Otto Skårup: Indberetning for 1879-80 m.m.

Her er afskrevet følgende breve, som O.S. har sendt til ministeriet og som findes på Rigsarkivet, samt kommentarer til dem:

1. 15/8 1879 om ankomst og overtagelse.
2. 23/9 1879 efterårsindberetning.
3. H. F. Jørgensen 18/2 1880: om nr. 1 og 2.
4. 2/4 1880 forårsindberetning.
5. 20/7 1880 indberetning om 1879-80.
6. 22/9 1880 efterårsindberetning.
7. H. F. Jørgensen 6/3 1881: om nr. 4, 5 og 6, samt O.S.79-80 Dagbog m.m.
8. Ministeriet 25/3 1881: kladde til brev til O.S., baseret på nr. 7

Det kan med fordel sammenlignes med O.S.79-80 Dagbog, O.S.79-80 Fællesbrev samt Grønland, mennesker og steder.

Otto Skårup: Ankomst og overtagelse 15/8 1879

Med det hjemgående skib Peru skal jeg underdanigst tillade mig at tilmelde ministeriet min ankomst til Julianehåb og min overtagelse af embedet som missionær her.

Först den 30^te juli kom Peru hertil, efter forinden at have ligget omtrent 6 uger i Kajartaliks havn, hvortil også Constance ankom en uge efter Peru. Med Constance kom pastor Jensen fra Frederikshåb i den hensigt at gå til Julianehåb for efter ministeriets skrivelse at berejse districtet sammen med mig. Da skibene blev liggende i Kajartalik, og pastor Jensen ikke godt kunde blive fra sin gærning hjemme længere end nödvendigt, ligesom også jeg önskede at benytte sommertiden så meget som muligt til at se og lære at kende min tilkommende virkekreds, besluttede jeg mig til at lade min hustru ene tilbage på skibet og begynde rejsen med pastor Jensen, hvorfor jeg med en post, som netop den gang afgik til Julianehåb, tilskrev kolonibestyreren der om at sende missionens konebåd efter os. Denne kom, og den 12^te juli tiltrådte jeg da min förste embedsrejse. Begunstigede af det heldigste vejr i alle henseender på hele rejsen vare vi den 29^de juli færdige med den, efter at have besögt og past. Jensen foretaget de kirkelige handlinger i K’agssimiut, Nanortalik, Sydpröven, Sârdloĸ og Julianehåb, til hvilke steder beboerne fra de omkringliggende pladser hidkaldtes. Det nærmere om denne rejse, ved hvilken jeg jo hovedsagelig måtte indtage en tilskuers og tilhörers plads, skal jeg tillade mig kortelig at omtale i min dagbog til næste år, og her kun tilföje, at efter sigende var den oeconomiske tilstand blandt Grönlænderne på grund af en slet forårsfangst måske mindre god end sædvanlig, medens dog helhedstilstanden alle vegne for tiden var udmærket. Kateketerne gjorde i kirke og skole et gunstigt indtryk på mig, så jeg med godt håb imödeser et kommende samarbejde med dem. Igaliko og Narssaĸ besögte vi ikke, men derhen agter jeg at gå i næste måned, når jeg for sprogets skyld kan og tör foretage de vigtigste kirkelige handlinger. – Endnu d. 29^de juli vare skibene ikke komne, hvad jeg på en måde var glad over for mit gods^s skyld, ved hvis udlosning og udpakning min hustru ej godt kunde være uden min hjælp, og for da atter at træffe hende, som jeg havde måttet forlade, endnu för hun i min fraværelse kunde opholde sig i sit hjem, gik jeg med pastor Jensen, da han rejste nord på ad Frederikshåb til. Men samme dag mödte vi skibet, der ankrede her d. 30^te juli tidligt om morgenen. Siden den tid har jeg hovedsagelig været sysselsat med at læse Grönlandsk, hvortil overkateket Joh. Dahl er mig en god hjælp; dog har jeg også to gange forrettet dåbsbekendtgörelse for börn her i kirken.

Af kolonibestyreren har jeg overtaget missionens bygninger og andre ejendele: inventariegenstande, bogbeholdning og æqvivalent for en ko.

Med Peru modtog jeg de i ministeriets skrivelse af 5^te april d. å. til mig anmeldte udsendte sager til Julianehåb missionariat, ligesom jeg fra Ivigtut har modtaget de i ministeriets skrivelse af 11^te maj 1878 til pastor Jensen omhandlede 100 ABD.

Af pastor Jensen har jeg erfaret, at det er almindeligt, at der af missionens penge årligt anvendes en sum af 37 Kr 50 Øre til opmuntringspenge til kateketerne, hvorfor jeg tillader mig den samme udgift i år, og udbeder mig underdanigst ministeriets tilkendegivelse af, hvorledes jeg hermed fremtidig har at forholde mig.

Alle regnskaber for forlöbne år 1878/79 har kolonibestyreren tilsendt ministeriet; hermed lader jeg fölge:

I Mandtalsliste (forfattet af overkateket Joh. Dahl).

II Reqvisitionsliste over genstande til missionens brug. (med et bilag)

III Reqvisition af penge til missionens brug.

IIII Privat reqvisition.

Julianehåb missionariat, d. 15^de avgust 1879.

Underdanigst

Otto Skårup.

Til ministeriet for kirke- og undervisningsvæsenet!

Otto Skårup: Efterårsindberetning 23/9 1879

Benyttende den sidste lejlighed i år skal jeg tillade mig at tilskrive ministeriet fölgende.

Da jeg i sommer var i Nanortalik, beklagede kateketen der, Isak Lund, at det var så vanskeligt for ham at besörge gudstjenesten afholdt ved Tuapait, og at det kun meget ufuldkomment lod sig göre for ham. Han fortalte, at det allerede var flere år, siden den derværende kateket döde. Tillige henviste han til en ved Nanortalik boende fanger, hvem han kendte som en dygtig og pålidelig mand, og mente, at han måske kunde være villig til at flytte til og overtage kateket-gærningen ved Tuapait. Vedkommende mand var ej hjemme på den tid, hvorfor jeg ikke så ham. Men jeg erfarede, at han almindeligt havde et godt lov. Samme mening om ham havde også overkateket Johan Dahl, da jeg senere talte til denne om ham. Også anså J. Dahl det for sagens skyld såre gavnligt, om vedkommende kunde formås til at påtage sig kateketposten ved nævnte sted. Derfor tilskrev jeg i forrige måned omtalte fanger, Christian Eller Dorph er hans navn, om han vilde være kateket ved Tuapait, men at han i så fald måtte flytte dertil og bo, og forventende ministeriets approbation tilböd jeg ham en lön af 24 kroner det förste år, med udsigt til en mindre forhöjelse i de kommende, hvis han viste sig flink. Nu for få dage siden fik jeg svar fra ham, et svar som både fra indholdets og formens side gjorde et godt og forholdsvis meget dygtigt indtryk. Han gik ind på forslaget og er allerede selv flyttet til Tuapait, medens hans familie först kommer dertil senere. – Nu tillader jeg mig underdanigst at indstille denne sag til ministeriets godkendelse, og udbeder mig bemyndigelse til senere, om Eller Dorph synes at fortjene det, at give ham en lidt höjere lön. Der er ved Tuapait en befolkning af 44 mennesker, så jeg mener, at i forhold til de andre mindre kateketlönninger vil et maximum af 36 kroner årligt være en passende lön ved en plads som tidtnævnte, uden at det derfor er min tanke, at den på èn gang skulde forhöjes til denne sum. Samtidig med at Isak Lund ophörer med at være kateket for Tuapait, bortfalder selvfölgelig de 10 kroner årligt, som han hidtil har fået herfor, men angående den hidtidige læserinde ved Tuapait, Pouline, udbeder jeg mig ministeriets bestemmelse, om hun måske, i betragtning af at hendes afdöde mand var kateket Ezechiel, må vedblive sin gærning ved siden af Eller Dorph og beholde sin lön, 10 kroner årligt, eller denne skal fratages hende.

Siden min sidste skrivelse til ministeriet, hjemsendt med Peru, har jeg været i Narssaĸ og Igaliko og foretaget alle foreliggende kirkelige handlinger der. Johan Dahl rejste med mig og var mig behjælpelig, ligesom han og er det her hjemme f.ex. med den grönlandske correspondance. På disse to steder, på de andre udsteder, fra de fleste af hvilke jeg har fået breve fra kateketerne, såvelsom her ved colonien er de ydre tilstande i alle måder tilfredsstillende. Måtte også den indre være god og jeg snart for sprogets vedkommende være skikket til at virke derfor, hvad der står i et menneskes magt!

Julianehåb missionariat, 23 septemb. 1879.

Underdanigst

Otto Skårup

Til ministeriet for kirke- og undervisningsvæsenet!

HF Jørgensen 18/2 1880 om beretninger for 1878-79

Grønlandske Missions

Lectorat

Beretningerne m. v. for 1878-79 fra Julianehaabs Missionariat, som hermed tilbagesendes, give, som det kunde ventes, kun liden Anledning til Bemærkninger.

Der foreligger, foruden den af Overkateketen forfattede General-Mandtalsliste for 1878, der ligesom den ifjor mangler rubrik for Confirmerede, kun tvende Skrivelser, resp. af 15^de August og 23^de September f. A., fra den nye Missionær Skaarup, som melder sin Overtagelse af Embedet, og hvorledes han har begyndt sin Virksomhed deri. Dette har han gjort saa godt, som man kunde vente og med Billighed forlange. Størstedelen af Distriktet bereiste han strax efter sin Ankomst til Landet i Forening med Missionær Jensen fra Frederikshaab, i Overensstemmelse med Ministeriets Ordre, og senere Resten under Ledsagelse og Bistand af Overkateketen Johan Dahl. Af denne saavelsom af Kateketerne i Almindelighed og Tilstanden iblandt Befolkningen i det Hele synes han at have modtaget et godt Indtryk.

Det er mange – vistnok over 25 – Aar siden, at der blev normeret et Beløb af 18 Rdlr. 72 Sk = Kr. 37,50 til hvert af Grønlands 8 Missionariater, til aarlig Fordeling efter de respective Missionærers Skjøn som Opmuntring for duelige Kateketer, og Missionariatets Arkiv maa sikkert indeholde fornøden Oplysning derom.

Eller Dorph’s Ansættelse som Kateket ved Tuapit med 24 Kr. aarlig Løn synes at maatte billiges, saaledes at Enken Pouline med Bibeholdelse af sin hidtil havte Løn indtil videre vedbliver sin Gjerning som Læserinde sammesteds, medens de 10 Kroners Honorar til Isak Lund for Kateketgjerning dersteds selvfølgelig ophører tilligemed Hvervet.

Sluttelig skal jeg tillade mig at henstille, om det ikke vilde være rettest at bemyndige Hr. Skaarup til ogsaa for Aaret 1880-81 at udbetale Overkateket Joh. Dahl en mindre extraordinær Godtgjørelse, dog ikke over 50 Kr., for særlig Medhjælp i Lighed med den i indeværende Aar ydede, om Hr. Skaarup nemlig fremdeles maatte finde en saadan ønskelig for sig.

Førsløv, d. 15^de Febr. 1880.

Underdanigst

HFJørgensen.

Til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.

Otto Skårup: Forårsindberetning 2/4 1880

Skönt der intet særligt foreligger at tilmelde ministeriet, vil jeg dog ikke lade den

lejlighed, Fox^s hjemgang tilbyder, gå unyttet hen. Men da den almindelige årsberetning og min dagbog, som hjemsendes med et af handelens skibe herfra, ville give al nærmere underretning om min virksomhed o. l., skal jeg her indskrænke mig til følgende:

Intet usædvanligt af nogen art er, så vidt mig bekendt, i den forløbne vinter forefaldet her i missionariatet; ingen dødsfald blandt kateketerne, ingen iöjnefaldende uordener ere komne til min kundskab. Heller ikke med hensyn til befolkningen er noget udenfor det almindelige at berette, det skulde da være, at der på grund af den strænge vinter nogle steder har hersket en del nød, så at et temmelig stort antal mennesker har nydt fattighjælp; værst har dette været ved Sagdlît. Men ingen sygdomme eller ualmindelig stor dødelighed har hersket nogetsteds. – Hvad angår min personlige virksomhed, da har denne, som rimeligt, på grund af sproget, uadtil været temmelig ringe; fuldstændig grönlandsk gudstjeneste har jeg kun holdt fem gange i vinter, derimod besørget alle forefaldende kirkelige handlinger. Uden i nogen måde blind for, hvor såre langt jeg har tilbage, för jeg nogenlunde bliver herre over dette vanskelige sprog, er det mig dog en trøst at mærke, at jeg har gjort ikke ringe fremskridt, og mit håb om at nå nævnte mål er ej svækket. – Hvad jeg har fremført om Grönlænderne gælder på lignende måde om de herboende Danske, hvorfor jeg intet behøver at tilføje.

Disse få bemærkninger mente jeg ikke at burde undlade at tilstille det høje ministerium, da lejlighed gaves, skönt jeg ikke vèd, om det almindeligt har været skik, at missionæren her også tilskriver ministeret per Fox, eller er vis på, at det höje ministerium foruden den almindelige årsberetning fra missionæren oftere ønsker at høre fra ham, når intet særligt foreligger.

Underdanigst

Otto Skårup.

Julianehåb missionariat, d. 2 april 1880.

Til ministeriet for kirke- og undervisningsvæsenet!

Otto Skårup, 1879-1880:

Indberetning

fra

Julianehåb missionariat

for året

1879/801

Idet jeg skal afgive min første indberetning fra Julianehåb missionariat, er det mig en glæde at kunne berette, at der ingen sådanne særlige forholde eller omstændigheder ere at meddele, der, så vidt jeg kan se, ud over det sædvanlige må volde bekymring. I ydre henseende har der vel, på grund af den efter alles sigende ganske usædvanlig strænge vinter, på enkelte steder i districtet hersket en del nød, men dog kun på èt sted, Sagdlît, har der været taget særlige forholdsregler i denne henseende. Og da sundheds-tilstanden hele tiden har været god overalt, ere nu alle spor af foregående vinters tryk forsvundne. At mangelen i vinter heller ikke, så vidt kan ses, har medført en större dødelighed blandt befolkningen, synes at fremgå deraf, at i året 1879 var der i den danske missions menighed her i districtet en tilvækst af 4 individer og i den forløbne del af 1880 endog en tilvækst af 18; for brødremenighedens vedkommende var ved udgangen af forrige år befolkningens tal det samme som ved udgangen af 1878.

Heller ikke med hensyn til de åndelige forholde er, såvidt herom kan skönnes, noget usædvanligt at melde. En beklagelig slaphed i sædelig henseende var mig i begyndelsen påfaldende og vakte megen bekymring hos mig, da jeg så, at i året 1879 hvert fjerde barn var født udenfor ægteskab. Ved sammenligning med 1878 og 1877 er også sidst forløbne år i denne henseende meget uheldigt, medens 1876 dog var endnu værre. Jeg vèd ikke, om det er ganske med urette, at jeg for 1879 søger en lille undskyldning i den omstændighed, at der i det foregående år ikke var nogen bosiddende præst her i districtet, så at ægtevielser ikke til enhver tid kunde finde sted. Men selv om dette kan göres med nogen grund, må jeg dog formene, at sædeligheds-begrebet er temmelig svagt udviklet hos befolkningen, idet man i en ganske overordentlig ringe grad mærker undseelse f. ex. hos de kvinder, der føde uægte börn, eller miskendelse af deres forhold fra deres landsmænds side; det synes virkelig ikke at blive regnet en kvinde til skam, om hun uden at være gift føder èt eller flere börn. – Dette har jeg fremdraget, fordi det er det mest iöjnefaldende punct til bedömmelse af den hele åndelige tilstand; af andre forargelige forhold ere heller ingen komne til min kundskab. – De herværende Grönlændere ere, taget i det hele, temmelig flittige kirkegængere, kvinderne alene meget flittige. Dette i forening med befolkningens store godmodighed og omgængelighed samt store indbyrdes hjælpsomhed må drage en til landet nys ankommen præsts hjærte stærkt til den, og således er det gået mig.

Hvad angår kateketerne, da synes de i det hele at udføre deres gærning ret tilfredsstillende. Imidlertid, da jeg kun har været èn gang, og dette straks efter min ankomst til landet, i den störste del af districtet og personligt set kateketerne, kan jeg ikke i år give nogen nærmere bedömmelse af dem. Overkateket Joh. Dahl, som har været min stadige og villige medhjælper i det forløbne år, viser sig som en særdeles begavet mand, men nok lidt flygtig, lidt vel hurtig til al sin gærning; havde han ro og stadighed svarende til sine evner vilde han sikkert kunne udrette overordentligt. For ej at misforstås må jeg tilföje, at jeg anser hans skole for at være om ikke lige frem den bedste, hvad jeg dog antager, så i al fald den næstbedste i districtet, ligesom han også gör sin gærning i kirken på tilfredsstillende måde. Hans ord har også vægt blandt befolkningen i det daglige liv, men hvad der i denne henseende skader ham noget, er den afhængighed, som han stundom på grund af slet og kortsynet husholdning kommer til at stå i til adskillige. Af de indtil 80 Kr., som ministeriet ifjor bemyndigede mig til at udbetale ham for hans særlige hjælp til mig, har han erholdt 60 Kr., der syntes mig tilstrækkelige for det arbejde, han havde udført. At ministeriet også for indeværende år bemyndiger mig til at give ham en særlig godtgörelse for hans mulige hjælp, som jeg ser, at jeg endnu ikke helt kan undvære, derfor takker jeg.

Hvad mig selv og min egen virksomhed angår, da har selvfølgeligt en stor del af min tid været optaget af at læse og skrive Grönlandsk. Ikke för julemorgen f. å. vovede jeg at holde en fuldstændig grönlandsk gudstjeneste, medens jeg vel forinden havde besørget alle forefaldende kirkelige handlinger. Siden den nævnte tid, altså i indeværende år, har jeg i alt holdt 13 grönl. gudstjenester ɔ: gennemsnitligt hver 2^den-3^die helligdag, heri ikke medregnet særlige ministerielle handlinger. Det er mig en glæde at mærke, at det stadigt falder mig lettere såvel at skrive som holde mine prædikener, og det er mit håb i løbet af sommeren at komme så vidt, at jeg til vinter kan prædike hver söndag. – Den 20 juni d. å. afholdt jeg confirmation her ved Julianehåb, i alt 22 confirmanter. Efter confirmationen har jeg fra 26-28 juni besøgt Igaliko og fra 5-8 juli Narssaĸ og agter nu om nogle dage at rejse nord på, medens sydrejsen opsættes ti avgust-september måneder, for at den over sommeren så stærkt spredte befolkning kan være samlet. – Om den danske menighed er intet særligt at fremhæve; jeg har efter bestemmelserne herom i regelen hver fjerde helligdag holdt dansk gudstjeneste.

På missionens bygninger bleve i fjor forår de almindelige reparationer foretagne, her ved colonien vare alle bygninger nytjærede og til dels nymalede udvendigt. I skolestuen ved Nanortalik var den derværende kakkelovn ved mig besøg på nævnte sted forrige sommer så aldeles ubrugelig, at jeg håber, det finder ministeriets billigelse, at jeg tillod kateketen at erholde en ny grönlandsk ovn hos handelen. I indeværende forår er her på stedet ingen reparationer af bygningerne foretagne, da det fornødne materiel ej har været forhånden. Det er egentlig kun kirkens tag, som trænger til udbedring: på den sydlige side har det i foråret regnet temmelig stærkt ned i kirken. Det er mit håb, at der efter skibenes ankomst kan göres lidt herved, men forøvrigt skal jeg tillade mig i en særlig skrivelse at omtale denne sag for ministeriet.2

Af min medfølgende dagbog vil ses, at en lidt större udgift sandsynligvis bliver nødvendig til n. å. til „rejserequisiters vedligeholdelse”, idet træværket i missionens konebåd næppe mere vil kunne repareres, ligesom også, det tilföjer jeg her, det missionen tilhørende flag er nær cassabelt.

På min rejse i fjor fandtes en lille læsepult ved Sârdloĸ fuldstændig ubrugelig, og da en aldeles lignende i god stand fandtes uden at være i brug ved Sydprøven, tillod jeg, at denne sidste flyttedes til førstnævnte sted og benyttedes der, hvorfor jeg tillader mig at andrage om, at den under Sydprøven opførte læsepult må udgå af inventarielisten.

Da den herværende colonibestyrer F. Hansen agter at rejse hjem nu i sommer, ønskede han allerede i foråret, at jeg skulde overtage formandsposten i forstanderskabet, og jeg gjorde dette. Hverken ved forårsmødet eller senere er nogetsomhelst iöjnefaldende sket, der fortjener at indberettes til ministeriet.

Af missionariatets archiv ser jeg, at om to år (ɔ: 1882) er det 50 år, siden kirken her ved Julianehåb blev indviet, og tillader mig underdanigst at forespørge, om ministeriet muligt i den anledning vil have nogen særlig gudstjeneste eller höjtidelighed foranstaltet. Hvis det måtte være mig tilladt i henhold hertil at fremsætte et ønske, så har jeg tænkt mig, at, om overhovedet kirkens indvielse særligt skal mindes nævnte år, en god måde at lade hele districtets menighed blive om end i en ringe grad delagtig i denne mindefest var at tillade alle kateketerne i districtet at samles her ved colonien den særlige dag samt et par dage foruden, idet jeg mener, at disse derved bedst selv kunde få et indtryk af sagens betydning, som de senere kunde dele hver med sin kreds, samt også, at en sådan almindelig sammenkomst af alle de særlige arbejdere i kirkens tjeneste vilde være såre gavnlig såvel for kateketerne indbyrdes som for mig: adskillige ting vil kunne forhandles mellsm os, flere spørgsmål muligt klares for enkelte, og fremfor alt vilde det tjene til at vække bevidstheden om betydningen af den gærning, som er hver især betroet. Men en slig sammenkomst vil næppe kunne sættes i værk uden en lille udgift til proviant på rejsen og ophold her ved stedet, en udgift som jeg anser for vilde andrage omtrent 150 Kroner. Jeg har tilladt mig allerede i år at henlede ministeriets opmærksomhed herpå, for at der, hvis ministeriet ikke muligvis helt vil forbigå denne sag, til næste år kan skrives det fornødne herom.

I løbet af d. å. har jeg per Fox i foråret modtage ministeriets skrivelse af 15 marts samt med Peru skrivelserne af 16 og 17 marts og to af 3 april, alle d. å.  Peru selv er ej ankommen, så jeg har endnu ikke modtaget de i ministeriets skrivelse anførte udsendte genstande.

Med denne almindelige indberetning tillader jeg mig at lade følge:

Regnskab for Julianehåb missionariat i året 1879/80.

• Generalmandtalsliste.
• En grönlandsk prædiken og lejlighedstale, med oversættelser.
• Min dagbog for tiden: sommeren 1879 til ultimo juni 1880.
• Requisitionsliste over genstande til missionens brug.
• Requisition af penge til missionens brug.
• Privat requisition.

Det vil ses, at den befalede skoleberetning heriblandt mangler. For dennes vedkommende må jeg underdanigst bede om det höje ministeriums undskyldning i år, da jeg på mine rejser i fjor var ude af stand til at danne mig en sådan mening om kateketerne og skolernes tilstand, at jeg tør udtale en dom derom.

Julianehåb missionariat, 20 juli 1880.

Underdanigst

Otto Skårup.

Til det höje ministerium for kirke- og undervisningsvæsenet!

Otto Skårup: Efterårsindberetning, dateret 22/9 1880

Siden min indberetning til ministeriet af 20 juli d. å., hjemsendt med Peru, er nu hengået to måneder. Denne tid har jeg væsentlig tilbragt på rejser: først til ĸagssimiut i slutningen af juli måned, senere fra 28 avgust til 17 september til alle pladser syd på med undtagelse af Kangermiutsiait, som jeg særligt besøgte 21 september. Tilstanden i districtet syntes i det hele god, dog klagedes somme steder over en dårlig fangst på grund af storisens udebliven. Jeg har også kun grund til at være glad over kateketerne, når jeg undtager Vittus Nielsen ved Kangermiutsiait, hvis börn vare meget slet underviste. Ved Nanortalik opholdt jeg mig 14 dage, holdt confirmation og forrettede alle kirkelige handlinger. Ikke mindre end 9 par bleve i disse dage ægteviede. Men forøvrigt skal jeg som ellers ikke her nærmere omtales, hvad min dagbog i sin tid vil meddele udførligt, kun dog tilföje, at jeg på alle mine rejser i sommer ikke har truffet mere end et eneste sygt menneske, en lille pige ved Nanortalik, der døde, medens jeg var der.

Alle i ministeriets skrivelse angivne afsendte sager har jeg rigtigt modtaget.

Flere gange på mine rejser har jeg haft anledning til at undre og glæde mig over, hvor meget kateketer, der ikke have været på seminariet, have kunnet udrette med de börn, de læse med. Men jeg har også, og særligt i Narssaĸ district, haft anledning til bekymring i denne retning. Til Narssaĸ district hører bl. a. de tre bopladser: Igdlumiut, Niaĸornaĸ og Tugdlerúnat, ved hvilke to sidste ere ansatte fangere som kateketer. Disse to kateketers, henholdsvis Timotheus Esaias^s og Benjamin^s, skolebörn vare imidlertid ved prøven i Narssaĸ yderligt tarvelige, og kateketerne selv gjorde ikke indtryk af, at dette vilde blive synderligt bedre. Efter samråd med kateket Andreas Geraae ved Narssaĸ og overkateket Johan Dahl tillader jeg mig at forespørge ministeriet, om det ikke skulde findes hensigtsmæssigt at ansætte en kateket fra seminariet til at varetage de nævnte tre bopladser. Hvis han blev bosat ved Niaĸornaĸ, der ligger imellem de to andre, således at der er ¼ times vej (over land eller til søs) til Tugdlerúnat og ½ times søvej til Igdlumiut, så kunde han ene formentlig langt bedre røgte en katekets gærning tilfredsstillende blandt disse mennesker end de to nuværende. Hertil skal jeg endnu föje, at ved Tugdlerúnat bo for tiden 31 mennesker, ved Niaĸornaĸ 24 og ved Igdlumiut 8, tilsammen 63 individer, hvilket er flere end f. ex. ved Igaliko og Sydprøven, der have deres egne uddannede kateketer.

Da jeg tænker mig muligheden af, at der til n. å. ingen missionær udgår til Frederikshåb, er jeg halvt forberedt på med forårs-Fox at få tilhold fra ministeriet om at berejse en större eller mindre del af dette district. Da jeg i så fald sandsynligvis vil komme til at benytte den missionen tilhørende, ved Frederikshåb beroende slup, og denne muligt efter endt rejse må føre mig her tilbage, så er jeg så fri at forespørge ministeriet, om nævnte slup, hvis det således skulde findes tjenligst for det næstfølgende års skyld, ikke lige så godt kan overvintre her som alene af hensyn til vinterlejet at gå tilbage til Frederikshåb.

Til slutning skal jeg endnu kun meddele, at de nødvendige mindre arbejder til missionens bygningers vedligeholdelse, der, som tidligere meddelt, af mangel på materiale ikke kunde foretages i foråret, blive udførte i disse dage.

Julianehåb missionariat, 22 september 1880.

Underdanigst

Otto Skårup.

Til ministeriet for Kirke- og undervisningsvæsenet!

HF Jørgensens bemærkninger til Otto Skårups indberetninger og dagbog for 1879-80

Grønlandske Missions

Lectorat.

Ved hermed at tilbagesende de i 1880 indkomne Beretninger m. v. fra Julianehaabs Missionariat har jeg den Ære at bemærke Følgende.

Der mangler kun særlig Skoleberetning, men for Mangelen er given efter Omstændighederne gyldig Undskyldning.

Der foreligger: tre Beretninger, resp. af 2 April, 20 Juli og 22 Septbr. f. A., samt Dagbog fra Sommeren 1879 – 30 Juni 1880, General-Mandtalsliste og to grønlandske Taler af Missionæren selv, begge med tilsvarende dansk Oversættelse; desuden en særlig Skrivelse med Bilag af 22 Septbr. f. A. om Kirketaget ved Kolonien, hvilken sidste jeg har tilladt mig at vedføie min Bemærkning paategnet.

Samtlige Beretninger gjøre et godt Indtryk, tyde paa, at den nye Missionær i det Hele har faaet ret godt fat, og synes at love godt for hans fremtidige Virksomhed. Dagbogen er helt igjennem læseværdig; hvad der synes mere ell. mindre særlig Opmærksomhed værd, har jeg tilladt mig at understrege med Blyant; selv om der af og til kunde være et og andet at indvende imod de gjorte Bemærkninger, vidne de dog om, at Forfatteren i det Hele seer alvorligt, med Omtanke og et ret sundt Blik paa Forholdene. Ved Siden af en beklagelig Slaphed i sædelig Henseende, særlig m. H. t. det sjette Bud, viser sig i det Hele en ret antagelig kirkelig Sands, hvis Mangel hos den lille danske Menighed ved Kolonien i Modsætning dertil beklages. Skolevæsenets Tilstand synes paa enkelte Undtagelser nær ret god forholdsvis, og med de fleste Kateketer yttres særdeles Tilfredshed; af de paa Seminariet oplærte danne dog Vittus Nielsen ved Kangermiutsiait, Tobias Bertelsen ved Igaliko og Julius Motzfeldt ved Sârdloĸ mere eller mindre Undtagelser, og af de andre navnlig Poul Egede ved Sagdlît (Dgb. S. 14).

Vinteren var meget stræng, dog fandt større Nød i den Anledning kun Sted ved det sidstnævnte Sted. Adskillige Ulykkestilfælde i Kajak og forholdsvis temmelig mange Dødsfald iblandt Børnene beklages. Bemærkninger Dgb. S. 19 om Befordringen af Confirmander kan jeg i det Hele tiltræde, de fattige blandt dem bør ganske vist, som det formentlig ogsaa hidtil er skeet overalt, i Tide forsynes med de fornødne Bøger gratis (Dgb. S. 22.). At Skolen ved Nanortalik er forsynet med en ny Kakkelovn, om end denne sandsynligvis hellere burde have været af en til saadan Brug mere hensigtsmæssig Construction, at Missionens Konebaad underkastes en grundig Reparation, at Missionens Flag fornyes, og at Læsepulten vede Sydprøven udgaaer af Inventarielisten i Overensstemmelse med den derom givne Meddelelse, vil der alt formentlig ikke været noget at indvende imod. At 50-Aarsdagen for Julianehaabs Kirkes Indvielse, som anmeldes at ville indtræffe i 1882, mindes ved en mindre kirkelig Høitidelighed synes ikke upassende, og Hr. Skaarups i den Anledning yttrede Ønske om at samle Distriktets Kateketer ved den Leilighed og til den Ende at erholde en Bevilling paa indtil 150 Kr., skal jeg tillade mig at anbefale til velvillig Imødekommen. Forespørgselen om eventuel Ansættelse af en seminaristisk uddannet Kateket ved Niaĸornaĸ med Tugdlerúnat og Igdlumiut besvares formentlig bedst ved Henvisning til Forhandling derom med Seminarieforstanderen; men da en saadan rimeligvis ikke kan lede til noget praktisk Resultat for det Første, vilde det maaske være nok saa godt, tilmed da Pladsen er lovlig ubetydelig for en saa kostbar Kateket og vel egentlig henhører under Narssaĸ-Distriktet, om man hjalp sig paa anden Maade, f. Ex. passende Forflyttelse, Opmuntring til Andreas Geraae for hyppigere Besøg, og Tilsyn eller Hjemmeoplæring af et yngre Menneske dertil. – Forespørgselen om Tilladeligheden af en eventuel Overvintring af Frederikshaabs Missions Reisefartøi ved Julianehaab i 1881-82, vilde vel forsaavidt kunne besvares bekræftende, som hele Frederikshaabs Distrikts præstelige Betjening ventelig vil blive overdraget Skaarup for det Aar; men Hovedreparationen af Julianehåbs Missions Konebaad bør ikke derfor udsættes, og jeg har ogsaa nogen Betænkelighed ved saaledes at unddrage Frederikshaabs Overkateket en mulig Brug af Fartøiet i Missionens Tjeneste. At Skaarup endnu ikke har faaet Erfaring nok til at foretrække Konebaaden for en dansk Slup som Reisefartøi i de Egne, kan jeg nok forstaae; men jeg tvivler ikke om, at han nok vil faae den. – De tvende foreliggende grønlandske Taler af Hr. Skaarup tyde paa, at han har gjort forholdsvis ret gode Fremskridt i Sproget.

Førsløv, 6te Marts 1881.

Underdanigst

H. F. Jørgensen.

Til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.

Kladde til ministeriets bemærkninger til 1879-80

Til Missionær Skaarup, Julianehaab                                                                                                              25 Marts 1881.

I Løbet af forr[ige] Aar har M[inisteriet] modtaget fra Dem trende [?] Beretninger af 2 April, 20 Juli og 22 Septbr, tilligemed Deres Dagbog til 30 Juni 1880, samt en Gen[eral]mandtalsliste og to Grønlandske Taler af Dem med Dansk Oversættelse.

For Savnet[?] af særlig Skoleberetning har M[inisteriet] fundet Deres Undskyldning gyldig.

Med Tilfredshed har M[inisteriet] bemærket den Nidkjærhed, med hvilken De har varetaget den Dem betroede Gjerning, og har det Haab at det vil lykkes Deres [?] efterhaanden at overvinde de Vanskeligheder, som Sproget og Forholdene endnu maatte lægge Dem i Veien.

Ligeledes har det været M[inisteriet] kjært at erfare at at Tilstanden i Distriktet i det paagjeldende Aar i det Hele maa betragtes som upaaklagelig, om det ogsaa med Dem maa beklage Slapheden i sædelig Henseende hos Befolkningen, saavelsom at enkelte af Katecheterne have givet Dem Anledning til Klage, medens De derimod har udtalt Deres Paaskjønnelse af flere af de andre Katecheters Nidkjærhed, deriblandt navnlig Overkatechet Johan Dahl og den Hjælp, de har modtaget af ham.

I Hensyn til de enkelte Punkter i Deres Beretninger og Deres Dagbog, der kræve Svar fra M[inisteriet], bemærkes følgende.

Med Hensyn til at det en Deel Steder er blevet almindeligt, at Missionen afholder Udgifterne ved Børnenes Befordring fra Udstederne til Confirmationsforberedelse ved Colonien, er M[inisteriet] enigt i, at der ? ? ?, hvor den maatte have ? sig,

Ligeledes er M[inisteriet] enigt i at der i det ? bør sørges for Børnenes Forsyning med de fornødne Bøger uden Betaling for de fattige.

Om Ansættelse af en seminaristisk dannet Katechet ved Niakornak maatte De eventualiter indlede Forhandling med Seminarieforstander Balle; men da det kan forudsees at en saadan ikke vil kunne lede til noget Resultat for det første, maa M[inisteriet] foreløbig [?] til at søge andre Udveie til Afhjælpning af Manglerne ved Børnenes Undervisning paa det nævnte Sted med de to nærliggende Pladser Tugderúnat og Igdlumiut, [?] ved passende Forflyttelse, ved Opmuntring til Katecheten ved Narssak Anders Geraa for hyppigere Besøg, eller ved Hjemmeoplæring af et yngre Menneske dertil.

Det bifaldes at Skolen ved Nanortalik bliver forsynet med en ny Kakkelovn, at Missionens Konebaad underkastes en grundig Istandsættelse, at Missionens Flag fornyes, og at Læsepulten ved Sydprøven udgaaer af Inventariilisten.

Den til næste Aar forestaaende 50^de Aarsdag efter Indvielsen af Kirken ved Julianehaab overlades det til Dem at [?] paa den af Dem foreslaaede Maade, ved Sammenkaldelse af alle Katecheterne i Distriktet, og bemyndiges De til dette Øiemed at anvende indtil 150 Kr.

Med en anden Skr[ivelse] af DD vil den præstelige Betjening af Frederikshaab Distrikt for Aaret 1881-82 bliver overdraget til Dem. Med Hensyn til det Spørgsmaal, De under denne Forudsætning har forelagt M[inisteriet], bemærkes at det overlades til Dem, om De finder det hensigtsmæssigt at lade Frederikshaabs Missions Slup overvintre ved Julianehaab, hvorved fra M[inisteriet]s Side ikke findes anden Betænkelighed, end at den dermed unddrages Overkatecheten til mulig Brug i Missionens Tjeneste. Under alle Omstænd[igheder] maa Istandsættelsen af Julianehaabs Konebaad ikke derfor udsættes.

Med Hensyn til Bygningsarbejder ved Julianehaab, hvoraf der for Aaret 1881-82 kun har været paatænkt en Hovedreparation af Taget paa Julianehaab Kirke, henvises til en anden Skrivelse af D D til Dem.

Følgende Gjenstande ville overensstemmende med Deres Reqvisition blive afsendte til Julianehaab.

4/4 Anker Communionvin

300 Stk Kirkebrød

24 Pd Stearinlys

3 Riis Conceptpapir

2    –  Skrivpapir

6 Bøger blaastreget Papir

2 Bøger Bikubepapir

1 Bog Trækpapir

2 Pd Lak

36 Blyanter

48 Penneskafter

3 Æsker Staalpenne

100 Stk Spidspropper

1 Dunk Blæk

1 Pd Blækpulver

12 Stentavler

600 Grifler

100 A B D

130 Grønlandske Læsebog, første Deel

Berggreens 4 stemmige Koralbog

Et Antal Blanketter til Bogregnskabet er vedlagt.

Til Missionens Fornødenheder for Aaret 1881-82 er anvist Dem 3000 Kroner.

Breve om Julianehåb kirkes tag

Erklæring skrevet af kolonibestyrer Hansen og underskrevet både af ham og af O.S.

At der paa Missionens Bygninger her i Districtet ingen større Reparationer ville blive nødvendige, men at Udgifterne kun ville indskrænke sig til disses Vedligeholdelse og som forventes at andrage ca. 200 Kr., tillade vi os hermed at indmelde.

Kolonien Julianehaab d. 30 Juni 1880.

Ærbødigst

Otto Skårup.                                           Hansen

Til

Inspectoratet for Sydgrønland.

Erklæring af kolonibestyrer Lytzen

At Kirken hersteds tiltrænger en Reparation bestaaende i en ny Beklædning af dets utætte Tag, erklærer jeg herved for aldeles nødvendigt, – og – anseende Tagspaan for det dertil mest anvendelige Materialie – skal jeg fremdeles meddele, at der til en saadan Reparation omtrentlig vil medgå:

20000 St 1^ma Tagspaan

24000 St 2” galvan. Traadsøm

Julianehaab, den 20 Septbr. 1880.

Carl Lytzen.

O.S.: Skrivelse til ministeriet om kirketaget

I min årsberetning til ministeriet, underskrevet 20 juli d.å., tillod jeg mig underdanigst at omtale det herværende kirketags mangelfulde stand. I den stærke og overordentlig vedholdende regn, vi i sommer have haft, ere disse mangler stadigt mere trådte frem, så at det f.ex. ikke blot – som i min forrige skrivelse meldt – regner ned gennem tagets søndre men også gennem dets nordre side. Efter at jeg er hjemkommen fra mine rejser, og efter at koloniens nye bestyrer, hr. C. Lytsen, er ankommen hertil, har jeg med denne underhandlet om, hvad der vel burde göres. Ifølge hoslagt attest formener kolonibestyreren, at en hel, ny tagbeklædning er nødvendig, hvis store årlige udgifter til reparationer af det gamle tag skulle undgås, hvilke dog, selv om de omhyggeligt blive udførte, ikke sikkert ville kunne hindre vandets indtrængen året om, og dette må ske snarest muligt, for at ikke den øvrige del af bygningen skal blive ødelagt. Med det ringe kendskab, som jeg endnu kan have til sådanne sager her i landet, må jeg samstemme i denne betragtning. Men da det er så sent på året, er det blevet os umuligt at gå den regelmæssige vej og indhente inspecteurens erklæring også, og derfor tillader jeg mig underdanigst, idet jeg vedlægger kolonibestyrerens erklæring indeholdende opgivelse af det fornødne materiale, at bede ministeriet foranledige, at det nævnte materiale udsendes til foråret med første lejlighed, for at da straks beklædningen kan finde sted, at ikke den ellers gode bygning et år endnu skal lide ved at have et utæt tag.

Jeg tillader mig at tilföje, at de bræder o.l., der muligvis ville blive nødvendige til tagets og tårnets reparation för den eventuelle spånlægning, forefindes her ved kolonien, men angående disse kan intet overslag göres, för det nuværende tagpap er fjærnet.

Julianehåb missionariat, 22 septbr. 1880.

Underdanigst

Otto Skårup.

HF Jørgensens bemærkninger til ovenstående, skrevet på samme papir som OSs brev

Da jeg ikke er uden Betænkelighed ved at anbefale nærværende Andragende, i reel Henseende, fordi jeg ikke anséer Spaan for det hensigtsmæssigste Materiale til de større grønlandske Kirketage, og i formel, fordi Andragendet ikke er indkommen ad den regelmæssige Vej igjennem Inspectoratet, saa tillader jeg mig at foreslaae, at det omhandlede Tag foreløbig søges udbedret saavidt muligt i sin hidtilværende Skikkelse, og at det derhos tages under Overveielse, om dets Omlægning med Skifer ikke vilde være at foretrække for den foreslaaede med Spaan, hvorom derefter Indstilling maatte gjøres paa sædvanlig Maade igjennem Bygningscomiteen.

Grønlandske Missions Lectorat, 6^te Marts 1881.

H.F.Jørgensen.

Kladde til ministeriets svar på O.S.s skrivelse af 22/9 1880 om kirketaget

Til Missionær Skaarup, Julianehaab                      25’ Marts 1881

Ved Skrivelse af 22 September f.A. har De henledet Opmærksomheden paa, at Taget paa Julianehaab Kirke er i mangelfuld Stand og henstillet, at der, for at undgaae betydelige aarlige Reparationer ved det gamle Tag, blev anbragt en heel ny Tagbeklædning af Spaan, som De har ønsket opsendt snarest mulig, idet De har bemærket af De paa Grund af den fremrykkede Tid ikke har kunnet indhente Inspektoratets Erklæring om Sagen.

Minist[eriet] har fundet Betænkelighed ved at bevilge dette Andragende, da der ikke endnu haves tilstrækkelig Erfaring med Hensyn til det foreslaaede Materiales Hensigtsmæssighed, og Man skal derfor anmode Dem om foreløbigt at drage Omsorg for Tagets Udbedring saavidt muligt i sin hidtilværende Skikkelse, samt om at gjøre Indstilling paa sædvanlig Maade gjennem Bygnings Comiteen om Tagets Reparation, for at det derefter kan tages under Overveielse om ikke en Omlægning af Taget med Skifer maatte være at foretrække.