Boas
Tidligere kateketlærling, fanger, 26/8-79, 12+17+20/1-81. Formodentlig den Boas der var født 15/8 1854 og gift i 1876 med Kirsten, født 22/4 1855. De mistede børn i 1878 og 1879 (iflg. fællesbrevet under 26/8-79), og fik ikke flere. Hun var brystsyg og døde natten mellem 17. og 18. jan. 1881 og blev begravet 20/1 1881. Han var måske den fanger der havde været kateketlærling, og som i Johan Dahls sted spillede orgel ved gudstjenesten 11/6 1882. Han giftede sig igen ugedagen efter, 18/6 1882, med Benigne, født 21/9 1845, som i 1880 havde boet i samme hus som Boas og hans kone. I 1886 var han fanger og forstander, og de havde en søn, Hans Johannes Johan, født 16/4 1884.
Hendrik
Født 1/11 1864 og konfirmeret 20/6 1880, havde evner til at blive kateket, og O.S. læste med ham for at forberede ham til seminariet fra ca. 1/11 1880, men han savnede interesse og driftighed, ville derfor ikke blive sendt til seminariet i Godthåb i 1882, og han stoppede som lærling 3/12 1882. I 1886 var han fisker.
Andreas Dahl
Født 2/2 1871 som ældste søn af kateket Johan Dahl og hustru og konfirmeret 6/9 1885. O.S. begyndte at læse med ham efter hans konfirmation og lod ham hjælpe i skolens yngste klasse i vintrene 1885-86 og 1886-87. Han gik på Godthåb Seminarium 1888-93 og 1894-95. Han blev gift med en datter af seminarielærer Rasmus Berthelsen. Han skulle have været kateket i Ammassalik, men døde af tuberkulose 21/7 1895 (Wilhjelm 1997, s. 222, 234, 283, 301, og 2008, s. 65 med billede og 397).
Otto Hansen
Født 12/5 1869 i Sydprøven som søn af kateket Johannes Hansen og hustru og konfirmeret 27/4 1884, kom til Julianehåb 12/10 1886 for at blive forberedt til seminariet. I Julianehåb boede han hos sin ugifte faster, Bolette Hansen. Han blev optaget på Godthåb Seminarium i 1888 sammen med Andreas Dahl, men omkom i kajak i oktober samme år (Wilhjelm 1997, s. 301, og 2008, s. 54 med billede).