[Foreløbig beretning om vinteren 1880-81, dateret 24/3 1881:]
Atter kan jeg have den glæde at tilmelde det höje ministerium, at en vinter er godt overstået. Til forskel fra i fjor have vi haft en meget mild vinter, så at der kun i en ganske ringe grad har været gjort krav på fattigunderstøttelse. Den strængeste kulde i hele vintertiden have vi haft nu i begyndelsen af marts måned. Fangsten har dog ikke været tilsvarende god, tværtimod har den vist været lige så ringe som i fjor på grund af, at der kun har ligget storis her ganske få dage; men den stadige lette adgang til fisk og søfugle har holdt den egentlige nød borte. Det for tiden mest følelige savn som følge af den ringe sælfangst er mangelen på skind til kajakkers og bådes betræk.
Helbredstilstanden har vedblivende været god, kun vare beboerne ved ĸagssimiut en tid i vinter noget hjemsøgte af hoved- og mavesygdomme; dog har ingen usædvanlig dødelighed vist sig her eller noget andet sted. Et par mænd ere omkomne i kajak, og den ene af disse den flinke og lovende kateket Gabriel ved ĸarmat. Jeg anser dette for et føleligt tab for missionen, da han åbenbart hørte til de allerbedste ikke særligt uddannede kateketer. Få dage forinden sin bortgang (i slutningen af forrige måned) var han her ved colonien og blandt andet købte sig et Nyt testamente for egne penge (til skolens og gudstjenestens brug havde han et missionen tilhørende, men han vilde nu eje et selv); jeg lod ham dog få det til en lavere pris i betragtning af hans ringe lön (30 Kron. årl.). Det er mit håb i hans sted at få ansat en her ved colonien boende fanger, som vil flytte til ĸarmat, og som synes mig vel skikket til at være kateket; dog har jeg endnu intet bestemt svar fra ham.
Alle andre kateketer befinde sig vel; Andreas Geraae ved narssaĸ har lidt en del af blodspytning i vinter, men er nu rask igen, dog er hans helbred vist i det hele ikke stærkt.
Ellers foreligger intet missionen vedrørende, som der kunde være særlig grund til at fremhæve nu, förend min dagbog udførligere vil meddele det. – Dog skal jeg endnu tilföje, at såvel jeg som alle andre Danske her i districtet med hensyn til helbred og andre ydre forhold kun have årsag til at være taknæmlige for den forgangne vinter.
Julianehåb missionariat, d. 24de marts 1881.
Underdanigst
Otto Skårup.
Til
ministeriet for kirke- og undervisningsvæsenet!
[Den grønlandske lektors bemærkning:]
I Anledning af nærværende Skrivelse haves foreløbig Intet at bemærke.
Grønl. Missions Lectorat, 13de Juni 1881.
HFJørgensen.
Indberetning
fra
Julianehåbs missionariat for året 1880/81.
I modsætning til, hvad jeg i min sidste årsberetning måtte tilmelde ministeriet, at vinteren havde været overmåde stræng og noget trykkende for befolkningen, kan jeg denne gang meddele, at den sidst forløbne vinter har været særdeles mild, og, skönt sælfangsten lige til forårets begyndelse var temmelig ringe, har der på grund af den store mængde af søfugle og fisk samt den stadige lette adgang til disse i de isfri farvande ingen nød været nogetsteds. Hvad der på forstanderskabets regning er udgivet til fattigunderstøttelse i føde, er for aldeles intet at regne. – Helbredstilstanden var i efteråret og den første del af vinteren helt god alle vegne, senere på vinteren herskede der i ĸagssimiut district nogen tid en omgangssyge (hoved- og maveonder), som dog ingen særlige ofre krævede og omsider ganske hævedes. I forårstiden have derimod alle steder beboerne næsten uden undtagelse alle været hjemsøgte af stærk forkølelse, som dog også nu uden videre synlige følger er ved at ophøre. – I året 1880 er der her i missionariatet fødte 44 individer og døde 30; for den forløbne del af 1881s vedkommende ser det mindre gunstigt ud, idet kun 19 fødsler ere anmeldte mod 24 dødsfald.
Kort efter afsendelsen af min sidste årsberetning begav jeg mig afsted på sydrejsen (fra 28 avgust til 17 september incl.). I de allerfleste henseender havde jeg kun grund til at være glad og tilfreds med hvad jeg så og hørte på denne. Særligt skal jeg fremhæve den usædvanlig gode tilstand, hvori jeg forefandt skolen i Sârdloĸ, kateket Julius Motzfeldt, samt det gode indtryk, jeg under mit længere ophold ved Nanortalik fik af Isak Lunds, Timotheuss og Eller Dorphs virksomhed. 18 börn bleve her confirmerede, men et par fra Sagdlît nødedes jeg til at afvise. Hvad der ellers kunde være meddelelsesværdigt fra denne rejse, vil min dagbog alt omtale. – Et særligt besøg ved det nærliggende Kangermiutsiait et par dage efter bragte mig derimod megen bekymring angående Vittus Nielsen, der syntes meget uforsvarligt at røgte sin gærning. Ved et gentaget besøg der i indeværende års maj måned fik jeg desværre ingen bedre tanker om ham. Herom samt om hvad jeg eventualiter i denne sag må foretage mig, tillader jeg mig underdanigst at henvise til, hvad jeg har skrevet i min dagbog under 21 septemb. f.å. samt 18 maj d.å. – Den 12 juni d.å. holdt jeg confirmation her ved colonien og havde 21 confirmanter.
Forøvrigt kan jeg intet særligt fremhæve om den åndelige tilstand i districtet, da alt tilsyneladende har gået som sædvanligt. Mit håb om, at det nu forløbne år skulde have bragt forholdsvis færre uægte börn, er kun i meget ringe grad blevet opfyldt, idet ifjor 1/4 af alle fødte börn vare uægte, iår 1/5. For mit personlige vedkommende lettes efterhånden min gærning meget med hensyn til sproget. Det er mig en glæde, at jeg på en ganske enkelt undtagelse nær, og da hver gang af særlige grunde, har kunnet holde alle de forordnede gudstjenester for Grönlændere som for Danske. Mit helbred har heller ingen hindring lagt mig i vejen, idet jeg kun en eneste uge har været uskikket til arbejde. Jeg har således fremdeles kun grund til at være tilfreds i min stilling; hvad jeg mest beklager og stadigt mere føler det uheldige i, er den yderst fattige forbindelse med alle udstederne og kateketerne der, som umuliggör et nærmere personligt kendskab til og hyppigere indgriben i menighedsforholdene på de enkelte steder, men dette er jo en ligefrem følge af landets natur: i 6-8 måneder af året er konebådsrejser i regelen umulige, i hvilken tid jeg altså udelukkende er henvist til breve, og netop denne tid er så væsenlig for menighedslivet, idet beboerne i den leve samlede.
At kateket Gabriel ved ĸarmat i foråret omkom i kajak, har jeg allerede i skrivelse af marts d.å. tilmeldt ministeriet. Mit ved samme lejlighed omtalte håb om, at fanger Markus her fra stedet skulde flytte til ĸarmat og være kateket der, er for få dage siden blevet opfyldt, og jeg udbeder mig derfor ministeriets approbation på at måtte tilstå ham en årlig lön af 24 kroner. – Kateket Andreas ved ĸángue har jeg efter hans eget ønske ladet flytte til Sigssardlugtoĸ, og den derværende læser Boas, der, som min dagbog under 5 juli og 2 oktober f.å. omtaler, ej synes at passe sin gærning, fratræde. – Ellers ere ingen forandringer skete med hensyn til kateketerne.
Den 4 juni d.å. modtog jeg med en post fra Godthåb ministeriets fem skrivelser, to af 24de og tre af 25de marts d.å. Som svar på disse skal jeg anføre:
For året 1878/79 måtte jeg formode, at missionens regnskab var bragt i orden för min ankomst til landet af den daværende nu hjemrejste colonibestyrer F. Hansen, der havde besørget det året forud. Efter en af denne efterladt kladde har jeg nu udarbejdet et regnskab, som hermed følger.
Angående kirketagets reparation i sin nuværende skikkelse skal jeg göre, hvad jeg kan; forøvrigt er det mit håb, at inspecteuren i sommer skal komme hertil, og der således gennem bygningscommitteen kan ske yderligere indstilling til ministeriet.
Med taknæmlighed har jeg modtaget ministeriets tilladelse til, at en kateket fra seminariet eventuelt ansættes ved Niaĸornaĸ, samt at festligholdelsen af Julianehåbs kirkes halvtredsindstyvende årsdag iværksættes på den af mig foreslåede måde.
De til missionens brug afsendte genstande har jeg endnu ej modtaget, da endnu ingen skibe ere ankomne hertil.
Det mig af ministeriet betroede hverv iår at berejse og betjene Frederikshåbs missionariat også, skal det såvelsom min øvrige gærning være mig en kær pligt at udføre på bedste måde efter mine evner. Jeg står just nu i begreb med at rejse derop i Frederikshåbs slup, som jeg, da her ingen bådeskind er at få, så missionens herværende konebåd kunde istandsættes, har hidkaldt. På grund af denne min forestående lange fraværelse fra hjemmet, slutter jeg nærværende års-indberetning tidligere, end ellers var nødvendigt.
På grund af den omtalte fuldstændige mangel på skind her ved stedet til konebåden, der ellers forlængst er færdig efter endt hovedreparation, har det hidtil været mig umuligt at udføre andre rejser i districtet i år end den ovenfor berørte til Kangermiutsiait.
Hermed tillader jeg mig at lade følge:
Missionens regnskab for 1880/81 (med 6 bilag).
Designation for Julianehåb missionariat for udg. af året 1880.
Generalmandtalsliste.
En grönl. prædiken og lejlighedstale med oversættelser.
Skoleberetning.
Min dagbog for tiden 1ste juli 1880 til 30 juni 1881.
Reqvisitionsliste over genstande til missionens brug.
Reqvisition af penge til missionens brug.
Privat reqvisition, – samt, som ovenfor berørt:
Missionens regnskab for 1878/79.
Julianehåbs missionariat, 30 juni 1881.
Underdanigst
Otto Skårup.
Til
Det höje ministerium
for
kirke- og undervisningsvæsenet!
Grønlandske Missions
Lectorat
d. 7de Marts 1882.
Fra Julianehaab er foruden den tidligere modtagne foreløbige Beretning af 24de Marts f. A. i sidste Efteraar indkomne og følge hermed tilbage efternævnte Beretninger m.v. for 1880-81:
1. Aarsberetning af 30te Juni 1881.
2. Dagbog for Tiden 1 Juli 1880 til 30te Juni 1881.
3. Skematisk Skoleberetning.
4. General-Mandtalsliste med Uddrag af Kirkebogen m.v. for 1880.
5. En fuldstændig Menigheds-Designation.
6. Tvende kirkelige Taler paa Grønlandsk af Missionæren med danske Oversættelser dertil.
Alt er i særdeles god og ønskelig Form og særlig Skoleberetningen saa at sige mønsterværdig. Indholdet afgiver det gunstigste Vidnesbyrd for den unge Missionær (ung i Tjenesten mere end i Alder). Han er den yngste, men vil ventelig snart kunne anses som den dygtigste blandt Collegerne. Med et i det Hele klart Blik paa Forholdene forener han et godt Greb paa Tingene, samt Besindighed med Nidkjærhed i sin Virken.
Aarsberetningen holder sig til Sagen, er klar og udtømmende og har dertil det Fortrin ikke at stille noget Krav om Udgiftsforøgelser og Lønningsforhøielser – næsten et Særsyn i de senere Tider, da Beretningerne mangen Gang ikke indeholde stort andet –. Der er nok lidt Forbedring i Forholdene i sædelig Henseende, men disse lade dog endnu adskilligt tilbage at ønske. Med Kateketerne i det Hele udtales Tilfredshed, særlig fremhæves den gode Tilstand, hvori Julius Motzfeldts Skole ved Sârdloĸ er befunden, hvad der er saa meget glædeligere, som der for nogle Aar tilbage blev klaget saa stærkt over denne mindre begavede Katekets Skole, at der blev meddelt ham en Advarsel fra Ministeriet. Naar der nu paa lignende Maade føres Klage over Vittus Nielsen, saa haaber jeg, at det skulde kunne bære lignende Frugt, om Missionæren bemyndigedes til at meddele ham Ministeriets alvorlige Misbilligelse af hans Forsømmelighed med Tilføiende, at hvis man ikke igjennem Missionæren kan faae gunstigere Meddelelse om hans Virken, vil man see sig nødsaget til at anvende alvorlige Forholdsregler imod ham. Missionæren bør næppe bemyndiges til at afskedige ham endnu, og jeg tror, at man i det Hele ikke skal forhaste sig med et saadant Skridt. – Det maa meget beklages, at den flinke Kateket Gabriel ved ĸarmat er forulykket i Kajak; og det synes at kunne approberes med Anerkjendelse, naar Fanger Markus har ladet sig bevæge til at flytte fra Kolonien derhen og overtage Kateketposten for en aarlig Løn af 24 Kroner.
Den udførlige Dagbog synes mig læseværdig helt igjennem, særlig kunde jeg maaske fremhæve Karakteristikerne af de forskjellige Kateketer, deres Væsen og Virken, som jeg efter mit Kjendskab til dem som Elever finder meget træffende. Bemærkningerne paa de sidste Sider angaaende Frederikshaabs Missions Reisefartøi have næsten givet mig Skrupler med Hensyn til min Yttring til Rekvisitionen om et nyt; om jeg end alligevel ikke vilde have tilraadet Udsendelsen af et saadant iaar.
Grønlandsken i de to kirkelige Taler, og navnlig da i Brudevielsen, er saa god, som den vel overhovedet kan ventes efter saa kort Tids Syssel med Sproget og Ophold i Landet, og vidner saavel om Flid i som om ualmindelig god Evne for Tilegnelsen deraf.
Underdanigst
HFJørgensen.
Til
Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet!
[OS: efterårsberetning 1881. Tilsyneladende er den blevet delt, sådan at begyndelsen mangler, og kun slutningen om Frederikshåb missionariat er bevaret. De påfølgende bemærkninger af HFJørgensen synes at forudsætte – med urette – at OS har skrevet en særskilt efterårsberetning om Frederikshåb missionariat.]
Den 30 juni d.å. afleverede jeg til hjemgang med „Nordlyset” min års-indberetning til ministeriet med alle befalede sager. Siden den tid har jeg her i districtet besøgt Igaliko og alle bopladserne syd på. Fra 9 juli til 20 avgust berejste jeg under de gunstigste vejrforhold Frederikshåbs missionariat og holdt confirmation i Frederikshåb og Arsuk; jeg anså det for nødvendigt i år at confirmere begge steder. Om denne min rejse vil jeg ellers her kun sige, at jeg havde megen glæde af den, og da navnlig af overkateket Anders Petersen ved Frederikshåb, om hvem jeg fik det indtryk, at han både med dygtighed og en sjælden samvittighedsfuldhed stræber at udfylde sin ansvarsfulde stilling. Efter samråd med ham og flere tillader jeg mig herved at indstille den midlertidigt ansatte hjælpekateket ved Avigait, Mathias Berthelsen til at få fast ansættelse som kateket ved det nævnte sted med en årlig lön af 36 Kron. fra 1 april 1882 at regne. Han er en temmelig ung mand, som under mit besøg ved Avigait syntes med interesse at tage sig af kateketgærningen og med glæde at høre forslaget om fast ansættelse. – Fra overkateket Josva Petersen ved Arsuk har jeg lovet at overbringe ministeriet hans bedste tak for tagspånene til hans hus, der allerede ere pålagte. – Fra Frederikshåb hjemsendte jeg dette missionariats regnskab m.m.
I slutningen af min i år hjemsendte dagbog omtalte jeg den Frederikshåbs missionariat tilhørende slup „Emma”s slette tilstand, samt at den blev repareret lidt her ved stedet. Den blev også for så vidt brugbar, som jeg uden videre uheld fuldbragte min rejse i den. Men den blev undervejs slettere og slettere og vil umuligt kunne bruges til en lignende rejse uden først at være underkastet en hovedreparation, og denne vil – om den ellers kan foretages tjenligt her i landet – som jeg også i min dagbog berørte, blive meget kostbar og omtrent enstydig med bygningen af en ny båd, hvorfor jeg ikke tør tilråde dette, så meget mere som denne reparation vel måtte foretages ved Frederikshåb, hvor der ingen præst er, da dog nærværelsen af bådens fremtidige bruger, selv om han ingen særlig forstand har på dens bygning, formentlig vil have en ikke ringe betydning. I henhold hertil må jeg tillade mig underdanigst hermed at lade følge en reqvisition af en ny rejseslup til Frederikshåb missionariat, således som jeg efter samråd med her i landet sagkyndige mener den hensigtsmæssigst. Jeg kan ikke udsætte denne reqvisition og f.ex., hvis jeg oftere skal berejse Frederikshåb, besørge rejsen i konebåd, da såvel districtslægen her som lægen ved Ivigtût på det indstændigste har pålagt mig ikke at opholde mig ved Arsuk med en konebådsbesætning, idet – efter deres skön – et sådant ophold meget let kunde bringe den der herskende sygdom[1] videre om i landet, medens de anse risicoen herfor for meget mindre, om det alene er mænd, der komme der, og da tilmed i selve Frederikshåb district en slup må anses for et tjenligere rejsefartöj end en konebåd. Skulde ministeriet ikke finde udsendelsen af et nyt rejsefartöj betimelig, da beder jeg underdanigst om anvisning af, hvorledes der skal forholdes med den nuværende slup. Hertil vil jeg kun föje, at for påfølgende års vedkommende, om det skulde göres fornødent, f.ex. på grund af den forventede nye båds for sene ankomst, har jeg i Ivigtût velvilligt fået løfte om at låne en båd der til rejsen til Frederikshåb.
Efter opfordring af seminarieforstander Balle meddeler jeg ministeriet, at jeg i sommer har tilskrevet ham om muligt ad åre at få en kateket fra seminariet til de i min skrivelse i fjor til ministeriet omtalte pladser i Narssaĸ district.
Alle fra ministeriet til missionens brug udsendte sager ere rigtigt modtagne.
Ellers er herfra intet særligt at indberette ud over, hvad min almindelige årsberetning alt har meddelt.
Julianehåbs missionariat, 2 oktober 1881.
Underdanigst
Otto Skårup.
Til
ministeriet
for
Kirke- og undervisningsvæsenet!
Grønlandske Missions
Lectorat.
9de Marts 1882.
Fra Frederikshaab foreligger der for 1880-81 i Omstændighedernes Medfør af Beretninger m.v. kun:
1. Beretning af den mærkværdig sene Datum 2den October 1881, og tilmed dateret fra Julianehaab.
2. General-Mandtalsliste med Kirkebogs-Uddrag osv. for 1880 af Overkateket Anders Petersen.
Af den første vil det erfares, at Hr. Skaarup med Held og Tilfredsstillelse har bereist Missionariatet fra 9de Juli til 20 August f.A. og i den Tid tillige holdt Confirmation saavel ved Arsuk som ved Kolonien. Overkateketen faaer det bedste Vidnesbyrd, hvad der glæder mig meget, han var i sin Tid en af mine kjæreste og mest lovende Elever. Ansættelsen af Mathias Berthelsen som Kateket ved Avigait med aarlig Løn 36 Kr. fra 1 April d.A. at regne mener jeg at maatte anbefale til Approbation. – Mere detailleret Beretning vil uden Tvivl Dagbogen iaar indeholde. – Udsendelsen af et nyt Reisefartøi til dette Missionariat kan jeg trods alt ikke anbefale under de nuværende Forhold. Der maa formentlig hellere spenderes et Par hundrede Kroner paa det gamles, eller rettere hidtilværendes bedst mulige Reparation i Landet, selv om det derved kun kan blive brugbart i nogle faa Aar endnu. Iaar vil man jo, saavidt fornødent, kunne blive hjulpen ved Laan af Baad fra Ivigtût. Iøvrigt er jeg tilbøielig til at antage DHrr. Lægers Betænkelighed ved for en Missionær at drage forbi Arsuk med en Konebaadsbesætning for lidt overdreven. – Desværre vil det vel blive nødvendigt atter iaar imod en passende Godtgjørelse at overdrage Missionær Skaarup fra Julianehaab af at bereise og føre, saavidt muligt, et Slags Tilsyn ogsaa med Frederikshaabs Missionariat.
Mandtalslisten udviser et ret godt Forhold imellem Fødsler og Dødsfald, om end Antallet af de sidste for Mandkjøn er beklagelig stort (22 imod 7 af Kvindekjøn). Blandt disse bemærkes ligeledes med Beklagelse ikke mindre end 8 Forulykkelser i Kajak og af venerisk Syge.
Underdanigst
HFJørgensen.
Til
Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
[1] Syfilis.