[O.S.: Indberetning af 30/3 1883 om vinteren 1882-83]
Med årets første lejlighed er det mig en glæde at kunne indberette til det höje ministerium, at den forløbne vinter må siges at være lykkeligt tilendebragt. Kulden har vel været meget vedholdende, men den har dog langt fra været så følelig for de indfødte som ifjor, eftersom sundhedstilstanden overalt har været god, og der ingen mangel har været på levnetsmidler; der har endog fundet en usædvanlig god vinterfangst sted.
Af indtrufne dødsfald, der særligt bör omtales for ministeriet, er kateket Andreas Geraaes ved Narssaĸ det eneste. Hans bryst havde været angrebet i flere år, nu forværredes det i vinter, og i slutningen af januar d. å. døde han. Dette tab for missionen vil, skönt Andreas Geraae ej kunde siges at høre til de dygtigste af kateketerne, især være føleligt, fordi han var ansat i Narssaĸ district, hvor der allerede i forvejen var trang til en kateket. Des större er da nu længselen efter Elias Enoksens ankomst. Foreløbigt har jeg overdraget Tobias Berthelsen fra Igaliko efter evne også at tage sig af Narssaĸ.
Fra Frederikshåb missionariat har jeg aldeles intet hørt siden min underdanige skrivelse til ministeriet ifjor efterår, fordi posterne nord fra til Ivigtût ej endnu vare ankomne dertil, da sidste post herfra vendte tilbage. Om forholdene i nævnte missionariat vèd jeg derfor aldeles intet, ej engang om Elias Enoksen efter mit forslag til seminarieforstander Balle er kommen til Storøen ved Frederikshåb, eller hvor han ellers er.
Blandt Europæerne er sundhedstilstanden nu god. Men i efteråret var mit hus meget hjemsøgt af sygdom, idet såvel min sön var syg, som min hustru lå to måneder af lungebetændelse, og jeg omtrent samtidigt, næmlig fra medio oktober til ultimo november, blev hårdt angreben af tyfus og hindret i alt arbejde. Gud være takket, at han gav os alle vor sundhed tilbage!
Ellers vèd jeg intet, som det med denne lejlighed vilde være stedet at forebringe det höje ministerium.
Julianehåbs missionariat, 30 marts 1883.
Underdanigst
Otto Skårup.
Til
det höje ministerium
for
kirke- og undervisningsvæsenet!
Indberetning
fra
Julianehåbs missionariat
for året 1882/83.
Skönt jeg endnu ikke har modtaget det höje ministeriums svarskrivelse på mine underdanige indberetninger ifjor, hvilken jeg formoder afsendt med „Hvalfisken”, der endnu ej er kommet hertil, ansèr jeg det dog rettest allerede nu för min rejse til Frederikshåb, om hvis varighed intet sikkert kan forudsiges, at fremsende den almindelige årsberetning, og kan jeg da med en af de senere poster yderligere omhandle, hvad ministeriets forventede skrivelse måtte give anledning til.
Som allerede foreløbigt meddelt i underdanigst skrivelse af marts d. å. have de indfødte her i missionariatet i den forløbne temmelig strænge vinter kunnet glæde sig ved en udmærket god sundhedstilstand, ligesom der kun et ganske enkelt sted en kort tid har været mangel på fødemidler. De danske derimod have næsten alle været angrebne af forskellige sygdomme, der dog for alles vedkommende, med undtagelse af forhenværende assistent Thaarup, der døde ved Sârdloĸ i februar måned d. å., har været forbigående og nu er overstået. – At der i året 1882 er en aftagen af 15 individer blandt de indfødte skriver sig formentlig fra eftervirkningerne af den ifjor vinter herskende gastriske feber. De årlige mandtalslister ville vise, at der ved udgangen af 1882 var 25 medlemmer færre af den dansk-grönlandske menighed end ved udgangen af 1881, men de 10 af disse kunne ej henregnes til befolkningens aftagen, da de ere gåede over til brödremenigheden, hvorom min dagbog under 10 oktober f. å. vil give nærmere oplysning.[1]
Såvel for dette som for Frederikshåbs missionariats vedkommende er den mest iöjnefaldende begivenhed kateket Andreas Geraaes død ved Narssaĸ i januar d. å. De andre kateketer have været raske og, såvidt jeg kan vide det, for störste delen røgtet deres gærning upåklageligt. Hvis de af alle uddannede kateketer førte skolejournaler skulde bedömmes efter danske forhold, vilde antallet af dage i årets løb – ej blot om sommeren men og om vinteren i den væsentlige skoletid – i hvilke læreren ikke har holdt skole, være altfor stort, men når det tages i betragtning, at læreren ikke kan leve af sin lönning alene, men er nødsaget til, især om hans familie er temmelig stor, at søge andre erhvervskilder ved siden af, kan det ikke lægges en kateket til last, om han stundom, når vejret indbyder dertil, går på fangst nogle af ugens skoledage. Og at kateketer på lavest lön først må varetage deres erhverv og mere lejlighedsvis, f. ex. i slet vejr, undervise börnene, er jo selvfølgeligt. Det kan kun undre, at flere af disse kunne nå et så godt resultat med deres börn, som de nå. – I kirkelig henseende kan intet særligt påpeges; årets hovedbegivenhed var festen for vor kære kirke i september f. å., hvorom ministeriet allerede vil have hørt, foruden hvad dagbogen derom indeholder.
Af mine siden sidste årsindberetning udførte rejser i missionariaterne var den til Narssaĸ 1 til 3 juli 1882 den første. I underdanigst skrivelse af september f. å. har jeg alt omtalt mit besøg i Frederikshåb fra 25 juli til 31 avgust og forebragt for ministeriet, hvad denne rejse gav anledning til. Efter min hjemkomst derfra var jeg fra 1 til 3 oktober i Igaliko, og dette var min sidste rejse, idet beboerne fra Kangermiutsiait alle kom hertil ved kirkefesten og cummunicerede m. m. (og, som det vil mindes, jeg havde berejst alle syd herfor beliggende pladser om foråret fra 28 april til 23 maj og holdt confirmation i Nanortalik). – I indeværende år (1883) har jeg haft confirmation her ved colonien, d. 20 maj, hvor 25 börn bekræftede deres dåbspagt. Senere har jeg fra 30 juni til 14 juli berejst alle steder her syd for, og det er nu min agt om få dage at begive mig til Frederikshåb.
Jeg har iår fra ministeriet modtaget 5 skrivelser: af 26de februar, 14de og 19de marts, samt 23de og 25 april. Den i de nævnte skrivelser af 19de marts og 23de april omhandlede ordinerede kateket blev af seminarieforstander Balle bestemt at være J. Chemnitz. På min nysomtalte rejse i første halvdel af denne måned havde jeg Chemnitz med mig væsentlig for at jeg kunde lære ham og han missionariatet at kende, hvilket slutningen af den medfølgende dagbog nærmere omtaler. Efter vor hjemkomst er der blevet indrettet en særdeles passende og net beboelseslejlighed til ham i den ene halvdel af den gamle missionærbolig, medens den anden halvdel som hidtil benyttes til skole. Det er mig en stor glæde at kunne sige om Chemnitz, efter hvad jeg endnu har sèt, at jeg i enhver henseende imødeser samlivet og samarbejdet med ham med det bedste håb; Vorherre velsigne ham i alle måder! – For den i ministeriets skrivelse af 25 april d. å. mig tilkendegivne forhöjelse af min lön må det være mig tilladt at bringe min underdanigste tak. – Endvidere har jeg per „Ceres” modtaget alle ifjor reqvirerede genstande med undtagelse af ¾ anker communionvin og 100 grönl. psalmebøger; vinen, formoder jeg, vil komme med „Hvalfisken”, og af psalmebøger formenes endnu ingen at haves i behold; på den hermed følgende reqvisitionsliste har jeg atter opført psalmebøger, og det skulde meget glæde mig, om der til næste år kunde udsendes af dem. Den også på nævnte liste ønskede choralbog er tiltænkt Nanortaliks capel.
I min dagbog under 3 oktober f. å. vil ses, at læserinde Augusta ved Nanortalik har forladt sin gærning uden senere at være vendt tilbage. De små börn, som hun skulde undervise, har i forløbne vinter kateket Isak Lund taget sig af og vil efter min aftale med ham fremdeles göre dette. Jeg har for indeværende år for dette forøgede arbejde tilladt ham at oppebære den lön, som nævnte læserinde ellers vilde have fået, næmlig 20 kroner, og jeg forespørger herved underdanigst ministeriet, om det vil have noget imod, at det også for de kommende år bliver således. – Kateket Andreas Geraae ved Narssaĸ efterlod sig ved sin død enke med 4 börn, alle uconfirmerede og det yngste kun 1 år gammelt. I forventning af ministeriets billigelse lader jeg enken iår udbetale 24 kroner, men jeg vilde gærne, i betragtning af hendes 4 börn, indstille hende til fra 1 april 1884 midlertidigt at erholde en noget större årlig understøttelse, om muligt 40 kroner, men, om ikke dette kan nås, da 30.
Hermed følger hoslagt:
Julianehåbs missionariats regnskab for 1882/83 (med 5 bilag);
Generalmandtalsliste;
En grönlandsk prædiken og lejlighedstale med oversættelser;
2 skoleberetninger, en for Julianehåbs og en for Frederikshåbs missionariat;
Min dagbog for tiden 1 juli 1882 til ultimo juni 1883;
Reqvisitionsliste over genstande til missionens brug;
do. ” penge do. ;
Privat reqvisition.
Med en senere post skal jeg, som alt berørt, tillade mig underdanigst at besvare ministeriets forventede skrivelse samt meddele, hvad min nu forestående rejse i Frederikshåbs missionariat måtte ønskeliggöre.
Julianehåbs missionariat, 23 juli 1883.
Underdanigst
Otto Skårup
Til
det höje ministerium
for
kirke- og undervisningsvæsenet!
[O.S.: følgebrev af 5/9 1883]
Skönt jeg ikke med denne lejlighed kan tilskrive det höje ministerium om tiden efter min almindelige årsberetnings afsendelse (23 juli d. å.) undlader jeg dog ikke hermed at hjemsende følgende:
Frederikshåbs missionariats regnskab for 1882-83 (med to bilag).
Reqvisitionsliste over genstande til Frederiksh. missionar[iat].
Reqvisition af penge til do do
Udskrift af min afregning for året 1880-81.
do do ” 1881-82.
Anvisning på udbetaling af min lön for indeværende år.
Anvisning på udbetaling af ordin. overkateket J. Chemnitzs lön for 1884-85.
Julianehåbs missionariat, 5 september 1883.
Underdanigst
Otto Skårup.
Til
ministeriet
for
kirke- og undervisningsvæsenet!
[O.S.: supplement til årsberetning for 1882-83]
Siden min underdanige indberetning af 23 juli d. å. har jeg modtaget ministeriets to med „Hvalfisken” afsendte skrivelser af 16 april samt en af 2 juli d. å.
Den 28 juli begyndte jeg min nordrejse og berejste på sædvanlig måde Frederikshåbs missionariat til Avigait. Om denne rejse, der gav mig anledning til samme store tilfredshed med nogle men og til samme bekymringer med hensyn til enkelte kateketer, skal jeg her kun særligt berøre følgende:
Kateketerne Andreas Hansen og Adolf Lund vare overensstemmende med ministeriets skrivelse af 2 juli ankomne til Frederikshåb, og den sidste er nu ansat som kateket på Storøen i den forrige år afdøde Rafael Jeremiassens sted, medens den förste for et år har fået beskæftigelse som overkateket Anders Petersens medhjælper ved Frederikshåb. Samtidigt med at indstille dette til ministeriets godkendelse må jeg udtale ønsket om, at nævnte Andr. Hansens ophold ved Frederikshåb indskrænkes til dette ene år; ti vel kunde den særdeles dygtige og nidkære kateket And. Petersen fra èn side set både tiltrænge og fortjene hjælp i sin omfattende, anstrængende gærning, men på den anden side er Andr. Hansen ikke den skikkede mand hertil, idet han utænkeligt vil kunne stille sig i det rette og for gærningens sömmelige og gode udførelse nødvendige underordningsforhold til And. Petersen, da han med det forspring i åndelig udvikling, som han erhvervede ved sit ophold i Danmark, forener en stærk selvfølelse og selvstændighed, som han ikke i længden vil kunne böje under en ligestillet landsmands villie; hertil må endnu föjes, at nødvendigheden til en medhjælper for And. Petersen ikke er påtrængende, da han i enhver henseende udfylder sin plads på ønskelig måde som de bedste. Hvorfor jeg, som antydet af ministeriet, ikke ansatte Andr. Hansen ved Neria havde sin grund i hans store ulyst til at tage dertil og i forventningen om, at hans hele virksomhed her i missionariatet indskrænker sig til dette år.
Capellets opførelse ved Narssalik er nu for alvor påbegyndt, men det kan ej ventes færdigt för adåre. Til dette, der bliver forsynet med kakkelovn, udbeder jeg mig herved tilladelse til årligt at måtte anvise 3 tønder stenkul samt til lysning 50 pund sælspæk.
Det höje ministerium vil vide, at missionen ejer en slup „Emma” ved Frederikshåb. Denne har nu i 2 år ligget ubrugt på land, da den ej overensstemmende med min skrivelse af 2 oktober 1881 er således reparabel, at den vil kunne bruges til længere rejser. Ved at ligge unyttet hen bliver den ringere og ringere og vil om ikke længe være helt værdiløs. Overkateket And. Petersen spurgte mig iår, om han ej kunde afkøbe missionen den omtalte båd; han, der ej går i kajak, vilde da efter evne sætte den i stand og bruge den til fiskeri o. l. i coloniens umiddelbare nærhed. Han vilde give 50 kroner for den. Sèt fra missionens synspunkt vil det kun være ønskeligt på nævnte måde at afhænde denne dog ubrugelige båd, men jeg tillader mig underdanigst at henstille, om ikke ministeriet kunde overlade sluppen uden betaling til And. Petersen som en påskönnelse af den virkeligt sjældne samvittighedsfuldhed og dygtighed, hvormed han år for år røgter sin gærning. –
Efter min hjemkomst fra Frederikshåb har jeg besøgt Kangermiutsiait og Narssaĸ, medens Chemnitz overtog rejsen til Igaliko, hvorved alle pladser i missionariaterne ere blevne berejste iår. Hertil er ankommen den ligeledes af ministeriet omtalte kateket Elias Enoksen. Jeg har ikke ansat ham, som oprindeligt påtænkt, i Narssaĸ district, men derimod ladet ham komme til Igaliko, hvorfra da Tobias Berthelsen blev forflyttet til Narssaĸ. Dette gjorde jeg, fordi Tob. Berthelsen i mange måder, dels ved egen dels ved beboernes skyld, var kommen i et uheldigt, skævt forhold til flere af disse, som i höj grad vanskeliggjorde hans gærnings virksomme udførelse, da han blev drillet og hæmmet i denne på flere punkter. Jeg kunde derfor kun finde det ret at imødekomme hans ønske at forflytte ham til Narssaĸ, så vil det vise sig, om han der vil kunne bringe mere tilfredsstillende frugter af sit arbejde for dagen end i Igaliko, og at ansætte Elias Enoksen på sidstnævnte sted i håb om, at han som fremmed for de tidligere forviklinger og helt ukendt mand lettere vil kunne bringe kateketgærningen her tilbage i et godt og ønskeligt spor. Underdanigst tillader jeg mit at indstille disse ansættelser til ministeriets godkendelse.
Det vil være ministeriet bekendt, at en expedition til undersøgelse blandt andet af Grönlands østkyst i denne tid opholder sig her i districtet for til næste år at afgå til og overvintre på østkysten. Det er blevet mig fortalt, at lederen af denne expedition, premierlieutenant Holm, ønsker at få en af de herværende kateketer med sig til hjælp på denne rejse, ligesom jeg også vèd, at Johannes Hansen ved Sydprøven og Johan Dahl her ved stedet have udtalt sig som villige hertil. For det tilfældes skyld, at dette ønske endnu til foråret skulde næres på begge sider, tillader jeg mig underdanigst at forespørge, om det höje ministerium vil tilstede det. Det vil utvivlsomt være til stor gavn for expeditionens fremme og hele ophold på østkysten at have en fornuftig kateket til hjælp i dens forhold til den grönlandske befolkning, men dernæst synes det mig også en let og god lejlighed for den danske mission til at indlede en mulig forbindelse med de derboende hedninge. Fra Brødremenighedens side arbejdes der stadigt på at få en sådan forbindelse i stand: i 1881 gjorde missionær Brodtbeck en konebådsrejse derom, der dog ingensomhelst practiske følger havde for missionen, og i denne sommer er han atter sammen med professor Nordenskjöld rejst dertil; hvad han kan opnå, eller hvad der haves i sinde at forsøge opnået, kan jeg ingen mening have om, men der synes mig dog i disse skridt at ligge en indirecte opfordring til den danske mission om også at lade tanken gå i denne retning, og da særligt at benytte en så gunstig og let lejlighed som den antydede at tillade en kateket at følge med premierlieutenant Holm, der afholder alle udgifter med kateketens rejse, medens denne samtidigt med at være til den forønskede hjælp vil få tid og lejlighed nok til efter evne at udføre i missionens gærning, hvad der på et første besøg kan udføres. Vel måtte jo i så fald vedkommende katekets arbejde foreløbigt savnes her, og hans efterladte familie beholde hans lön, men for en ringe mer-udgift for missionen vilde dog hans plads nogenlunde kunde blive udfyldt under hans fraværelse. I henhold hertil tillader jeg mig underdanigst at forespørge ministeriet, om det må være mig tilladt til foråret under de forudsatte omstændigheder som antydet at lade en kateket følge med expeditionen. Men jeg må hertil föje, at, for at ministeriets forventede svar skal kunne komme mig tidsnok i hænde, vil det være fornødent, at det tilstilles mig pr. „Fox” til foråret.
Slutteligt meddeler jeg, at jeg har modtaget rigtigt den med „Hvalfisken” udsendte communionvin, samt tillader mig at göre opmærksom på, at de udsendte lysestager til brug på rejser ej, som i ministeriets skrivelse anført, ere af messing men af tin.
Julianehåbs missionariat, 28 september 1883.
Underdanigst
Otto Skårup.
Til
det höje ministerium
for
kirke- og undervisningsvæsenet!
Grønlandske Missions
Lectorat.
Fra Missionær Skaarup er, foruden den tidligere modtagne foreløbige Beretning af 30 Marts f. A., i sidste Efteraar indkomne og følge hermed tilbage efternævnte Beretninger m. v. for Julianehaabs og Frederikshaabs Missionariater:
1. Tvende Beretninger, resp. af 23de Juli og 28de Septbr. f. A.
2. Missionærens Dagbog, for Tiden 1 Juli 1882 – 30 Juni 1883.
3. Tvende skematiske Skoleberetninger for de resp. Distrikter (Missionariater).
4. General-Mandtalsliste for Julianehaab med Uddrag af Kirkebogen for 1882.
5. En grønlandsk Prædiken og d° Skriftetale af Missionæren selv med danske Oversættelser dertil.
Beretningerne ville formentlig befindes tilfredsstillende som saadanne, om de end formentlig hellere maatte have været afgivne særskilt for hvert af de 2 Missionariater, i Stedet for, som sket er, for dem begge under Et. – Samtlige Indstillinger kan jeg i det Hele tiltræde. Jeg skal her anføre dem sondrede for hvert af Missionariaterne for sig;
1. Julianehaab vedkommende:
At Kateket Isak Lund ved Nanortalik med den uden videre bortdragne Læserinde Augusta’s Gjærning tillige erholder hendes Løn, kan formentlig kun findes billigt. Jeg vilde i det Hele finde det ønskeligt, om saadant oftere fandt Sted, og der kun fandtes særskilt lønnede Læsere eller Læserinder på Smaapladser uden Kateket. – Med Hensyn til Kateket Andreas Geraae’s Enke henstilles det, i Overensstemmelse med gjældende Praxis, at tilstaae hende de foreslaaede 40 Kroner aarlig, dog ikke som Pension, men indtil videre som Opdragelseshjælp til hendes 4 Børn, altså 10 Kr. for hvert, indtil deres Confirmation. – Kateket Tobias Berthelsens Forflyttelse til Narssaĸ i afdøde Andr. Geraaes Sted og Elias Enoksens Ansættelse i Førstnævntes Sted ved Igaliko indstilles til ubetinget Godkjendelse. Andragendet om Tilladelse til under de forudsatte Omstændigheder og det angivne Øjemed at lade en dertil skikket Kateket følge med Østkyst-Expeditionen i det nu tilstundende Foraar mener jeg at burde anbefale til velvillig Imødekommen, med Tilføiende, at “Fox”, hvormed Resolutionen om dette Punkt maatte expederes, kan ventes at ville afgaae allerede midt i Marts.
2. Frederikshaab vedkommende:
Adolf Lund’s Ansættelse som Kateket paa Storøen i afdøde Rafael Jeremiassens Sted indstilles til Godkjendelse. Yttringerne om det lidet ønskelige i Andreas Hansens fortsatte Ophold som (i bedste Tilfælde overflødig) Medhjælper for Overkateket Anders Petersen ved Kolonien kan jeg ganske tiltræde. Hans “store Ulyst” til at modtage Ansættelse ved Neria huer mig ikke rigtig. Der vil ventelig i Anledning af Godthaabs Papirer blive Leilighed til nærmere Udtalelse om hans Stilling i det Hele. – Andragendet om Tilstaaelse af 3 Tdr. Stenkul og 50 Pund Sælspæk aarligt til Capellet ved Narssalik, naar det bliver færdigt, synes forholdsvis beskedent. – Henstillingen om “at overlade den casserede Missionsslup “Emma” uden Betaling til Anders Petersen som en Paaskjønnelse” af hans hele Forhold skal jeg tillade mig at tiltræde.
Af den, som sædvanlig fra denne Haand, vel førte og læseværdige Dagbog kunde mulig særlig være at paapege Paaskjønnelsen af den nye Grønlandske Læsebog (S. 3), Karakteriseringen af de forskjellige Kateketer (f. Ex. S. 4-7), Antydningen af Mangelen paa kirkelig Sands og Interesse ved Ivigtût (S. 9), de kirkelige Forhold ved Ilua (S. 13‑14), som jeg rimeligvis vilde have taget ganske paa samme Maade som Skaarup, den danske Handelsbetjent (fhv. Assistent) Thaarup’s Forladthed i Døden (S. 18-19), de desværre træffende Yttringer i Anledn. af Julius Motzfeldts andet Giftermaal (S. 22-23). Yttringerne under 27de Mai (S. 23) kunne tjene som en ej uheldig Baggrund for dem i Beretningen om Jens Chemnitz efter hans Tilstedekommelse. I Bemærkningen (S. 24) om Lars Berthelsens Anbringelse ved Godthaab kan jeg ikke andet end være enig, og en Forandring i den Henseende bør formentlig ikke opsættes ret længe.
Skoleberetningerne oplyse tilstrækkeligt og klart Tilstanden og Fremgangen paa de forskellige Steder.
For Frederikshaab mangler Mandtalsliste. Den for Julianehaab udviser det beklagelig store Antal af 55 Dødsfald imod kun 40 Fødsler.
Den grønlandske Prædiken og Skriftetale vidne vel om Missionærens Flid og Fremgang i Sproget; dog at den ikke er mindre […][2] end de foregaaende Aar.
Havdrup, 26de Febr. 1884.
Underdanigst
H. F. Jørgensen.
Til
Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet!
[1] De boede i Ilua (= Pamiagdluk).
[2] Adjektivet har ikke kunnet læses, fordi fotografiet er uskarpt, måske: fremtrædende?