Dagbog for Julianehåbs missionariat i tiden fra 1ste juli 1886 til 5te september 1887.
Otto Skårup
1886.
Juli måned.
4. Söndag. De börn fra den nordlige del af missionariatet, hvis forberedelse her ved colonien siden midten af forrige måned jeg har omtalt i den ifjor hjemsendte dagbog, bleve idag confirmerede her i kirken. Der var i den anledning ankommet en hel del tilrejsende Grönlændere, også flere kateketer. Efter samtale med disse ansætter jeg Sören Berthelsen fra Sârdloĸ, der også var her, som kateket ved nævnte boplads i afdøde Julius Motzfeldts sted. Jeg lover ham en begyndelseslön af 36 kroner årligt, men mener forøvrigt om ham, at han meget hurtigt vil kunne göre sig fortjent til en langt höjere lön, da han har usædvanligt gode kundskaber. Julius Motzfeldts efterladte fire börn, der nu på èn gang stå forældreløse (moderen døde få dage för faderen) har jeg tænkt at indstille til at erholde en årlig understøttelse på 10 kroner hver til deres confirmation; der synes mig at være meget, der taler herfor, da dog deres moder, om hun havde overlevet sin mand, venteligt vilde have fået en hertil svarende årlig hjælp til deres underhold. – Kl. 5 efterm. holdt Johan Dahl gudstjeneste.
6. Tirsdag. Formiddag kl. 9 altergang efter confirmationen, 46 communicanter. Om eftermiddagen kl. 5 holdt Johan Dahl aftenbön, hvor han talte godt og klart om nadverens betydning. – Allerede samme aften afrejste mange af de fremmede.
11. Söndag. Jeg dansk gudstjeneste formiddag, Johan Dahl grönlandsk eftermiddag. – Det er kedeligt, at intet af skibene eller deres post endnu er nået hertil, så jeg endnu ikke har modtaget nogen skrivelser fra ministeriet. – Jeg må nu berede mig til at rejse til ĸarmat og ĸagssimiut, medens folkene ere samlede der.
16. Fredag. Rejste til ĸarmat, hvor jeg ankom omtr. kl. 4. Samme dag holdt jeg examen over kateket Markuss skolebörn, kun 5 i tallet. Det ældste af disse börn, som jeg kender fra hendes tidligere ophold ved colonien, er af yderligt ringe evner og kunde derfor intet videre, kun læse udenad det aller væsentligste af katekismen; de andre börn vare efter deres alder flinke; Markus tager sig åbenbart godt af dem.
17. Lördag. Om morgenen kl. 8 afholdt jeg altergang, i hvilken 22 communicanter deltoge. Som de tidligere år var jeg atter nu glad ved mit besøg hos denne pladses få beboere; der synes at herske sådan en god ånd imellem dem. – Efter endt gudstjeneste tog jeg til ĸagssimiut, hvorhen jeg aftenen forud ved en postmand havde sammenkaldt beboerne, der for tiden ligge spredte på fangst på øerne omkring ĸagssimiut. De vare også alle komne samme formiddag som jeg. Om eftermiddagen holdt jeg prøve over börnene fra ĸagssimiut, nunarssuit og ĸeĸertarssuâraĸ. Om samtlige disse må jeg sige, at de snarere overgik end undertraf mine forventninger. De høre ikke til de fremmeligste börn i missionariatet, langt fra, men det synes mig utvivlsomt, at kateket Christen Salomon nu, måske efterhånden som han bliver ældre, vender sin interesse mere mod sin skole og gærning i det hele end tidligere, hvad der spores navnlig på de mindre af hans elever. – Omtrent det samme gælder om kateket Saul Gideon ved Nunarssuit; dennes hidtidige medhjælperinde Konkordia døde i vinter, og Saul har været ene om at læse med börnene; til opmuntring herfor – da jeg skönnede, at han virkelig havde læst med dem – lader jeg ham iår tilfalde Konkordias tidligere lön: 8 kroner, samtidigt med at jeg indstiller ham, der nu har været kateket i en række af år, til fra 1ste april 1887 at få sin lön forhöjet til 36 kroner årligt. – Den af mig ifjor på forventning af ministeriets approbation ansatte Sebulon ved ĸeĸertarssuâraĸ præsterede nogle små börn på 6-8 år, der ved hans vejledning i vinterens forløb vare komne til at göre rigtigt tilfredsstillende skridt i retning af indenadslæsning. – Jeg var i det hele glad ved denne prøve.
18. Söndag. Om formiddagen communicerede ved gudstjenesten, hvilken som sædvanligt holdtes på udligger-boligens loft, der afgiver rummelig og god plads, 63 personer, hvilket var flere end ifjor, fordi det traf på en tid, hvor der var færre sælhunde! Det er vanskelige forhold i Grönland: på den tid, da beboerne ere samlede og i ro og, menneskeligt talt, have bedst tid til at tænke på åndelige ting, næmlig om vinteren, kan præsten ikke komme til dem; om sommeren, når der kan rejses til dem, ere de både bogstaveligt og åndeligt talt „adspredte”. Dårlig fangetid giver flittige kirkebesøg og god fangetid sparsommere. – Eftermiddag kl. 3 holdt Christen Salomon gudstjeneste og talte om en oprigtig troes nødvendige udslag i et dertil svarende levnet, navnlig anvendt på altergæsterne fra om formiddagen. Efter Salomons tale dåbsbekræftede jeg de i vinterens løb fødte og døbte börn, 5 i tallet. Atter her var ingen ægtevielser at forrette; forunderligt så stor en forskel på årene: i 1883 ægteviedes her i missionariatet par, i 1884 , i 1885 par[1] og i indeværende år til denne dag slet ingen.
19. Mandag. Lang og trættende hjemrejse, ankom först til Julianehåb kl. 9 om aftenen.
25. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag med barnedåb, Johan Dahl om eftermiddagen.
30. Fredag. Der ankom idag fra ĸagssimiut og omegn 6 börn, der skulle confirmeres ved Nanortalik – de vare af is hindrede fra at komme til Julianehåb i juni måned, som bestemmelsen var – de skulle nu følge med mig i missionens båd syd på, hvorfor jeg straks bereder mig til denne rejse.
31. Lördag. Jeg vilde have afrejst idag, men konebåden kunde ikke blive tör.
Endelig idag ankom „Constance”s post, med hvilken jeg modtog tre skrivelser fra ministeriet. Tillige hørte vi, at „Nordlyset” og „Lucinde” endnu ligge ved Godthåb. Med et af disse ere ministeriets første skrivelser afsendte; det er ret kedeligt for mig, at posten med disse ikke er ankommen hertil, för jeg skal give mig ud på min langvarige hovedrejse; jeg aftaler med colonibestyreren, at brevene sendes efter mig.
August.
1. Söndag. Morgen meget tidligt afrejse til Sârdloĸ, hvorhen jeg under de gunstigste forhold ankom för kl. 10, så jeg kunde være tilstede ved den nyansatte Sören Berthelsens gudstjeneste. Som det langt overvejende flertal af de uddannede kateketer altid göre, havde han sin tale skreven og læste den op; den var kort men sund og tydelig, og han holdt den med varme. – Eftermiddag kl. 2 holdt jeg prøve over skolebörnene, hvis antal var 21. Disse var det som sædvanligt en glæde at prøve og examinere. Det er altså sidste gang, at börn kunne prøves efter en vinters vejledning af Julius Motzfeldt, men i flere år vil hans samvittighedsfulde undervisning efterlade sig spor her i Sârdloĸ. Der er for tiden her et i sammenligning med andre steder påfaldende mærkeligt liv over börnene, som slår en straks, når man træder ind til dem, ved de spillende öjne og frimodige ansigter, der vende sig mod en. Æren for det gode udfald af prøven i dag tilkommer ene afdøde Julius Motzfeldt, men Sören Berthelsen gjorde ved den måde, hvorpå han overværede og tog del i prøven, indtryk af at ville kunne blive en brugbar lærer.
Kl. 6 dåbsbekræftede jeg 3 börn.
2. Mandag. Formiddag kl. 9 altergang, 40 communicanter. Efter denne gudstjeneste samledes den hele menighed, og jeg holdt en tale til den, hvori jeg mindede den om den taknæmmelighed, som den var sin afdøde kateket skyldig, samt indsatte, i håb om ministeriets approbation, Sören Berthelsen til hans eftermand. Med gode og gunstige indtryk om denne boplads forlod jeg den om eftermiddagen og rejste til Sydprøven.
3. Tirsdag. Rejse fra Sydprøven til Nanortalik medførende endnu to confirmanter fra førstnævnte sted.
4. Onsdag. Idag begyndte jeg confirmationsforberedelsen. Her ved stedet ere, de fra omegnen medregnede, 17 confirmanter, med de af mig medbragte bliver de ialt 25. Jeg skal nu dagligt læse to timer med dem. – Iaften ankom hertil posterne fra „Nordlyset” og „Fox”, med hvilke jeg til min glæde modtog alle minsteriets skrivelser.
6. Fredag. Confirmanterne ere, hvad kundskaber angår, omtrent som de i Julianehåb i foråret; en pige på over 15 år er af så ringe evner, at man stundom må anse hende for lidt idiotisk, og hun har, efter kateketens udsagn, været således fra sin tidligste tid; en anden pige, der med sin moder er gået over fra Brødremenigheden, har meget ringe kundskaber.
8. Söndag. Om formiddagen holdt jeg almindelig gudstjeneste, ved hvilken 5 börn dåbsbekræftedes; om eftermiddagen afholdt Isak Lund gudstjenesten, efter hvilken jeg ægteviede to par, de første iår.
10. Tirsdag. Idag afsluttede jeg min indberetning og andre skrivelser til ministeriet og sender dem nu til colonien til hjemgang med „Nordlyset”.
11. Onsdag. Eftermiddag kl. 4 holdt Eller Dorph fra Tuapait aftenbörn; han talte over Fil. 4,4.[2] Såvel han som Isak taler, når han prædiker, altfor hurtigt efter min mening, også for hurtigt for hans landsmænd, hurtigere end andre kateketer; jeg talte til dem begge herom, og de sagde, at de indså nytten af at tale langsommere og vilde göre dette.
12. Torsdag. Prøver over kateket Timotheuss börn fra Sigssarigsoĸ. Det var mig en glædelig overraskelse at holde examen over disse börn, de 3 ældste af dem havde helt flinke kundskaber, kunde f. ex., hvad der ikke er almindeligt, gengive de bibelske fortællinger med egne ord. Det er glædeligt og i grunden forbavsende, at en grönlandsk fanger, som her Timotheus, selv tarveligt undervist i sin barndom, uden senere uddannelse, for en lön af 30 kroner årligt bringer sine elever så vidt. Det var mig kært ved denne lejlighed at kunne meddele ham, at ministeriet har forhöjet hans lön til 36 kroner. – Imorgen skal jeg høre börnene fra Tuapait, måtte det blive lige så tilfredsstillende!
14. Lördag. Da börnene fra Tuapait ikke kunde blive samlede igår, bleve de først prøvede idag. Også disse, af Eller Dorph underviste börn, måtte siges at stå på et tilfredsstillende standpunkt. Deres lærer har flere kundskaber end den iforgårs omtalte Timotheus, hvorfor man venter lidt mere af ham, måske var det noget derfor, at jeg ligesom var mindre glad ved hans börn end ved Timotheuss.
15. Söndag. Formiddag kl. 10 altergang; 62 communicanter. Senere dansk barnedåb. Eftermiddag kl. 4 holdt jeg en almindelig grönlandsk gudstjeneste.
17. Tirsdag. Igår og idag holdt jeg examen over skolebörnene i Nanortalik, lærer: Isak Lund. Det er den störste skole i missionariatet, 63 börn. Igår prøvedes ældste, idag yngste classe. Jeg mener ingensinde tidligere at have truffet denne store skole i så god en stand som denne gang. Indenadslæsningen stod gennemgående rigtigt godt både hos store og små, hos nogle mindre börn også udmærket godt. Religionskundskaben var gennemgående tilfredsstillende; börnene i mellemalderen (fra 9 til 12 år) var det især en glæde at examinere; disse ville, om de og deres lærer fortsætte i samme spor, blive fortrinligt forberedte til deres confirmation. Der var af de mange börn kun 7-8, som måtte siges at stå tilbage; om disse sagde læreren, at de havde særdeles dårlige hjem, så de f. ex. om vinteren ofte forsömte skolen af mangel på klæder. Det eneste, som jeg måtte ønske noget mere fremskridt i i Isak Lunds skole, var skrivningen. Jeg har tænkt på at indstille Isak til lönningsforhöjelse (til 300 kroner) samt til udnævnelse til overkateket, men herpå vil jeg først tænke lidt nærmere og sende indstillingen hjem med senere lejlighed iår.
18. Onsdag. Eftermiddag kl. 4 Timotheus gudstjeneste, efter hvilken jeg ægteviede 3 par.
20. Fredag. Dansk altergang, 3 communicanter.
21. Lördag. Idag læste jeg sidste gang med börnene, som imorgen skulle confirmeres.
22. Söndag. Så bekræftede da idag 25 börn deres dåbspagt her i kirken, der var aldeles fuld af mennesker. Der er meget lavt til loftet i dette capel, kun nöjagtigt tre alen, luften bliver derfor ved en lejlighed som denne snart dårlig og kan kun holdes nogenlunde tålelig for den, der skal tale, ved at skaffe gennemtræk. Om eftermiddagen holdt Isak Lund gudstjeneste, ved hvilken han i sin tale, efter at have henvendt sig til de unge nyconfirmerede, lagde forældrene og de ældre på sinde, at den videre omsorg og vejledning for dem, der nu trådte ud af skolen og lærernes umiddelbare tilsyn, måtte påhvile dem og øves af dem især gennem levnet og exempel, hvis det, som i skolen og ved confirmantundervisningen var nedlagt i börnene, skulde kunne ventes at bære frugt.
23. Mandag. Altergang, 92 communicanter.
Jeg er nu færdig med min gærning her, og jeg rejser herfra med et lidt lysere blik på forholdene ved Nanortalik end de sidste år; der synes at begynde at komme ro i gemytterne igen efter de fremmedes afrejse[3]. Det skal siges til Isak Lunds ære, fordi det er min overbevisning, at næppe nogen anden af de kateketer, jeg kender, vilde have holdt og udfyldt sin stilling i disse år, så godt som han.
24. Tirsdag. Rejse til Sydprøven, hvorhen jeg efter megen besvær i isen ankom først om aftenen.
25. Onsdag. Formiddag kl. 9 altergang; kun få, 16 communicanter, da nogle vare afskårne af isen; disse ville senere komme til colonien og communicere der. Kl. 2 holdt Joh. Hansen gudstjeneste, hvorefter et barn blev dåbsbekræftet. – Da denne gudstjeneste var tilende, bad jeg menigheden vente lidt, för den gik ud, og derpå holdt jeg en lille tale først til Joh. Hansen og overrakte ham det ham allernådigst tildelte Dannebrogskors, og dernæst til menigheden, i hvilke begge jeg søgte at tydeliggöre dette hæderstegns betydning. Den aldrende[4] mand var meget bevæget ved denne hædersbevisning, og hans bevægelse meddelte sig til mig og alle tilstedeværende. For også på anden måde at göre denne dag lidt festlig for Joh. Hansen og familie, tillod jeg mig at anvende 20 kroner af missionens penge: for de 15 af disse blev der ved handelsbestyrerens hustrus imødekommenhed holdt middagsselskab for ærespersonen med hustru og ældste börn samt, hvad der i Danmark vilde svare til: stedets honoratiores; de andre 5 kroner anvendtes til samtlige beboeres tractement med kaffe i Dannebrogsmandens hus. Det hele var efter grönlandske forhold en i alle måder kön og vellykket lille fest, som længe vil mindes af alle.
26. Torsdag. Om morgenen tidligt holdt jeg examen over Johannes Hansens skolebörn; de to ældste af disse vare nys blevne confirmerede ved Nanortalik og vare af de flinkeste blandt confirmanterne, resten var temmelig små börn alle, der endnu ikke vare komne vidt; dog vilde jeg, også deres alder taget i tilbörlig betragtning, ønske, at de havde været noget videre, og kan kun undskylde Johannes Hansen ved den langvarige upasselighed, hvoraf han efter sin hjemkomst fra Østkysten led så stor en del af vinteren.
Endnu samme dag rejste jeg hjem under de aller gunstigste omstændigheder.
29. Söndag. Jeg dansk gudstjeneste om formiddagen, Johan Dahl grönlandsk om eftermiddagen.
September.
5. Söndag. Af hensyn til det danske skibsmandskab, som er her i disse dage, holdt jeg atter idag dansk gudstjeneste; om eftermiddagen, efterat Johan Dahl havde holdt tjeneste, ægteviede jeg tre par unge fra ĸagssimiut.
6. Mandag. Igår aftes ankom en båd med de mennesker fra Sydprøven, som ved mit ophold der vare lukkede ude af isen; disse, 6, toge[5] jeg idag til alters samt dåbsbekræftede et lille barn.
8. Onsdag. Jeg bereder mig nu til at rejse til Igaliko imorgen.
9. Torsdag. Afrejse til Igaliko, hvorhen jeg ankom i det heldigste vejr allerede tidligt på eftermiddagen. Da nogle af pladsens beboere vare ude på laksefangst, afsendte jeg et bud for at kalde disse.
10. Fredag. De bortrejste ankom først idag, hvorfor jeg udsatte altergangen, som jeg havde bestemt til i formiddags, til imorgen tidlig. Jeg holdt prøve over Elias Enoksens skolebörn, 15 i tallet. To af disse, en dreng og en pige, havde rigtigt gode, også usædvanligt gode, kundskaber, medens flertallet af de andre vare middelmådige; dog var læsningen gennemgående god. Den vanskelige stilling for kateketen i Igaliko har jeg oftere omtalt, og når jeg tager denne i betragtning, mener jeg, at der ikke turde ventes stort mere af hans undervisning. Han omtaler forøvrigt beboerne godt og, til min glæde, siger han, at der mere og mere synes at komme en virkelig broderånd frem imellem disse kødelige brødre; og det samme indtryk fik jeg ved at høre deres tale til og om hinanden. – Om eftermiddagen kl. 4 holdt kateketen bön, hvad han gjorde hjærteligt og kønt, hvorefter jeg dåbsbekræftede to börn.
11. Lördag. Imorges holdt jeg altergang i kateketens hus; der var 17 communicanter. Bopladsen er vel lille, men der kunde dog være ventet et par mænd flere til alters – laksen havde holdt disse inde ved elven. – Efter denne gudstjeneste afrejste jeg til Kangermiutsiait, hvorhen jeg ankom sent om aftenen efter en lang og trættende rejse.
12. Söndag. Formiddag kl. 10 holdt jeg gudstjeneste i kateketens hus, ved hvilken 26 mennesker communicerede. Kl. 1 holdt jeg prøve over Vittus Nielsens 13 skolebörn; kun to af disse vare så gamle, at de læste lærebog og bibelhistorie, resten helt små endnu. Af de nævnte to var den ene flink, den anden meget dorsk. En lille, legemligt og sjæleligt abnorm stakkels pige, snart ved confirmations-alderen, manglede endnu de ringeste forestillinger om menneskenes frelsesvej. Prøvens udfald synes ringere end ifjor, men jeg mener, dette ligger hos börnene mere end hos læreren; dennes journal udviste f. ex. et anseligt antal skoledage: 158. Vittus Nielsen har en god plads i min tanke nu, i hvilken han befæstedes ved en god lille prædiken, han holdt i eftermiddag, så stille og så troværdig. Efter denne dåbsbekræftede jeg et barn. – Jeg er nu færdig her og vil imorgen rejse hjem, om vejret tillader det.
13. Mandag. Hjemrejse.
15. Onsdag. Igår og idag almindeligt forstanderskabsmøde. Af sager, der kunne have interesse for missionen, må nævnes, at på forslag af assistenten ved Sydprøven og forstanderen fra Lichtenau vedtoges nogle bestemmelser til at hindre ungdommens nattesværmeri, bl. a. den, at når der holdes dans i handelens bygninger, skal denne ophøre kl. 10 aften. – Kateket Tobias Berthelsen er blevet forstander for Narssaĸ district.
16. Torsdag. Ifølge ministeriets skrivelse af 12 marts d. å. blev det mig tilladt, som jeg havde ønsket, at anvende nogle penge til en kateketsammenkomst her ved colonien iår. I skrivelsen stod, at den påtænkte sammenkomst helst måtte holdes, når præst og kateketer alle havde fået tid til at göre sig bekendte med den nye psalmebog, men da dette ikke har kunnet ske endnu på grund af psalmebøgernes sene ankomst, og det også for storisens skyld synes betænkeligt at kalde kateketerne sammen nu, opsætter jeg at göre brug af den omtalte tilladelse til næste år. – Efter at have fordelt psalmebøgerne til salg i hele missionariatet har jeg tilskrevet alle kateketer og afæsket dem en erklæring såvel om deres egen personlige som også om deres menigheds stilling overfor de ord og udtryk i den rituelle del af psalmebogen, som der kan være tale om at træffe et valg imellem, for således at få så sikkert et grundlag som muligt for afgörelsen af, hvorledes der fremtidigt skal gås frem her i missionariatet såvel af præst som af kateketer, for at der ved fastholdelsen af det gamle eller antagelsen af noget nyt kan „blive taget tilbørligt og fortrinsvis hensyn til menighedens ønske og almindelige opfattelse” (ministeriets circulaire af 21 april 86).
19. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Johan Dahl eftermiddag.
26. Söndag. Johan Dahl gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag samt barnedåb.
30. Torsdag. Har tilskrevet ministeriet om det ønskelige i at få en uddannet kateket til Sigssardlugtoĸ, samt hjemsendt en efterreqvisition og kateket Johannes Hansen[s][6] underskrevne edsformular.
Oktober.
3. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste om formiddagen, Johan Dahl om eftermiddagen.
4. Mandag. Idag har jeg genoptaget religionsundervisningen i skolens øverste klasse som de sidst foregående år; jeg læser som sædvanligt med börnene hver dag, lördag undtagen, fra kl. 10-11.
Nu ere svarene indkomne fra alle kateketerne på min forespørgsel om de dobbelte udtryk i psalmebogens rituelle del. Svarene ere således: af de 14 kateketer ville de 11 helst bruge „anersâĸ iluartoĸ” og 3 helst „anerneĸ ivdlernartoĸ”; 8 foretrække „toĸussunut arĸartoĸ” for „atdlernut arĸartoĸ”, som 6 holde på; alle 14 ere enige om at foretrække udtrykkene „tôrnârssuk”, „timivta makínigssânik” og „akîtsugkavtínigdlo … akîtsortivut” for de andre hertil svarende „diâvulo” o.s.v.[7] Efter opgivelserne ere menighedernes ønsker lige med kateketernes. Da jeg må anse det for absolut ønskeligt, at brugen er ensartet overalt i èt missionariat – der skal betjenes af samme præst, og hvis börn f. ex. skulle komme sammen til èn confirmationsforberedelse – så har jeg nu tilskrevet samtlige kateketer og pålagt dem brugen af de ord og udtryk, som i deres svar til mig havde flertallet for sig, hvorefter fremgangsmåden her i missionariatet fra nu af vil blive den – med psalmebogens rituelle del for öje – at texten benyttes som den er uden at optage andre af de under den anførte varianter end „toĸussunut arĸartoĸ” („atdlernut arĸartoĸ” sættes altså ud af brug); selvfølgeligt vil der så såvel i undervisningen som i prædikenen gås frem i overensstemmelse hermed af os alle. – Jeg synes ikke, jeg har kunnet ordne denne sag på en bedre måde.
5. Tirsdag. Jeg har idag efter sommer-afbrydelsen genoptaget læsningen med seminarist-aspiranten Andreas Dahl.
10. Söndag. Jeg holdt i formiddags dansk gudstjeneste, Johan Dahl grönlandsk i eftermiddag.
13. Onsdag. Idag ankom hertil fra Sydprøven kateket Johannes Hansens sön, Otto, der har bestemt sig til at ville søge uddannelse til optagelse på seminariet. Han skal nu i vinter blive her og lære sammen med Andreas Dahl, for hvem han dog i kundskaber står adskilligt tilbage. Til hjælp til hans underhold her ved colonien har jeg lovet at tilstå ham 3 kroner månedligt.
17. Söndag. Johan Dahl gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag.
18. Mandag. Otto Hansen står temmelig langt tilbage, men han lader til at tage fat med lyst. At hans kundskaber ere ringe nu, er let forklarligt, da han siden sin confirmation forår 1884 ingen vejledning har haft: umiddelbart efter hans confirmation rejste hans fader om på Østkysten, hvorfra han først hjemkom efterår 85, og i den vinter, som derpå fulgte, var han jævnligt utilpas. Jeg læser med Otto og Andreas dagligt fra kl. 3-4.
24. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Joh. Dahl eftermiddag.
25. Mandag. Idag begyndte jeg sammen med Joh. Dahl på udarbejdelsen af de af ministeriet befalede lister over døde og fødte efter kirkebøgerne.
30. Lördag. Der er kommet bud fra ĸarmat, hvor og ved Avatarmiut man har det godt; det samme siges at gælde ĸagssimiut og Nunarssuit; alle disse steder fanges der jævnligt, ligesom her ved stedet.
31. Söndag. Johan Dahl gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag.
November.
7. Söndag. Jeg holdt dansk gudstjeneste om formiddagen, Johan Dahl grönlandsk om eftermiddagen.
Endnu har vinteren næsten ikke været mærkelig; der er kun falden en ubetydelig mængde sne.
14. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Johan Dahl eftermiddag.
21. Söndag. Ligeledes afholdt gudstjeneste af os begge men med ombyttede tider.
24. Onsdag. Ved aftenbönnen, som Johan Dahl holdt idag, blev der gjort tillysning om altergang på söndag.
28. Söndag. Grönlandsk altergang, i hvilken deltoge 57 communicanter; der synes her ved stedet at være en jævn fremgang i altergæsternes antal. Johan Dahl holdt gudstjeneste kl. 4.
30. Tirsdag. Her såvelsom i den nærmeste omegn, ved Kangermiutsiait, Sârdloĸ m. m., hjembringes der i denne tid en stor mængde fuglevildt, som i forbindelse med det stadigt milde vejr gör, at vinteren endnu slet ikke mærkes.
December.
5. Söndag. Idag afholdt jeg dansk altergang og havde den glæde, at 8 mennesker communicerede, hvilket næmlig er flere end sædvanligt. Om eftermiddagen holdt Johan Dahl gudstjeneste.
12. Söndag. Johan Dahl gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag.
19. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag med barnedåb, Johan Dahl eftermiddag.
20. Mandag. I denne måned er der ankommet poster fra Sârdloĸ og Sydprøven, Narssaĸ og ĸarmat, og ved disse steder står alt godt til på lidt maveonder nær. Endnu er intet hørt fra Nanortalik og ĸagssimiut.
24. Fredag. Som sædvanligt på denne dag holdtes börnegudstjeneste i kirken kl. 11, hvorefter skolebörnene bespistes i skolen. Om aftenen kl. 4 holdt jeg grönlandsk gudstjeneste.
25. Lördag. I juledag. Jeg holdt grönlandsk gudstjeneste morgen kl. 7 og dansk kl. 10; Johan Dahl grönlandsk igen om eftermiddagen kl. 4.
26. Söndag. II juledag. Johan Dahl grönlandsk tjeneste formiddag kl. 10. Det var bestemt, at jeg ved denne gudstjeneste skulde have døbt to grönlandske börn, men da vejret var så slemt med nordenstorm og snefog, at det var betænkeligt at bringe de spæde börn ud, udsattes det.
28. Tirsdag. Idag er vejret godt, og de to små börn bleve døbte.
29. Onsdag. Kateteketen fra Igaliko ankom hertil; ved hans boplads står også alt godt til, ingen sygdom og ingen mangel.
31. Fredag. Johan Dahl holdt bön aften kl. 4.
1887.
Januar.
1. Lördag. Nytårsdag. Jeg holdt grönlandsk gudstjeneste imorges kl. 7 og senere dansk kl. 10; Johan Dahl grönlandsk kl. 4.
Måske har jeg tidligere omtalt de nye bestemmelser om brændevins udskænkning eller uddeling til de indfødte her i landet, som af handelsdirectoratet bleve givne i 1884; jeg vil dog ikke undlade endnu en gang at udtale min påskönnelse af dette skridt fra directoratets side, hvis heldige virkninger jeg har haft rig lejlighed til at iagttage her ved stedet. Det kan, i skarp modsætning til tidligere, nu siges, at man aldrig ser en beruset mand, når undtages netop jule- og nytårstiden, hvor handelens folk få øl at købe, af hvilket, når det nydes i stor mængde, de indfødte, uvante til al konstig drik, også kunne beruse sig. Og det må siges som en helt gennemgående regel desværre, at hvor en Grönlænder kan få lejlighed til at beruse sig og så bagefter vise sig beruset for sine landsmænd – ti heri sætter han en ære – der griber han lejligheden, medmindre frygt afholder ham, ti selvfølelse eller skam vil ikke få ham til at modstå fristelsen. Men også i juletiden spores dog nu kendeligt den indskrænkede nydelse af brændevinen, så de forargelige tilfælde blive færre.
2. Söndag. II Nytårsdag. Jeg skulde have holdt gudstjeneste idag, men Johan Dahl gjorde det i mit sted, for at jeg på onsdag aften i hans sted kan få lejlighed til at tale om en sag, som jeg ikke gærne vilde lade være en integrerende del af en söndagsprædiken.
5. Onsdag. Der har i denne vinter gentagne gange været mærket småtyverier her på pladsen, navnligt af fødemidler. Skönt der aldeles ingen nød har været, ere disse blevne hyppigere og hyppigere, og nu i den sidste tid er det navnligt gået ud over de tilrejsende kajakker, ud af hvilke jævnligt er blevet stjålet af de varer, som vedkommende mand havde tilhandlet sig her ved stedet for at hjembringe. Det har ikke lykkedes nogen hidtil at komme på spor efter, hvem disse tyve kunne være. I min tale til menigheden i aften drog jeg denne sag frem og fremhævede, hvilken skam der ved den overgik os alle som kristne, og hvilke følger den vilde kunne få, om den ikke standsedes i sin begyndelse, samt søgte at vise, at det var enhvers pligt at hjælpe til at få tyvene opdagede.
6. Torsdag. Idag begyndte vi atter skoleundervisningen efter ferien.
9. Söndag. Johan Dahl gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag barnedåb.
15. Lördag. På grund af, at min hustru efter barnefødsel i söndags[8] har været temmelig syg i hele denne uge, har jeg i den tid ikke læst med börnene i skolen og kun lidt med Andreas Dahl og Otto Hansen.
16. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Johan Dahl eftermiddag.
18. Tirsdag. Idag ankom post fra alle steder syd for colonien, og den bragte de bedst mulige efterretninger: helbredstilstanden god og aldeles ingen nød nogetsteds.
23. Söndag. Johan Dahl gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag.
28. Fredag. Det har i hele denne måned været et forunderligt ustadigt vejr; heftige norden- og sønden-vinde skifte næsten dagligt.
30. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Johan Dahl eftermiddag.
Februar.
2. Onsdag. Idag var Tobias Berthelsen fra Narssaĸ her. Ved Sigssardlugtoĸ, en plads der om vinteren ofte er ugunstigt stillet, begynder det nu at være lidt knapt med fødemidler. Der er i denne tid døde forholdsvis såre mange i Narssaĸs district.
6. Söndag. Både sidste og denne söndag skulde jeg have holdt dansk gudstjeneste, men på grund af den stærke kulde, som vilde holde næsten samtlige Danske borte (20-25 gr.), har jeg ikke gjort det. Grönlandsk gudstjeneste afholdt jeg i formiddags, Johan Dahl i eftermiddag.
9. Onsdag. Det er min pligt at omtale, at jeg såvel i foregående som i denne måned kun meget uregelmæssigt har været tilstede i kirken ved de gudstjenester, som kateketen har holdt, dels på grund af min hustrues sygdom dels på grund af egen upasselighed, der, som jeg mærkede, forværredes af kulden i kirken. De gudstjenester, som jeg selv har skullet afholde, har jeg derimod kunnet passe.
12. Lördag. Post fra Sârdloĸ og Sydprøven; fremdeles kun gode efterretninger.
13. Söndag. Jeg om formiddagen dansk gudstjeneste og senere grönlandsk barnedåb; Johan Dahl gudstjeneste kl. 4.
14. Mandag. Andreas Dahl og Otto Hansen ere flinke, så det er mig en fornöjelse at læse med dem; den sidste står dog fremdeles langt tilbage, men han er sikkert en dygtig natur. – Vi have nu fået noget mildere vejr.
20. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Joh. Dahl eftermiddag.
23. Onsdag. Det må i höj grad påskönnes, at vinteren endnu ingen mangel har bragt for Grönlænderne noget sted, såvidt os bekendt; den stærke kulde og islæget bringer en stor mængde søfugle, og af og til fanges der endog sælhunde; ved Sârdloĸ skal der efter sigende endog fanges stadigt.
27. Söndag. Johan Dahl grönlandsk gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag, hvorefter dansk barnedåb. En dag som denne er der rigtignok koldt i kirken: imorges viste thermometeret ÷ 28½ gr. C.
Marts.
6. Söndag. Jeg holdt grönlandsk gudstjeneste i formiddags, Johan Dahl i eftermiddag.
13. Söndag. Jeg dansk gudstjeneste formiddag, Johan Dahl grönlandsk eftermiddag.
15. Tirsdag. Bud fra Narssaĸ og Igaliko; også begge disse steder såre gunstige ydre forhold, ved Igaliko ligefrem rigelige levnetsmidler; ingen sygdom.
20. Söndag. Joh. Dahl grönlandsk gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag.
23. Onsdag. Der er nu kommet post fra Nanortalik og Sydprøven, fra hvilke steder alle efterretninger lyde gunstigt: vandene ere vel vanskelige at befare, så sælhundefangsten er ringe, men der indfanges en sådan mængde søfugle, at der ingen mangel føles nogetsteds.
Den ny ansatte kateket Sören Berthelsen ved Sârdloĸ har også været her; han gör på mig fremdeles et godt indtryk og synes at have megen interesse for sin gærning, så jeg kan kun være glad ved ham.
27. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Joh. Dahl eftermiddag.
31. Torsdag. Endelig idag efter mere end 5 måneders forløb fik jeg breve fra kateketerne ved ĸagssimiut og ĸarmat. Også disse steder have været godt stillede i vinter og ingen nød lidt, således at vi nu kunne sige dette for hele missionariatets vedkommende. Först nu ved disse posters ankomst kunne mandtalslister m. m. for afvigte år affattes. – Der er indtrådt mildning i vejret, men alle vande ere lukkede. Danmarksposten afsendt.
April.
3. Söndag. Johan Dahl grönlandsk gudstjeneste formiddag, hvorefter jeg forrettede en dansk barnedåb samt senere om eftermiddagen holdt grönlandsk gudstjeneste.
7. Torsdag. Skærtorsdag. Til altergangen, som jeg i formiddags afholdt, vare 67 communicanter; om eftermiddagen holdt Johan Dahl gudstjeneste.
8. Fredag. Langfredag. Om formiddagen dansk altergang, 6 communicanter; Joh. Dahl holdt eftermiddagstjenesten.
10. Söndag. I påskedag. Jeg grönlandsk gudstjeneste kl. 7 og dansk kl. 10, Joh. Dahl grönlandsk kl. 4.
11. Mandag. II påskedag. Joh. Dahl prædiken, jeg barnedåb.
13. Onsdag. Mandtalslisterne ere nu gennemgåede og sammentalte; der er i den dansk-grönlandske menighed i året 1886 en tilvækst af 12 personer, hvoraf dog de 3 ere tilflyttede i årets løb. – Skolen er efter ferien atter begyndt idag. – Jeg vilde nu efter min bestemmelse gærne påbegynde mine rejser, men der er aldeles ingen vej nogetsteds hen dels for storis dels for vinteris.
17. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Joh. Dahl eftermiddag.
18. Mandag. Det interesserer mig stadigt at læse med Andreas og Otto, og de göre også fremskridt; dog står den sidste langt tilbage for den første. Andreas hjælper som i forrige vinter i skolen ved de mindste börns undervisning.
22. Fredag. Forårsforkølelserne begynde nu her ved stedet, og 3-4 gamle mennesker, som jeg flere gange i den senere tid har besøgt, må befrygtes ej at ville kunne overstå den.
24. Söndag. Joh. Dahl gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag.
26. Tirsdag. Idag afholdtes det ordinaire forårs-forstanderskabs møde. På grund af storisen vare de 7 pârssissut syd for Sârdloĸ ikke mødte. Der siges at være usædvanlige masser af is for tiden, hvad der kommer mig såre ubelejligt, da jeg så gærne vilde have berejst hele missionariatet og om muligt derefter også have holdt confirmation her ved stedet inden det skibs ankomst, hvormed jeg forventer at skulle hjemgå; kunde jeg have holdt confirmationen förend rejserne, ville det have været bedre, men dette er også ugörligt, eftersom confirmanterne fra udstederne ej kunne komme hertil. Jeg har bedet kateketen ved Sârdloĸ underrette mig derom, såsnart vejen syd på bliver passabel.
Maj.
1. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, efter hvilken 2 par unge mennesker her fra colonien ægteviedes. Johan Dahl gudstjeneste om eftermiddagen.
2. Mandag. I formiddags afholdtes forstanderskabsmøde med 3 syd fra kommende pârssissut, der melde at vejene nu ere fremkommelige, og det samme skriver Sören Bertelsen fra Sârdloĸ. Derfor bereder jeg mig til at rejse syd på imorgen.
3. Tirsdag. Afrejse hjemmefra og vilde gærne have nået Sydprøven, men en strimmel is hindrede mig, så jeg först nåede Sârdloĸ kl. 2¼, hvorfor jeg bestemte mig til at holde gudstjenester m. m. ved dette sted, för jeg gik videre. – Samme eftermiddag holdt jeg examen over den ifjor sommer ansatte Sören Berthelsens skolebörn, 18 i tallet. Jeg kan ikke nægte, at jeg på börnene følte savnet af deres gamle lærer, afdøde Julius Motzfeldt, men det kunde jo billigvis heller ikke ventes, at Sören Berthelsen straks skulde kunne göre sine sager lige så godt som han, især da S. B. ikke er seminarist. Skolen står dog langtfra tilbage for de andre skoler i missionariatet: navnligt de mindre börns læsning og kundskaber i katekismen vare udmærkede, idet börn på 6-7 år læste flinkt „rent”, og herfor tilkommer æren Sören Berthelsen; men på de större börns mindre gode tilegnelse af det udenadlærte i lærebog og bibelhistorie mærkedes det, at de havde fået en ny uøvet lærer. Det er min overbevisning, at Sören Berthelsen har arbejdet samvittighedsfuldt med sin skole, og mit håb om, at han vil blive en dygtig lærer, er ingenlunde blevet svækket ved denne prøve.
4. Onsdag. I formiddags kl. 10 holdt jeg altergang, hvori 55 communicanter deltoge. Eftermiddag kl. 4 holdt Sören Berthelsen bön med hensyn til altergangen, og hans tale havde et godt indhold, men manglede, syntes det mig, noget den varme, jeg mærkede hos ham ifjor. Derefter dåbsbekræftede jeg 3 börn. Og endelig holdt jeg en lille tale til menigheden i anledning af min forestående afrejse fra landet og sagde den farvel. Dette var altså mit første farvel her i landet, og jeg fik en stærk følelse af, hvor svært det vil blive mig at sige dem alle lige til det sidste. – Imorgen er det min agt at gå til Sydprøven.
5. Torsdag. Jeg skulde have afrejst, men kunde ikke for is; man mener, at den snart vil bedre sig, men det er jo meget uvist.
6. Fredag. Store bededag. Efter at jeg i formiddags havde holdt gudstjeneste her, prøvede jeg på at komme gennem isen, men det var umuligt, og jeg måtte vende tilbage her til Sârdloĸ. Eftermiddag kl. 5 holdt Sören Berthelsen gudstjeneste.
7. Lördag. Forsøgte atter forgæves at komme gennem isen syd på. Jeg har nu bestemt at opgive sydtouren foreløbigt, da der ingen udsigt er til snarlig bedring, og imorgen meget tidligt gå hjemad ɔ: til Kangermiutsiait og besørge min gærning der. Otto Hansen, som skulde have fulgt mig til sit hjem i Sydprøven for at tilbringe sommeren der, gik idag i kajak syd på sammen med en anden Grönlænder.
8. Söndag. Imorges kl. 3 brøde vi op fra Sârdloĸ for at nå det under almindelige forhold ikke to timers roning nord for liggende Kangermiutsiait, jeg i den tanke samme dag at kunne komme til at holde gudstjeneste der. Men så vanskelig var nu også denne vejstrækning bleven af isen, at vi först efter en meget anstrængende dag nåede Kangermiutsiait kl. omtrent 6 aften.
9. Mandag. Formiddag kl. 8 altergang; kun 18 communicanter; der plejer her dog at være lidt flere, men den gode lejlighed til fangst fra isen holdt flere fangere borte. – Omtrent ved middagstid holdt jeg prøve over Vittus Nielsens 13 skolebörn. Over denne prøve kunde jeg ikke være glad; flertallet af börnene havde efter deres alder ikke tilfredsstillende kundskaber, så jeg måtte føle mig noget skuffet af Vittus Nielsens arbejde i vinter; han havde dog ellers i de senere år taget sig rigtigt godt sammen og præsterede respectabelt arbejde – gid denne vinter må blive en undtagelse for ham!
Om eftermiddagen holdt kateketen gudstjeneste, en rigtig god og tiltalende prædiken over Rom. 8,1ff., hvorefter jeg dåbsbekræftede et barn. Endelig sagde jeg også her som i Sârdloĸ i en lille afskedstale farvel til menigheden. – Da jeg frygtede, at isen skulde lukke mig inde her, rejste jeg hjem samme aften og ankom også lykkeligt skönt med ikke liden besvær.
10. Tirsdag. Ved min hjemkomst modtog jeg Fox-posten fra Danmark med ministeriets to skrivelser, af hvilke det glædede mig meget at erfare, at mine indstillinger om kateketerne alle vare billigede; at tilladelsen til hjemgang iår men især ministeriets udtalelse af tilfredshed med min virksomhed her i landet også særligt glædede mig, er en selvfølge.
12. Torsdag. Igår og idag holdt jeg examen her i skolen, som jeg jo ellers, da jeg selv dagligt har undervist i den og ellers ofte besøgt den, forud grundigt kendte. Der er nu alt 45 skolebörn her ved Julianehåb, og de må kaldes flinke, om de end ej f. ex. i skrivning og regning kunne nå Anders Petersens elever i Frederikshåb.
15. Söndag. Jeg dansk gudstjeneste formiddag, Johan Dahl grönlandsk eftermiddag.
16. Mandag. Man melder nu atter, at vejen er god syd på, hvorfor jeg, endskönt jeg vèd, at mange af beboerne ved Nanortalik nu ville være udflyttede, bereder mig til at rejse igen; jeg kan så måske, om det skal være, gå ud på øerne til de udflyttede; ti vente med min sydrejse, til de udflyttede vende tilbage i slutningen af juli, kan jeg ikke, da skibet, jeg skal hjemgå med, inden den tid kan være her.
17. Tirsdag. Rejste syd på.
18. Onsdag. Ankom sent inat til Nanortalik.
19. Torsdag. Kristi himmelfartsdag. Som jeg ventede, traf jeg kun de færreste af beboerne ved Nanortalik hjemme. For disse holdt jeg gudstjeneste i formiddags kl. 10, hvorefter jeg sammen med Isak Lund tog ud til den fangeplads, hvor beboerne fra Tuapait ligge. Hertil ankom jeg omtrent kl. 4. Jeg prøvede da kateket Eller Dorphs börn, 10 i tallet. De fleste vare kun 10 år og derunder, og vare flinke i deres ABD; kun èt barn var over 12 år, og han både læste godt og svarede forstandigt og godt ved examinationen i lærebog og bibelhistorie. Dernæst dåbsbekræftede jeg 5 börn. Altergangen har jeg bestemt til imorgen tidligt, efter hvilken jeg, om vejret tillader det, vil tage tilbage til Nanortalik.
20. Fredag. Det var idag så stærk storm af sydvest med regnbyger, at der ikke kunde være tale om at holde gudstjeneste i teltet.
21. Lördag. Imorges var vejret bedre, og jeg holdt altergang for de herboende Grönlændere; 35 communicanter. – Derefter tog jeg til Nanortalik igen, hvor jeg ankom så tidligt, at jeg om eftermiddagen kunde prøve de ikke-udflyttede börn, over hvilke jeg som ifjor var meget tilfreds i alle henseender med undtagelse af skrivning, der stadigt står forunderligt tilbage i Isak Lunds skole. Skolesøgende börns antal ialt 54.
22. Söndag. I formiddags holdt jeg altergang her i kirken, kun 27 communicanter: så lille en del af den store befolkning er her ved stedet i denne tid. Eftermiddag kl. 4 holdt Isak Lund bön, hvorefter jeg dåbsbekræftede to börn.
23. Mandag. Formiddag kl. 10 ægteviedes et par unge folk, og derefter tog jeg afsked med menigheden, ligesom ved de andre steder ved en lille tale til slutning.
24. Tirsdag. Afrejse til fangepladsen Siorartusoĸ[9], hvor de udflyttede Nanortalik’ere og alle Sigssarigsoĸ’erne vare samlede; jeg ankom der allerede tidligt på formiddagen. Her prøvede jeg resten af Isak Lunds skolebörn, og ægteviede siden 1 par samt dåbsbekræftede 4 börn.
25. Onsdag. Imorges holdt jeg altergang, og 67 mennesker communicerede; det var et dejligt vejr, så gudstjenesten kunde holdes under åben himmel. – Tilsidst endelig ægteviedes atter to par unge, som först denne morgen vare komne til fuld enighed indbyrdes og med deres slægtninge. – Herfra rejste jeg nord på og anløb Sagdlît af hensyn til den derboende danske udligger (befolkningen her hører til brødremenigheden), hvis lille barn jeg samme eftermiddag døbte.
26. Torsdag. Rejse fra Sagdlît til Igdlorpait, hvor jeg overnattede hos brødremenighedens missionær Gysin.
27. Fredag. Ankom til Sydprøven formiddag kl. 11 og holdt om eftermiddagen prøve over Johannes Hansens 21 skolebörn. Jeg var gladere over hans börn iår end ifjor, og da jeg talte med ham derom, mente han, det kom af, at han i denne sidste vinter havde været mere fri for sin slemme hovedpine end foregående vinter, så han mere stadigt havde kunnet tage sig af skolen. De allerfleste börn havde også gjort gode fremskridt fra ifjor. – Det var mig en stor glæde at meddele kateketerne Isak Lund og Johannes Hansen deres udnævnelse af ministeriet til overkateketer og lönningsforhöjelsen, og fra begge skal jeg bringe ministeriet deres underdanige tak.
28. Lördag. Formiddag kl. 9 altergang, 22 communicanter.
Eftermiddag kl. 3 holdt Johannes Hansen gudstjeneste, hvorefter jeg dåbsbekræftede 2 börn. Endelig bragte jeg ved denne gudstjeneste, da jeg vidste, at nogle beboere for angmassat’ernes skyld vilde afrejse samme aften, menigheden mit farvel. Det var gribende for mig at tale sidste gang på dette sted, ligesom det da også havde været det på de foregående, og sige farvel til mennesker, som jeg aldrig mere her i livet vil få at se. Men under det strænge og vèmodsfulde herved har det været mig en glæde at se, at allevegne dog ialtfald nogle af menigheden også have været bevægede ved afskeden. – Jeg vilde jo gærne have været hjem inden pintsen, men da dette nu ikke har kunnet lade sig göre, holder jeg her pintseprædiken i morgen og går så måske, hvis vejret er godt, hjemad om eftermiddagen.
29. Söndag. I pintsedag. Jeg holdt i formiddags gudstjeneste her i capellet, ved hvilken også nogle Grönlændere af brødremenigheden vare tilstede. – Om eftermiddagen rejste jeg efter bestemmelsen hjem.
Juni.
1. Onsdag. Det var nu min agt snarest muligt at rejse til Narssaĸ og Igaliko samt ĸagssimiut for at få rejserne endte inden confirmationsforberedelsen, hvilken jeg også gærne vilde besørge i ro, inden skibene komme, men vinterisen lægger, såvidt vides, endnu hindringer i vejen.
2. Torsdag. Idag kom post fra Narssaĸ, at vejen dertil såvelsom til Igaliko er god, hvorfor jeg bereder mig til rejse imorgen.
3. Fredag. Kunde ikke rejse på grund af syd-ost storm.
4. Lördag. Imorges rejste jeg via Narssaĸ til Igaliko, og i Narssaĸ traf jeg foranstaltninger til, at befolkningen kan være samlet dèr på mandag, når jeg vender tilbage.
5. Söndag. Först helt aften igår ankom jeg til Igaliko. I formiddags kl. 8 holdt jeg altergang, i hvilken samtlige voksne med undtagelse af èn mand deltoge, ialt 25. – Senere, omtrent ved middagstid, prøvede jeg Elias Enoksens skolebörn. Der var 13 börn, med hvis kundskaber jeg var helt tilfreds; der er sket et stort fremskridt i det sidste par år i skolen ved Igaliko; denne, der tidligere var blandt missionariatets ringeste, hævder sig efter prøven idag en plads blandt de bedre. Gid den holde sig således! – Eftermiddag kl. 5 holdt kateketen gudstjeneste, hvorefter jeg dåbsbekræftede 2 börn og endelig tog afsked med menigheden. Jeg har i mine tidligere indberetninger til ministeriet udtalt mig bekymrende om denne boplads, Igaliko, i det hele. Ved dette mit sidste besøg blev det indtryk, jeg ifjor fik af, at en bedre ånd begyndte at göre sig gældende her, meget bestyrket. Det var været mig vanskeligt at få dannet mig en sikker mening om kateket Elias Enoksen; den alvor, hvormed han har arbejdet i de 4 år, han har været her, har også været meget forskellig. Det er mig en stor glæde at kunne sige, at jeg ingensinde forlod pladsen for hans gærning med en bedre og håbefuldere opfattelse af ham end denne gang.
6. Mandag. Imorges tidligt för jeg afrejste, ægteviede jeg et ungt par, der först nu i det yderste öjeblik vare blevne enige med sine slægtninge. – Omtrent kl. 12 ankom jeg til Narssaĸ. Om eftermiddagen prøvede jeg börnene fra Sigssardlugtoĸ, Niaĸornaĸ og Tugdlerúnat, ialt 26. Var jeg mere end almindelig tilfreds med börnene i Igaliko, så måtte jeg som sædvanligt blive bekymret ved disse börns kundskabs-tilstand. De ældre börn fra Sigssardlugtoĸ havde gjort gode fremskridt i læsning, men hermed er også alt sagt; kristendoms-kundskaberne vare
hos alle yderst tarvelige. Det tiltrænges höjligt, at der, som ministeriet i sin skrivelse iår giver håb om, i 1888 bliver ansat en uddannet kateket ved et af disse steder til at drage omsorg for denne forsömte ungdom. – Kl. 5 dåbsbekræftede jeg 4 börn.
7. Tirsdag. Formiddag kl. 9 altergang for 85 communicanter, det höjeste antal der i min tid har communiceret på dette sted. – Da det om morgenen var blevet meldt, at de længselsfuldt forventede angmassat’er vare komne, ønskede nogle af beboerne at rejse snart efter altergangen, hvorfor jeg i forbindelse med denne gudstjeneste bragte den samlede menighed mit farvel.
Kl. 1 holdt jeg examen over börnene fra Narssaĸ (kateket Tob. Berthelsen) og Kússanga (læser Ole). Disse börn vare en del bedre end de, jeg prøvede igår, og navnligt vare Tobiass elever meget flinkere i læsning og skrivning, men ellers stode som sædvanligt heller ikke disse börn godt; undervisningen står, som jeg tidligere gentagne gange har fremdraget, i hele Narssaĸ district tilbage. Tobias følte sig skuffet ved, at jeg ikke kunde være gladere ved hans elever; jeg tør heller ikke hverken mene om ham eller sige, at han har forsömt sin gærning; jeg tror og håber, at han i årenes løb nok skal få en flink skole. – Kl. 5 holdt Tobias Berthelsen bön, hvorefter jeg ægteviede 3 par. Hermed var jeg færdig i Narssaĸ. Der er 4 börn her fra districtet, som omtrent d. 20de ds., da jeg kan håbe at være hjemkommen fra min sidste rejse (til ĸagssimiut), ville komme til colonien til confirmationsforberedelse.
8. Onsdag. Hjemrejse.
12. Söndag. Jeg dansk og Johan Dahl grönlandsk gudstjeneste.
16. Torsdag. Idag ankom kateket Markus fra ĸarmat og meldte, at vejen er god nord på, og at beboerne ere samlede ved Sildepladsen[10], så jeg kan komme til dem; jeg har bestemt at rejse imorgen.
19. Söndag. Jeg rejste hjemmefra i fredags morges tidligt, men vejret blev dårligt, og vi måtte lægge til land og bleve der i 3 dage holdte stille på et ubeboet sted af regn og storm; først i aften ankom vi til Tûgdlît, hvor beboerne fra ĸarmat og avatarmiut ligge i telt.
20. Mandag. Formiddag kl. 9 altergang, ved hvilken 22 personer communicerede. Kl. 12 prøvede jeg skolebörnene, 5 fra ĸarmat og 2 fra avatarmiut. Den ældste af dem fra ĸarmat er en pige af særligt ringe evner; hun kan lidt af katekismen, men er ellers meget ringe. Men da der intet håb kan være om, at hun, der allerede er 16 år, vil bedre sig synderligt, tager jeg hende dog nu med til confirmationen. Markuss andre elever vare flinke, og som ellers var jeg glad ved mit ophold blandt disse udstedsbeboere. – Eftermiddag kl. 4 holdt jeg atter gudstjeneste, ved hvilken 1 lille barn blev dåbsbekræftet. – Det var min agt herfra at tage til ĸagssimiut, men vejret vedblev at være uroligt med regn og blæst, som dels måske vilde hindre mig, dels i hvert fald göre, at ikke så [mange[11]] Grönlændere samlede sig til gudstjenesterne i ĸagssimiut som sædvanligt, og derfor bestemte jeg mig om og besluttede at tage hjem for så senere at rejse til ĸagssimiut; jeg afsendte fra Tûgdlît en post for at kalde på 2 confirmanter fra ĸagssimiut.
21. Tirsdag. Hjemrejse, som jeg lige fik endt, för vejret igen blev for dårligt.
23. Torsdag. Idag ere confirmanterne blevne samlede fra udstederne; med de herværende ere de ialt kun 13.
24. Fredag. Begyndte confirmationsforberedelsen; læser hver dag med börnene fra kl. 8-10.
26. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Joh. Dahl eftermiddag.
29. Onsdag. Efter nu at have læst med confirmanterne en uge må jeg erkende, at nogle af dem ere af meget ringe kundskaber; dette gælder især de ældste piger; to af disse have så ringe evner, at jeg må indskrænke mine fordringer til dem til det mindst mulige; som sædvanligt ere de yngste börn de flinkeste, to drenge af disse have særdeles gode kundskaber. Da dette hold confirmanter gennemgående synes mig ringere end ellers, udsætter jeg confirmationen til d. 17de næste måned.
Juli.
3. Söndag. Johan Dahl grönlandsk gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag.
5. Tirsdag. Idag ankom post fra „Lucinde” fra Frederikshåb, hvormed jeg fik to skrivelser fra ministeriet. Med samme lejlighed modtog jeg brev fra missionair Lützen, at han glæder sig til at flytte til Julianehåb. Alle beretninger nordfra lyde godt.
10. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Johan Dahl eftermiddag. Ved den gudstjeneste jeg afholdt, talte jeg over en anden text end dagens evangelium; ved confirmanternes forberedelse havde jeg fået særlig lyst til at tale over ordet I Joh. 4,19: „vi elske ham, fordi han elskede os först”, og tog ikke i betænkning at følge min drift hertil.
13. Onsdag. Det er mig en glæde at mærke en daglig fremgang hos börnene, som jeg læser med, og som sædvanligt er denne gærning mig en af de kæreste her i landet. Have end enkelte af börnene en meget snever forestillingskreds og ringe kundskaber, så er jeg dog vis på, at de alle have tilstrækkeligt til at kunne vandre den gode vej, hvis de ville.
17. Söndag. I de nærmest foregående dage ankom mange Grönlændere fra udstederne for at overvære confirmationen idag; derfor var kirken helt fuld i formiddags under confirmationshandlingen fra kl. 10-1; skönt jeg havde erfaring fra tidligere år og også syntes, jeg tog mig vare, trak gudstjenesten så længe ud, hvad jeg må mene er for længe især for Grönlændere. Gud give de unge at få velsignelse af, hvad de i disse timer hørte og selv talede! Om eftermiddagen holdt Johan Dahl gudstjeneste over dagens epistel: Rom. 6,3-11, der passede så godt til confirmationen om formiddagen.
19. Tirsdag. Altergang; foruden de 13 confirmanter fra i söndags, communicerede 15 andre mennesker.
23. Lördag. Idag ankom post fra Frederikshåb, der melder, at „Tjalfe” allerede for flere dage siden har været sejlklar til afgang hertil.
24. Söndag. Jeg dansk og Johan Dahl grönlandsk gudstjeneste.
29. Fredag. Idag vilde jeg have rejst til ĸagssimiut, som er det eneste sted, jeg endnu har tilbage, for at nå mit ønske: at få berejst det hele missionariat inden min afgang fra landet, men dårligt vejr nødte mig til at blive hjemme idag.
30. Lördag. Ankom om eftermiddagen til ĸagssimiut, og endnu samme aften blev hele befolkningen fra dette sted, ĸeĸertarssuâraĸ og nunarssuit samlet.
31. Söndag. Formiddag kl. 9 holdt jeg altergang, i hvilken 82 mennesker deltoge. – Senere prøvede jeg skolebörnene, först Christen Salomons fra ĸagssimiut, 20 i tallet. I de senere år har jeg ej kunnet være ret glad over Salomons skole; det har forekommet mig, at den var nok så god de förste gange, jeg holdt examen i den. Og anderledes gik det mig ikke denne gang. Jeg kan ikke nægte, at börnene vidnede om at have fået nogen vejledning, men det var helt igennem utilstrækkeligt. Forholdsvis bedst stod det sig med læsningen for de ældre börns vedkommende og med kundskaberne i lærebogen; de mindre börn, som endnu brugte ABD, kunde såre lidt, og i bibelhistorie vare næsten alle så godt som uvidende. For dette sidste er der dog en undskyldning deri, at missionariatet i de senere år har savnet bibelhistorier. Men i sin helhed kan jeg som sagt, ikke tænke på Salomons arbejde med tilfredshed. Han mistede for nogle år siden sin første hustru og giftede sig igen; man siger, hvad jeg også tror, at dette sidste giftermål har været uheldigt for ham og sat ham tilbage på alle områder; og at, når det overhovedet er uheldigt, også straks må få hæmmende indflydelse på hans skolegærning, ligger nær, da han må undervise börnene i sit eget hus. – Dernæst prøvede jeg Saul Gideons 7 börn fra nunarssuit. Disse vare i virkeligheden bedre end Salomons; en dreng var helt flink i lærebogen, og en lille c. 10 års pige virkelig udmærket hjemme overalt i sin bibelhistorie. Lignende rosende omtale fortjente Sebulons 6 elever fra ĸeĸertarssuâraĸ; de vare alle under 10 år men efter deres alder helt godt fremme i læsning og katekisme. Det var mig kært at kunne glæde disse to sidste kateketer på så ringe lön (36 og 24 kroner) med påskönnende udtalelser, og virkeligt må det også for os Danske stå som beundringsværdigt, hvad sådanne to mænd for en ren ubetydelig godtgörelse præstere.
Om eftermiddagen holdt Chr. Salomon gudstjeneste, hvorefter jeg dåbsbekræftede to börn.
August.
1. Mandag. Formiddag kl. 9 ægteviede jeg to par.
Eftermiddag kl. 4 holdt jeg almindelig gudstjeneste over gårsdagens evangelium og sagde til slutning farvel til menigheden. Disse mennesker her leve mere isolerede fra colonien og livet, der udgår fra denne, end de fleste andre i missionariatet; herfor stå de vel i nogle puncter tilbage, men have af samme grund også bevaret sig bedre i deres gode umiddelbarhed, så der måske, alt tilsammentaget, ikke er grund til at nære ringere tanker og forhåbninger om dem.
2. Tirsdag. Skulde have rejst hjem, men kunde ej for regn og storm.
3. Onsdag. Rejste hjemad, men måtte lægge op for storm.
4. Torsdag. Ankom til Julianehåb. Hermed har jeg nået mit ønske at få berejst og betjent det hele missionariat för min hjemgang.
5. Fredag. Jordfæstede et lille barn, der var død under min fraværelse.
7. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, hvorefter et bryllup; Johan Dahl gudstjeneste eftermiddag.
9. Tirsdag. Ægteviede et par unge, en tilrejsende mand fra Nanortalik og en pige herfra.
14. Söndag. Johan Dahl gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag. Idag ankom directeuren for den kgl. grönl. handel[12] i konebåd og vil her oppebie et af de forventede skibes ankomst.
21. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Johan Dahl eftermiddag.
24. Onsdag. Der er her ved stedet tre gamle mennesker, som i det sidste års tid ikke have kunnet gå i kirke; for dem har jeg flere gange holdt gudstjeneste i deres huse, og det samme gjorde jeg idag, formentlig for sidste gang.
26. Fredag. Imorges tidligt ankom „Tjalfe” og med den min afløser i embedet, pastor Lützen. Da skibsføreren, som jeg talte med idag, erklærede, at jeg ej turde göre regning på at være mere end èn söndag over i Julianehåb, för jeg blev kaldet ombord, har jeg bestemt at holde dansk afskeds-gudstjeneste nu på söndag og lignende for Grönlænderne på onsdag aften.
27. Lördag. Aften sent ankom „Nordlyset”.
28. Söndag. Jeg dansk gudstjeneste formiddag kl. 10, Johan Dahl grönlandsk om eftermiddagen.
31. Onsdag. I aften kl. 7 holdt jeg den sidste gudstjeneste for Grönlænderne og er således sandsynligvis færdig med min gærning her i kirken. Hvor er dog denne tanke alvorsfuld for mig! Give Gud i sin nåde, at den dog noget lidet må være udført til hans ære og således ej være helt forgæves!
September.
2. Fredag. I disse dage afleverer jeg, og missionair Lützen modtager alle missionen tilhørende herværende genstande m. m., og jeg bestræber mig for såvidt muligt på alle puncter at sætte ham ind i forholdene her og give ham alle de oplysninger, som det står i min magt. Flere af kateketerne fra udstederne have været her, så han alt har lært dem at kende. Capitainen melder mig nu, at vi først skulle ombord på mandag.
4. Söndag. Idag holdt pastor Lützen sin grönlandske tiltrædelsesprædiken her, hvilken det ret var mig en glæde at høre.
5. Mandag. Efter et for mig såre tungt farvel gik jeg denne dags aften ombord med min familie på briggen „Tjalfe” for med den at hjemgå til Danmark.
–––––––––––––––––––––––––
[1] O.S. har gjort plads til tallene, men ikke sat dem ind.
[2] Filipperbrevet 4,4, i 1992-oversættelsen: “Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!”.
[3] Der sigtes formodentlig til deltagerne i konebådsekspeditionen til Grønlands østkyst. De havde været i Nanortalik i vinteren 1883-84 og nogle af dem igen i vinteren 1884-85, iflg. Holm & Garde, Den danske Konebaads-Expedition til Grønlands Østkyst (Kbh. 1887). Heri fortæller Garde (s. 115) at Isak Lund så skævt til dansen. Han fortæller i øvrigt også (s. 135f.) om O.S.s besøg i Nanortalik i april 1884, både om samværet med ham og om hans eksamen over skolebørnene.
[4] Han var født 4/4 1837, altså knap 50 år gammel.
[5] Sic.
[6] Anden mulig rettelse: [den af] Johannes Hansen underskrevne edsformular.
[7] Disse udtryk hører til i trosbekendelsen og fadervor. Se Henrik Wilhjelm, »af tilbøielighed er jeg grønlandsk«, Om Samuel Kleinschmidts liv og værk (2001), s. 322f. med henvisninger.
[8] Louise Marie, kaldt Visse, født 9/1 1887.
[9] Lille ø vest for øen Nanortalik.
[10] ĸarmat’ernes sildeplads (eller angmagssatplads), hvor de fangede lodder, var Tûgdlik (OS bruger pluralis: Tûgdlît); det var bugten syd for Torssukataks munding i Bredefjord.
[11] Ikke i teksten.
[12] Hugo Hørring (1842-1909) var direktør for KGH fra 1882 (efter H. J. Rink) til 1889. Han blev senere bl.a. konseilspræsident.