Otto Skårups forældre

Ch. Skårup (1817-85)

& Cornelia Charlotte Sophie, født Schousboe (1823-87)

og deres børn

Christian Peter Skaarup, senere Ch. Skårup, blev født i Årup, Snedsted sogn, 27/5 1817 som søn af skoleholder Peder Skaarup (1792-1833) og hustru Johanne Christensdatter Hove (1792-1879); de flyttede til Villerslev, også i Thy, i 1829. Han omtaler andre slægtninge end sin kone og deres børn i sine breve af jan.-marts 1880, marts-april 1881 (her to sønner af sin bror Peter) og juli 1882 (her søsteren Stine i København). Se disse breve (i nr. 2) med fodnoter.

Han skriver selv følgende i sin slægtstavle, dateret Hindholm Højskole 21/8-82:

Christian Peter Skårup, f. i Aarup Skole 27/5 17. Huslærer fra 1831-32 for Pastor Gjerløffs Børn i Hassing, hvor han blev confirmeret Påske 32, var så et Aar hos sin Faster Feld i Viborg, men da Faderen døde 1833, blev han for Moderens og de mange små Søskendes Skyld constitueret i Faderens Embede som Kirkesanger og Lærer i Villerslev fra Septbr. 33 til Maj 34. I den Tid tog Pastor Djørup – Præst i Hassing og Villerslev – sig faderlig af ham og forberedte ham godt til Seminariet.^[1] Sommeren derpå var han Huslærer for Wagners og Winthers Børn i Nørhå. October 34 kom han på Snedsted Seminarium, hvor han var i 2 Aar, dog var han den sidste Vinter constitueret Lærer og Kirkesanger i Nørhå. Efter Dimissionen 1836 med 1^ste Characteer var han et Aar Huslærer på Klitgård ved Nibe for Klingenbergs Børn, derpå i 2 Aar hos D^r Brammer i Snedsted (1837-39) og endelig i 2 Aar på Fuglebjærggård, hvorfra han 12/9 blev kaldet til Lærer og Kirkesanger i Flakkebjærg. Han giftede sig 3/9 1842 med Cornelia Charlotte Sophie, Datter af Præsten Schousboe i Førsløv (hun er født i Stor-hedinge 3/9 1823). 1868 flyttede han fra Flakkebjærg og blev Lærer på Hindholm Højskole.

Tilføjelse: † 1885 10/4. – Den omtalte Dr. Brammer var sognepræst og seminarie­forstander i Snedsted 1830-42, altså også mens Ch.S. gik på seminariet. Han blev senere biskop i Århus. Ch.S.s yngste barn blev opkaldt efter bispinden. – Fuglebjerggård tilhørte etatsråd P. Neergaard (d. 1872).

Om Ch.S. i Flakkebjerg skriver Johs. C. Jessen: V. og Ø. Flakkebjerg Herreders Skolehistorie (Slagelse 1938), s. 108:

1841-68. Christian Peter Skaarup, f. i Snedsted 1817, Far Lærer i Villerslev, Lærereksamen Snedsted 1836 sammen med den bekendte Skolemand Kold^[2], Husl. p. Fuglebjerggaard, her, † 1885, g. i Førslev 1842 Cornelia Charlotte Sophie Schousboe, f. i St. Hedinge 1823, † 1887. Ægteparrets mange Børn var dygtige og kom i gode Stillinger, se Christensen, Høve^[3]. S. kunde være haard i sin Straffemaade og fik i den Anledning i 1843 en Bøde paa 2 Rd. og en alvorlig Advarsel. Han var en dygtig Lærer og en interesseret Mand, der tog livlig Del i Diskussionerne ved Lærer- og Skolemøder o. lign. og repræsenterede jævnligt sine Kolleger. I 1846 stiftedes “Dansk Samfund”. En Afdeling af dette holdt Møder i Skørpinge Skole, skiftevis med F. E. Bojsen og Skaarup som Foredrags­holdere over historiske Emner. Desværre henfaldt denne begavede Mand i sine sidste Virkeaar her til Nydelse af spirituøse Drikke, som en Tid tog Magten fra ham, og Præsten tilskrev ham i 1867 i Fortrolighed, at han maatte gøre Forandring, søge Herrens Bistand dertil og Hjælp ved fuldkommen Afholdenhed. Forholdet bedredes ikke, hvorfor han maatte søge Afsked, som han under Hensyn til tidligere Dygtighed fik med Pension. Han flyttede nu med Familie til Fuglebjerg, kom i Forbindelse med Hindholm Højskole, blev en agtet Lærer ved denne Skole, hvor han bl.a. underviste i Dansk og var Skolens Boghandler, og afholdt sig nu fuldstændig fra Nydelsen af spirituøse Drikke. – Vis.^[4] 1844: S. duelig, kath. godt. Instituttet^[5] er i bedste Orden, Undervisningen gaar meget godt, mindst maaske Regning. Møller og Hustru er fortræffelige Mennesker. 1852: 81 Børn, S. ret duelig og flink, har dog tilforn behøvet Paamindelse.

Som sagt forlod familien Flakkebjerg i 1868. De holdt auktion 27/6 1868 (iflg. 2: juli 1882, 14 år senere), og flyttede til Fuglebjerg. Ved folketællingen i 1870 boede hans kone, sammen med børnene Marie, Cornelia, Niels Henrik Høst og Dorthea Stefanie, i et hus i Fuglebjerg, hvor der også boede en anden familie. Jeg ved ikke om det hus var Staffenstrup^[6], som hun boede i i hvert fald siden 1874, da sønnen Otto kom dertil med sin forlovede. I 1870 boede Ch.S., sammen med tvillingerne Cornelius og Christian på 11 år, på Hindholm Højskole. Han havde nemlig fået arbejde på de sammenhørende institutioner Hindholm Højskole og børnehjemmet Holsteins­minde i Førslev sogn, få km fra Fuglebjerg. De to institutioners reelle og snart også formelle forstander var Chr. Nielsen (1835-91), som Ch.S. i sine breve kalder Nielsen eller Forstander Nielsen eller Løjtnanten. Ch.S. boede som sagt først på Hindholm (i et værelse hvor hans genbo var forstanderens lillebror Søren Nielsen, der blev en god ven både af ham selv og især af hans søn Otto, han omtales flere gange i Ch.S.s breve, under navnet Soren (navnets udtale på hans fødeegn), og der er bevaret breve fra ham til Otto, se indledningen til disse), så på Holsteins­minde, men da forstander Nielsen i 1879 overlod ledelsen af børnehjemmet til Leopold Budde (1836-1902, også kendt som forfatter) og flyttede over på højskolen, flyttede Ch.S. med tilbage til sit gamle værelse på højskolen. Det første bevarede brev fra Ch.S., 2: 16/4-79, er skrevet på Holsteinsminde, det næste 22/6-79 og alle de følgende på Hindholm Højskole. – På sin 53-års fødselsdag fik han Lindbergs oversættelse af Bibelen (2. udg. 1866) med flg. påskrift på bindet: “Til Skaarup fra hans Medarbejdere paa Hindholm. 27 Maj 1870.”; bogen har tilhørt hans sønnesøn Knud og dennes søster Cornelia og tilhører nu mig; i bogen er indlagt en slægtstavle, skrevet af Ch.S. delvis efter en familiebibel, der havde tilhørt hans oldefar, Peder Nielsøn Schaarup (skoleholder i Tillerup), som deri havde skrevet sine og sine børns fødselsdage m.m.; det er den slægtstavle der er citeret ovenfor.

Han skrev flere gange at den hårdeste dag i hans liv var den dag i april 1879 da Otto og Louise tog afsked for at sejle til Grønland. De sås ikke mere, han døde 10/4 1885, blev begravet i Fuglebjerg.

Hans hustru, Ottos mor, hed Cornelia Charlotte Sophie Schousboe, formentlig kaldt Cornelia (hendes mand bruger det ikke i sine breve til sønnen, men kalder hende “Moder”). Hun var født i Store Heddinge 3/9 1823, og de blev gift på hendes 19-års fødselsdag 3/9 1842. Hendes forældre var Otto Christopher Schousboe (1781-1851) og hustru Anna Marie Willerup (1793-1844). Se ovenfor om dem.

Hun døde 24/11 1887, to år efter sin mand, blev også begravet i Fuglebjerg. Otto og hans familie var lige vendt tilbage fra Grønland: de kom til København 28/9-87, og han sendte et brev fra Fuglebjerg 6/10-87. De nåede altså at ses.

De fik 16 børn, hvoraf dog 1 var dødfødt (nr. 9) og 4 døde som små (nr. 3, 8, 10 og 11). I det følgende gives dels de oplysninger der er nyttige for at forstå brevenes omtaler af dem, dels de oplysninger der kan uddrages af brevene.

1. Marie, født 21/8 1843, døbt 15/9, båren af skibskaptajn Schousboes hustru Caroline, født Permiin, fra Store Heddinge, stod hos: jomfru Henriette Schousboe fra Førslev, faddere: pastor Buchholtz fra Vallensved^[7], kaptajn Schousboe fra Store Heddinge, Peder Schaarup fra Flakkebjerg (den sidste var hendes farbror). Hun var vel den Marie som var sammen med Otto i Thy i august 1878. Hun fulgte sin far til Holsteinsminde efter Otto og Louises afrejse 14/4 1879 (2: 16/4-79). Var husjomfru hos skovrider Oppermann i Nyrup ved Holsteinborg i hvert fald 1860-67, måske længere; hun besøgte dem igen i januar 1880 (2: 23/1-80) og 28/5 1880 (2: 15/6-80). Hun flyttede til Fuglebjerg i 1874 (2: 30/10-74). Her var hun hos moderen og lillesøsteren Dorthea, var da “tidt i dårligt Humeur, men det er jo alle gamle Piger” (2: 7/3-80). De tre boede også sammen i 1882; hun syede skræddersyning (2: 7/7-82 og Ch.S.s slægtstavle 21/8-82). – Hun skal være død i Fuglebjerg. Men var vist snarere flyttet til Kbh. efter forældrenes død; omgikkes Louises forældre (O.S.s svigerforældre), Jens og Susanne Marie Christensen (breve fra J.Chr. i nr. 2).

2. Johanne, født 13/4 1845, også kaldt Hanne. Døbt 25/5, båren af jomfru Louise Schousboe, blandt fadderne var hendes morfar pastor Schousboe i Førslev og skolelærer Jens Christensen af Høve (der senere blev Ottos svigerfar). Var gudmor for tvillingebrødrene i 1859. Var 1861-66 husjomfru på Ussinggård ved Horsens, fik sikkert her Ottos brev 1.1: 1/4-64. Kom i 1874 fra Førslevgård (“hos den vanvittige Neergård”^[8]) til Vedbygård (2: 30/10-74). I 1878 tænkte hun på at “tage ud”, iflg. 1.1: 31/3-78, men jeg ved ikke hvorhen, for Ch.S. brev herom er ikke bevaret, måske til Jægerspris Stiftelse, hvor hendes tante (dvs hendes fars kusine) Laurette var. Her var hun i hvert fald ansat senere. Her læste hun Ottos dagbog fra rejsen til Grønland (2: 23/1-80). Hun ville sikkert blive glad for at broderen Henrik flyttede til Frederikssund (2: 7/3-80). Led under Laurette; håbede at blive plejemor (2: 7/3-80). Det blev hun, for 15 små, dejlige piger, og befandt sig vel derved (2: 7/7-82, jf. Ch.S.s slægtstavle).

3. Søn, født 12/9 1846, død udøbt samme dag.

4. Anna Magdalene, kaldt Magdalene eller Magda, født 26/11 1847. Fra 1865 til tidligst 1867 var hun husjomfru i Førslev præstegård; dér var hun da også da hun i 1866 bar lillesøsteren Dorthea over dåben. Hun blev gift 27/10 1869 med C. A. Teilmann, købmand i Haldagerlille; denne var født 1835/36 i Krummerup sogn og havde været soldat i 1864 (1.1: 1/4-64). Hun havde været syg, og hendes mor havde været hos hende i påsken 1879 (2: 16/4-79). De lånte Ottos dagbog fra rejsen til Grønland hele tre gange, sidste gang heldigvis en afskrift som Andrea tog med til Langeland (2: 23/1-80; Andrea ikke identificeret). Børn iflg. Ch.S.s slægtstavle (alle kaldt Skaarup Teilmann):

1. Ellen Johanne, kaldt Ellen, født 14/10 1871. Ved folketællingen i 1880 var hun i Fuglebjerg hos sine mostre Marie og Dorthea. Hun omtales 2: 29/6-83 og 1.3: 18/2-86.

2. Jacob Christian, kaldt Jacob, født 11/1 1873. Omtales 2: jan.-marts 80 og 1.3: 21/7-82 og 22/9-84, da han var kommet i Roskilde skole. Pylle skal hilse ham og tante Jette (1.3: 14/3-86).

3. Hanne, født 27/10 1874. Omtales 1.1: 6/11-74, 2: 30/10-74; hun må være regnet med blandt Ch.S.s 15 børnebørn 2: 29/6-83. O.S. i 1.3: 18/2-86 kalder hende Karen. Moderen, Magda, var meget syg i flere måneder efter fødselen (breve fra Ch.S. i 2).

4. Inger, født 24/4 1876, død 11/5 1876. Omtales af L.S. 1.1: 26/5-76. Omtales ikke særskilt af Ch.S. i 2, men må være regnet med blandt hans 15 børnebørn 2: 29/6-83.

5. Peter Oluf, født 23/6 1877. Omtales ikke særskilt af Ch.S., men må være regnet med blandt hans 15 børnebørn 2: 29/6-83.

6. Louise Cornelia, født 14/2 1879, døbt påskedag 13/4 1879 (O.S.s første dåb). Hun omtales 1.1: 27/2-79 og Ch.S. 2: januar-marts 80. Og i indbydelse fra hendes far, 1.1: 7/4-79.

7. Svend Gunnar, kaldt Svend, født 17/7 1881. Omtales 1.3: 21/7-82 og 2: 29/6-83.

8. Christian/Christen Andreas, født 4/9 1884.

9. Otto Christoffer, født 22/9 1886. Opkaldt enten efter sin oldefar (Magdalenes morfar) eller efter sin morbror.

Iflg. 1.3: 18/2-86 havde Magdalene 6 børn “om sig”. Det fremgår af samme brev at Ellen var hjemme, skønt hun må være konfirmeret. Men Jacob regnes sikkert ikke med fordi han gik i skole i Roskilde. Inger var død. Otto Christoffer var endnu ikke født.

5. Anna Henriette Emilie, kaldt Emilie, født 14/6 1849. I 1866 stod hun hos ved søsteren Dortheas dåb. I 1867 skulle hun være husjomfru hos godsforvalter Gad på Gunderslevholm, der ligger lige ved Skelby, Præstø amt. Måske var det under sit ophold dér hun traf sin senere mand. I hvert fald blev hun gift 1875 med Wilken Rasmussen, urmager, spillemand og husmand i Skelby. Hun læste Ottos dagbog fra rejsen til Grønland (2: 23/1-80). Havde ikke foden under eget bord; ventede barn (2: 7/3-80). Manden kørte rundt og solgte øl (2: 7/7-82). Børn iflg. Ch.S.s slægtstavle (alle kaldt Rasmussen):

1. Karen Cornelia, kaldt Karen, født 16/10 1876. Omtales 2: 17/3-80, 12/6-80 og 29/6-83.

2. Søn, dødfødt 1879.

3. Inger Marie, født 1/6 1880. Omtales 2: 15/6-80 og 29/6-83.

4. Christiane Elisabeth, kaldt Christiane, født 24/2 1883. Omtales 2: 29/6-83.

5. Christian Vilken Rasmussen, født 22/10 1885.

6. Anna Margrethe, født 13/7 1888.

Iflg. 1.3: 18/2-86 havde Emilie 4 børn “om sig”. I samme brev omtaler O.S. tillige Emilies “lille november-dreng”; måske vidste han at Emilie havde ventet et barn i november 1885, men det kom allerede i oktober (og blev rigtignok en dreng).

6. Otto Christopher, kaldt Otto, født 18/3 1851, hjemmedøbt 23/3, i kirken 27/5, båren af jomfru Henriette Schousboe af Førslev præstegård (jf. 1.3: 14/3-86), stod hos: jomfru Frederikke Rønne af Høve præstegård, faddere: bager Knudsen af Tornemark, skolelærer Jacobsen af Hyllested og skolelærer Storck af Venslev.

7. Peder, kaldt Peer, født 24/5 1853. Elev på Hindholm Højskole 1867-68. I efteråret 1878 var han i Køge, hvor O.S. besøgte ham 23/11 1878, og i foråret 1879 skrev han til O.S. på brevpapir fra Friderichsen, Kjöge. Nedsatte sig i 1879 som købmand i Glumsø (2: 19/1-80). Han blev gift 12/11 1880 med Adolfine Sørensen, der var født 2/12 1854 som datter af skipper Ernst Adolph Sørensen og hustru i Karrebæk (2: 8/4-81). Hendes bror, politikeren Enevold Sørensen (født 21/9 1850, omtalt i Dansk biografisk leksikon), holdt en tale ved hendes og Peders bryllup (2: 8/4-81). Hun omtales af Ch.S. i 2: 7/3-80 og 7/7-82: “hun kan kun løfte Peder ved sin Sang og Musik, ikke en Gang ved Poesi, tror jeg, derfor er Peder kun Kjøbmand”. Børn iflg. slægtstavle:

1. Frede, født 11/10 1881. Omtales Ch.S. i 2: 7/7-82; “det er en dejlig Dreng, de have med dejlige Øjen, men noget for store Øren”. Han blev den kendte direktør for Scala-Teatret i København; døde 2.1.1942; se Dansk biografisk leksikon. Han havde måske købmandsskabet fra sin far, men sangen og musikken fra sin mor.

2. Astrid, født 8/5 1883. Omtales 2: 29/6-83.

Adolfine døde i slutningen af 1884, efter Ch.S.s slægtstavle og efter hans sidste bevarede brev og efter 1.3: 14/3-86. Peder giftede sig igen, med sin afdøde kones søster Anna Marie Sørensen (født 9/11 1852, død 1932). De fik tre børn. De flyttede til Slagelse. Peder døde 2/4 1896. Et af deres børn var Dolly, født 20/12 1889 i Slagelse; hun blev gift 7/7 1910 med Olaf E. Moe (født 1886 i Vordingborg), der havde boghandel Store Kongensgade 85 i København, iflg. A. Dolleris, Danske Boghandlere 1906-1918, Vejle 1919, s. 254.

8. Cornelius, tvilling, født 9/1 1855, død 20/1 1856.

9. Søn, tvilling, dødfødt 9/1 1855.

10. Christian, tvilling, født 20/10 1856, død 9/12 1856.

11. Cornelia, tvilling, født 20/10 1856, død 7/12 1856.

12. Cornelia, født 31/12 1857, kaldt Pylle i breve fra Louise og Otto, hjemmedøbt 10/1 1858, i kirke 24/5, storesøsteren Marie stod hos, blandt fadderne var hendes farbror skolelærer Peter Schaarup af Stillinge og skolelærer Christensen af Høve (der senere blev Ottos svigerfar). Hun kom i oktober 1874 hjem fra Herlufmagle og skulle 1. nov. flytte til præstegården, skriver hendes far (2: 30/10-74); i Herlufmagle havde hun formodentlig været på præstegården, for det var dér hun fik sin (kristelige) udvikling (2: 23/3-81); dér var Alfred Beyer (1807-81) sognepræst 1848-81. Den præstegård hun skulle flytte til præciseres ikke, man kan derfor gætte på at det var den i Fuglebjerg. Hun var hos broderen Peder i Glumsø, inden han blev gift (2: 7/3-80 og 17/3-80). Var i Roskilde nær tante Jette (3: 17/8-80; 2: 9/4-81 og 7/7-81, sml. dog Ottos brev til hende 1.2: 23/2-82). – Hun blev siden gift med J. T. Hartmann Petersen, præst på Anholt 1888-94, Linnerup-Hammer 1894-1907, Herlufmagle 1907-12; begge omtales 2: 6/4-91 og 1.3: 20/12-98. Hun døde 7/5 1937 i Valby.

13. Cornelius, tvilling, født 9/6 1859; ved dåben blev tvillingerne (begge?) båret af søsteren Johanne, blandt fadderne var hans farbror skolelærer Peter Skaarup af Keldstrup. Han var hos boghandler Fix i Næstved^[9], først som lærling 1873-77, så som medhjælper indtil 1883; der havde han det godt (2: 7/3-80). Læste Ottos dagbog fra rejsen til Grønland for “Tante i Næstved” (2: 23/1-80). Var lapset (2: 15/6-80, 7/7-82). Ansat i Alfred Mogensens boghandel i Svendborg som bestyrer 1883-1885; der havde han en trivelig kæreste (2: 23/9-84). Etableret som boghandler i Slagelse 26/3 1885; jf. at han fik foden under eget bord (1.3: 2/2-86). Han blev gift 11/11 1887 med Anna Cathrine Jacobsen, der var født 25/12 1867 i Svallerup ved Kalundborg, og de fik to børn. Han døde 18/2 1903 på Middelfart sindssygehospital. Enken fortsatte boghandelen med bestyrer, sidst deres søn, Einar Henry Skaarup, der var født 1/6 1891. Han fik sin egen boghandel på Østergade 37 i København fra 7/3 1917, og moderen opgav boghandelen i Slagelse. Se A. Dolleris: Danmarks Boghandlere, 2. Udg., Odense 1906, s. 315, og samme, Danske Boghandlere 1906-1918, Vejle 1919, s. 343f.

14. Christian, tvilling, født 9/6 1859. Tømrer. I 1874 kom han hjem fra Tårnmark (Tornemark) og skulle gå på Holsteinsminde (2: 30/10-74). I sommeren 1879 havde han arbejde hos Gørtzen, men den følgende vinter var han arbejdsløs og elev på Hindholm (2: 7/3-80, jf. 2: 19/1-80). I foråret 1880 havde han igen arbejde hos Gørtzen ved Holbæk (2: 17/3-80). I foråret 1881 tænkte han på at tage til Amerika (2: 23/3-81, 1.2: 3/5-81). Og det gjorde han det år, sejlede med Thingvalla til New York, iflg. Udvandrerarkivet.

15. Niels Henrik Høst (opkaldt efter afdøde bispinde Brammer, som hed Nielsine Henrikke Høst), kaldt Henrik eller Henner, født 11/8 1860, døbt 12/8, storesøsteren Johanne stod hos, blandt fadderne var Jens Christensen (der senere blev Ottos svigerfar). Ved folketællingen i 1880 var han handelsbetjent hos købmand Poulsen i Fuglebjerg^[10]; uheldigvis havde han forelsket sig i Poulsens ældste ukonfirmerede datter, Christine, og ville studere (2: 19/1-80). Opgav begge dele og flyttede 1/3 1880 til brødrene Knudsen i Frederikssund, den ene slagter, den anden købmand; fik en hjertelig afsked fra Poulsens (2: 7/3-80). Henrik havde det ikke godt i Frederikssund, kom i efteråret 1880 til købmand Knud Lindhardt i Sønder Dalby, øst for Haslev (2: 15/6-80, 23/3-81; det var hans morfars fødeby). Hos broderen Peder i Glumsø, inden han blev soldat (2: 7/7-82). Henrik og Kristine nævnes 1.3: 23/9-84 og 2/2-86: var hun identisk med barnekæresten Christine Poulsen? herpå tyder O.S.s hilsen i 1.3: 2/2-86 til hende “og hendes kære familie”. Nedsatte sig på Vesterbro (1.3: 2/2-86). Ville rejse til Amerika med (sikkert fejl for: til) Christian (2: 15/2-90), men haves ikke på Udvandrerarkivet.

16. Dorthea Stefanie, kaldt Dorthea, Dorthe eller Dotte, født 31/8 1866, døbt 7/10, båren af søsteren Magdalene i Førslev, søsteren Anna Emilie stod hos, blandt fadderne var hendes farbror Peter Skaarup af Keldstrup. Hun var, foruden storesøsteren Marie, det eneste barn hjemme hos moderen, var “dog en sød, from Pige” (Ch.S. i 2: 7/3-80). Skulle gå til præst i sommeren 1881 (2: 23/3-81). Om hende og hendes fremtid (2: 6/7-81). Formodentlig endnu hjemme hos sin mor sammen med søsteren Marie i 1882 (2: 7/7-82). Hun skulle besøge søsteren Pylle i julen 1898 (1.3: 20/12-98).