Otto Christopher Schousboe (1781-1851)
& Anna Marie Willerup (1793-1844)
og deres børn
Otto Christopher Schousboe var født 3/11 1781 som søn af Hans Hansen Schousboe (1734-98), der var sognepræst i Sønder Dalby og Tureby (Faxe herred, Præstø amt) fra 1770 til sin død i 1798, og dennes hustru Karen Pedersdatter Smith. Student Vordingborg 1798, cand.theol. 24/1 1804. Gift 1806 med Anna Marie Willerup, der var døbt på Christianshavn 24/12 1783 som datter af Frederik Christian Willerup (1742-1819), der var billedhugger og stukkatør (Weilbach, Dansk Kunstnerleksikon, IX, Kbh. 2000, s. 100f.). OCS var lærer i Aversi (Præstø amt) 1808-18 og ved Store Heddinge Borgerskole (Præstø amt) 1818-27, sognepræst Butterup-Tuse (Holbæk amt) 1827-33, Førslev (Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt) fra 6/9 1833 til sin død i embedet 27/12 1851. Han var formentlig allerede alvorligt syg, da hans dattersøn Otto Christopher Skaarup, senere Otto Skårup, blev født 18/3 1851 og opkaldt efter ham.
De fik 6 sønner og 4 døtre, iflg. Wiberg I 414. Jeg ved om 5 sønner og 4 døtre (hvoraf 1 døde som spæd):
1. Edvard Christian S., født i Aversi og døbt 6/10 1808, konfirmeret i Store Heddinge 1822.
2. Peter Vilhelm S., født i Aversi og døbt 17/9 1809. Blev gift med Caroline Permiin (måske datter af købmand i Store Heddinge?). Blev skibskaptajn, bosat i Frederikssted på St. Croix; han og hans kone var i 1840 hjemme hos forældrene i Førslev, og deres søn, John Charles Ludvig S. blev døbt dér. Da PVSs yngste søster Cornelia og dennes mand, Ch. Skaarup, fik deres første barn, Marie, døbt 15/9 1843, blev hun båren af Caroline, og PVS var en af fadderne; de boede da i Store Heddinge.
3. Juliane Dorthea Margrethe S., født i Aversi og hjemmedøbt 13/12 1811, død et par dage senere og begravet 18/12 1811.
4. Henriette Magdalene Cathrine S., født i Aversi og hjemmedøbt 18/7 1813, konfirmeret i Butterup 1829. Var hjemme, ugift, i 1840, 1845 og 1850. Jomfru Henriette Schousboe af Førslev præstegård stod hos ved O.S.s søster Maries dåb i 1843 og bar O.S. ved hans dåb i 1851. Tante Jettes bryllupsgave til O.S. og L.S.: 6 smukke nysølvgafler (1.1: 20/1-79). Johanne skal hilse tante Jette og Cornelia (samme brev). Tante Jette har skrevet at hun vil komme til Kbh. (1.1: 1/3-79); er øjensynlig kommet (Pylle, i samme brev), nej kommer på mandag (1.1: 8/3-79), kom 10/3 1879 (1.1: 11/3-79). Måske er hun den unavngivne tante som Dorthea (O.S.s søster) skulle besøge på vej hjem fra København, 1.1: 12/2-79. O.S. og L.S. har fået brev fra hende, og Pylle bedes hilse hende (1.2: 21/7-79). Tante i Roskilde har læst fællesbrevet (nr. 9), iflg. 2: 23/2-80. O.S. er begyndt på brev til hende (1.2: 3/9-80). Hun skal besørge brev til Pylle (1.2: 28/3-82). Tante Jette i Roskilde har Ch.S. besøgt (2: 7/7-82). Louise har fået uldtøj fra tante Jette (1.3: 25/8-83). O.S. sender hilsen til tante Jette og tante Laurette (1.3: 16/3-85). Pylle bedes hilse hende; O.S. er hendes gudsøn (1.3: 14/3-86). Dotte bedes hilse hende (1.3: 30/8-92).
5. Carl Frederik S., født i Aversi 28/10 1815. Var hjemme, ugift, ved folketællingerne i 1840, 1845 og 1850.
6. Hans Cornelius S., født i Aversi 22/3 1818. Konfirmeret i Butterup 1832.
7. Lovise Dorothea Marie S., født i Store Heddinge 28/3 1820, konfirmeret i Førslev 1835. Hun var hjemme, ugift, ved folketællingerne i 1840, 1845 og 1850. Jomfru Louise Schousboe bar O.S.s søster Johanne over dåben i 1845; ved denne dåb var pastor Schousboe i Førslev, altså barnets morfar, fadder. O.S. sendte hende en hilsen 1: 20/6-78. O.S.s mor har vist skrevet til tante Lovise, 2: sommeren 1879. Tante Louise Schousboe læste O.S.s fællesbrev 1879-80, med levende interesse, iflg. hendes påtegning i slutningen; hvis hun var den tante der boede i Næstved, var det O.S.s bror Kornelius der læste det for hende, iflg. 2: 23/1-81.
8. Thomas Morten Otto S., født i Store Heddinge 7/9 1822.
9. Cornelia Charlotte Sophie S., født i Store Heddinge 3/9 1823, konfirmeret i Førslev 1839. Var hjemme, ugift, i 1840. Blev mor til O.S., jf. nedenfor.