omtrent vilde holde samtlige Danske borte fra kirken. Derimod holdt jeg grönlandsk gudstjeneste om formiddagen, Chemnitz om eftermiddagen.
28. Mandag. Kangermiutsiait’ere ere atter komne hertil over isen; de meddele, at Vittus Nielsen kom hjem iaftes, gående over isen fra Sârdloĸ, hvor han måtte efterlade sin kajak. – Der er i de sidste dage både her og andensteds gjort en rig fangst af edderfugle, hvorved der ligesom kommer nyt liv i Grönlænderne.
Februar.
3. Söndag. Chemnitz grönlandsk gudstjeneste med barnedåb kl. 9, jeg dansk gudstjeneste kl. 11, Johan Dahl atter grönlandsk kl. 5.
6. Onsdag. Atter idag så stærk kulde og slet vejr, at aftenbönnen omlægges til fredag.
10. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Chemnitz eftermiddag.
12. Tirsdag. Post fra Sârdloĸ, hvor alt er særdeles vel, ingen nød, da der indfanges en mængde søfugle. Her ved colonien er der nogen nød, der afhjælpes ad privat vej af de Danske; kulden er fremdeles meget stærk.
17. Söndag. Chemnitz gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag. Der var idag kun meget få mennesker i kirke på grund af vejret: ÷ 20° i stærk nordenstorm med snefog; under sådanne forhold er det næsten umuligt for præsten at gå ned og op ad bakken, der fører fra missionærboligen til kirken.
18. Mandag. Idag begyndte jeg at forberede den danske fartöjsførers datter, med hvem jeg i to tidligere vintre har læst religion, til confirmation.
22. Fredag. Der er nu indtruffen nogen mildning i vejret, der føles som en sand lettelse af alle.
24. Söndag. Fastelavn. Jeg grönlandsk gudstjeneste om formiddagen, Chemnitz om eftermiddagen.
26. Tirsdag. Det mildere vejrlig holder sig endnu til almindelig glæde, og fangerne begynde at bringe sælhunde hjem, så det, Gud ske lov! lader til, at den nød, som i forrige og i begyndelsen af denne måned syntes at true, ikke indfinder sig. Dog kan man jo på denne tid af året ikke vente nogen varighed af det milde vejr; ofte tværtimod, siger man, er marts måned strængere med kulde end de foregående.
Marts 1884.
1. Lördag. Post fra Sârdloĸ og Kangermiutsiait, alt vel begge steder, aldeles ingen mangel nu, ved Sârdloĸ endog temmelig god fangst.
2. Söndag. Chemnitz grönlandsk gudstjeneste kl. 9, jeg dansk kl. 11 og Johan Dahl grönlandsk kl. 5.
4. Tirsdag. Post fra Sydprøven, hvorfra ej var hørt för iår: ingen nød eller sygdom. Kateketen fortæller mig i sit brev med stor glæde, at den derværende handelsbestyrer, assistent J. Lund til julen har skænket til capellet en olietryks-copi af Blochs altertavle i Holbæk kirke.[4] Der er ved Sydprøven, nærmest fremkaldt og næret af kateket Johannes Hansen, en glædelig omhu for og kærlighed til det lille gudstjeneste-locale.
9. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Chemnitz eftermiddag.
Det noget mildere vejr er atter afløst af stræng kulde; igår ved kirkegangstid ÷ 28° C. En stærk nordenstorm med snefog i forbindelse med den omtalte frost har i forløbne uges sidste dage ret vist, hvor uhensigtsmæssigt denne husplads er valgt: i to dögn var det umuligt at få bragt vand til huset, og kun med yderligt besvær kunde der hentes kul; i vor dagligstue, hvor der blev fyret stærkt hele dagen, sank thermometeret om natten ned til ÷ 7° Reaumur.
16. Söndag. Chemnitz gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag.
22. Lördag. Post ankom fra ĸagssimiut, hvorfra ej var hørt siden october måned. Gud ske lov, at al frygt for nød for dette og omliggende steder har været unødig! Men Christen Salomon meddeler mig, at den gamle kateket Benjamin på ĸeĸertarssuâraĸ er død; indtil videre varetager Salomon, såvidt han kan, hans gærning.
23. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Chemnitz eftermiddag.
26. Onsdag. Tobias Berthelsen fra Narssaĸ ankom, også med efterretninger fra Igaliko. Ved Narssaĸ og omegn er vinteren godt overstået, ingen sygdom og ingen nød, bedre end foregående vintre; ved Igaliko derimod har det en tid været noget knapt for alle, dog er det nu bedre, da der jævnligt fanges fisk.
30. Söndag. Chemnitz grönlandsk gudstjeneste kl. 9, jeg dansk kl. 11 og Johan Dahl grönlandsk kl. 5.
Vi have atter fået et mildt, dejligt vejr.
April 1884.
1. Tirsdag. Post fra Sârdloĸ og Sydprøven; alt vel. – Breve til afgang med „Fox” afleverede idag; skrivelse til ministeriet.
4. Fredag. Endelig idag ankom de første efterretninger fra Nanortalik og missionariatets sydligste del. Der har været lidt nød i vinter i temmelig höj grad efter alles sigende; næsten daglige heftige nordenvinde have hindret alt erhverv; nu er det dog noget bedre, idet lidt fangst er begyndt, men 3 små börn ere i vinter døde af mangel på næring fra moderen. Der har, Gud ske lov! ingen sygdom været. Isak Lund skriver mig godt og forstandigt til; han er forknyt over den hårde vinter men mere over de mange uægte börn, som fødes (med denne lejlighed meldes 4), mest dog over befolkningens ligegyldighed i den alvorlige vinter for at høre Guds ord: „kirken står tom, men dansesalen er fuld af mennesker”, beboerne forlange, at kateketen skal betale dem for at kaste grave til deres egne afdøde o. s. v. Isak Lund føler sig trykket og vist med grund; derfor har jeg, efter at have talt med Chemnitz om sagen, bestemt straks, i overmorgen, at rejse ned til ham og tilbringe min påske der hjælpende ham så godt jeg kan; vejene ere farbare, sige postmændene. Her ved stedet vil jeg ikke savnes i påsken, da Chemnitz er her. Det havde ellers været min tanke, at han skulde have overtaget sydrejsen iår, men nu kan han ikke så godt på grund af sin kones snart forventede nedkomst.
5. Lördag. Beredte mig til at rejse imorgen; Chemnitz tager kirkebøger m. m. i sit værge.
6. Söndag. Det er blæst med snefog, så det er umuligt at rejse; dette er meget kedeligt, ti nu er jeg ikke forberedt til at holde gudstjeneste idag, hvorfor Chemnitz og Johan Dahl besørge dem.
8. Tirsdag. Først idag blev vejret bedre; jeg begav mig på vej og nåede under heldige forhold til Sydprøven.
9. Onsdag. Vilde idag have gået videre til Nanortalik, men sne og blæst umuliggjorde det. Dette gör en slem streg i min beregning om at ville være hos Isak Lund alle helligdagene, der begynde i morgen, ti nu må jeg ialfald blive her de to første. Jeg bereder mig nu til at holde gudstjeneste her imorgen.
10. Torsdag. Skærtorsdag. Om formiddagen altergang, hvorved 32 mennesker communicerede. Om eftermiddagen holdt kateketen Johannes Hansen gudstjeneste; han taler frit og forståes derfor bedre end almindeligt af tilhørerne; indholdet af hans tale, sammenligning mellem Jødernes og de Kristnes påskelam, var vel gennemtænkt og godt fremstillet.
11. Fredag. Langfredag. Jeg holdt gudstjeneste formiddag kl. 10, hvorefter 5 börn dåbsbekræftedes. – Skönt det var helligdag, holdt jeg, for min rejses skyld i morgen, examen i eftermiddag. Der var 15 skolebörn, som gennemsnitligt vare rigtig godt underviste; den altid dygtige kateket synes denne vinter med större lyst at have passet skolegærningen end de foregående år, ialfald vare börnene flinkere og livligere. Hans skolejournal udviser i månederne oktober-marts ialt 120 skoledage ɔ: gennemsnitligt 20 dage per måned; mere kan ikke ventes. – Eftermiddag kateketen aftenbön over slutningen af lidelseshistorien. – Nu er jeg færdig til at rejse til Nanortalik, og da vejret er godt, håber jeg at komme afsted i morgen ved daggry. Tre confirmanter herfra følge med mig.
12. Lördag. Morgen tidlig afrejse, kom Nanortalik på 1 mil nær, da vi ved aftenstid bleve stansede af is og storm, overnattede på en ø.
13. Söndag. I påskedag. Da vejret var bedre i morgenstunden, rejste vi tidligt afsted men fandt Nanortaliks-øen afspærret på den ene side af tyndis på den anden af storis, hvorfor vi måtte lægge til land på øens modsatte side og ved tilkaldt hjælp bære godset over fjældet. Jeg ankom således til Nanortalik kl. 10½, men mit gods først kl. 3; derfor kunde jeg desværre på denne höjtidsdag ikke, som jeg havde tænkt og plejer, holde både dansk og grönlandsk gudstjeneste, men kun grönlandsk eftermiddag kl. 5.
14. Mandag. II påskedag. Ved formiddagsgudstjenesten dåbsbekræftede jeg 6 börn. – Ved min samtale med Isak hører jeg, som jeg så af hans brev, at forholdene her på mange måder have været mindre ønskelige i vinter og ofte vanskelige for kateketen. Med stor forstand og besindighed har Isak Lund taget disse forhold, så endog europæerne[5] have måttet tage noget hensyn til ham; hans tilstedeværelse har virkelig øvet en gavnlig virkning som tilbageholdende magt. Dette skal fremhæves med stor påskönnelse, så meget mere som sligt er yderligt sjældent. At en flink kateket kan have nogen myndighed overfor sine landsmænd, dette kan dog, Gud ske lov! oftere ses, men at han har endog den ringeste betydning for de Danskes vandel her i landet, og at han er en factor, som tages med i beregningen af dem, over hvad de kunne göre og lade, dette glædelige er en sådan sjældenhed, at der bør lægges vægt derpå.
15. Tirsdag. Idag begyndte jeg at læse med confirmanterne; der er 12 börn, som synes jævnt flinke; en ældre dreng og en ligeledes ældre pige ere temmeligt ringe, men så ere til gengæld et par börn særdeles opvakte.
16. Onsdag. Idag og fremdeles hver dag læse med confirmanterne fra kl. 9-11. Eftermiddag kl. 5 Isak Lund bön. „Nu komme folk til kirke, fordi du er her”, siger han, „men således gjorde de ikke i vinter og i foråret, hvad de dog ellers plejer.”
20. Söndag. Om formiddagen kl. 9 holdt jeg for fuldt hus grönlandsk gudstjeneste. Jeg talte om de kristnes hviledag og dennes rette brug, med noget hensyn til den formentlig aftagende lyst til at høre Guds ord på dette sted. Efter gudstjenesten dåbsbekræftede jeg 9 börn dels herfra dels fra Tuapait og Sigssarigsoĸ. – Eftermiddag kl. 2 dansk gudstjeneste, 7 tilhørere. – Kl. 5 eftermiddag holdt Eller Dorph aftenbön; han skriver sin tale som de uddannede kateketer, og den kan med hensyn til indholdet måle sig med flere af disses. Ved denne gudstjeneste så jeg bekræftelse på, hvad kateketerne havde omtalt: smågrupper af mennesker bleve siddende ude på marken eller vedbleve med deres sysler uden at tage hensyn til, at kirkeklokken kaldte. Sligt har jeg ej lagt mærke til för, og har heller ikke, efter kateketernes udsagn, været at se tidligere.
21. Mandag. Examen over börnene her ved Nanortalik, 41 i tallet. Der var i læsning, navnlig for de mindres vedkommende, en stor fremgang at spore; den tidligere, bortrejste lærerinde savnes ikke. Isak Lund har et stort arbejde med så mange börn ved siden af 3 ugentlige gudstjenester; hvad han når med börnene må kaldes godt, om han end öjensynligt med færre vilde nå mere. Skoledagenes antal fra september-marts ialt 119.
22. Tirsdag. Idag efter læsningen med confirmanterne altergang for de herværende Danske; 9 communicanter, de fleste jeg endnu har haft her i landet. – Senere examen over börnene fra Tuapait og Sigssarigsoĸ, der vare flinke; dog kan den meget kolde og strænge vinters virkninger spores: börnene have ofte af mangel på klæder, føde o. l. forsömt skolen.
23. Onsdag. Kateket Timotheus holdt aftenbön; det var meget kort men könt og tiltalende. Derefter forrettede jeg to brudevielser.
25. Fredag. I formiddags holdt jeg altergang for en del af de herboende Grönlændere: 36. De øvrige vente til altergangen sammen med confirmanterne; forøvrigt kommer der vist i det hele ikke så mange iår som de foregående år: adskillige afholde sig af den dårlige grund, mangel på klæder. – På grund af formiddagstjenesten læste [jeg] først med confirmanterne i eftermiddag. Confirmationen har jeg bestemt til på söndag. – Taget på capellet her er utæt og især dets søndre side inreparabel; jeg vil foreslå, at det hele bliver omlagt med spån. – Den geologiske expedition vil afgå til østkysten snarest muligt efter 1ste maj; der må da nu træffes en bestemmelse, om en kateket skal følge den, men ministeriets forventede tilladelse foreligger endnu ikke. Johannes Hansen er fremdeles villig dertil, og jeg anser ham for den bedst skikkede. I sikker forventning om at træffe ministeriets villie giver jeg ham nu lov at følge med; ikke blot for at få lidt kendskab til hedningerne gennem ham, men også for de 8 overvintrende kristne Grönlænderes skyld synes det mig i höj grad ønskeligt, at en kateket følger med.
27. Söndag. Formiddag kl. 9 confirmation, 12 confirmanter. To drenge og èn pige særdeles flinke. Isak Lund aftenbön kl. 5.
28. Mandag. Formiddag og eftermiddag læste jeg med de confirmerede om nadveren.
29. Tirsdag. Altergang, 60 communicanter; mange, især ældre, vare ej med. – Som formand for forstanderskabet har jeg givet pârssissoĸ[6] pålæg om, hvorledes han skal forholde sig, når en døds slægtninge ej selv vil grave grav til deres døde, idet det på ingen måde er kateketens pligt enten selv at göre dette eller bekoste det gjort.
30. Onsdag. Det er idag nordenstorm, som hindrer mig i at rejse, hvad jeg gærne vilde have gjort, da jeg nu er færdig her ved stedet.
Maj 1884.
1. Torsdag. Endnu nordenvind. Jeg har benyttet tiden igår og idag til at ordne, hvad jeg kan m. h. t. Johannes Hansens rejse til østkysten; han ventes næmlig hver dag hertil for herfra at afgå med expeditionen. I en lille opskrift om hans gærning på rejsen, som både han og premierlieutenant Holm underskrive, pålægger jeg ham særligt: at holde gudstjeneste under rejsen for samtlige Grönlændere, ligeledes under vinteropholdet for de overvintrende; at stræbe at lære østboerne og deres sæder at kende og give dem de indtryk af kristendommen, som han mener dem modtagelige for, og herom at føre en udførlig dagbog, som ved hans tilbagekomst overgives missionæren til vejledning ved et muligt senere besøg hos dem; samt at være opmærksom på østboernes sprogejendommeligheder og optegne disse i et med hvide blade gennemtrukket exemplar af Kleinschmidts ordbog. Til disse nævnte som til andre arbejder i missionens tjeneste lover premierlieutenant Holm at levne ham rigelig tid. – Tillige pålægger jeg Isak Lund af missionens herværende ejendele, bøger o. l., at udlevere til Joh. Hansen, hvad han måtte ønske at medtage. – For det tilfældes skyld, at jeg på min hjemrejse skulde gå fejl af Joh. Hansen, hvad jeg ej håber, efterlader jeg et brev her til ham.
2. Fredag. Afrejse i godt vejr, men i megen is. Mødte Joh. Hansen, der nu kom for at gå til østkysten. Det havde været ham meget svært at skilles fra sin kone og mange börn, og det var mig meget angribende at sige ham det sidste farvel. Gud være med ham! Det synes mig, at denne hans rejse i höj grad må påskönnes af og glæde os alle. – Om aftenen ankom jeg til Igdlorpait.
3. Lördag. Da jeg på min rejse kom til Sydprøven, ordnede jeg der kateketgærningen i Johannes Hansens fraværelse. Hans hustru hæver hans lön ubeskåren – det synes mig nødvendigt for de mange börns skyld. Fanger Lukas, der er vejledet dertil af Joh. Hansen, påtager sig dennes gærning midlertidigt for en lön af 40 kroner årligt; han vil biståes af Joh. Hansens ældste sön. Den hele mèrudgift for missionen i anledning af den omhandlede rejse til østkysten bliver således 40 kroner årligt. –
Ankom om aftenen til Sârdloĸ.
4. Söndag. Jeg holdt kl. 10 grönlandsk gudstjeneste, i forbindelse med hvilken 5 börn dåbsbekræftedes. Jeg vil ikke senere lade börn fremstilles til dåb i forbindelse med prædikens afholdelse: tilhørernes opmærksomhed er altfor udelukkende henvendt på börnene, så prædiken ikke høres. – Kl. tre afholdt jeg examen og fandt börnene i alle måder flinke; deres lærer var ligesom lidt på tilbagegang ifjor, men er nu helt den gamle igen, som kan opvise en af de allerbedste skoler. Så meget mere glæder dette mig, som det viser, at Julius Motzfeldt ingen skade har haft af sin handel i vinter. – Eftermiddag kl. 6 kateketen bön; han talte varmt og indtrængende om nadverens sacramente.
5. Mandag. Altergang, 28 communicanter, lidt færre end sædvanligt. Om aftenen kateketen atter bön.
6. Tirsdag. Hjemrejse gennem megen is, der nødte mig til på en del af vejen at tage to kajakker til hjælp. – Ved min hjemkomst traf jeg alt vel; Chemnitz hustru var dagen forud nedkommen med en sön. – Om aftenen ankom posten fra Danmark per Fox, modtaget fra ministeriet 5 skrivelser: 1 af 7” marts, 1 af 15”, 1 af 17” og 2 af 20” s.m. Det er mig en stor glæde at ministeriet tillader det skridt, jeg tvungen af forholdene allerede har gjort: at lade en kateket gå til østkysten. Breve fra kateketerne i Frederikshåb melde, at der nogle steder har været stor nød i vinter; nu er dog alt godt igen. Som jeg frygtede, har Andreas Hansen ved Frederikshåb ikke kunnet forstå at finde sin rette plads som Anders Petersens hjælper; der er dog intet særligt påtaleligt forefaldet, kun udtaler Anders Petersen, at han ikke har følt sin gærning lettere men sværere, og hellere vil være uden hjælper.
7. Onsdag. Pârssissut[7], som hidtil havde været hindrede af is, ankom idag, med hvilke der blev holdt forstanderskabsmøde. På grund heraf samt på grund af forstyrrelsen med Fox-postens ankomst lader jeg Johan Dahl holde min gudstjeneste på fredag.
9. Fredag. Store bededag. Johan Dahl gudstjeneste formiddag, Chemnitz eftermiddag.
11. Söndag. Jeg dansk gudstjeneste formiddag, Johan Dahl grönlandsk eftermiddag. Chemnitz holdt på grund af forkølelse ikke tjeneste idag.
15. Torsdag. Igår og idag holdt jeg examen over börnene her ved stedet. Skolen hører, som den jo også ubetinget bør, til de bedste; i regning ere börnene her afgjort de flinkeste i districtet; men i sin helhed må jeg dog formene, at et noget bedre resultat måtte kunne nåes.
16. Fredag. Atter forstanderskabsmøde for to af is forsinkede pârssissut.
18. Söndag. Chemnitz grönlandsk gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag.
22. Torsdag. Kristi himmelfartsdag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Chemnitz eftermiddag. – Chemnitz skulde efter min mening have holdt den confirmation, til hvilken nu börnene sammenkaldes hertil, men efter et nu med „Fox” modtaget brev fra pastor Balle finder han betænkelighed ved at bruge det her alene brugte og af börnene ene kendte ord for „Djævel” og frabeder sig confirmations-handlingen. Altså holder jeg den.
25. Söndag. Da jeg havde fået en stærk forkølelse, holdt Chemnitz og Johan Dahl gudstjenesterne idag.
26. Mandag. Idag ankom de første confirmanter fra Narssaĸ; da jeg straks prøvede dem, måtte 1 af dem vende tilbage med båden. Börnene fra Igaliko også komne.
27. Tirsdag. Confirmanter fra Sârdloĸ ankom; de ere flinke og opvakte som sædvanligt.
28. Onsdag. Börnene fra Kangermiutsiait komne; disses lærer, der tidligere stod tilbage, har taget sig fortrinligt sammen, derom bære hans elever sikkert vidne. – Jeg har idag begyndt at læse med de alt tilstedeværende confirmanter; nu mangle kun de fra ĸagssimiut.
30. Fredag. Idag ankom disse og bleve prøvede.
31. Lördag. Læste første gang med de samlede confirmanter; der er ialt 26.
Juni 1884.
1. Söndag. I Pintsedag. Chemnitz grönlandsk gudstjeneste kl. 9, jeg dansk kl. 11 og grönlandsk kl. 5.
2. Mandag. II Pintsedag. Johan Dahl gudstjeneste formiddag kl. 10.
3. Tirsdag. Læst med confirmanterne fra kl. 8-10; således vil jeg også göre alle påfølgende dage.
7. Lördag. Idag har jeg ikke læst med de grönlandske confirmanter på grund af dansk confirmation imorgen, fartöjsførerens datter, der har gået til forberedelse hos mig siden februar.[8]
8. Söndag. Jeg dansk gudstjeneste og confirmation; Chemnitz eftermiddag grönlandsk gudstjeneste.
14. Lördag. Hver dag i ugen læse med confirmanterne.
15. Söndag. Chemnitz grönlandsk gudstjeneste kl. 9; jeg dansk altergang kl. 11, 5 communicanter, og grönlandsk prædiken kl. 5.
19. Torsdag. Læsningen med confirmanterne er som sædvanligt min bedste glæde i min gærning; halvparten af dem ere flinke, de fra Narssaĸs district som tidligere de ringeste. – Confirmationen har jeg fastsat til på söndag.
22. Söndag. Grönlandsk confirmation, 13 drenge og 13 piger. Handlingen varede fra kl. 9 til 12½, hvad jeg anser for for længe, men jeg havde ej taget tiden til overhøringen ret iagt. – Chemnitz prædiken kl. 5.
24. Tirsdag. Confirmanterne samlede med hensyn til den følgende dags altergang.
25. Onsdag. Altergang, ialt 55 communicanter.
Om aftenen modtog jeg ministeriets med „Hvalfisken” afsendte skrivelser.
26. Torsdag. Jeg har idag skrevet til kateketerne i Frederikshåbs missionariat, at jeg snart begiver mig på vej til dem. Andreas Hansen har jeg underrettet om hans forflyttelse til Godthåb igen. – De fleste confirmerede allerede afrejste idag.
29. Söndag. Idag har jeg ingen gudstjeneste afholdt; Chemnitz og Johan Dahl besørgede dem. –
–––––––––––––––––––––
[1] Sic, nu skrives Sermersôq, en ø, som O.S. på sin første rundrejse i missionariatet sammen med pastor Jensen fra Frederikshåb havde sejlet udenom 22/7 1879.
[2] Det var Balle, lederen af seminariet i Godthåb, der bl.a. ville erstatte anerneq med anersâq ‘ånd’ og Tornârssuk med Dîvile ‘Djævelen’. Denne “ritualstrid” omtales af Henrik Wilhjelm, De store opdragere, 1997, 211-219, på s. 218 specielt om Jens Chemnitz, der ville bruge Balles ord, mod Johan Dahl, overkateket i Julianehåb, der ikke ville, og O.S., der ikke ville vælge, men ønskede en fælles sprogbrug i missionariatet, der så kun kunne gå imod Balle og Chemnitz. Se nedenfor her under 14/9-83, 28/9-83 og 22/5-84, og O.S.s brev til ministeriet af 30/9-84, afskrevet sammen med hans Indberetning for 1883-84.
[3] Johannes Hansen, kateketen i Sydprøven, havde 20/10 1880 spurgt O.S. “om han efter gudstjenesten söndag formiddag måtte bruge „Herrens velsignelse” (4 Mos. 6,24-26) eller han kun turde bruge „den apostoliske velsignelse” (2 Kor. 13,13)”, og O.S. havde svaret “at han söndag formiddag vel turde anvende „Herrens velsignelse”, da forholdene her i landet dog ere særlige, idet på de fleste steder en præst èn eller höjst to gange om året bliver hørt” (iflg. Dagbog 1880-81). Men det blev afvist af biskop Martensen og derfor også af ministeriet.
[4] Billedet hang i den nuværende kirke i Sydprøven indtil kirkens brand nytårsnat 2007-8.
[5] I Holm & Garde, Den danske Konebaads-Expedition til Grønlands Østkyst (Kbh. 1887) fortæller Garde (s. 115) at Isak Lund så skævt til dansen. Han fortæller i øvrigt også (s. 135f.) om O.S.s besøg i Nanortalik i april 1884, både om samværet med ham og om hans eksamen over skolebørnene.
[6] Forstanderskabsmedlem(met).
[7] Forstanderskabsmedlemmer(ne).
[8] Hun hed Thora Vilhelmine Marie Madsen, var født i Vesterø sogn på Læsø 17/9 1869. Se om familien, Grønland, mennesker og steder.