≡ Menu

Løn og Ventepenge 1887

[O.S.: Anmodning om løn for 1/4-5/9 1887, dateret 6/10-87]

Da jeg i min stilling som missionair i Julianehåb indtil d. 5te september d. å. intet har oppebåret af min lön for indeværende finantsår, både intet fået anvist i Danmark og intet hævet i Grönland, for hvilket sidste jeg tillader mig at henvise til hosliggende to erklæringer fra min eftermand missionair Lützen og colonibestyreren ved Julianehåb, udbeder jeg mig herved underdanigst anvist en större del af den mig tilkommende lön for tiden 1ste april til 5te september d. å.

Fuglebjerg[1], d. 6te oktober 1887.

Underdanigst

Otto Skårup.

Til

ministeriet

for

kirke- og undervisningsvæsenet.

[Erklæring fra O.S.s eftermand, Edvard Lützen, dateret 29/8-87]

Min formand pastor Skårup har opgivet mig, at han i indeværende handelsår (1887/88) på missionens conto til dato har hævet hos colonibestyreren ved Julianehåb

contant 550 (fem hundrede og femti) Kroner [?] øre, samt at der ligeledes på missionens conto i samme tidsrum er udført forskellige arbejder for et samlet beløb af

44 (fire og firti) Kroner 58 øre, samt at han har modtaget til missionens brug

in natura 6 potter brændevin, og at han endelig på egen conto har modtaget 7 tønder stenkul.

Alt ovenstående erklærer jeg herved at have overtaget på mig, som om det var oppebåret af mig, så at jeg står til ansvar for det alt såvel overfor den kgl. grl. handel som overfor missionen.

Julianehåb, d. 29 august 1887.

Edv. Lützen

[Erklæring fra kolonibestyreren ved Julianehåb, Carl Lytzen, dateret 1/9-87]

At hr. pastor Lützen ved Julianehåb, ifølge en til mig afgiven erklæring, på sig har overtaget og i sin tid vil aflægge regnskab for alt, hvad hans formand hr. pastor Skårup i indeværende handelsår (1887/88) til dato på missionens conto har hævet, og

at pastor Skårup, der nu hjemgår med „Tjalfe”, ikke har hævet nogen af de ham i dette handelsår privat anviste 300 Kroner, eller på anden måde gjort sig noget skyldig til handelen eller missionen,

dette erklærer jeg efter ønske herved.

Colonien Julianehåb, 1ste september 1887

Carl Lytzen

[O.S.: Anmodning om ventepenge for tiden efter 28/9 1887, dateret 13/12-87]

Undertegnede forhenværende missionair i Grönland udbeder sig herved underdanigst anvist de missionairerne tilkommende ventepenge med tilföjende, at jeg ankom her til landet den 28de september d. å.

p. t. København, 13 december 1887.

Underdanigst

Otto Skårup.

Til

ministeriet

for

kirke- og undervisningsvæsenet.

[OO 1619 3617-18: Ministeriets inddragelse af ventepenge]

1. Ministeriets Kasserer

2. Missionens Regnskabsfører

18 December 1888

1. Efter at Missionær i Grønland Skaarup under 17 October d A er beskikket til Sprt for Ulsted Mhd[2] vil det ham hidtil tillagte Beløb som Ventepenge være at inddrage fra nævnte Dag, saaledes at der sidste Gang udbetales ham Ventepenge for Tiden fra 28 September til 17 Oktober d A med 67 Kr 67 Øre skriver Syv og Tresindstyve Kroner 67 Øre.

H… [ulæseligt]


[1] I i huset Staffenstrup i landsbyen Fuglebjerg boede O.S.s mor. Hun døde 24/11 1887.

[2] Læsningen usikker. Hvis den er rigtig, så = Menighed.