Høve og Flakkebjerg sogne udgjorde tilsammen ét pastorat; 1834-76 var sognepræsten, som boede i Høve, Christian Frederik Rønne. Da flere af familien optræder i brevene, hidsættes her en – ufuldstændig – oversigt over familien (jf. Albert E. Rønne: Slægten Rønne, Slagelse 1905, og Paul Nedergaard: 100 danske præsteslægter, Kbh. 1954, s. 73):
Albert Rønne, klokker ved Skt. Michaelis kirke i Fredericia, og hustru Bolette Lumholtz. De fik bl.a. flg. børn:
1. Bone Falk Rønne (1764-1833), sognepræst Tjæreby-Alsønderup 1794-1802, Kgs. Lyngby fra 1802 til sin død. Stiftede Dansk Missionsselskab.
Det var som en gave fra dette at kirken i Julianehåb blev bygget, indviet i 1832. Dansk biografisk leksikon angiver intet portræt af ham, men der kendes to portrætter, eller rettere to eksemplarer af et portræt, for de er ens bortset fra størrelsen; det ene, malet af Frederikke Warburg (iflg. oplysning på bagsiden), hænger i kirken i Julianehåb; det andet, lidt mindre, tilhørte hans oldebarn Jørgen Falk Rønne og er gengivet i dennes erindringer s. 104, og tilhører nu dennes oldebarn Gunnar Hoydal i Tórshavn. De vil blive omtalt i Kathrine og Thorkild Kjærgaards bog om billeder i Grønlands kirker. Han og hans hustru fik bl.a. flg. børn:
1. Christian Albert Rønne (1797-1859), som fik
1. Peter Falch Rønne (1825-87), sognepræst, sidst i Vejrum ved Struer, som fik
1. Jørgen Falk Rønne (1865-1939). Præst, først på Færøerne, og forfatter. Foruden skildringer fra Færøerne skrev han sine erindringer, I Sol og Blæst, 1936.
2. Christian Frederik Rønne (1798-1890). Født i Tjæreby sogn 2/10 1798. Sognepræst i Høve-Flakkebjerg 1834-76.1 Han var gift første gang 1826 med Emilie Pauline Buchter (1803-66), anden gang 1868 med Nathalia Vilhelmine Petersen (1839-97), datter af lærer Christian Petersen i Gimlinge. Syg (1.1: 19/11-75). Afskediget (1.1: 26/5-76). Flyttede [til Slagelse, Banegaardsvejen 232] (1.1: 5/9-76). Hans fødselsdag 2/10 1876, der faldt sammen med datteren Mathildes sølvbryllup (1.1: 5/10-76). Hans efterfølger var Johan Carlsen (1.1: 5/10-76; 2: 7/3-80; 3: 15/8-79 og flere steder; 4: 13/3-82). Ved pastor Rønnes begravelse talte både brodersønnen Carl Rønne og sønnen Peter Rønne (2: 3/9-90). De tre ældste af deres børn omtales i brevene:
1. Peter Bone Falk Rønne (1827-1907). Sognepræst i Sønderup-Nordrup 1873-98.
2. Frederikke Marie Lovise, kaldt Rikke (1828-98). Hun stod hos ved O.S.s dåb i 1851. Var hjemme ved folketællingen i 1860. Gift samme år med Peter Nielsen, leder af statens forsøgsstation på Tystofte mark, Tjæreby sogn (2: 19/9-89).
3. Mathilde Alphonsine, født 5/11 1830 i Hårslev. Gift 2/10 1851 (1.1: 5/10-76) med lærer Ludvig Sophus Kornbech (1826-93), der havde været hjælpelærer i Høve 1948-51 (Johs. C. Jessen, V. og Ø. Flakkebjerg Herreders Skolehistorie, 1838, s. 164 f.), og som da var lærer i Hemmeshøj (Sorø amt), senere i Vemmelev (Sorø amt). Af deres børn omtales et:
1. Frederikke Sophie Kornbech, født 30/8 1852 i Hemmeshøj. I 1870 boede hun hos sin morfar og dennes anden hustru i Høve præstegård. Gift i Vemmelev 26/4 1876 med murer Peter Rasmus Mortensen, der var født i Bisserup ved Holsteinborg 11/1 1847. De fik børn, født i København, 16/3 1877, 9/4 1879 (tvillinger), 14/12 1882, 24/10 1884, 11/4 1895. Hun omtales i 1.1: 1/9-74, i 3: 30/6-80 og i 2: 3/9-90.
3. Marcus Clod Rønne (1808-83). Sognepræst i Magleby ved Skælskør 1862-77. Gift med sin kusine, Caroline Sophie Vilhelmine Rønne, der var født i Udesundby 30/10 1815 som datter af nedennævnte Mathias Lumholtz Rønne og hustru (hun var ikke født i Kristiansand, og hendes far var ikke nedennævnte Marcus Clod Rønne). Hun døde i Kgs. Lyngby 24/12 1879; han døde 19/9 1883; begge blev begravet i Kgs. Lyngby. To af deres børn omtales i brevene (deres ældste, Johannes, født 1837, købmand i Korsør, omtales ikke):
1. Carl K. F. (kaldt Karl) Rønne (1842-1907). Cand.theol. 1868, hjælpepræst Lyngby-Albøge 1871-73, Magleby (hos sin far) 1873-76. Gift i Magleby 7/6 (ikke 7/5) 1876 med Fanny Drastrup (1.1: 26/5-76, 3: 27/8-80). Hun var født i Roskilde 14/5 1847; hendes far døde tidligt, og hun blev plejedatter i sin senere mands barndomshjem i Magleby, hvor hun blev konfirmeret i 1863 og stadig boede i 1870. Han blev hjælpepræst Vadum 1876-77, sognepræst Snejbjerg-Tjørring 1877-80. Præst for valgmenigheden i Høve fra 7/1 1880, den blev frimenighed i 1886. Fra 1887/1897 Stevns frimenighed. Han og fru Fanny omtales i ovennævnte Jørgen Falk Rønnes erindringer.
2. Louise Theodora Emilie (kaldt Theodora) Rønne, født i Tømmerup ved Kalundborg 21/12 1849, konfirmeret i Magleby i 1865. Senere skolebestyrerinde i Korsør. Hun og Fanny var ikke blot svigerinder, de havde også været plejesøstre. Hun er vel den T. Rønne som der er bevaret to digte af, Stjernen (Du stille Stjerne lys og mild) og En Aften (En Aften taus og stille), se 4a.
I breve til sine forældre (3) spørger L.S. til Carl Rønne og Fanny 17/8-80 og sender hilsen til Fanny og Theodora 25/9-80, 25/11-80 (her dog kun Fanny), 28/3-82, 22/9-82 (da havde hun fået brev fra Fanny) og 31/3-83 (her også til Nathalie Rønne), og vil sende Fanny og Theodora hver en ting 2/8-83. L.S.s mor omtaler Fanny og Theodora 4: 13/3-82. Fanny var Karl Rønnes kone, Theodora hans søster, og Nathalie var den gamle pastor Rønnes unge kone. Da de breve blev skrevet, nemlig mellem Theodoras mors død og hendes fars, opholdt hun sig tilsyneladende hos Karl og Fanny i Høve, hendes far måske også.
2. Hans Nicolaj Rønne (1769-1829). Provst i Fosens provsti i Norge.
3. Marcus Clod Rønne (1771-1835). Kirurg i Kristiansand. K. Carøe: Den danske Lægestand 1786-1888, 1905, s. 173.
4. Mathias Lumholtz Rønne (1778-1858). Gift 14/2 1809 med Anna Henrichsen Kiib, der var født i Tønsberg. Kirurg i Lemvig 1812-15, købte gård i Udesundby (senere del af Frederikssund købstad), gik fallit, blev translatør i 1825, sproglærer i Norge 1828-35, blev sindssvag, indlagt på St. Hans, døde som lem på Alm. Hospital i København (K. Carøe: Den danske Lægestand 1786-1888, 1905, s. 173). Tre af deres børn omtales i brevene:
1. Caroline Sophie Wilhelmine Rønne (1815-79), født i Udesundby 30/10 1815. Hun blev gift med sin fætter Marcus Clod Rønne, jf. ovenfor.
2. Ludvig Theodor Emil Rønne (1817-79), født i Udesundby 21/12 1817, gift 1847 med Nicoline Ring, sognepræst Ulsted 1856-79, døde 8/6 1879. To af deres børn omtales i brevene:
1. Thora Emilie Rønne, født i Kolding 1/1 1854. Gift 20/3 1880 med kaptajn Caspar Andreas Peter Rosendahl Wittrup, inspektør på Refsnæs Kysthospital. De besøgte hendes søster Julie og dennes mand Johannes i september 1891 (2: 24/9-91).
2. Julie Therese Rønne, født i Ulsted 23/7 1857, forlovet med Louises bror Johannes (1.1: 15/10-76), de blev gift 14/5 1878.
3. August Frederik Severin Rønne (1819-1904), født i Udesundby 13/9 1819 (ikke 1820), sproglærer, døde 8/5 1904 på St. Josephs Hospital i København. Han var som dreng og ung mand i Schweiz og Paris og ernærede sig siden som tolk i tysk og fransk. Han var sprogmanden Rønne, Julies onkel, der skulle besøge Julie og hendes mand i september-oktober 1891 (4: 24/9-91). Han omtaler ikke besøget hos Julie og Johannes i sine erindringer, skrevet i 1899 (utrykt; en kopi tilhører Gunnar Hoydal).
Hvem var N. Rønne, forfatter til Ledetraad i det engelske Sprog : Til Brug, saavel ved Skole- og Privatunderviisning som ved Selvstudium, Kbh. 1846, og til Engelsk-dansk Parleur eller Ledetraad i Udtalen af det engelske Sprog : Til Brug saavel ved Skole- og Privatunderviisning som ved Selvstudium, 2. nøjagtigt gjennemsete og forbedrede Oplag [af foregående], Kbh. 1854. Og N. Rønne eller J. N. Rønne, forfatter til Praktisk/Practisk Lærebog i det franske Sprog, efter den Ahnske Methode, til Brug for Skoler og ved Privatunderviisning (1852). Og J. N. Rønne, Practisk Lærebog i det engelske Sprog, (med vedføiet Udtale og Accentuation af alle, i første Afdeling forekommende Ord) : Efter Dr. Ahn’s Methode (1854).
- Carl Edvard Paludan (1844-1921) var personel kapellan hos pastor Rønne i Høve 1870-75, og flyttede derefter til Idum, vest for Holstebro. Han vendte ikke tilbage til Høve, var i Idum 1875-85, derefter i Søndbjerg-Odby. ↩
