Dagbog fra Julianehåbs missionariat i tiden fra 1ste juli 1884 til 30 juni 1885.
Otto Skårup.
1884.
Juli.
6. Söndag. Den grönlandske gudstjeneste om formiddagen afholdt jeg, Chemnitz den om eftermiddagen. – Jeg har bestemt at begynde min nordrejse på tirsdag.
8. Tirsdag. Rejse til ĸagssimiut, hvortil Chemnitz fulgte med mig; han bliver nu her og forretter præstegærningen på dette sted, medens båden bringer mig til Ivigtût; på dens tilbagevej går han med den til colonien, hvor han under min fraværelse varetager gærningen.
10. Torsdag. Ankom i det heldigste vejr til Ivigtût; konebåden går straks imorgen tidligt tilbage.
11. Fredag. Jeg sendte iaftes post til Josva Petersen i Arsuk, men posten forfejlede ham, så han først kom til mig i aften, hvorfor jeg idag intet arbejde har udført.
12. Lördag. Imorges tidligt tog jeg til Ikerasarssuk[1], hvor alle beboerne fra Arssuk nu ere samlede. Først holdt jeg examen over Josva Petersens skolebörn, tilsammen 25. Det var nu fjerde gang, jeg prøvede disse börn, og de vare flinkere end noget foregående år. Læreren har kendeligt anvendt flid på dem iår: indenadslæsningen, som ifjor var så ringe, var nu ganske god, for drengenes vedkommende endog meget god; jeg erholdt bedre svar i lærebogen, og også lidt bibelhistorie kunde börnene. I det hele var det en glæde at lægge mærke til, hvad en eneste vinters flid fra lærerens side kan göre; vil Josva Petersen fremdeles holde sig sådan, da vil om ganske få år hans skole komme til at indtage den plads, som den bör, næmlig blandt de bedre. Hans besøg i Ivigtût have også, efter hvad der siges, været langt sjældnere i denne end i foregående vintre.
Senere dåbsbekræftede jeg 7 börn, hvoraf èt var udenfor ægteskab med en Ivigtût-arbejder til fader. Om aftenen aflagde jeg besøg hos en syg mand.
13. Söndag. Formiddag gudstjeneste med altergang, 29 communicanter. Efter befolkningens tal måtte man vente flere altergæster – hvad der også har været de foregående år –; alle grunde til adskilliges udeblivelse kan jeg ikke kende, men for fleres vedkommende var det her som ved Nanortalik i foråret mangel på passende klæder, der holdt dem tilbage; dette vèd jeg dels fra disse selv dels fra kateketen. – Kl. 2 ægteviede jeg et par.
Ved en samtale jeg havde med Josva Petersen, erkendte han fuldt ud, at han de foregående år har forsömt sine skolebörn; han føler sig selv glad ved denne sidste vinter at have været flittig og siger, at han vil blive ved at berede sig selv denne glæde. – Udliggeren i Arssuk er ikke rigtig imødekommende mod kateketen, åbenbart af de ringeste og latterligste grunde; jeg skal gennem colonibestyreren i Frederikshåb søge udvirket, at det ikke bliver forment kateketen at få tilkøbs nogle få pund spæk ugentligt til brug ved gudstjenesterne m.m. i vintertiden. – Josva skulde efter min bestemmelse denne aften havde holdt gudstjeneste, men just som han skulde det, kom der bud fra den för omtalte syge mands slægtninge, at han var blevet ringere, om ej Josva og jeg kom over til ham. Vi toge da straks til ham – han boede ¼ times roning borte – men skönt han kendte os straks vi kom ind, forlod bevidstheden ham umiddelbart derefter, og vi kunde ikke være ham til nogen glæde.
14. Mandag. Afrejse til Tigssaluk, hvortil jeg dog, idet jeg blev hindret af stærk nordenvind, først ankom
16. Onsdag. morgen kl. 6½. Senere på formiddagen ankom beboerne fra Kangârssuk, hvilke jeg ved en postmand dagen forud havde ladet kalde. Min første gærning var at prøve Aron Lynges skolebörn. Disse vare ifjor meget uvidende og bekymrede mig, og om der end var en liden fremgang til det bedre at spore iår, var det dog endnu langtfra tilfredsstillende: indenadslæsningen havde bedret sig lidt i det hele og ser ud til for de yngstes vedkommende at kunne blive ganske god; de ældste börn vare de ringeste, og en pige over 14 år kunde aldeles ikke læse. Måske var der også en liden fremgang i lærebogskundskab, men i bibelhistorie vare samtlige börn så godt som uvidende. Der er 4 börn over 14 år, som altså have confirmationsalderen; af disse er den flinkeste en dreng på henved 16 år, men han har i vinter begået gentagne indbrudstyverier fra handelslocalerne og er blevet anklaget for og idömt en straf af Frederikshåbs forstanderskab, som endnu ej er exeqveret, hvorfor jeg ikke anser det for ret at lade ham komme frem til confirmation nu, skönt han er så gammel. En pige på 15 år er så uvidende, at hun umuligt kan stedes til confirmation. De to andre börn følge med mig til Frederikshåb for der at forberedes og confirmeres. – Trods dette så ringe resultat af skoleexamen, tør jeg dog endnu ikke sige, at Aron Lynge forsömmer sin gærning; han bringer intet eller dog så godt som intet ud af den i skolen, og dog kan jeg ikke andet end tro, at han passer sine timer i den, men han er så kejtet, tager så forunderligt kejtet og ubehjælpsomt på alle ting både åndelige og legemlige, med andre ord, han mangler i höj grad læregaver, hvoraf det kommer, at han intet når ved sine bestræbelser. Anderledes kan jeg ialfald endnu ikke opfatte ham, skönt jeg må indrömme, at jeg nu og da er tvivlrådig om ham.
Börnene fra Kangârssuk prøvede jeg også; de ere kun få og endnu temmeligt små og må kaldes flinke. – Eftermiddag kl. 5 holdt Aron Lynge aftenbön; han talte om dette livs forgængelighed og det tilkommendes herlighed, på en rigtig tiltalende og god måde. Derefter dåbsbekræftede jeg 5 börn fra Tigssaluk og 3 fra Kangârssuk.
17. Torsdag. Formiddag kl. 10 holdt jeg altergang for 35 communicanter, og om eftermiddagen kl. 5 en almindelig gudstjeneste, hvormed jeg måtte anse mit arbejde ved dette sted for endt.
18. Fredag. Rejse i særdeles gunstigt vejr til Narssalik, hvor jeg ankom allerede kl. 2½. Dog var jeg for træt til at arbejde denne dag, jeg beså kun capellet o. l.; nu er dettes mure omsider færdige, og der ventes kun på en tömmermand fra colonien til at opføre taget, men dèr siges at være så meget arbejde, at han ikke kan ventes for det første. Dog håbes det, at bygningen kommer under tag inden vinteren.
19. Lördag. Examen over skolebörnene ved Narssalik og Neria. De ældste og dygtigste börn fra begge steder vare afrejste til colonien for at være samlede til confirmationsforberedelse ved min ankomst, derfor kunde måske resultatet af prøverne synes lidt ringere end ifjor, hvad det dog næppe var; både Christian Chemnitz og Nikodemus have arbejdet flinkt efter evne i vinter. – Om eftermiddagen dåbsbekræftede jeg 4 börn.
20. Söndag. Om formiddagen holdt jeg gudstjeneste over dagens evangelium samt altergang; 27 communicanter; disse vare færre end ifjor, fordi så mange familier, der have slægtninge, der skulle confirmeres, ville gå til alters sammen med disse ved Fredrikshåb. – Da her ved stedet intet mere arbejde var, og vejret var så særdeles gunstigt, tog jeg denne eftermiddag til Frederikshåb, hvor jeg ankom om aftenen.
21. Mandag. I morges og i formiddags ankom hertil skibene „Lucinde” og „Nordlyset”; på grund af uroen herover samt også på grund af træthed fra min rejse dagen iforvejen foretog jeg intet arbejde idag.
22. Tirsdag. Begyndte confirmationsforberedelsen; der er iår her samlet 23 börn, som have den lovbefalede alder, men jeg bliver dog vist nødsaget til at afvise et par af de yngste.
23. Onsdag. Idag og fremdeles hver dag læser jeg med confirmanterne i tiden fra kl. 8 til 10½ formiddag.
Om eftermiddagen dåbsbekræftede jeg 12 börn; dette er efter min mening flere end ønskeligt på èn gang, men jeg vilde ikke modsætte mig forældrenes ønske at gå sammen alle. – Idag kom til min overraskelse pastor Lytsen hertil og vil, idet han tager bo her, overtage præstegærningen for dette missionariat. Dette kom mig aldeles uventet, men da jeg endnu ikke har talt ret med Lützen, kender jeg ikke de forudsætninger, under hvilke han er blevet anmodet om at varetage missionariatet her, som ministeriet i skrivelse af 15 april d. å. har givet mig ordre til på sædvanlig måde at betjene i indeværende år.
24. Torsdag. Altergang, væsentligt for beboerne af Storøen; der var 27 communicanter.
26. Lördag. I morgen er det min bestemmelse at holde dansk gudstjeneste, også af hensyn til den danske skibsbesætning, og senere grönlandsk altergang.
27. Söndag. Dansk gudstjeneste formiddag kl. 9. Det var mig påfaldende, at der til denne ikke indfandt sig en eneste af „Lucinde”s mandskab, da dog både capitainen og styrmændene vare i kirke, og jeg lod efter kirketiden et ord falde herom til en af disse. Jeg fik da at vide, at mandskabet aftenen forud var blevet fornærmet på mig og derfor ej vilde gå i kirke. Der var næmlig lördag aften kommet et par af dem og havde bedet colonibestyreren om at måtte holde dans sammen med Grönlænderne i handelens localer; da jeg tilfældigt netop var tilstede, bad jeg, om dette måtte blive nægtet denne aften af hensyn til den kommende dags altergang, hvad der også skete. Det stod for mig som min pligt at göre dette, da jeg af erfaring vèd, at en danseaften i skibstiden som oftest fører sværm og vildskab med sig en stor del af natten. Dette var det, som af de danske matroser var blevet taget mig ilde op. Jeg har i denne anledning tænkt på i en skrivelse til inspectoratet at foreslå, at det èn gang for alle göres til regel, at der ikke holdes offentlig dans i handelens localer aftenen forud for en gudstjenestedag.
Formiddag kl. 11 grönlandsk altergang, 29 comm. Eftermiddag kl. 5 Adolf Lund aftenbön over dagens epistel.
28. Mandag. Examen over börnene fra Storøen. Disse vare lidt bedre end ifjor – det erindres, at deres nuværende lærer, Adolf Lund, først blev ansat hos dem ifjor sommer –; især vare de mindre börn nu langt flinkere f. ex. i læsning end tidligere, og af disse vil der kunne ventes noget. De ældre börn, der tidligere stode temmelig langt tilbage, vare endnu kun simple, og på dem kunde ikke megen fremgang spores. Dog har jeg ikke ringeste tvivl om, at læreren, Adolf Lund, har arbejdet med alvor i det hele taget.
30. Onsdag. Jeg har idag afleveret alle mine Julianehåbs-papirer til hjemgang herfra med „Lucinde”.
31. Torsdag. Det var i de første dage af confirmationsforberedelsen min tanke at opsætte et par af de yngste börns confirmation til næste år, men jeg lader dog nu alle komme frem; som sædvanligt ere de ældste börn de ringeste, de fra Tigssaluk ubetinget de dårligste.
August 1884.
1. Fredag. I de forløbne dage har jeg, som rimeligt, talt mange gange med pastor Lützen. Han har set sig i den nødvendighed at flytte hertil uden ministeriets vidende. Da han nu altså under alle omstændigheder bliver her denne første vinter, indtil der kan høres fra ministeriet, anser jeg det for rettest i alle måder, trods det at jeg har ministeriets ordre til på sædvanlig måde i indeværende år at være præst for Frederikshåbs missionariat, når jeg nu, som i de foregående år, får berejst hele districtet og udført alle foreliggende præstelige handlinger, at jeg da underretter kateketerne om, at de efter min afrejse have at henholde sig til Lützen som deres præst, ligesom jeg til denne afgiver missionens ejendele, kirkebøger o. l. og i det hele overdrager til ham omsorgen for dette missionariat. Vel har jeg hverken ministeriets bud eller tilladelse til dette, men formentlig vil det erkendes, at jeg under de foreliggende omstændigheder må handle således. Med hensyn til det kateketerne i præstevacancen tilståede lönningstillæg af 400 kroner, som endnu ej er udbetalt, har jeg bestemt at uddele så stor en part af disse, som svarer til den forløbne del af året, næmlig månederne april-juli. Om alt dette har jeg talt og rådført mig med Lützen, der er enig med mig i de trufne bestemmelser, ligesom jeg håber, ministeriet vil godkende min handlemåde i hele denne sag. –
Jeg kan til ovenstående ikke lade være at føje følgende: hvor vilde det ikke i dette spørgsmål som i så mange andre (f. ex. i det om ritualsagen ved Julianehåb) have været af stor betydning for sagens gode ordning og til stor lettelse og beroligelse for alle implicerede parter, om vi her i landet årligt havde lejlighed til personlig forhandling med en af ministeriet udsendt og bemyndiget mand, der med hensyntagen til samtlige vedkommende forhold på ministeriets vegne kunde have truffet afgörelser her, hvor vi nu have måttet handle på egen hånd, kun kunnende se og bedömme sagerne fra vort eget synspunkt ɔ: med hensyntagen kun til vor egen forholdsvis snævre virkekreds. Stadigt kommer jeg mere og mere til erkendelse af, at det i lige grad vilde være til lettelse og støtte for os missionærer her i landet, om vi fik et sådant levende forbindelsesled dels mellem os selv indbyrdes dels med vor fælles overordnede myndighed.
3. Söndag. Jeg holdt gudstjeneste om formiddagen kl. 10, hvorefter jeg døbte et barn samt senere kastede jord på en i kajak omkommen mand. Eftermiddag kl. 6 Anders Petersen aftenbön.
4. Mandag. Afrejse til missionariatets nordligste plads, Avigait. Samme eftermiddag prøvede jeg skolebörnene; de vare meget små alle iår og kunde derfor ikke videre, hvormed dog ikke skal være sagt, at de efter deres alder vare dygtige, tværtimod måtte de siges at stå tilbage; kateketen Matthias Berthelsen giver den strænge vinter skylden herfor.
5. Tirsdag. Formiddag altergang for 29 communicanter, samt senere dåbsbekræftelse af 1 barn. – Denne plads, Avigait, hører, så vidt jeg kan skönne, i åndelig henseende til de tarveligste i Frederikshåb missionariat og har sikkert gjort dette i en længere årrække. – Eftermiddag tilbagerejse til colonien.
6. Onsdag. Dagligt når jeg læser med confirmanterne er det med stor bekymring jeg tænker på at stede de ældste af börnene til deres dåbspagts bekræftelse, ti de ere i grunden altfor ringe, men hvad skal der göres ved börn i 16-17 års alder? – I eftermiddag holdt jeg examen over börnene fra Kvanøen, kateket Magnus Berthelsen. Jeg havde håbet, de skulde være bedre iår, men der var ingen fremgang at spore: kun 1 af over tyve börn kunde læse nogenlunde, og flere over og i 14 års alder kunde ikke læse. Noget af lærebogen kunde enkelte af börnene ramse op men næsten uden al forståelse, og i bibelhistorie vare de helt uvidende. Atter her lægges skylden over på vinterens strænghed, og sikkerligt er det langt fra helt uden grund at det siges, at den hårde og vedholdende kulde har virket hæmmende på undervisningen alle vegne.
8. Fredag. Igår og idag examen over skolebörnene i Frederikshåb. Det er en stor skole med mange börn, som gennemgående vare fortrinligt underviste. Religionskundskaben var meget god, såvel lærebog som bibelhistorie, og det var en virkelig glæde at høre börnene læse og se deres smukke skrift, ligesom også nogle af dem regnede ret godt ɔ: her i landet: udmærket godt. – Læreren, overkateket Anders Petersen, fortjener fremdeles efter min mening al påskönnelse for sin virksomhed. For ministeriets gave til ham af den i missionens tjeneste ikke længere brugelige slup „Emma” har han bedet mig bringe hans bedste tak. – I det forløbne år har også Andreas Hansen fra Godthåb opholdt sig her som Anders Petersens medhjælper; hvorledes han i det hele har varetaget denne gærning, tør jeg ingen afgörende dom udtale om, men jeg betragter det afgjort som det i alle måder heldigste, at han nu, efter ministeriets bestemmelse med første lejlighed vender tilbage til Godthåb.
9. Lördag. En særdeles stærk forkølelsesepidemi hersker her i disse dage, især börnene ere angrebne, og flere ganske små börn ere døde. Læsningen med confirmanterne har på grund af denne sygdom været meget besværlig: de sidde alle i en uafbrudt hosten, og selve forkølelsestilstanden gör dem tunge og sløve til lidt åndeligt arbejde. I morgen skal confirmationen være; jeg har ansat den til kl. 9.
10. Söndag. I formiddags bekræftede da 23 börn deres dåbspagt. Måtte de dog alle ret have vidst, hvad de gjorde, og med det rette sind have aflagt deres løfter! – Det var idag en meget anstrængende handling for mig: kirken var aldeles fuld af mennesker, som ved deres hosten m. m. gjorde det næsten umuligt såvel for mig som for börnene at tale, så det kunde høres. Jeg søgte at göre tjenesten kort, men dog varede den fra kl. 9 til 12. En anden gang under lignende omstændigheder har jeg tænkt ganske at udelade den egentlige prædiken en sådan dag: der vil i talerne til börnene og under examinationen falde Guds ord nok for den kirkegænger, som vil høre. – Eftermiddag kl. 5 holdt Anders Petersen en varm og tiltalende aftenbön.
Jeg havde bestemt altergang til tirsdag, men fik anmodning fra de tilrejsende talrige Grönlændere om, om muligt at afholde den imorgen allerede, da de længtes efter at komme tilbage til deres hjem, tilskyndede åbenbart meget af den her ved stedet stadigt tiltagende forkølelsessyge, der nu har bortrevet 5 små börn. På grund af denne anmodning holdt jeg
11. Mandag altergang om formiddagen kl. 10 for 99 communicanter. – Med denne kirketjeneste er jeg færdig her i missionariatet, som jeg nu – se fredag d. 1ste avgust – ialtfald foreløbigt overlader til pastor Lützen, hvorom jeg nu underretter kateketerne. Lützen har af mig modtaget bogregnskabet for 1883/84 med samt de indkomne penge c. 17 kroner. – Det har været mig en kær og glædebringende om end stundom lidt anstrængende gærning at være præst for Frederikshåbs missionariat, og de flinke kateketer: Anders Petersen, Christian Chemnitz og Adolf Lund vil jeg ikke glemme.
12. Tirsdag. Afrejse til Arssuk-Ivigtût, hvorhen jeg, da jeg en dag blev hindret af modvind, først ankom fredag d. 15de eftermiddag.
16. Lördag. Dansk gudstjeneste ved Ivigtût, til hvilken der var mange tilhørere; jeg har lagt mærke til, at en sögnedag bringer flere til at deltage i Gudstjenesten her end en söndag, da på en sådan mange af arbejderne benytte deres fritid til små udflugter i omegnen. Atter iår var der ikke en eneste, som efterkom indbydelsen til altergang.
Ved Arssuk er næsten den hele befolkning voldsomt angreben af forkølelse.
17. Söndag. Afrejse til Julianehåb, hvortil jeg, opholdt af uheldigt vejr ankom
21. Torsdag sent om aftenen. „Nordlyset” var kommet ind på havnen et par dage för. – Chemnitz havde efter bestemmelsen (se tirsdag d. 8 juli) opholdt sig et par dage ved ĸagssimiut og udført al præstegærning der. Ved examen i Christen Salomons skole fik han intet gunstigt indtryk af denne: börnene stode i flere henseender tilbage, og navnligt var indenadslæsningen ringe – hvilket også stemmer med, at jeg i foråret her ved colonien måtte afvise fra confirmationen blandt andre nævnte katekets egen sön. Det vilde være beklageligt, om Salomon skulde begynde at gå tilbage nu; hans skole har aldrig i min tid været af de bedste, ligesom han ikke selv hører til de dygtigste kateketer, men jeg har haft den mening om ham, at han var temmelig flittig i sin skole, og da han er en god mand, som har et godt lov på sig af alle, har jeg altid været glad ved mine besøg i ĸagssimiut. Da jeg ikke selv har talt med ham om hans skoles tilstand iår, skriver jeg nu lidt til ham om det indtryk, som Chemnitz har fået af den. – Glædeligere er, hvad Chemnitz fortæller om sit besøg ved den lille boplads ĸarmat, som han aflagde på hjemrejsen fra ĸagssimiut hertil. De börn, som kateket Markus præsenterede ham, roser han meget for deres forstandighed og livlighed; den ældste af dem, en dreng, skal have helt gode kundskaber. Det er Chemnitzs som min mening, at Markus bør indstilles til lönningsforhöjelse; det er da også en særlig glæde at se en ikke uddannet mand således med interesse og held at røgte sin gærning som kateket.
22. Fredag. Da jeg både åndeligt og legemligt er en hel del optaget fra rejsen, har jeg bestemt ingen gudstjeneste at afholde på söndag.
24. Söndag. Chemnitz grönlandsk gudstjeneste om formiddagen. Da der om eftermiddagen blev holdt auction og der i den anledning var temmelig meget røre på pladsen, lod jeg ikke Johan Dahl afholde den gudstjeneste, som ellers var bestemt.
31. Söndag. Jeg dansk gudstjeneste formiddag kl. 10, Chemnitz grönlandsk kl. 5, hvorefter jeg havde barnedåb.
Af de steder, som endnu ere tilbage at berejse her i districtet: Narssaĸ, Igaliko og Kangermiutsiait, have vi bestemt, at Chemnitz besøger det første og jeg de to sidste. Måske tager Chemnitz også senere en tour til udstederne syd på, som jeg berejste i foråret, dog overlader jeg det til ham selv at tage bestemmelse herom, men da han nu synes at have lyst dertil, kan det jo kun være mig kært.
September 1884.
5. Fredag. Idag afleverede jeg alle Frederikshåbs 1883/84 papirer til hjemgang med „Nordlyset”.
7. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag kl. 10, Chemnitz eftermiddag kl. 5.
8. Mandag. En midaldrende kone, som i længere tid har lidt af brystsyge, er i de sidste uger blevet ringere, og jeg har ofte besøgt hende. I morges sendte hun bud til mig, om hun ikke måtte få nadverens sakramente idag, hvilket ønske jeg efterkom i eftermiddag. Der var adskilligt i hendes tidligere liv, som jeg ikke mente at burde lade helt uberørt i min tiltale til hende, og det var mig en stor glæde at se, hvorledes hun optog mine ord; det var umiskendeligt, at hun forstod alt, og det er også min tro, at hun lod det gå sig til hjærte. Jeg gik hjem fra hende med den overbevisning, at hun på ret måde og til velsignelse for sig havde søgt det bedste sted, hvorhen stakkels syndere kunne komme. Hvor letter det dog hjærtet og gör frimodig til gærningen nu og da at træffe et menneske, om hvem det helt tør troes, at den gode sæd har fundet en god jordbund!
12. Fredag. Fra i tirsdags morges til i aftes har Chemnitz besøgt Narssaĸ district. Han finder forholdene ved Narssaĸ ganske gode, Tobias Berthelsens börn vare upåklagelige, og der var særdeles mange altergæster. Men kateket Andreas fra Sigssardlugtoĸ volder fremdeles bekymring: han valgte denne gang som èn gang tidligere at være fraværende ved præstens besøg for at undgå at få sine börn prøvede.
13. Lördag. Jeg aftejste til Igaliko, hvortil jeg vilde have ankommet samme dag for den følgende, söndag, at holde gudstjeneste, men det blev sydost-vind, og jeg ankom först
14. Söndag ved middagstid, just som beboerne kom fra gudstjeneste. Om eftermiddagen holdt jeg examen over de 13 börn, som gå i skole her, og til Elias Enoksens ros må det siges, at de have gjort god fremgang i det år, han har været hos dem; det var en hel tilfredsstillelse at se den forskel, der var på börnene nu og tidligere. Måtte kun Elias, også nu efterat hans prøvetid på mindre lönning er omme, blive ved som han har begyndt! – Senere holdt Elias aftenbön; han talte over epistelen, frit, uden papir, og viste gode evner til at forkynde ordet. Derefter dåbsbekræftede jeg 2 börn.
15. Mandag. Formiddag kl. 9 altergang, 13 communicanter. Der er næppe nogen anden boplads i missionariatet, hvor mangelen på interesse for Herrens bord – og dermed for den hele gudstjeneste – er så stor som i Igaliko. Ved andre steder kunne vel også adskillige overhøre kaldet til altergang, men dog sjældent uden en mer eller mindre antagelig grund; her derimod er der forholdsvis ikke få, som blive borte af ren og bar ligegyldighed. Der er i det hele noget særegent ved denne pladses beboere: de stamme alle, ikke fjærnt, fra en dansk mand[2]; deres levevis med kvægavl o. a. m. er lige så meget dansk som grönlandsk, og handel med hø, brænde, smör o.l. bringer dem i et nærmere og fra de andre Grönlænderes forskelligt forhold til Europæerne, hvilket alt ikke virker til deres åndelige bedste. Som det nærmeste udslag af det mindre gode hos dem ere hyppige indbyrdes uenigheder og stridigheder og en gennemgående misundelig tankegang – egenskaber, der ellers ere så glædeligt sjældne heroppe blandt Grönlænderne, og som træde så meget grellere frem, som der på hele pladsen kun er 5 husstande.
16. Tirsdag. Hjemkom fra Igaliko. Med tilfredsstillelse må jeg tænke på denne rejse: forholdet mellem beboerne og den nye kateket er ialfald foreløbigt meget bedre, end det var mellem dem og Tobias Berthelsen. – „Nordlyset” er afgået herfra den 13de ds.
17. Onsdag. Forstanderskabets ordinaire efterårsmøde afholdtes idag. Der forefaldt intet særligt på det, dog må nogle nye modtagne bestemmelser fra handels-directoratet sigtende til at indskrænke brændevinsudskænkningen m. m. til de indfødte i höj grad påskönnes.
21. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Chemnitz eftermiddag.
22. Mandag. Jeg jordfæstede et lille barn; adskillige småbörn ere i denne og foregående måned døde af forkølelse.
27. Lördag. Idag afrejste Chemnitz til udstederne syd på. Det er, som allerede anført, efter hans egen lyst han gör denne rejse: så sent på året vilde jeg ikke pålægge ham dette, men jeg er glad over, at han selv gærne vilde rejse, så disse steder få to gange præstebesøg i sommer.
28. Söndag. Jeg dansk gudstjeneste formiddag, Joh. Dahl grönlandsk eftermiddag.
30. Tirsdag. Afleveret posten til Danmark.
Oktober 1884.
4. Lördag. Afrejse til Kangermiutsiait, hvortil jeg dog, da vejret var uheldigt, først ankom om aftenen.
5. Söndag. Om formiddagen holdt jeg i kateketens hus altergang, hvor 18 mennesker communicerede. Eftermiddag kl. 4 afholdt jeg en almindelig gudstjeneste over dagens evangelium samt bekræftede dåben for 3 börn. Prøven over Vittus Nielsens skolebörn måtte siges at have et ganske godt udfald, om det end syntes lidt mindre heldigt end ifjor, hvad der naturligt hidrørte fra, at de tre ældste og bedste af börnene vare blevne confirmerede i sommer. Også bør det tages i betragtning ved bedömmelsen af en examen på denne årstid, at börnene i næsten fulde fem måneder have været helt uden undervisning. Det er en fornöjelse nu i sammenligning med tidligere at komme til Vittus Nielsen; han synes nu at have lyst til sin gærning og øver den med alvor.
6. Mandag. Hjemrejse i fortrinligt vejr.
7. Tirsdag. Idag kom Chemnitz hjem fra sin sydrejse, som han er glad for, og på hvilken han har udført alle præstelige handlinger ved Sârdloĸ, Sydprøven og Nanortalik. Samtidigt med Chemnitz kom cand. Eberlin, et af medlemmerne af østkyst-expeditionen; han var netop nu vendt tilbage fra østkysten og bragte mig hilsen og brev fra kateket Johannes Hansen, hvem han roser i alle måder både som en særlig støtte for expeditionen og for hans gode og sunde optræden blandt hedningene. Johannes Hansens brev til mig var frejdigt og godt, om end længselen og savnet af familien sporedes stærkt deri. Expeditionen er kommet godt frem, og den rejste, da brevet blev afsendt, sammen med ikke færre end 105 hedninge (kvinder og börn selvfølgeligt medregnede).
12. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Chemnitz eftermiddag.
17. Fredag. Ankom post nord fra, med hvilken jeg fik breve fra kateketerne i Frederikshåb. Der arbejdes nu rask på capellet ved Narssalik.
19. Söndag. Da Chemnitzs kone de foregående dage har været syg, holdt denne ingen gudstjeneste idag; Johan Dahl forrettede formiddags- og jeg eftermiddags-tjenesten.
20. Mandag. Da Chemnitz og jeg i begyndelsen af denne måned havde endt vore rejser for i sommer, skulde der tages en bestemmelse om fordelingen af vinterarbejdet. Det vil mindes, at Chemnitz ifjor vinter underviste en time dagligt i skolen, lördag undtagen, i religion. Denne undervisning ønsker han selv at fortsætte i den nu kommende vinter, og beholder da som ifjor hver dags første skoletime. Jeg har ikke tidligere ligefrem deltaget i den egentlige undervisning, men har bestemt at ville göre det i vinter: jeg underviser da en time dagligt i indenadslæsning. Ved denne lejlighed skal jeg udtale både kateketernes og min egen påskönnelse af de nye grönlandske læsebøger, som efter alles dom både lette og fremme undervisningen i læsning meget, ligesom det heller ikke er sjældent, at de købes og læses for fornöjelse i hjemmene. De øvrige skolefag beholde Johan Dahl. Med gudstjenesterne bliver det som sædvanligt: Chemnitz og jeg prædike begge hver söndag, skiftevis over evangelie og epistel; Johan Dahl holder aftenbönnen om onsdagen.
26. Söndag. Chemnitz grönlandsk gudstjeneste om formiddagen, ved hvilken jeg døbte et lille barn; senere, kl. 11, holdt jeg dansk gudstjeneste og endelig Johan Dahl grönlandsk eftermiddag kl. 5.
30. Torsdag. I hele oktober måned have vi haft stadigt smukt vejr: en let frost, indtil 10 gr. C., og ingen storme. Grönlændernes fangst har også hele tiden været jævnt god, så ingen har endnu nogen følelse af, at vinteren er begyndt. Måtte den kun i det hele blive noget mildere end de sidste par år!
November 1884.
2. Söndag. Alle Helgensdag. Jeg holdt grönlandsk gudstjeneste om formiddagen, Chemnitz om eftermiddagen.
9. Söndag. Ligesom foregående söndag havde jeg idag formiddagstjenesten og Chemnitz den om eftermiddagen; efter vor tour skulde det have været omvendt, idet vi skiftende prædike til den første og sidste tjeneste, men for at vi ikke begge skulde komme til at tale over de samme texter som ifjor, gjorde vi idag en forandring heri, såat Chemnitz nu idag og fremdeles kommer til at behandle de texter, som jeg havde ifjor, og jeg dem, han havde. Vi betragte det begge som en fordel af have eftermiddags-gudstjenesten, ved hvilken der altid – når de store kirkelige festdage undtages – er flere mennesker i kirke end om formiddagen. Ligesom tidligere er der her ved colonien kun grund til at være tilfreds med kirkebesøget; det er kun ganske enkelte mennesker, som næsten aldrig ses i kirken; de dårligste kirkegængere, og som gennemgående have mindst kirkelig interesse, hvad f. ex. er kendeligt ved benyttelsen af alterens sacramente, ere de såkaldte colonister, de i handelens tjeneste stående Grönlændere, og det vilde ikke være vanskeligt at anføre fyldestgörende forklaringsgrunde herfor.
16. Söndag. Chemnitz gudstjeneste om formiddagen, jeg om eftermiddagen. – Det er i disse dage dejligt mildt vejr, og der fanges jævnligt sælhunde.
23. Söndag. Idag formiddag holdt jeg dansk altergang, 8 communicanter. Chemnitz og Johan Dahl besørgede de grönlandske gudstjenester.
24. Mandag. Tobias Berthelsen ankom på besøg hertil fra Narssaĸ, hvor tilstanden efter hans fortælling er gennemgående god: ingen sygdom og jævnlig fangst. Det er mig altid en fornöjelse nu at tale med Tobias, fordi han synes mig helt igennem at oppe sig.
30. Söndag. 1ste söndag i advent. Som sædvanligt på denne dag i kirkeåret holdt jeg i formiddags grönlandsk altergang; 42 communicanter. Chemnitz holdt gudstjeneste om eftermiddagen.
December 1884.
2. Tirsdag. Idag afsendte colonibestyreren post syd på, med hvilken jeg tilskrev kateketerne og sendte opmuntringspenge til nogle af dem. Jeg påskönner særdeles meget den lille sum penge (kr. 37,50), som missionen årligt udgiver, og som tilligemed de fra dansk missionsselskab ligeledes årligt skænkede 50 kron. sætter mig istand til hvert år, efter at mine rejser ere endte, mere end med ord alene at anerkende og opmuntre de flinke og flittige af kateketerne; det er min tro, at disse penge forholdsvis forrente sig meget godt.
7. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Chemnitz eftermiddag.
9. Tirsdag. Elias Enoksen fra Igaliko ankom. Alt står i ydre henseende vel til ved hans boplads; vinteren har indtil nu været så mild, at køerne kun èn eneste dag have været fodrede på stald. Elias synes at være endnu dårligere økonom end sine landsmænd almindeligt.
14. Söndag. Chemnitz formiddags- jeg eftermiddags-tjenesten.
17. Onsdag. Idag døde temmelig pludseligt en af de bedste og mest afholdte fangere her ved stedet.
18. Torsdag. Ankom post fra Nanortalik og Sydprøven. Helbredstilstanden er god overalt, men der fanges ingen sælhunde, og da der heller ikke hjembringes så mange søfugle som almindeligt i vintertiden, går det raskere end ønskeligt ud over det indsamlede vinterforråd; dog klages der endnu intetsteds over nød. En lille pige ved Nanortalik er af uforsigtighed blevet skudt slemt i sit ben, så man frygter for hendes liv.[3]
20. Lördag. Fornævnte fanger, Enok, jordfæstedes af mig.
24. Onsdag. Juleaftens-dag. Alle skolebörnene samt den hele øvrige del af menigheden her på pladsen vare samlede i kirken i formiddags kl. 11, hvor börnene efter sædvane gjorde rede for jule-evangeliet. Derefter bleve samtlige skolebörn bespiste i skolen. Aften kl. 4 holdt Chemnitz gudstjeneste.
25. Torsdag. Förste juledag. Jeg holdt grönlandsk gudstjeneste morgen kl. 7 og dansk formiddag kl. 10, Chemnitz grönlandsk eftermiddag kl. 4.
26. Fredag. Anden juledag. Johan Dahl afholdt gudstjenesten i formiddags, ved hvilken jeg døbte to börn.
28. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag og Chemnitz eftermiddag.
30. Tirsdag. Chemnitz jordfæstede en gammel kone her fra stedet.
31. Onsdag. Aften kl. 4 holdt jeg den sidste gudstjeneste i det gamle år. – En særlig glæde har jeg i denne jul haft fremfor de foregående: drukkenskaben blandt de indfødte har været meget mindre. I alle andre år have særligt colonisterne, der til julen få øl at købe på handelen og desuden – hidtil – extrabrændevin, men også en forholdsmæssig stor del af fangerne været drukne på jule- og nytårsdagene, hvad der har formindsket præstens glæde over den fyldte kirke i så stor en grad. I år har dette været bedre: de under 17de september omtalte nye bestemmelser fra handelsdirectoratet ere blevne fulgte, og intet extrabrændevin er blevet udgivet til colonisterne; for dette er jeg den for tiden constituerede colonibestyrer[4] taknæmlig, idet jeg ikke tør vente, at hans eftermænd alle ville forstå og overholde bestemmelserne som han. Hermed er ikke sagt, at drukkenskab ikke har været set i denne jul, kun at den har været mindre end tidligere; colonisterne have næmlig som sædvanligt og vistnok som en ret, der ikke kan nægtes dem, erholdt øl, i hvilket de også kunne beruse sig.
1885.
Januar.
1. Torsdag. Nytårsdag. Chemnitz holdt grönlandsk gudstjeneste morgen kl. 7, jeg dansk kl. 10, og Johan Dahl atter grönlandsk eftermiddag kl. 4.
3. Lördag. Beboerne fra Kangermiutsiait have i flere dage været ventede hertil, især har jeg ventet kateketen, Vittus Nielsen, der skulde komme og hente sin lön. Måtte dog ingen af dem være gået ud og kommet til ulykke i det stormfulde vejr, vi i nogen tid har haft! I det hele er vinteren ret følelig nu, da også frosten er hård.
4. Söndag. Johan Dahl prædikede kl. 10 og jeg forrettede en brudevielse; Chemnitz eftermiddagsgudstjeneste.
10. Lördag. Idag først ankom Kangermiutsiaiterne, der vare hindrede af vejret i at komme tidligere. Alt står vel til hos dem, når undtages, at de i nogen tid intet have fanget på grund af den stærke søgang.
11. Söndag. Chemnitz gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag.
14. Onsdag. Til den aftenbön, som kateketen Johan Dahl holder om onsdagen, taler han over frit valgte texter. Fra idag har han, efter aftale med mig, begyndt på at give disse gudstjenester mere præget af bibellæsninger, idet han, begyndende med Pauli breve, hver gang vil oplæse og korteligt forklare et noget længere stykke af den hellige skrift. Som en indledning fortalte han i aften om Pauli levnet og virksomhed, hvilket jeg havde været ham behjælpelig med at samle. Jeg måtte ved denne som ved så mange lejligheder blive opmærksom på hans fortrinlige evner og særdeles gode kundskaber.
18. Söndag. Jeg holdt grönlandsk gudstjeneste om formiddagen, Chemnitz om eftermiddagen.
21. Onsdag. Idag ankom post fra Sârdloĸ. De klage derude som alle vegne i denne tid over den ringe fangst; dog er der ikke tale om nogen nød, da vinterforrådene endnu strække til.
23. Fredag. Den time dagligt, som jeg underviser i skolen, er mig til stadig fornöjelse. Den stadighed i skolegangen, som her er, vilde enhver landsbylærer i Danmark ønske sig i sin skole; det kan siges, at her om vinteren forsömmes aldrig uden i sygdomstilfælde; ved udstederne gives dog også i den aller koldeste tid en anden udeblivelsesgrund: mangel på klæder. Men alle steder, hvor der er en lærer, som virkeligt bryder sig om at få börnene i skolen, ere forsömmelserne glædeligt få.
25. Söndag. Om formiddagen holdt jeg dansk og Chemnitz grönlandsk gudstjeneste; Johan Dahl atter grönlandsk om eftermiddagen.
Februar 1885.
1. Söndag. Chemnitz grönlandsk gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag.
2. Mandag. Besøg af Tobias Berthelsen fra Narssaĸ; såvel ved selve dette sted som i dets omegn ere alle ydre forhold gode, usædvanligt gode også i forhold til årstiden. Tobias har på min opfordring for nylig været ved Sigssardlugtoĸ for at se lidt til, hvorledes den derværende kateket Andreas tager sig af sin gærning, denne har næmlig givet al grund til at tro, at han helt forsömmer börnenes undervisning; desværre stadfæstes dette af Tobiass mening: börnene gå tilbage i stedet for frem. Nævnte Andreas er afgjort den ringeste af alle missionariatets kateketer.
8. Söndag. Jeg skulde have prædiket formiddag kl. 10, men på grund af at min hustru lå i barselnød – barnet[5] fødtes kl. 11½ – overtog Chemnitz gærningen for mig.
14. Lördag. Vittus Nielsen fra Kangermiutsiait har været her idag. Helt gunstigt lyde beretningerne fra hans boplads: fangerne bringe dagligt sælhunde hjem. Vejret er og har siden midten af januar været udmærket behageligt: kun ringe frost, stille og solskin, aldeles som forår. Også her ved colonien fanges usædvanligt godt for denne måned, så der er aldeles ingen nød.
15. Söndag. Chemnitz gudstjeneste formiddag, jeg eftermiddag.
16. Mandag. Post fra Sârdloĸ, hvor man har det som her og i Kangermiutsiait. Vi længes nu efter at høre fra missionariatets yderpladser mod syd og nord, Nanortalik og ĸagssimiut, på hvilke begge steder forholdene ofte ere helt forskellige fra de øvrige bopladser.
22. Söndag. Johan Dahl grönlandsk gudstjeneste kl. 9, jeg dansk kl. 10, og Chemnitz grönlandsk kl. 4.
25. Onsdag. Idag begravede jeg en gammel enke her fra stedet. Om aftenen blev jeg kaldet til en syg, en pige som i længere tid har ligget af brystsyge, og som jeg i den tid stadigt havde aflagt besøg hos. Hun var nu i eftermiddag blevet ringere, mente sig døden nær og vilde sige farvel også til mig. Aldrig skal jeg glemme den time hos hende iaften: den tryghed, ja den jublende glæde, hvormed hun talte om og længtes efter at gå bort til sin frelser, gjorde et stærkt indtryk på os alle, og vil for mig være til stor støtte og opmuntring i min gærning blandt hendes landsmænd.
Marts 1885.
1. Söndag. Om formiddagen holdt Chemnitz grönlandsk gudstjeneste, jeg ligeledes om eftermiddagen samt dansk barnedåb.
2. Mandag. Beboere fra Igaliko ankom idag over land hertil; man må i sandhed undre sig over, at de kunne dette: 7-8 danske mil op og ned ad sne- og is-dækte fjælde! I mange år har det nævnte sted ikke haft så gunstig en vinter som denne; beboernes hovedbekymring er for tiden, at de ikke på grund af vinterisen kunne komme til colonien og få solgt deres spæk-oplag!
4. Onsdag. Idag begravedes den för omtalte unge pige; Chemnitz talte i kirken, jeg ved graven; det er en dejlig gærning at tale ved en sådan afdøds grav.
7. Lördag. Atter efterretninger fra Narssaĸ; alt vel.
8. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Chemnitz eftermiddag.
15. Söndag. Omvendt fra foregående helligdag.
22. Söndag. Johan Dahl grönlandsk og jeg dansk gudstjeneste formiddag, Chemnitz grönlandsk eftermiddag.
29. Söndag. Chemnitz formiddag, jeg eftermiddag gudstjeneste.
31. Tirsdag. Afleveret Danmarks-posten til hjemgang med „Fox”. Endelig idag modtoges efterretninger fra ĸagssimiut; ved selve dette sted har vinteren ikke været vanskeligere med hensyn til levnetsmidler end sædvanlig, måske endog lidt gunstigere, men ved det afsides beliggende Nunarssuit har der været stor nød især i denne måned: den stærke søgang hindrede al fangst, vinterforrådene slap helt op, endog gamle skind fra hustagene ere blevne benyttede som føde. Nu er tilstanden dog allerede bedre, efterat forbindelsen med ĸagssimiut atter har kunnet sættes igang.
April 1885.
1. Onsdag. Chemnitz og jeg ere komne overens om, at han fra idag af, det nye finantsårs begyndelse, overtager og fører missionens regnskab, for at han også heri kan erhverve sig nogen øvelse.
2. Torsdag. Skærtorsdag. Chemnitz afholdt altergang, ved hvilken jeg med 51 Grönlændere communicerede. Om eftermiddagen holdt jeg gudstjeneste.
3. Fredag. Langfredag. Chemnitz gudstjeneste formiddag, Johan Dahl eftermiddag. Efter sædvane skulde jeg idag have holdt dansk altergang, men da[6] tre af de personer, der kunde ventes at ville deltage, vare hindrede deri af helbredshensyn, udsatte jeg det til senere på foråret.
5. Söndag. I påskedag. Jeg holdt grönlandsk gudstjeneste kl. 7 og dansk kl. 10, Johan Dahl grönlandsk kl. 5
6. Mandag. II påskedag. Chemnitz gudstjeneste formiddag kl. 10, jeg dansk barnedåb.
Tiden fra medio marts indtil nu har været lidt trang her på pladsen, stadige storme og snefog have hindret alt erhverv, og vinterforrådet er ved at slippe op.
8. Onsdag. Idag kom post fra Sydprøven og Nanortalik, hvorfra intet var hørt i mere end tre måneder. Ved det sidste sted har der atter været en del nød, dog kortvarigere end ifjor, mere end knaphed af levnetsmidler har kulden pint befolkningen, da hele landet har været islagt og brændsel ej til at få. Alle vegne har ligesom her vinterens strængeste tid begyndt ved midten af marts, men nu er der bedring i vejret, og fangerne begynde at gå ud på erhverv igen, det lyser straks op, selv om fangsten ikke er stor. Der er ingen sygdom eller dødelighed i særlig grad noget sted.
12. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste formiddag, Chemnitz eftermiddag.
19. Söndag. Omvendt.
20. Mandag. Danmarksposten med „Fox” ankom hertil.
22. Onsdag. Da beboerne af Narssaĸs district, så snart sommertiden begynder, flytte til så forskellige steder, at det er meget vanskeligt at få dem samlede, vilde jeg iår søge at komme til dem för udflytningen, hvorfor jeg i dag under heldige forhold rejste til Narssaĸ; dog viste sne og is mig, at en rejse på denne årstid let kan blive meget uheldig.
23. Torsdag. De omkringboende Grönlændere, som ved et bud aftenen forud vare blevne underrettede om min ankomst, ankom hertil imorges på enkelte nær, som först kom i eftermiddag. For disse sidstes skyld holder jeg først altergang imorgen. Idag har jeg haft dåbsbekræftelse (3 börn) og examen over börnene fra Narssaĸ og tre andre bopladser. Tobias Berthelsens skolebörn vare i god fremgang og bare öjensynligt vidne om stadig og alvorlig undervisning. Gentagende fremhæver jeg det, at det er mig en glæde at lægge mærke til, hvorledes Tobias Berthelsen siden sin forflytning til Narssaĸ har taget sig sammen, så han nu ikke blot arbejder samvittighedsfuldt men også åbenbart med lyst; han udtalte selv sin glæde over at kunne præsentere flinkere börn end tidligere. I det hele må jeg anse hans flytning hertil for heldig for alle parter. – Börnene fra de andre steder: Niaĸornaĸ, Sigssardlugtoĸ og Tugdlerúnat vare som venteligt meget mindre gode; de fra sidste sted vare de bedste, skönt de ingen anden lærer have end en enke, der fra begyndelsen af egen drift tog sig af dem og senere som opmuntring har fået et par kroner om året for sit arbejde. Denne enke, Henrikke, indstilles til ansættelse som læserinde med 12 kroner i årlig lön fra 1 april d. å. at regne. – Om aftenen holdt Tobias gudstjeneste over ordet: Kommer hid til mig, alle som arbejde osv[7]. Hans måde at tale på kan jeg ikke vænne mig til at synes om, hvorimod indholdet af hans ord tiltalte mig.
24. Fredag. Altergang, 57 communicanter. Om eftermiddagen talte kateket Andreas ved Sigssardlugtoĸ ved aftenbönnen, men det var ikke til at være ret glad over. Havdes der kun en bedre fanger end han til at ansættes i hans sted!
25. Lördag. Hjemrejse.
26. Söndag. Chemnitz og Johan Dahl holdt de grönlandske gudstjenester, jeg forrettede dansk barnedåb.
27. Mandag. Skibet „Nordlyset” ankom; det er noget aldeles uhørt her at få skib i april måned. Modtaget ministeriets skrivelser, som det var mig en glæde at læse og herved at bringe min underdanigste tak for.
29. Onsdag. Alle til missionens brug udsendte genstande rigtigt modtagne. – Ifølge pålæg fra directoratet bliver „Nordlyset”s expedition fremmet så hurtigt som vel muligt; der arbejdes fra kl. 4½ morgen til 7½ aften, og endogså helligdagene skulle benyttes, selv Store bededag iovermorgen; jeg har ikke kunnet opnå at få arbejdstiden på denne dag indskrænket yderligere end til kl. 3 eftermiddag; så er det min bestemmelse, at Chemnitz holder grönlandsk gudstjeneste kl. 4 og jeg dansk kl. 5.
Maj 1885.
1. Fredag. Store bededag. Gudstjenester som lige foran anført.
3. Söndag. Af samme grund som i fredags holdtes kun èn grönlandsk gudstjeneste idag, af Johan Dahl, kl. 5.
6. Onsdag. Igår og idag holdtes det almindelige forårs-forstanderskabs-møde. Der var denne gang adskilligt at forhandle: et[8] barnefødsel i dølgsmål samt to mindre væsentlige tyverisager i den tydske menighed, også et ringe tyveri ved Nanortalik, anmeldelse fra pârssissut om skibsmandskabets færden på land om natten, samt forhandling om en hertil nys ankommen volontair, der på grund af smitsom syge er indlagt på sygehuset. De to sidste spørgsmål afgjordes derhen, at vi herværende 4 danske medlemmer af forstanderskabet i en skrivelse af privat form henvende os til handelens directeur med bön om, at han vil göre sit til fremtidigt at hindre det førstnævnte mislige forhold samt at hjemkalde den omtalte syge mand.
7. Torsdag. „Nordlyset” afgået, med hvilket jeg sendte til ministeriet en skrivelse med Chemnitzs indberetning og afregning.
8. Fredag. Idag afrejste Chemnitz og jeg syd på for at besøge alle udstederne; jeg skulde foretage denne rejse, og da Chemnitz ønskede endnu en gang at se beboerne og sige farvel för sin rejse til Holstensborg, fulgte han med. Det kan også stundom være særdeles heldigt at rejse begge sammen: man bliver opmærksom på mere og får på de fremmede steder anledning til samtale om adskilligt, som ikke så let kommer frem ved det daglige liv ved colonien.
9. Lördag. Ankom vi til Nanortalik.
10. Söndag. Jeg holdt altergang om formiddagen, 51 communicanter; Chemnitz gudstjeneste eftermiddag kl. 4, ved hvilken jeg døbte et barn.
11. Mandag. Examen over skolebörnene ved Nanortalik. Man kan ikke sige, at der var nogen egentlig fremgang at mærke hos dem, skönt enkelte havde gode kundskaber. I det hele er det så vel efter min som kateketens, Isak Lunds, og andres mening bekymrende at lægge mærke til, hvorledes denne folkerige boplads går tilbage år for år, ikke i indbyggerantal men ellers i alle måder: usædeligheden er större her end andre steder, årligt klages over tyverier, forældrene ere ligegyldige for deres sönners forsyning med kajak og oplærelse til fangst såvelsom for den simpleste forsynlighed til at forebygge nød i den knappe tid o. s. v., af hvilket alt den öjeblikkelige følge er et skamløst tiggeri, ligesom det også medfører ligegyldighed for den velsignelse, som kirken og skolen kan bringe. Og således var det ikke for få år siden, da søgte man de dygtigste og flinkeste fangere ved dette sted. Jeg kan langtfra give fyldestgörende forklaringer til denne tilbagegang, men åbenbart har det ikke været til gavn for pladsen i flere år at have en ugift handelsbestyrer[9], og öjensynligt har østkyst-expeditionens ophold der i to vintre[10] og dens rejser i sommertiden virket skadeligt; for kun at nævne èt punkt: den forholdsvis store sum penge, som expeditionen har brugt og Grönlænderne fortjent ved arbejder, der drage dem fra deres sædvanlige sysler, har bidraget meget til at betragte boutikken som det bedste og letteste sted at få sine fornødenheder fra.
12. Tirsdag. Chemnitz altergang for beboerne fra Sigssarigsoĸ, 12 communicanter. Samme dags eftermiddag holdt jeg dansk altergang, hvor 3 personer communicerede.
14. Torsdag. Kristi himmelfarts-dag. Jeg var syg og måtte holde sengen denne dag, hvorfor Chemnitz ene besørgede gudstjenesten. – Det er mærkeligt, så forskelligt det er med ægteskabsindgåelserne, i 1883 var her i missionariatet så særdeles mange, ifjor kun få, og iår lader det til, at der er slet ingen.
18. Mandag. Afrejste fra Nanortalik for at ville nå Sydprøven i lördags aftes have vi nu i tre dage forgæves kæmpet for at komme igennem isen, hvorfor vi iaften vendte tilbage til Nanortalik.
19. Tirsdag. Da der idag atter vare nogle få, som ønskede at communicere, holdt jeg altergang for dem, 11 i tallet. – Prøvede også börnene fra Sigssarigsoĸ, der forleden ej kunde møde for vejrets skyld; der måtte siges om dem det samme som om Nanortalik’erne. Aften kl. 5 holdt Timotheus bön på sin sædvanlige hjærtelige og tiltalende måde.
21. Torsdag. Igår morges forsøgte vi atter at rejse, og det lykkedes os med megen besvær igennem isen at nå her til Sydprøven iaften.
22. Fredag. Formiddag kl. 9 holdt jeg grönlandsk altergang; 22 communicanter. Senere holdtes examen over den under Johannes Hansens fraværelse på østkysten ansatte kateket Lukass skolebörn. Denne havde sikkerligt arbejdet efter evne, men dog spores savnet af börnenes sædvanlige lærer. – Johannes Hansens hustru glæder sig inderligt til og længes såre, ligesom vi alle, efter hendes mands hjemkomst i efteråret. Hans hele familie har det, Gud ske lov! godt. Jeg håber allerede iår med den sidste post at skulle kunne melde ministeriet lidt om hans liv blandt hedningene.
Eftermiddag kl. 4 holdt Chemnitz almindelig gudstjeneste.
23. Lördag. Ankomst til Sârdloĸ. Da vi ikke, som vi havde bestemt, kunne komme hjem til pintsen, har jeg i den anledning afsendt en post til Johan Dahl.
24. Söndag. Pintsedag. Jeg almindelig gudstjeneste formiddag kl. 9, Chemnitz altergang kl. 1, 32 communicanter, og Julius Motzfeldt aftengudstjeneste kl. 5, hvilken i enhver henseende glædede både Chemnitz og mig meget; jeg dåbsbekræftede et lille barn.
25. Mandag. Examen over Juliuss skolebörn; som sædvanlig var denne til stor glæde for mig: læsningen var fortrinlig og kundskaberne i religion rigtig gode.
Om eftermiddagen afrejste vi og nåede lykkeligt colonien.
28. Torsdag. Igår og idag have vi holdt examen her i skolen, da börnene nu begynde at flytte ud med deres forældre. Skolen her er utvivlsomt den bedste i missionariatet, hvad den jo og selvfølgeligt bør være, da foruden Johan Dahl både Chemnitz og jeg have undervist i den.
31. Söndag. Om formiddagen holdt jeg dansk altergang, 8 altergæster; der blev ingen grönlandsk gudstjeneste holdt her om formiddagen, men af Chemnitz eftermiddag kl. 5; ved angmassatpladsen, hvorhen nu halvdelen af coloniens beboere ere rejste, holdt Johan Dahl tjeneste.
Den sædvanlige forårs-storis, der bringer årets hovedfangst med sig, har ikke indfundet sig endnu, hvorfor der nogle steder næsten er knap tid på levnetsmidler, og mange ere bekymrede, fordi der intet kød törres og hengemmes til vintertiden. Måtte beboerne nu benytte angmassattiden så meget bedre og indsamle så store mængder, som de vel kunne!
Juni 1885.
1. Mandag. Idag ankom den første post iår fra Godthåb, med hvilken vi høre om Kleinschmidts sørgelige sygdom[11]. Tobias fra Narssaĸ, som tilfældigt var her, udbrød: „havde han dog bare haft sin bibeloversættelse færdig”! og tanker i lignende retning må jo påtrænge sig os alle.
2. Tirsdag. Da Chemnitz har slægtninge ved Igaliko, har han ønsket at besørge rejsen til dette sted iår for at sige farvel; han afrejste dertil imorges.
5. Fredag. Iaftes, eller inat, kom Chemnitz hjem fra Igaliko. Han var mindre fornöjet over skolen derinde og tilstanden i det hele end ved sit første besøg i 1883 og end jeg ifjor. Stillingen i Igaliko er vanskelig for kateketen, det har jeg forlængst erkendt og udtalt, men det kan dog også være, at Elias Enoksen ved de første syn lover mere, end han senere holder. Et par af börnenes fædre derinde klagede til Chemnitz, at kateketen ikke lærte börnene at skrive, „de havde kun skrevet et par gange i vinter”, hvortil kateketen, i hvis nærværelse det skete, intet ordentligt havde at svare, f. ex. ikke så megen skrift af börnene at opvise, at hine mænds udsagn modbevistes.
7. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste her om formiddagen og Johan Dahl samtidigt ved angmassatpladsen, hvorhen han rejste i kajak imorges.
9. Tirsdag. Igår begyndte en hæftig sydoststorm, der endnu raser voldsomt; 7 kajakker, af hvilke nogle drenge, ere fra igår morges endnu ikke hjemkomne til iaften, hvorfor man er noget bekymret for dem.
11. Torsdag. Først i dag hjemkom i god behold alle de udeblevne kajakker.
14. Söndag. Chemnitz gudstjeneste i formiddags; kun èn gudstjeneste som de foregående söndage i angmassattiden.
18. Torsdag. Idag ankom jagtgaleasen „Emma”, hvis besætning skal føre Chemnitz til Holstensborg.
Der er kommen post fra Nanortalik med underretning om, at den der ansatte handelsbestyrer Rosenstand d. 12te ds. er afgået ved døden.
21. Söndag. Om formiddagen holdt Chemnitz sin sidste gudstjeneste her; han som vi alle vare meget bevægede under den; det er öjensynligt, at Chemnitz har vundet manges hjærter for sig i de to år, han har været her. – Om eftermiddagen holdt jeg dansk gudstjeneste.
28. Söndag. Jeg holdt grönlandsk gudstjeneste om formiddagen, Joh. Dahl om eftermiddagen; i slutningen af min prædiken omtalte jeg Chemnitzs nær forestående afrejse og takkede ham på mine egne og menighedens vegne for den tid, han har haft sin virkekreds her. – Han er nu færdig med sin indpakning, og hans gods er ombord, og skibet er klar til afgang. Jeg vil i ham miste ikke blot en villig og i alle måder elskværdig medarbejder men også en kær ven. Gud velsigne ham og hans gærning, hvor denne så skal falde, til gavn og glæde både for ham selv og hans landsmænd!
––––––––––––––––
[1] Ikerasârssuk er et sund øst for Arsuk ø, hvor Arsuk’erne fangede angmassat’er. Måske havde de en sommerboplads dér.
[2] Anders Olsen var ikke dansk men norsk. Se Grønland, mennesker og steder under Igaliko.
[3] “en lille 3 Aars Pige, hvis ene Ben ved et Vaadeskud blev skudt midt over, voldte os ikke saa lidt Uro. Den lille Stakkel døde imidlertid efter en Uges Forløb; hun havde aldrig i sine Dage haft det saa rigeligt omkring sig – en Kop varm The hver Morgen, god Mad og Sengeklæder – som i de faa Dage før hun døde.” V. Garde i Holm og Garde, Den danske Konebaads-Expedition til Grønlands Østkyst, 1887, s. 278f.
[4] C. P. E. Brummerstedt.
[5] Cornelia Susanne (Alala).
[6] Ms.: de
[7] Matthæus 1128.
[8] Sic.
[9] Se Grønland, mennesker og steder under Nanortalik.
[10] 1883-84 og nogle af deltagerne tillige 1884-85.
[11] Henrik Wilhjelm, »af tilbøielighed er jeg grønlandsk«. Om Samuel Kleinschmidts liv og værk (2001), s. 389ff.