Steder syd for Julianehåb

Kangermiutsiait

Boplads, senere nedlagt, på den sydvestlige del af øen Akia, syd for Julianehåb. – Kateket: Vittus Nielsen (1852-1925, Godthåb Seminarium 1868-74, ansat her 1874), fællesbrevet 1879-80: 24/7-79; optegnelserne 1880-82: 30/10-80, 17+18/5-81. Tidligere kateket: Peter Christian, født 3/5 1824, død 5/6 1882; dennes søn Hendrik konfirmeret, optegnelserne 1880-82: 18/5-81 (måske ham der senere meldte O.S. sin fars død?, men det kan også have været en af hans ældre brødre, Kristen og Jokum).

Sârdloĸ

Fællesbrevet 1879-80: beg., 30/5-80, 28-30/8-80; optegnelserne 1880-82: 28-30/8-80, 12/12-80, 22/5-81, 1-4/9-81, 2/12-81, 21-22/5-82; 5: 4/8-86. – Kateket: Julius Motzfeldt (1846-86, Godthåb Seminarium 1862-68, ansat her 1873), fællesbrevet 1879-80: beg.; fællesbrevet 1880-81: 29/8-80; optegnelserne 1880-82: 29/8-80, 22/5-81, 21/5-82. Hans hustru, Ingeborg Chemnitz, født 4/6 1851, døde 20/7 1882; han giftede sig igen 24/5 1883. Hans (anden) hustru og han selv døde med få dages mellemrum i juni 1886, begge af tuberkulose. Han blev efterfulgt af sin søstersøn Sören Berthelsen (født 31/12 1858, søn af afdøde kateket Otto Berthelsen i Julianehåb og hustru Caroline Dorothea Motzfeldt), ikke seminarieuddannet, ansat 4/7 1886. – Pârssissoĸ (forstanderskabs­medlem) omkommet i kajak iflg. O.S.s dagbog og optegnelser 17/12-80 og fællesbrev under jan. 1881; han havde sagt til O.S. at han havde 13 mennesker at ernære. Hans efterlevende enke og børn modtog derefter gevinsten når de danske herrer i Julianehåb spillede l’hombre (fællesbrevet 1880-81). I designationen ved udgangen af 1880 boede der netop 13 personer i hus nr. 2 i Sârdloĸ, heraf ingen fanger. Blandt de 13 var tre enker; de to var enker allerede i 1876, så den nye enke var formodentlig den tredje, Eva Sofie Petronilla Dina, født 24/1 1857, der havde to børn, født 12/2 1878 og 11/2 1880. Hendes afdøde mands navn kender jeg ikke. I 1886 boede hun med sine to børn i Julianehåb hos sin søster og dennes mand, Severin Kleist, der var kolonist. – Dansk udligger, Niels Ole Nielsen, gift 23/7 1879 med Cecilie Katrine Frederikke Lund, født 28/3 1861 som datter af assistent Jakob Lund og hustru i Sydprøven. Han blev udlagt til barnefader til en søn, Jens, født 29/3 1880 af hans kones ugifte søster Kirsten Lund, født 10/1 1858, der boede hos sine forældre i Sydprøven; Nielsens kone fødte en søn, Niels Frederik Jens Peter Nielsen, 7/6 1880; det kommenterer O.S. i den Dagbog for 1879-80 han sendte til ministeriet. Nielsen omkom i kajak 30/11 1881; enken flyttede til sine forældre og sin søster i Sydprøven; her fødte hun en datter 31/7 1882. – Nielsens efterfølger, Thaarup, tidligere udstedsbestyrer i ĸagssimiut, døde 25/2 1883, se O.S.s Dagbog 1882‑83. I vinteren 1883-84 skulle kateketen varetage handelen, Dagbog 1883-84, 7/11-83. Det havde han også gjort efter Nielsens død, iflg. Wilhjelm 2008, s. 181.

Sydprøven (nu Alluitsup-paa)

1.2: 24/6-79; fællesbrevet 1879-80: beg.; fællesbrevet 1880-81: 31/8-1/9-80; optegnelserne 1880-82: 31/8-80, 12/12-80, 12/1-81, 24/1-81, 3/3-81, 28/3-81, 2/9-81, 10/9-81, 28/4-82, 20/5-82. 5: 25/8-86. – Kateket: Johannes Hansen (1837-1911, Godthåb Seminarium 1852-58, ansat her 1858) fællesbrevet 1879-80: beg., 21/12-79; fællesbrevet 1880-81: 31/8-80, 20/10-80; optegnelserne 1880-82: 31/8-80, 22/5-81, 18/9-81, 11/10-81, 2/5-82. Han kaldtes Hansêraĸ. Han deltog i konebådsekspeditionen til Grønlands østkyst fra maj 1884 til august 1885, og skrev herunder en dagbog; denne oversatte O.S. til dansk i vinteren 1885-86 (1.3: 2/2-86; 3: 10/3-86). Både den originale dagbog og O.S.s oversættelse blev sendt ned til ministeriet i august 1886; oversættelsen blev udgivet af William Thalbitzer i 1933 (Det grønlandske Selskabs Skrifter, VIII). Jf. Wilhjelm 2008, s. 390ff. Under Hansêraĸs fravær vikarierede Lukas (fanger, født 24/5 1843). Hansêraĸ blev udnævnt til overkateket i maj 1886 (samtidigt med Isak Lund i Nanortalik). – På den rejse gennem distriktet O.S. foretog straks efter sin ankomst til Grønland i juli 1879 sammen med pastor Jensen, overnattede de i Sydprøven både 18.-19. på vej mod syd og 22.-23. på vej mod nord. De lå på udliggerens loft, fællesbrevet 1879-80: beg.; udliggeren var måske den samme som senere var udligger i Ilua (Pamiagdluk), jf. nedenfor. Udliggerboligen, senere kaldt B-74, var bygget i 1832; huset blev senere brugt til posthus og kontor; i 1980 var det lager (Ove Bak, 1980, s. 33; om dets placering se bykortene s. 34 og på bogens bageste omslag; billeder af huset s. 10, 11 og 53). – “I 1866 fik stedet her et skolekapel. Huset havde været beboet af udstedsbestyreren, som døde samme år. Efter købet af huset (det drejede sig kun om et mindre beløb) ombyggede Hansêraq huset. Det fik nu stenmure og tre vinduer.” (Anders Nielsen, i Agdluitsup-pâ – Sydprøven – Inugsuk, red. Ove Bak, 1980, s. 37, jf. Ove Bak, Nanortalik, 1981, s. 163; jeg ved ikke hvorfor Trap, Danmark, 5.udg., XIV, Grønland, 1970, s. 385, siger at bygningen blev opført 1897). Huset var kapel med skole på loftet; O.S. og L.S. og deres lille søn Knud overnattede i skolen 31/8-1/9 1880; bygningen står der stadig og kaldes nu foreningernes hus. Da O.S. kom til stedet på sin første rejse i juli 1879, bad Hansêraĸ ham skaffe en kirkeklokke, og det gjorde han (fællesbrevet 1879-80: 23/7-79; optegnelserne 1880-82: 31/8-80, 20/10-80). På www.alluitsuppaa.net/page12.html ses to billeder af skolekapellet, det ene med et klokkehus over indgangen. Da der blev bygget en kirke i 1926, blev der på taget over indgangsdøren anbragt et hus til klokken. Fotografier fra indvielsen 5/10 1926 viser klokken hængende i sit hus over døren, se www.alluitsuppaa.net og www.sydproven.net/extras/dagbog1926.html. Senere (i 1970-erne?) blev der ved kirken rejst en klokkestabel, hvor klokken kom til at hænge, mens klokkehuset over indgangsdøren stod tomt. Ganske vist kender jeg intet bevis på at den klokke er identisk med den som O.S. skaffede Hansêraĸ i 1879/80, men jeg kender heller ingen grund til at tvivle på det. Kirken brændte nytårsnat 2007-8. – I Sydprøven boede den pensionerede assistent Jakob Lund, født 2/9 1825, og hans hustru Marie, født Motzfeldt 7/9 1826; se om deres døtre ovenfor under Sârdloĸ og Narssaĸ. – Pârssissoĸ (forstanderskabs­medlem) fra Sydprøven kom til Julianehåb 24/1 1881.

Overbæringssted

Optegnelserne 1880-82: 17/9-80 og 5: 25/8-86

Lichtenau

Herrnhutisk missionsstation (nu Alluitsoq), fællesbrevet 1879-80: beg.; fællesbrevet 1880-81: 14-17/9-80; optegnelserne 1880-82: 14-17/9-80. Herrnhutermissionær Warmow, fællesbrevet 1879-80: beg. Herrnhutermissionær Gysin og hans hustru, som var sejlet til Grønland sammen med O.S. og L.S. (3: 16/4-79; 1.2: 3/9-80; fællesbrevet 1880-81: 14-17/9-80).

Igpik

Herrnhutisk bygd (på øen Ūnartoq, 18 km østnordøst for Sydprøven). En pige blev mistænkt for at have født i dølgsmål og ombragt barnet, men frikendt på et ekstraordinært forsanderskabsmøde, dagbog 1885-86: 21/7 og 24/7-85.

Igdlorpait

Herrnhutisk missionsstation (på nordspidsen af øen Tugtutuârssuk, 13 km øst for Sydprøven), optegnelserne 1880-82: 1/9-80, 19/5-82. O.S. besøgte her missionær Gericke 1/9 1880. Jens Chemnitz besøgte missionær Gysin i sept. 1884, og O.S. i maj 1887 (og måske oftere).

Sermersoĸ (Sermersôq)

Denne ø sejlede O.S. udenom 22/7 1879 på sin første rejse i missionariatet sammen med pastor Jensen fra Frederikshåb. Han overnattede på den sammen med Jens Chemnitz i telt 10-11/7 1883.

Nanortalik

1.2: 3/9-80, 28/3-82; 1.3: note til 25/7-83; fællesbrevet 1879-80: beg., 30/5-80; fællesbrevet 1880-81: 1-14/9-80; optegnelserne 1880-82: 1-14/9-80, 17/9-80, 8/10-80, 4/12-80, 12/1-81, 3/3-81, 4/4-81, 4-9/9-81, 29/4-82; 5: 4/8-86 (Knud var med), 21/8-86; 6: august 1886. – Kateket: Isak Lund (1848-1922, Godthåb Seminarium 1865-71, ansat her 1873), fællesbrevet 1879-80: beg., 21/12-79; optegnelserne 1880-82: 8/10-80, 30/4-82, 1/5-82, 2/5-82, 5/5-82, 18/5-82. Han havde giftet sig 20/8 1874 med Thale (Athalie, søster til Johannes Hansen, Hansêrak, i Sydprøven); hun nævnes i 5: 4/8-86. Deres søn Jens Lund (1877-1962) var måske den Jens som Knud (f. 1879) legede med i august 1886 iflg. 6: ?/8-86; deres ældre søn Henrik Lund (1875-1948), som blev kateket, siden præst, og en kendt digter, nævnes ikke i de bevarede breve. Isak Lund gav Knud et lys iflg. 6: 21/8-86. Han omtales også i Holm & Garde, Den danske Konebaads-Expedition til Grønlands Østkyst (Kbh. 1887), kap. 3. Han blev udnævnt til overkateket i maj 1886 (samtidigt med Johannes Hansen i Sydprøven). Et billede af ham med familie ca. 1890 gengives i Wilhjelm, De nye grønlændere, s. 39. – Ved prøven i maj 1882 var de mindre børn blevet  undervist af læserinden, enken Augusta, født 27/10 1846, men resultatet var ikke godt, og hun ville efter O.S.s opfordring sige sig fri for sin tjeneste fra 1/6 1882, iflg. Dagbog 1/5-82. Det gjorde hun dog ikke, men deltog i kirkefesten i Julianehåb i september 1882. Derefter vendte hun dog ikke tilbage til Nanortalik, men tog til ĸagssimiut. Senere flyttede hun tilbage til Nanortalik, hvor hun boede i 1886 sammen med sine to yngste børn, men øjensynlig uden at være læserinde. – Assistent 1879-81: Rasmus Müller, ugift (gift i 1883 med frk. Guldager), fællesbrevet 1879-80: beg., 13/10-79; fællesbrevet 1880-81: sept. 1880; optegnelserne 1880-82: 7/1-81. – 1881-83: C. J. P. Ryberg, ugift (gift i 1883 med frk. Guldberg). – 1883-84: J. M. C. Bang, gift. – 1884-85: H. M. Rosenstand, gift, død 12/6 1885.1 – 1885-88: Johan Christian Simony, gift. Om de tre sidste, se Beboere i Julianehåb; de boede i bestyrerboligen, bygget i 1836 (den blev kaldt den gamle bestyrerbolig efter at der var bygget en ny i 1904). – Andre beboere: Apollo (måske Apollus John, gl. ungkarl, fanger, født 12/3 1830, eller måske snarere Apollo i Sigssarigsoĸ, jf. nedenfor), fællesbrevet 1879-80: 20/7-79. Lytzens: Elisabeth, født 25/10 1813, enke efter læge, moder til senere kolonibestyrer i Julianehåb, og hendes døtre Sofie, født 10/11 1842, og Elise, født 5/6 1848, fællesbrevet 1880-81: 1/9-80, optegnelserne 1880-82: 1/9-80. Tyskerne omtales i 5: 4/8-86 og 6: ?/8-86 (hvem var de?). – Konebådsekspeditionen til Østgrønland overvintrede i Nanortalik 1883-84 og 1884-85; dens leder, Gustav Holm, giftede sig i 1886 med handelsbestyrer Rosenstands enke, Anne Mathea Heiberg. – Placeringen af de bygninger der omtales i brevene, ses på Ole Bendixens kort over Nanortalik i 1919 (gengivet i Grønland i Tohundredaaret…, 1921, II, s. 524, og i Ove Bak, Nanortalik, 1981, s. 259), sml. Holm & Garde, s. 94. I den gamle bestyrerbolig boede assistenterne; her boede O.S., L.S. og lille Knud sammen med lægefamilien Schmedes hos Müller i september 1880, og her besøgte O.S. og den snart 7-årige Knud familien Simony i august 1886 (omtalt også af Knud i breve til hans mor). På næsset syd for havnen ses sygehuset, der havde været fru Lytzens hus, hvor O.S., L.S. og lille Knud var på besøg 1/9 1880. I den eskimoiske bygning med have umiddelbart vest for sygehuset boede Isak Lund. Øst for sygehuset ses de huse som konebådsekspeditionen fik bygget i 1883; i våningshuset boede O.S. og Knud i august 1886.

Sagdlît (øgruppe vest for øen Sermersôq)

21/12-79; optegnelserne 1880-82: 2/9-80, 8/9-80, 12/12-80, 4/4-81, 5/9-81, 9/9-81, 27/3-82, 1/4-82, 3/4-82, 2/5-82, 19/5-82, 26/6-82. – Kateket: Poul Egede (født 11/8 1845, fanger, ikke seminarieuddannet), optegnelserne 1880-82: 4/12-80, 3/4-82, 2/5-82. – De allerfleste beboere hørte til den tyske menighed, kun en snes til den danske. I en samtale med Poul Egede 2/5 1882 foreslog O.S. at disse flyttede til en eller anden af den danske missions pladser. Det gjorde de i løbet af sommeren 1882, dels til Tuapait (Poul Egede med hustru og børn), dels til Nanortalik (Sillas, født 3/9 1838, med hustru og børn og søskende og disses børn, og formodentlig også hans gamle mor), se O.S.s Dagbog for 26/6-82. I 1886 var der kun én grønlandsk person tilbage der tilhørte den danske menighed: Maren Ane Lisbeth, gammel pige, født 26/2 1835. Hertil kom den danske udligger, G. W. Rassow, og hans kone Agnes, f. Hansen, hvis søn, Theodor, født 5/5 1887, O.S. døbte 25/5 1887.

Sigssarigsoĸ (3 km fra Nanortalik)

Kateket: Timotheus (født 30/6 1842, fanger, ikke seminarieuddannet, ansat 1876). – Forstander og storfanger: Apollo, født 23/9 1842 (og hans søn Paul Egede, født 29/10 1878), optegnelserne 1880-82: 8/5-82 noten.

Tuapait (4 km sydøst for Nanortalik)

Kateket: Ezechiel var død flere år før 1879; hans enke, Pouline (født 10/5 1821), var læserinde og fortsatte som sådan efter at Eller Dorph (1847-1919, fanger, ikke seminarieuddannet) blev ansat 1880, jf. O.S.s brev til ministeriet af 23/9-79 og HFJørgensens bemærkninger hertil. Eller Dorph blev gift anden gang i Nanortalik 7/9 1880 med Berthe, født 11/5 1861. Om ham, se Ove Bak, Nanortalik, 1981, s. 167.

Frederiksdal (herrnhuterbygd 44 km sydøst for Nanortalik)

Optegnelserne 1880-82: 5/7-80, 5/9-81. O.S. traf herrnhutermissionæren Brobecks tilkommende hustru ved Uglspils hule 5/7 1880, og ham selv i Nanortalik 9/9 1880.

Ilua (= Pamiagdluk, ved sydspidsen af ø af samme navn, 8 mil syd for Nanortalik)

4+6/9-81. De fleste beboere hørte til brødremenigheden; iflg. Dagbog 10/10-82 hørte kun 1 familie på 10 personer til den dansk-grønlandske menighed, men også de gik over til brødremenigheden. – Udligger: Rassow, optegnelserne 1880-82: 4+6/9-81, sikkert den samme som kaldes Rarsow i 5: 21/8-86, og måske identisk med den G. W. Rassow, født 1843, der havde været udligger i Sydprøven 1877-79 (Ove Bak, Agdluitsup-pâ, Sydprøven, Inugsuk 1830-1980 (1980), s. 35), og på hvis loft O.S. havde overnattet 18-19/7 1879, og som senere var underassistent i Sagdlît.

Cap Farvel

Fællesbrevet 1880-81: 1/9-81.