Dagbog for Julianehåbs missionariat for tidsrummet 1 juli 1882 – 30 juni 1883.
Otto Skårup.
1882.
Juli
1. Lördag. Afrejse til Narssaĸ. Vejen var nogle steder ufarbar på grund af is, hvorfor jeg extra for en ringe betaling måtte tage to kajakker, som vi traf på, til hjælp, og således lykkedes det mig at nå Narssaĸ ved aftenstid. Jeg afsendte straks poster til de omliggende pladser.
2. Söndag. Om morgenen tidligt ankom alle forventede både på èn nær, der først kom om eftermiddagen. – Kl. 10 holdt jeg gudstjeneste under åben himmel, i forbindelse med hvilken 6 börns dåb blev bekræftet. Om eftermiddagen prædikede kateketen, Andreas Geraae, hvorefter jeg ægteviede to par.
3. Mandag. Om morgenen kl. 7 (så tidligt, fordi ved en gudstjeneste under åben himmel myg og blæst generer mindst om morgenen) holdt jeg altergang, i hvilken 54 communicanter deltoge. – Senere afholdtes examen over de tilstedeværende börn. Andreas Geraaes skole var omtrent som ifjor, dog havde et enkelt barn lidt mere virkelig forståelse af lærebogens[1] indhold; læsefærdigheden var gennemgående upåklagelig. Men i det hele må jeg sige, at jeg ikke var så ganske glad ved denne prøves udfald: jeg får efterhånden mindre tillid til Andreas Geraaes flid nu end tidligere, og flittig må han med sine temmelig ringe evner være for at bringe noget ud af sin undervisning. Dog bör det, for ej at göre ham uret, erindres, at hans helbred ikke er stærkt, så at han stundom i vintertiden af sygdom er forhindret i at passe sin skole. – Börnene fra Tugdlerúnat, det sted hvis kateket døde ifjor, vare flinkere, end det efter omstændighederne kunde ventes, skönt langt fra dygtige; en enke, Henrikka, som af egen drift i den forløbne vinter af og til havde læst med dem, gav jeg to kroner som påskönnelse herfor. –
Ved Sigssardlugtoĸ er 8 skolebörn, hvoraf kun de to yngste vare mødte; for de andre fremførte kateketen ved det nævnte sted, Andreas, forskellige intetsigende undskyldninger. Hermed var jeg misfornöjet, da jeg fik det bestemte indtryk, at kateketen halvt om halvt selv var skyld i denne udeblivelse for at blive fri for prøven, hvilket han jo også opnåede. Jeg havde næmlig på en opfordring ifjor af ham om at få höjere lön svaret, at hvis jeg iår ved examen skönnede god fremgang hos hans börn, skulle jeg indstille ham dertil, ellers ikke; nu tilkendegav jeg ham, at der naturligvis ej kunde være tale derom. – Ved Niaĸornaĸ, kateket Timotheus Esaias, er kun 1 barn, der var sygt og derfor ej tilstede. –
I sin helhed må jeg formene, at det står temmelig dårligt til såvel med undervisningen som med gudstjenestens afholdelse i Narssaĸ district (især når selve Narssaĸ, Andreas Geraae, hvem jeg som för omtalt ejheller kan rose, undtages), hvorfor jeg stadigt mere og mere længes efter at få en ny uddannet kateket dertil i stedet for nogle af de mindre lönnede, idet jeg også håber, at en sådans nærværelse vil virke støttende og opmuntrende på Andreas Geraae.
Timotheus Esaias, som i vinterens løb af og til havde besøgt Tugdlerúnat og afholdt gudstjeneste der, påskönnede jeg med 2 kroner, samt lovede ham, om der kom en ny kateket og han skulde ophøre, at indstille ham, der er en gammel mand og har tjent missionen i mange år, til at få en årlig pension af 10 kroner fra den tid, han fratræder.
Mandag eftermiddag hjemrejse; ankomst sent om aftenen til Julianehåb.
9. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste om formiddagen, med barnedåb; Johan Dahl eftermiddagstjenesten. – Isforholdene nord på bedre sig nu, siger man, hvad der glæder mig for min nordrejses skyld.
16. Söndag. Om formiddagen jeg, om eftermiddagen Johan Dahl grönlandsk gudstjeneste.
17. Mandag. „Peru” ankom og med den den nye læge[2].
19. Onsdag. Alle fra ministeriet til missionen udsendte genstande rigtigt modtagne.
23. Söndag. Dansk gudstjeneste, hvorefter grönlandsk barnedåb. – Johan Dahl aftenbön.
25. Tirsdag På denne dag begyndte jeg nordrejsen, og ankom om aftenen til ĸagssimiut.
26. Onsdag. Tidligt om morgenen ankom beboerne af ĸeĸertarssuâraĸ og nunarssuit, som lå på fangst i nærheden. – Kl. 10 holdt jeg altergang, 60 communicanter. Om eftermiddagen bleve 9 börn fremstillede til dåbsbekræftelse. Ved disse som ved de følgende gudstjenester benyttedes det rummelige loft over udliggerens hus, hvor der var god plads og god luft. – Om aftenen holdt kateketen, Christen Salomon, bön.
27. Torsdag Formiddag: examen over Salomons skolebörn. Også her mærkede jeg kendelig fremgang i læsning. Alle vegne påskönne lærerne meget, at de have fået en særlig læsebog[3], og de sige, at den, som rimeligt er, lette[r] deres arbejde. Det forekom mig også, at börnene havde virkelig tilegnet sig lidt mere af lærebogens indhold end tidligere, i al fald var en 14 års pige meget flink. Jeg har hørt, at Salomon tidligere ikke havde det bedste lov på sig for flid; det er mig en glæde at måtte sige om ham nu, at jeg fremdeles ansèr ham for en alvorlig og samvittighedsfuld mand. – Senere prøvede jeg Saul Gideons börn fra Nunarssuit, der forøvrigt modtage deres meste undervisning af læserinde Concordia. Alle disse læste godt, men deres religionskundskaber vare ringe: en del kunde de ramse op, men næsten al forståelse manglede. – Kateket ved ĸeĸertarssuâraĸ, Benjamin, havde kun èt skolebarn, og dettes kundskaber var upåklagelige. – Efter prøverne talte jeg med alle de pågældende lærere og læserinden og søgte at tydeliggöre dem, hvor væsenlig en virkelig forståelse af det lærte er, og hvorledes også en sådan dog nogenlunde kan nås, når læreren har öjet rettet derpå.
Om aftenen afholdt jeg gudstjeneste.
28. Fredag. Rejste videre nord efter, men måtte i Torssukatak stanse for nordenvind, der også den følgende dag hindrede rejsen.
30. Söndag. Ankom om aftenen til Ivigtût. Konebåden, som bragte mig, gik straks samme aften hjemad. Til min videre rejse havde jeg bestemt båd fra Frederikshåb – en, som kolonibestyreren der velvilligt lånte mig – til at være i Ivigtût således, at jeg kunde gå derfra den 1ste avgust, idet jeg mente først på tilbagevejen at forrette tjeneste ved Ivigtût og Arsuk. –
August
1. Tirsdag. Først idag ankom båden fra Frederikshåb for at hente mig.
2. Onsdag. Om morgenen afrejse nord på; jeg havde håbet denne dag at nå Tigssaluk, men da det blev syd-ost storm, nødtes jeg til at stanse ved Arsuk, hvor jeg måtte blive den dag. Skönt jeg, som alt omtalt, havde bestemt først på tilbagerejsen at betjene Arsuk, dåbsbekræftede jeg dog denne eftermiddag, da beboerne vare hjemme og ønskede det, 3 börn.
3. Torsdag. Morgen tidlig afrejse, ankom til Tigssaluk, hvor alle beboerne vare tilstede, også de fra Kangârssuk. Samme eftermiddag dåbsbekræftede jeg 4 börn.
4. Fredag. Om formiddagen altergang, 42 communicanter. – Senere examen; kateketen Aron Lynge har 25 börn i sin skole. Der var fra ifjor lidt fremgang at spore hos dem, men også kun lidt; fremdeles måtte jeg her undre mig over det såre ringe tal, som kunde læse. Aron anvender en alt for lang tid til ABD’en, så börnene ere store, för de kunne læse rent. Som naturlig følge af læsningens standpunkt vare også religionskundskaberne meget ringe. – Alt dette bekymrede mig, men da Aron Lynges skolejournal viste en mønsterværdig stadighed i undervisningen, og der ellers ingen grund var til at mistro ham, måtte jeg formode, at fejlen mere havde sin grund i en dårlig læremåde end i mangel på flid hos læreren. Jeg søgte atter, ligesom ifjor, at indprente ham, at læsning er det første, som der må lægges vægt på, conditio sine qva non for alle andre fag, samt at vejlede ham til en bedre undervisningsmåde. – Skönt Aron Lynge således skuffede mig iår, kan jeg dog kun fremdeles have så megen tillid til hans alvor og flid, at jeg må mene, at han, selv om først efter adskillige fejlgreb, vil blive en dygtig kateket. – Det ene skolebarn ved Kangârssuk (kateket Berthel) var gået lidt frem. – Om aftenen holdt jeg brudevielse, 3 par, hvoraf det ene var kateketen, der blev gift med pârssissoĸs søster. Aron Lynge har nu sit eget hus, godt og rummeligt, så at alle gudstjenester under mit ophold bleve afholdte der.
5. Lördag. Afrejse og ankomst til Narssalik eftermiddag kl. 6. Her vare alle beboere samlede, også de fra Neria og Iluilârssuk. Kateketen ved Neria, den gamle Kornelius, lå meget syg af brystbetændelse. Jeg gik straks til ham, og han udtalte sin glæde over, at præsten var kommen, da han gærne vilde nyde sacramentet för sin død, hvilken han følte var nær forestående. Jeg talte lidt og bad en bön med ham, samt lovede næste formiddag at komme til ham efter hans ønske.
6. Söndag. Formiddag altergang, 59 communicanter. Straks derefter – jeg havde om morgenen atter besøgt ham – gik jeg til Kornelius, der tilsyneladende med ret sind og hjærte nød Herrens sacramente. Han var meget svag og havde færre kræfter end dagen i forvejen. Der blev også samme dag ende på hans lidelser, idet han omtrent kl. 3 udåndede. Hvor var jeg meget glad, at jeg var kommen hertil så tidligt, at den gamle gode mand kunde få sit kristelige ønske opfyldt. – Nu skal en anden kateket ansættes, hvorom jeg må forhandle med Christian Chemnitz og Anders Petersen. – Om eftermiddagen dåbsbekræftelse (4 börn) og dåb (1 barn).
7. Mandag. Morgen, examen over börnene fra Narssalik, som det var mig en stor glæde at høre på: gennemgående flinke og forstandige bare de i alle fag vidnesbyrd om god vejledning. Gid der var mange kateketer som Christian Chemnitz! Gud ske lov, nogle er der dog, der med samme samvittighedsfuldhed og gode resultat som han udføre deres gærning. – Over börnene fra Neria, hvis lærer dagen forud var død, holdt jeg kun en kort prøve, der dog tilfulde stadfæstede min dom fra ifjor, at den gamle Kornelius ej evnede at udfylde sin stilling blandt den stadigt voksende folkemængde, idet börnene vare meget uvidende. – Det samme var også de to skolebörn fra Iluilârssuk, og jeg må formode, at kateket Villiam ej anvender megen tid på deres undervisning. Måske vil dog min påmindelse til ham bære lidt frugt. – Ved middagstid ægteviede jeg 1 par, hvorefter jeg, da vinden var særdeles gunstig, endnu denne eftermiddag afrejste til Frederikshåb, hvor jeg ankom sent om aftenen.
8. Tirsdag. Overkateket Anders Petersen er den samme sindige, alvorlige mand som ifjor. Ifølge brev fra mig havde han allerede confirmanterne samlede, 19 i tallet. – Denne dags formiddag holdt jeg en prøve over disse, hvilken viste, at de gennemsnitligt ere meget ringere end confirmanterne her ifjor, hvilket kommer af, at Anders Petersen og Christian Chemnitz kun tilsammen have 4 confirmanter, medens alle de andre høre hjemme på Kvan- og Stor-øen og Avigait. Alle disse 19, som have confirmationsalderen, komme næppe frem, selv om stor lemfældighed anvendes – ialfald så vidt jeg endnu kan skönne. – Om eftermiddagen begyndte jeg undervisningen af confirmanterne.
9. Onsdag. Efter kateketens afholdelse af aftenbönnen dåbsbekræftede jeg 4 börn. – Confirmanternes forberedelse varetager jeg hver formiddag kl. 9.
10. Torsdag. Dåbsbekræftelse af 6 börn fra Kvanøen. – Kateket Rafael Jeremiassen på Storøen er meget syg, fortælles der, man frygter til døden.
I de to næstfølgende dage ved siden af at læse med confirmanterne opgjorde jeg missionens regnskab for 1881-82 m. m. Anders Petersens bogregnskab og andet i hans varetægt var alt i ønskelig orden, og kirkebogen samvittighedsfuldt ført.
13. Söndag. Til denne formiddag havde jeg ansat gudstjeneste med altergang, og mange havde ladet sig indtegne. Men så fangedes lördag aften en stor hval (ĸiporĸaĸ[4]), og dette bragte alle Grönlændernes sind i en sådan bevægelse og forårsagede en sådan travlhed og uro på pladsen såvel samme aften som hele påfølgende nat og næste dags formiddag, at jeg måtte anse det for ligefrem uret at kalde til gudstjeneste og sacramentets nydelse under sådanne omstændigheder, hvorfor jeg først söndag eftermiddag afholdt den påtænkte gudstjeneste, og i forbindelse med denne ikke som først bestemt altergang, men dåbsbekræftelse af 2 börn. Derimod
14. Mandag. næste dag communicerede 46 mennesker, dels fra colonien dels fra udstederne. – Om eftermiddagen dåbsbekræftede jeg 6 börn fra Storøen.
15. Tirsdag. Ægteviede 2 par.
16. Onsdag. Morgen afrejse til Avigait; jeg lagde vejen ad Storøen for at se til kateket Rafael. Han var yderligt syg og kunde intet sanse og ikke tale. Vi sang en salme, og jeg bad med de tilstedeværende en bön ved hans leje med tanken på, at han meget snart vilde gå bort. – Derpå afrejste jeg til Avigait, hvor 20 mennesker communicerede og 1 barn blev dåbsbekræftet. Ved prøven over börnene her fandt jeg som ifjor ingen grund til utilfredshed, de vare på to nær temmelig små, men disse to lode til at kunne blive flinke.
17. Torsdag. Da jeg denne dag på hjemrejsen omtrent ved middagstid nåede Storøen, fik jeg at vide, at Rafael dagen forud snart efter mit besøg var død. Følgende den almindelige skik, at et lig begraves dagen efter den vedkommendes død, kastede jeg jord på den afdøde, og Anders Petersen, som fulgte mig på denne rejse, holdt en lille tale. Omtalte Rafael vil meget savnes, han var en brav og hæderlig mand og vistnok nidkær i sin gærning. Der er nu to ledige kateketposter, om hvis foreløbige besættelse jeg må have truffet bestemmelse, inden jeg forlader districtet.
Under min fraværelse på denne lille rejse havde Magnus Berthelsen efter min anvisning læst med confirmanterne.
18. Fredag. Formiddag confirmantforberedelse. Eftermiddag rejse til nogle fangepladser omtrent en halv mil fra colonien for at træffe og overhøre Magnus Berthelsens skolebörn (Kvanøen), hvilke han, efter hans udsagn, ligesom ifjor ikke kunde få til at rejse den korte vej til mig. Udfaldet af prøven var ganske yderligt slet; endog da han selv examinerede börnene, kunde han ej få dem til at godtgöre andet end en næsten fuldkommen uvidenhed. Anders Petersen var tilstede ved denne prøve ligesom Christian Chemnitz, hvem jeg havde kaldet til colonien af hensyn til kateketansættelsen ved Neria, og begge disse erkendte med mig det höjst utilfredsstillende ved de omhandlede börns standpunkt. Og det samme gjorde Magnus Berthelsen selv, da jeg senere talte med ham, og han vidste intet bestemt at anføre som grund dertil. Med en alvorlig formaning igen om at passe sin gærning sömmeligere underrettede jeg ham om, at jeg måtte indberette til ministeriet, hvad jeg havde hørt og set.
19. Lördag. Læse med confirmanterne, og 1 brudevielse. –
Med den hertil ankomne Foxpost har jeg modtaget ministeriets skrivelse af 12 juni d. å. med underretning om, at seminarist Elias Enoksen endnu iår, om muligt, vil blive befordret fra Godthåb til Julianehåb. Da jeg ikke tør formode, at dette vil kunne ske, tilskriver jeg seminarieforstander Balle og beder ham, selv om nævnte Elias ikke vil kunne komme til Julianehåb iår, dog at lade ham afrejse til Frederikshåb, for at han i den tilstundende vinter kunde udfylde Rafael Jeremiassens plads på Storøen og næste forår være så meget nærmere sit bestemmelsessted. For det tilfældes skyld, at dette arrangement ej lader sig udføre, giver jeg overkateket Anders Petersen myndighed til efter bedste skön at ansætte en anden midlertidig kateket på den nævnte ø.
20. Söndag. Idag confirmerede jeg de börn, som jeg de sidste 14 dage har stræbt at forberede til denne handling. Kun nogle få af dem kunde kaldes at have gode kundskaber, de fleste vare ringere end ellers gennemsnitligt for dem, jeg har confirmeret. – Eftermiddagsgudstjenesten afholdt på min opfordring Christian Chemnitz fra Narssalik.
21. Mandag. Altergang. Ligesom ifjor ved confirmations-altergangen her var communicanternes antal meget stort, egentlig for stort, næmlig 146. Jeg vilde ikke så gærne have så mange til alters på èn gang, men alle ønskede de at gå sammen med confirmanterne. – Hermed havde jeg fuldført det arbejde, som der forelå, eller som der kunde fuldføres ved et sådant midlertidigt ophold. Tilbage står endnu kun at få ansat en kateket ved Neria, hvad jeg på sydrejsen vi søge udført når jeg ved Narssalik træffer det nævnte steds beboere. For at råde mig i denne sag følger Anders Petersen med mig; han kan også have særdeles godt af en lille recreationsrejse, da han på grund af svimmelhed ikke går i kajak og således så godt som er bunden til sit hjem.
22. Tirsdag. Afrejse fra Frederikshåb, ankom om aftenen til Narssalik. En ældre mand ved Neria, Nikodemus, blev af alle anset for at være den mest skikkede til at være kateket, og da han var villig dertil, ansatte jeg ham med en årlig lön af 24 kroner fra 1e september d. å. Da Nikodemus var temmelig gammel, ønskede han selv af og til at tage sin 18 år gamle sön til hjælp ved undervisningen, hvad jeg selvfølgeligt intet kunde have imod. I ethvert tvivlstilfælde vil han søge råd og anvisning hos Christian Chemnitz.
25. Fredag. Ankom til Arsuk om morgenen. – Ved den afholdte examen viste börnene vel en liden fremgang fra ifjor, men vare dog yderligt tarvelige. For mig er der ingen tvivl om, at overkateket Josva Petersens interesser og fleste tanker havne i Ivigtût og de dertil ankommende skibe, hvorfor jeg ikke kan skönne andet, end at han bör forflyttes. En indstilling herom med nærmere motivering agter jeg at hjemsende til ministeriet i efteråret. – 1 brudevielse og 1 dåbsbekræftelse.
26. Lördag. Altergang, 45 communicanter. – Om middagen afrejse til Ivigtût, hvor jeg ankom så betids, at jeg samme dag eller aften kunde holde altergang for de derværende 4 Grönlændere.
27. Söndag. Til den altergang, som jeg havde indbudt de Danske til på denne dag, meldte sig ej en eneste deltager, ifjor var der dog 6. Jeg kunde derfor ej göre andet end afholde en almindelig gudstjeneste. Det var meget at ønske, om der ved Ivigtût var en særlig lille kirkebygning; som forholdene nu er, er der altid en hel del omstændigheder ved at få indrettet et sted til en gudstjenestes afholdelse. Var der en særlig lille bygning til dette brug, formodes deltagelsen i gudstjenesterne at ville blive almindeligere, og dernæst kunde der også selv under et kort ophold af en præst blive afholdt mere end èn sådan.
28. Mandag. Rejse syd på, i slup til overbæringsstedet, hvor missionens konebåd, som jeg havde kaldet, mødte mig. I denne rejste jeg så hjem, men hindret en dag af dårligt vejr indtraf jeg först
31. Torsdag til Julianehåb sent om aftenen. Under min fraværelse var intet særligt forefaldet.
September
3. Söndag. Da jeg var træt og anstrængt efter rejsen og mindre skikket til at forberede mig til gudstjeneste, besørgede Johan Dahl begge tjenesterne. – Festligholdelsen af den herværende kirkes halvtredsindstyvende årsdag, tilladt i ministeriets skrivelse af 25 marts 1881, har jeg fastsat til söndag den 17de d. m. og til den dag indbudt alle kateketerne og hvem der ellers måtte ønske at komme.
10. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste om formiddagen, Johan Dahl om eftermiddagen.
16. Lördag. Igår og idag ere ankomne alle kateketer på èn nær (Saul Gideon fra Nunarssuit), samt så mange andre, at de tilrejsendes tal idag er nået til mellem 190 og 200. I disse dage have de herboende danske kvinder arbejdet på kirkens udsmykning med kranse og blomster, hvilket var et meget stort arbejde, men som sikkert også vil blive påskönnet og ikke lidet bidrage til at give festdagen sit præg.
17. Söndag. Om formiddagen kl. 9 holdt jeg, for en större forsamling end jeg nogensinde tidligere har set samlet her i landet, grönlandsk gudstjeneste med særligt hensyn til det, hvorfor så mange af menigheden vare komne sammen: med Esai. 12 som text søgte jeg at vise, hvorledes en fest af denne art for vor kirke burde fejres, at den næmlig væsentlig måtte være en takkefest. – Kl. 11 holdt jeg ligeledes dansk gudstjeneste i dagens anledning. – Efter denne samledes i mit hjem alle de grönlandske kateketer, 15 i tallet, med de herboende Danske til en fællesspisning, hvilken, hvor tarvelig den end var, både havde et festligt præg og blev påskönnet af kateketerne; måske blev ikke det mindst skattet, at alle de Danske spiste sammen med dem. – Dernæst, omtrent kl. 2, blev den hele samlede befolkning, c. 400 mennesker, bespiste med en yndet grönlandsk ret (gryn og ærter kogte sammen med kød) og drak kaffe. Det var en fornöjelse at se på alle disse glade mennesker, og en tilfredsstillelse for mig at erfare, at alle havde fået efter ønske. – Endelig om aftenen kl. 6 holdtes atter grönlandsk gudstjeneste (til hvilken alle Danske vare tilstede), hvor overkateket Johan Dahl talte smukt og godt om vor lille kirkes betydning for os. Kirkens udsmykning med grönt og blomster tog sig særligt godt ud ved lys. – Hermed var denne festdag endt, og meget glad var jeg for den, ja den var for mig den gladeste dag, jeg har levet her i landet: alt var gået så godt, den almindelige stemning havde været båret af glæde og tilfredshed, og det, som ellers så hyppigt gör både store og små festligheder blandt Grönlænderne mindre glædelige, beruselse, var aldeles ikke set. –
18. Mandag. Adskillige af de tilrejsende, som af en eller anden grund ikke havde været til alters ved mine besøg hos dem i sommer, samt alle beboerne fra det nærliggende Kangermiutsiait, der vare ankomne hertil, havde jeg til alters denne formiddag. – Eftermiddagen tilbragte jeg mest i samtale med kateketerne, af hvilke Johannes Hansen fra Sydprøven om aftenen holdt bön i kirken.
19. Tirsdag. Formiddag dåbsbekræftelse af 4 börn samt 1 brudevielse. – Examen over Vittus Nielsens skolebörn fra Kangermiutsiait, der fremdeles vare meget mådelige helt igennem; kun i indenadslæsning kunde der måske være tale om en liden fremgang. Han modtager nu ministeriets, i skrivelse af 21 marts d. å., advarsel til ham, og jeg håber, denne vil bringe ham til at tage bedre vare på sin gærning. – Om eftermiddagen var jeg atter samlet med kateketerne og talte med dem om adskillige skolesager. Fra en af dem fremkom da ønsket om, at alle kateketerne årligt kunde samles med missionæren, fordi slige sammenkomster vilde kunne være både til forfriskelse og oplivelse som og til belæring for dem. Jeg lovede at forebringe sagen for ministeriet. – Om aftenen holdt Isak Lund fra Nanortalik[5] bön, og hermed sluttedes festdagene. I det hele må jeg kalde dette en vellykket fest, som jeg længe skal bevare i kær erindring, hvilket jeg også er forvisset om, en stor del af Grönlænderne ville göre. Det var mig også kært, at så mange, en trediedel af alle til den danske menighed hørende Grönlændere i missionariatet, kom til at tage del i festen, ligesom at de samlede udgifter ikke kom til at overstige det tilladte beløb: 150 kroner.
20. Onsdag. Størstedelen af de tilrejste Grönlændere ere idag afrejste.
24. Söndag. Johan Dahl grönlandsk gudstjeneste om formiddagen, jeg ligeledes om eftermiddagen, samt brudevielse.
26. Tirsdag. Forstanderskabsmøde; intet af nogen særlig betydning var fremført til forhandling. –
Jeg skulde nu foretage min sidste rejse i sommer, til Igaliko, men vejret umuliggör det i disse dage.
30. Lördag. Idag afleveret posten, med skrivelse til ministeriet, til afgang med Fox.
Oktober
1. Söndag. Da vejret denne dag var særdeles gunstigt, turde jeg ikke, skönt det var helligdag, lade være at benytte det til at rejse i, og allerede om eftermiddagen kl. 5 ankom jeg til Igaliko. Endnu samme aften hørte jeg Tobias Berthelsen afholde eftermiddagsgudstjenesten, hvad det forekom mig han gjorde i det hele mere tiltalende end de tidligere gange, jeg har hørt ham.
2. Mandag. Om formiddagen altergang, 16 communicanter. – Ved den senere afholdte examen fik jeg, skönt jeg ingen væsenlig fremgang hos börnene kunde skönne undtagen i indenadslæsning, da alle andre kundskaber vare meget tarvelige, dog i det hele taget et bedre indtryk af læreren Tobias denne gang; han mener ikke, at han evner at bringe noget ud af Igaliko-börnene, hvis dårlige standpunkt han selv indser, navnlig fordi han mangler endog den ringeste støtte fra forældrenes side, der tværtimod, efter hans sigende, ofte misbillige, at han vil holde börnene til skolen, og ikke ville tåle, at disse modtage irettesættelser eller tugt af læreren. Tobias ønsker af sådanne grunde at blive forflyttet, og det synes mig, for hans egen skyld mere end for beboernes, rimeligt at efterkomme hans ønske, når det kan ske. –
Om aftenen afholdt jeg gudstjeneste.
3. Tirsdag. Hjemrejse, ankom temmelig sent om aftenen. Det meddeles mig nu, at læserinde Augusta ved Nanortalik, der var tilstede her ved kirkefesten, efter dennes slutning ikke er vendt tilbage til Nanortalik, men med alle sine börn er taget til ĸagssimiut, uden at ytre et ord om sin bestemmelse hverken til Isak Lund eller mig. Da der, så sent på året som det er, ikke kan ventes nogen lejlighed, med hvilken omhandlede læserinde Augusta kan vende tilbage den lange vej fra ĸagssimiut til Nanortalik, så hun skulde kunne genoptage undervisningen af de små börn på nævnte sted, tilskriver jeg Isak Lund, at han foreløbigt i al fald må tage sig også af disse.
8. Söndag. På grund af et sår i mit ene ben, der hindrede mig i at stå, besørgede Johan Dahl denne dag begge gudstjenesterne.
10. Tirsdag. Som det vil kunne ses af missionariatets designationsprotocol har der hidtil i det omtr. 8 mil syd for den sydligste danske missionsplads (ɔ: Nanortalik) beliggende Ilua, hvis beboere høre til brødremenigheden, boet nogle få medlemmer af den dansk-grönlandske menighed, næmlig 1 familie bestående af for tiden 10 personer. På grund af deres fjærne beliggenhed i sammenhæng med deres ringe antal have disse mennesker kun såre sjældent kunnet besøges af eller træffe sammen med missionærerne; da jeg f. ex. ifjor på en tid, da beboerne af Nanortalik vare hjemme, rejste til deres boplads, var jeg så uheldig ej at træffe en eneste af dem. På mine forespørgsler til Isak Lund, hvorledes vel disse mennesker i nogen måde drog omsorg for deres kristelige liv, erfarede jeg, at de sædvanligt holdt sig til brødremenighedens forsamling, ligesom de og communicerede i denne og deres börn undervistes af nævnte menigheds kateket, samt at, „hvis jeg tillod det”, vilde de anse det for bedre ligefrem at gå over til brødremenigheden. Gennem Isak Lund lod jeg dem da forstå, at jeg ikke var herre over et sådant skridt fra deres side, hvilket de kun måtte foretage af egen frie drift, tilskyndede alene af hvad de måtte skönne, der tjente deres åndelige liv bedst. Da netop på samme tid en af dem vilde indgå ægteskab med en person af brødremenigheden, lode de mig vide, at de, „om jeg vilde tillade det”, anså det for tjenligst for sig ved nævnte ægteskabs stiftelse alle at gå over til brødremenigheden, i hvis midte de boede, medens de på grund af den lange afstand kun med mellemrum af år kunde komme sammen med den danske menighed til ordets hørelse og sacramenternes brug. Af sådanne grunde gav jeg hertil gærne min „tilladelse”, da det selv efter grönlandske forhold var en alfor udelukkende nominel stilling disse mennesker som menighedslemmer indtog overfor mig som præst. Lidt tidligere var en pige af brødremenigheden, der opholdt sig ved ĸagssimiut, af de samme grunde gået over til vor menighed.
15. Söndag. Jeg holdt grönlandsk gudstjeneste om formiddagen, Johan Dahl om eftermiddagen. –
Efter at være hjemkommen fra gudstjenesten denne dag følte jeg mig ikke vel, og dagen efter måtte jeg gå til sengs, og lægen erklærede, at jeg havde tyfus. I fulde 3 uger måtte jeg holde sengen, i hvilken tid jeg for en stor del var uden bevidsthed; ikke för ind i november måned kunde jeg begynde at stå lidt op, og först d. 26de var jeg igen så vidt helbredet, at jeg atter kunde holde gudstjeneste. Under min sygdom var intet særligt af nogen art forefaldet her eller ved udstederne, såvidt som efterretninger havdes.
November
26. Söndag. Efter i fem søndage ikke at have været i kirken holdt jeg idag grönlandsk gudstjeneste, ved hvilken også to börn bleve døbte; aftenbönnen afholdt Johan Dahl.
I alle vande heromkring ligge uhyre masser af storis, der giver en god fangst men gör alle veje ufarbare, hvorfor der ikke fornylig er kommet efterretninger fra flere af de fjærnere bopladser og heller ikke kan ventes sådanne i den nærmeste fremtid.
December
3. Söndag. Som sædvanligt på denne dag, 1 söndag i advent, holdt jeg grönlandsk altergang, men denne gang vare deltagerne i den usædvanligt få, næmlig kun 28, hvilket hidrørte fra, at en del af de herværende beboere havde communiceret ved den altergang, der blev afholdt ved kirkefesten. – Kateketen forrettede tjenesten om eftermiddagen.
Det vil måske erindres, at jeg de to foregående vintre læste med en dreng Henrik i den tanke, at han engang kunde blive skikket til at sendes til seminariet, i hvilket öjemed jeg også af og til lod ham hjælpe Johan Dahl med at læse med de mindste skolebörn. Han viste ingensinde en iver til at lære, som svarede til hans evner, og særligt til at hjælpe småbörnene viste han mindre og mindre lyst. Nu erklærer han, at han hellere vil se at blive fanger end kateket, og det er måske godt, at han træffer den bestemmelse allerede nu, inden han bliver for gammel.
10. Söndag. Dansk gudstjeneste formiddag, Johan Dahl grönlandsk eftermiddag. – Det er sædvane, at der denne søndag indbydes til dansk altergang, men da et par af de få deltagere vare syge, bestemte jeg at opsætte det til efter jul.
17. Söndag. Johan Dahl besørgede formiddags- jeg eftermiddagstjenesten.
19. Tirsdag. Idag ankom post fra alle sydstederne, der bragte lutter gode efterretninger: rimelig efterårsfangst og ingen sygdom; fra alle steder meldes om uhyre masser af storis.
24. Söndag, juleaftensdag. Som sædvanligt samledes alle i kirken om formiddagen for at høre börnene fremsige juleevangeliet, ved hvilken lejlighed kateketen holdt en lille tale. – Kl. 12 bleve skolebörnene bespiste, og kl. 4 afholdt jeg den almindelige juleaftens-gudstjeneste.
25. Mandag. Juledag. Jeg holdt grönlandsk gudstjeneste morgen kl. 7 og dansk kl. 10, Johan Dahl aftenbön eftermiddag kl. 5.
26. Tirsdag. Anden Juledag. Kateketen besørgede gudstjenesten. Et ildebefindende, som holdt mig inde hele denne uge, gjorde mig ængstelig for en ny tyfus, men jeg blev dog rask til söndagen.
31. Söndag. Ved gudstjenesten om formiddagen ægteviede jeg et par, og aftenbönnen afholdt kateketen.
1883
Januar
1. Mandag. Nytårsmorgen kl. 7 holdt jeg grönlandsk gudstjeneste og kl. 10 dansk. Kateketen holdt aftenbön.
3. Onsdag. På grund af sydost-storm med snefog blev ingen aftengudstjeneste holdt idag.
5. Fredag. Gudstjeneste i stedet for i onsdags.
7. Söndag. Formiddag: jeg grönlandsk gudstjeneste med brudevielse; Johan Dahl aftenbön. – Ankom post fra Igaliko over Narssaĸ; beboerne ved Igaliko befinde sig vel, ligeledes de ved Narssaĸ på kateketen Andreas Geraae nær, han skriver og klager sig meget over smerter i bryst og hals, der endog ofte gör ham det umuligt at tale, så at både skole og gudstjeneste lide meget afbræk. Der er, synes det, næppe meget håb, om at Andreas Geraae nogensinde bliver rask igen.
9. Tirsdag. En af de ældre drenge i skolen her havde forleden stjålet en and hos colonibestyreren og solgt den til lægen; i stedet for at lade denne sag komme for forstanderskabet besluttede jeg efter samråd med Joh. Dahl, for de andre skolebörns skyld, at lade den omhandlede dreng i overværelse af alle de skolesøgende börn gentage sin erklæring om tyveriet og lempeligt afstraffe; dette skete idag og forfejlede öjensynligt ikke at göre et stærkt indtryk på alle börnene.
11. Torsdag. Da det atter igår var stærkt uvejr med sne, hvorved alle veje bleve spærrede, afholdtes aftenbönnen idag.
14. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste om formiddagen, Joh. Dahl om eftermiddagen.
21. Söndag. Ligeledes.
Det urolige stormfulde vejr er nu afløst af en temmelig stærk kulde, der allerede har dækket alle vande her omkring med is, så at beboerne fra de nærmeste udsteder må komme gående hertil. Fra alle pladser høres om jævnlig fangst, og da tillige en stor mængde søfugle indfanges, er den så hyppige vinternød ingensteds følelig endnu; fra ĸagssimiut er dog ej hört temmelig længe, og dette er en af de mindre heldigt stillede bopladser med hensyn til vintererhverv.
24. Onsdag. Kulden tiltager stadigt, er nu 25 gr. C. På grund heraf har jeg, hvis vejret ikke forandrer sig, besluttet mig til at afholde den til på söndag fastsatte altergang for de Danske i mit hjem, da et par af de kvindelige deltagere og særligt min hustru, der endnu er under reconvalescens fra en ondartet lungebetændelse, ej godt ville kunne tåle den kolde luft i kirken.
28. Söndag. Dansk altergang, 6 communicanter. Om eftermiddagen Johan Dahl grönlandsk gudstjeneste.
31. Onsdag. Ankom Post fra Narssaĸ med efterretning om, at kateket Andreas Geraae, siden sidste budskab derfra, stadigt var bleven svagere og endeligt afgået ved døden d. 24de ds. Han var en god mand med et vindende væsen og meget afholdt af alle. Hans skole var ikke ganske tilfredsstillende, men dette kan måske for en del søge sin undskyldning i, at han hver vinter led af sin brystsvaghed, ti, havde han end hverken store evner eller stor energi, besad han dog disse egenskaber i tilstrækkelig grad, til at der kunde forventes et upåklageligt resultat af hans arbejde. Han efterlader sig enke med fire börn, det mindste kun 1 år gammel. Berøvet sin forsørger i den strængeste vintertid er hun meget misligt stillet og aldeles uden subsistensmidler; jeg håber, det höje ministerium vil billige, at jeg under disse omstændigheder lader hende udbetale den hendes mand tilkommende lön finantsåret ud (ɔ: for månederne februar og marts). – Narssaĸ-district er nu dobbelt dårligt stillet med hensyn til kateketer; måtte dog Elias Enoksen komme til sommer! – Til at læse med börnene ved Narssaĸ har jeg midlertidigt antaget en mig bekendt dygtig pige derinde, og Tobias Berthelsen fra Igaliko har påtaget sig jævnligt, når vejr og vej tillader det, at rejse dertil og holde gudstjeneste. En mere fyldestgörende ordning kan jeg ej under de nuværende forhold få truffet.
Februar
4. Söndag. Fastelavn. Jeg holdt grönlandsk gudstjeneste med barnedåb om formiddagen, kateketen aftenbön.
6. Tirsdag. Begravelse. Den afdøde var en temmelig ung mand, der havde været syg i længere tid; han var ved mine besøg hos ham rolig og fattet ved tanken om at skulle gå herfra, kun lidt bekymret for sine börn. Det har været mig påfaldende flere gange her i landet at se den ro, hvormed mange tale om deres død, også når de nødvendigvis må føle, at den er nær forestående, og jeg har undertiden måttet blive bekymret på grund af den fuldkomne ro. Ti har jeg end det faste håb, at den hos nogle er det synlige tegn på hjærtets glade forvisning om at skulle fare derhen, hvor der er meget bedre at være, så kan jeg dog ikke nære dette håb om alle, som jeg har set den hos; og når den ydre ro ikke er tegn på hin forvisning, så tyder den jo på det værste, næmlig mangel på følelse af dødens betydning. Imidlertid er det jo muligt, at jeg savner tilstrækkeligt kendskab til den grönlandske karakter, der er undselig og kun modstræbende lægger sit hjærtes følelser om det höjeste for dagen, til at bedömme de enkelte tilfælde rigtigt.
10. Lördag. Post fra Sydprøven; alt vel der.
11. Söndag. Johan Dahl holdt gudstjeneste om formiddagen, jeg om eftermiddagen.
18. Söndag. Omvendt fra foregående söndag.
24. Lördag. Idag ankom post fra Sârdloĸ fra den danske udligger Thaarup[6]; han er meget syg, og, aldeles ene som han er, underlig forladt og hjælpeløs. Han beder, om det er muligt, at nogen danske vilde komme til ham, og måske føre ham til colonien, for at han, hvis han skulde dø, dog kunde være blandt mennesker, til hvem han kunde meddele sig. Skönt det ingen årstid var at rejse på, syntes mig ikke, at jeg kunde afholde mig fra et forsøg på at komme til ham, så meget mere som lægen erklærede at ville gå, hvis jeg gik med ham. Altså rejste jeg
25. Söndag til Sârdloĸ i følge med lægen. Desværre kom vi ikke til andet end at vise vor hensigt: da vi ankom, fandt vi Thaarup død et par timer i forvejen. Det må være strængt nok at ligge på sit yderste og tale sit modersmål uden at kunne blive forstået, som der blev fortalt os om ham. Da hans lig efter eget ønske skulde føres til Julianehåb at jordes der, var intet videre for mig at göre, og for at benytte det rolige vejr ilede jeg næste morgen for at komme hjem. Men vejret blev pludselig dårligt, sydost storm med sne, vi måtte ty til land på en øde ø, og kom först efter tre dages ophold i telt til colonien. Hele rejsen fik således et uheldigt udfald for mig: intet udrettet og flere dage spildte, så at jeg var nærved at fortryde, at jeg i det hele havde begivet mig ud.
Marts
1. Torsdag. Post fra Nanortalik og alle sydpladserne; der haves fremdeles kun gode efterretninger alle vegne fra: god fangst og ingen sygdom.
4. Söndag. Johan Dahl grönlandsk gudstjeneste om formiddagen, jeg om eftermiddagen.
7. Onsdag. Idag blev den för omtalte udligger Thaarups lig begravet her; da han var en dansk mand og havde stået i forbindelse med alle de danske ved colonien, som fulgte ham til jorden, holdt jeg ved hans båre först en dansk tale hvorefter for hans grönlandske börns skyld en grönlandsk.
11. Söndag. Jeg dansk og overkateketen grönlandsk gudstjeneste.
18. Söndag. Palmesöndag. Formiddagstjenesten forrettede jeg, Johan Dahl den om eftermiddagen.
22. Skærtorsdag. Som sædvanligt havde jeg idag ved den grönlandske gudstjeneste altergang; communicanternes tal var 46. Johan Dahl holdt eftermiddagstjenesten.
23. Langfredag. Kateketen og jeg besørgede hver sin grönlandske gudstjeneste.
25. Söndag. Påskedag. Om morgenen kl. 7 jeg grönlandsk prædiken, kl. 10 dansk, og eftermiddag kl. 4 kateketen aftenbön.
26. Mandag. Anden påskedag. Kateketen besørgede tjenesten om formiddagen. – Post fra Narssaĸ. Tobias Berthelsen fra Igaliko besøger, så ofte han kan, Narssaĸ og holder gudstjeneste der, og börnene undervises stadigt, som för omtalt, af en pige derinde.
27. Tirsdag. Sygecommunion. Den syge er kateketens plejedatter, en pige på 18 år, en af mine første confirmanter her ved stedet.[7] Hun har altid været en god stille pige, som var afholdt af alle; fra barnsben har hun båret på den brystsyge, der nu i foråret således har taget hendes kræfter, at hun ikke mere kan forlade sit leje. Det var mig en glæde at sidde ved hendes sygeseng og tale til hende om, at hun efter vor såvelsom hendes egen mening snart vilde flytte herfra, og i hendes rolige, stille underkastelse under Vorherres villie turde jeg se en frugt af hendes tro på Frelserens nåde.
31. Lördag. Fox-posten afleveret; efter sædvane afsendt en lille beretning om den forløbne vinter til ministeriet.
April
1. Söndag. Da jeg ikke befandt mig vel, besørgede Johan Dahl denne dag begge gudstjenesterne, hvorfor jeg i stedet for
4. Onsdag afholdt den sædvanlige aftenbön.
Bolette, den för omtalte syge pige, besøger jeg stadigt; hun bliver mere og mere kraftløs og vil næppe leve mange dage.
8. Söndag. Jeg gudstjeneste om formiddagen, Johan Dahl om eftermiddagen.
12. Torsdag. Idag jordede jeg hin syge, unge pige, der døde i mandags, efter at jeg ved gudstjenesten söndag formiddag særligt havde henledet menighedens tanke på hende under bönnen.
15. Söndag. Kateketen formiddags- jeg eftermiddagstjenesten.
17. Tirsdag. Post fra alle sydpladser, kun gode efterretninger alle vegne fra.
20. Fredag. Store bededag. Jeg grönlandsk gudstjeneste om formiddagen, Johan Dahl aftenbön.
22. Söndag. Dansk gudstjeneste, altergang, 6 communicanter; om eftermiddagen Johan Dahl grönlandsk gudstjeneste.
24. Tirsdag. Post nord fra, men Fox endnu ej ankommet. Brevene fra kateketerne i Frederikshåbs district indeholde intet udenfor det sædvanlige om den forløbne vinter. Elias Enoksen ankom ikke ifjor efterår til Storøen, således som jeg havde foreslået seminarieforstander Balle, hvorfor Anders Petersen, overkateketen ved Frederikshåb, efter min opfordring i nævnte tilfælde, midlertidigt har antaget en fanger på stedet til efter evne at røgte kateketens gærning.
Med den forestående confirmation her ved stedet har jeg været noget ilde stillet, idet hidtil vinterisen har lagt hindringer i vejen for confirmanternes ankomst fra adskillige steder. Nu er dette blevet noget bedre, og jeg har tilskrevet kateketerne at lade börnene komme så snart som muligt.
26. Torsdag. Igår og idag afholdtes det almindelige forårs-forstanderskabsmøde. Det viste sig på dette, at også denne vinter er gået hen så godt som uden fattighjælps udgivelse, hvilket uden tvivl hovedsageligt skyldes den overordentlig rige fangst af søfugle, navnligt edderfugle.
28. Lördag. Idag ankom confirmanterne fra ĸagssimiut.
29. Söndag. Johan Dahl formiddags-gudstjeneste, jeg om eftermiddagen. – Confirmanterne fra Sârdloĸ og Kangermiutsiait ankomne.
Maj
2. Onsdag. Idag ankom over land confirmanterne fra Narssaĸ og Igaliko, og således ere nu alle tilstede her; der er med de herboende iberegnede ialt 25, hvis forberedelse jeg begynder i overmorgen.
3. Torsdag. Kristi himmelfartsdag. Jeg grönlandsk gudstjeneste med brudevielse om formiddagen, kateketen aftenbön.
5. Lördag. Confirmanterne ere gennemsnitligt ganske flinke, de fra Narssaĸs omegn som sædvanligt de tarveligst underviste.
6. Söndag. Johan Dahl gudstjeneste om formiddagen, jeg om eftermiddagen samt barnedåb.
7. Mandag. Såvel jeg som overkateketen læser dagligt med confirmanterne, og jeg har fastsat confirmationen til söndagen den 20 ds.
11. Fredag. Hjemmedøbte lægens datter.
13. Söndag. Pintsedag. Morgen kl. 7 holdt jeg grönlandsk og kl. 10 dansk gudstjeneste, Johan Dahl aftenbön.
14. Mandag. Anden pintsedag. Formiddagstjenesten på denne dag besørgede kateketen.
Iår som sædvanligt er det en del af min kæreste gærning som præst her at forberede de unge til confirmationen; jeg må kun fremdeles beklage, at så mange omstændigheder her i landet göre det nødvendigt at concentrere præstens confirmationsforberedelse til en tid, der er så meget kortere end den, der almindeligvis anvendes hjemme i Danmark.
20. Söndag. Idag bekræftede så de 25 unge mennesker her i kirken deres dåbspagt. Der var her fra stedet to drenge og fra ĸagssimiut en pige, der ligesom ved den daglige undervisning også idag godtgjorde, at de havde særdeles gode kristendomskundskaber. En stor mængde mennesker af de unges pårørende var kommet til colonien i dagens anledning. Johan Dahl afholdt aftengudstjenesten.
23. Onsdag. Grönlandsk altergang, 68 communicanter.
24. Torsdag. Brudevielse, 2 par, begge fra Sârdloĸ. Den ene brudgom var kateketen ved det nævnte sted, Julius Motzfeldt, der for et år siden mistede sin opvakte, dygtige og flinke første hustru, i hvem han åbenbart havde en sjælden støtte også i sin gærning som kateket. Noget lignende kan, efter menneskeligt skön, ingenlunde ventes om den unge pige, han nu har giftet sig med; tværtimod kan jeg ikke lade være at frygte for, at dette giftermål vil skade og med tiden sløve ham, ligesom det er min overbevisning, at mangen en ung, lovende kateket har haft sin hustrues nedad-dragende og sløvende indflydelse væsenligst at takke for, at han er kommet til at skuffe de forventninger, der vare knyttede til ham. Den grönlandske kvinde står som regel ikke lidet under manden (hun er meget mere lad og ligegyldig), og når han tilmed, f. ex. som kateketerne, har fået en særlig udvikling og i nogen måde sit åndelige blik opladt, da bliver der i regelen til at begynde med en stor ulighed mellem ham og den hustru, som han kan vælge sig, og kun såre sjældent er hans udviklingstrin så fæstnet, at han kan modstå, end sige med held modarbejde, et i alle retninger uordentligt hjems dagligt sløvende indflydelse. Såvel i Julianehåbs som i Frederikshåbs missionariat har jeg set de mest iöjnefaldende exempler på sandheden heraf: hvor der er en dygtig, renlig og ordentlig, kateket-kone, der røgtes kateketgærningen godt og ønskeligt, og omvendt. Om en kateketstand, der ikke blot ved sin gærning men ved sit huslivs exempel kunde øve en gavnlig opdragende indflydelse på beboerne, kan der derfor efter min mening først ret være håb, når det på en eller anden måde bliver muligt for kateketerne at vinde sig nogenlunde åndeligt jævnbyrdige hustruer.
27. Söndag. Endelig ankom den længe ventede Foxpost. Fra ministeriet har jeg modtaget skrivelse om de to grönlandske ordinerede kateketer[8], af hvilke den ene midlertidigt kommer hertil. På flere måder glæder det mig at få en af disse unge præster til medhjælp i gærningen, medens det tillige står mig klart, at jeg overfor vedkommende får et tillæg til min gærning, der drager et ikke ringe ansvar med sig; thi hvem vil, eller kan vel, om den omhandlede unge præst, hvad Gud forbyde, i nogen særlig grad kom til at skuffe de til ham knyttede forventninger, undgå at tænke på mig samtidigt med det skuffede håb, hvis han skal være her et eller to år af sin første præstetid? Vorherre hjælpe og styrke både mig og den unge mand, at vort samliv og samarbejde må blive os gensidigt til velsignelse og bestyrkelse i alt, som godt er!
Fra kateketerne i Frederikshåbs missionariat hørte jeg med samme post; deres breve indeholde intetsomhelst særligt, det her vilde være stedet at omtale.
Jeg vilde gærne nu begynde mine sommerrejser her i districtet for at få nogle af dem tilendebragte, inden jeg skal på den længere rejse til Frederikshåb, men i denne tid ere næsten alle beboere udflyttede, dels ud på øerne dels ind i fjordene på sildefangst, så det vil være umuligt at få dem samlede, derfor bliver jeg nødsaget til at vente til henimod slutningen af næste måned, som siges at være den sædvanlige tid for sildeindsamlingens ophør.
Juni
1. Fredag. Begravelse, en lille pige her på stedet.
Idag eftermiddag rejste Johan Dahl som ifjor til angmassat-pladsen, dels for at varetage sine egne interesser med indsamling af sild dels for at afholde de ugenlige gudstjenester der, hvor der for tiden er lige så mange mennesker samlede som her ved colonien; han kommer så i kajak hertil hver lørdag aften for at assistere mig ved gudstjenesten om söndagen.
3. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste.
10. Söndag. Da jeg idag holdt dansk tjeneste, blev Johan Dahl her og holdt grönlandsk om eftermiddagen.
16. Lördag. Post fra Godthåb med brev fra seminarieforstander Balle, der melder mig, at det bliver J. Chemnitz, der kommer hertil. Da jeg hverken kender denne eller L. Berthelsen, har denne afgörelse foreløbigt ingen betydning for mig, men jeg havde ventet, at L. Berthelsen var blevet bestemt til Julianehåb, idet jeg tænkte mig, at man måske ikke gærne ved Godthåb vilde have både fader og sön samtidigt arbejdende i samme gærning, især da sönnen ifølge sin nu opnåede stilling dog i visse henseender kommer til at optræde som faderens overordnede[9]. – Ligeledes tilmeldes mig, at kateket Elias Enoksen nu kommer hertil, hvad der er mig meget kært, samt at Adolf Lund og Andreas Hansen stilles mig til disposition i Frederikshåbs missionariat, den sidste dog kun for et år.[10] Om disse tos ansættelse kan jeg ingen endelig bestemmelse træffe, för ministeriets svar på mine indberetninger fra Frederikshåbs missionariat ifjor ere indtrufne.
16. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste.
Ved middagstid blev den hele plads alarmeret ved råbet, at et dampskib styrede ind ad fjorden. Det var professor Nordenskjöld, der på sin expeditions-rejse anløb stedet her, hvorfra han i løbet af nogle få dage vil göre en lille rejse ind i en nærliggende fjord.
22. Fredag. Den svenske expedition atter afrejst.
24. Söndag. Jeg grönlandsk gudstjeneste.
27. Onsdag. Dansk brudevielse, colonibestyrer Ryberg og colonibestyrer Lytzens lærerinde, frøken Guldberg.
29. Fredag. Der meldes nu at skibet „Ceres” ligger få mil nord herfor, ved ĸagssimiut, med J. Chemnitz og Elias Enoksen ombord. Det er uheldigt, at jeg netop nu skal begynde min sydrejse, hvad jeg allerede har meddelt kateketerne, så at de muligvis en af de allerførste dage ankommende nye kateketer komme til at være ene her ved colonien straks uden vejledning eller anvisning om, hvor de skulle være m. m. Er vejret godt har jeg tænkt på i morgen efter et bryllup, der skal afholdes, at tage til skibet for at aftale det fornødne med Elias Enoksen, for at han straks efter sin ankomst hertil kan søge til sit fremtidige opholdssted, og for, om intet er til hinder derfor, at få Chemnitz med mig på min sydrejse, under hvilken jeg da vil få en god lejlighed til at lære ham at kende, bedre end den noget urolige sommertid ellers vil frembyde.
30. Lördag. Bryllup, Elias Egede fra Igaliko. – Da det syntes mig mere og mere uheldigt, om Chemnitz med sin hustru skulde gå husvild her ved colonien i måske mere end 14 dage, han uden virksomhed og anvisning til at indrette sit hjem o. l., iværksatte jeg min tanke og afrejste idag for at afhente ham fra skibet.
Med denne, den sidste dag i juni måned, være da som sædvanligt min dagbog sluttet.
–––––––––––––––––––––
[1] Om lærebogen, se note i Dagbog 1879-80.
[2] C. L. T. I. Lindemann (født 1853).
[3] J. Kjers atuainiutit I-II (Middel til at læse = læsebog) (155 sider + 390 sider) fra 1880. Denne oplysning er venligst meddelt af Henrik Wilhjelm, efter en artikel af Inge Kleivan: “Undervisningsbøger fremstillet til den grønlandske skole og til Ilinniarfissuaq frem til midten af det 20. århundrede” i Ilinniarfissuaq ukiuni 150-ini, Nuuk 1995. Jf. Wilhjelm, De nye grønlændere (2008), s. 93 og 128.
[4] Pukkelhval.
[5] Isak Lund fortæller om kirkefesten i sin dagbog, se Wilhjelm, De nye grønlændere (2008), s. 171f.
[6] Tidligere udstedsbestyrer i ĸagssimiut.
[7] Bolette, født 5/2 1865, konfirmeret 20/6 1880.
[8] Lars Berthelsen og Jens Chemnitz. Det blev sidstnævnte der kom til Julianehåb, jf. 16/6.
[9] Lars Berthelsen, som nu blev præst og seminarielærer i Godthåb, var søn af Rasmus Berthelsen, hjælpelærer ved seminariet i Godthåb.
[10] Om disse, se Grønland, mennesker og steder.