Steder nord for Julianehåb

Nedenfor er alle de steder på Grønland, der er nævnt i teksterne på dette website og altså i Ottos Skaarups tekster (kortet er stadig under opdatering).

Vis Steder nord for Julianehåb på et større kort

Upernavik

Kolonibestyrer 1878-84: Niss Lauritz Elberg (1843-85), fordrukken iflg. brev af 6/7-82 med missionærens svigermor som kilde.

Missionær 1881-86: Kristian Peter Kristensen (1851-86), cand.theol. 1876, missionær i Jakobshavn 1877-79, Egedesminde 1879-81, Upernavik 1881-86, entlediget 1886, døde i København samme år. Gift 5/6 1877 med Lovise Frederikke Andersen, født 6/11 1858 som datter af Jens Peter Andersen, lærer i Arløse skole, Førslev sogn, og hustru Edele Dorthea Marie Rudolph. Brev af 6/7-82.

Godhavn (Qeqertarsuaq i Diskobugten)

Hjalmar Knuhtsen, bror til O.s ven Theodor K., se breve fra denne.

Godthåb (Nuuk)

Seminarieforstander:

1857-69: Haldor F. Jørgensen (1831-1904), cand.theol. 1855, præsteviet medhjælper og seminarielærer i Godthåb 1855-57, seminarieforstander sammesteds 1857-69. Sognepræst Førslev 1872-81, Havdrup-Solrød 1881-1902. Lektor i grønlandsk fra 1869 til sin død. Han udgav bl.a. Kleinschmidts ordbog, bibeloversættelse og salmebog. Otto Skårup kendte ham både som sognepræst i Førslev og som lektor i grønlandsk, søg Jørgensen og Jörgensen i breve til O.S.s forældre. Hans far kendte ham også i den første funktion, se breve fra O.S.s forældre. O.S.s venner Soren Nielsen (der havde boet på Hindholm højskole i Førslev sogn) og Th. Knuhtsen omtaler ham også i deres breve til O.S. Han kommenterer de dagbøger og indberetninger m.m. som O.S. sendte ned til ministeriet (og understregede passager i dem med blyant). Hans yngste søn, Andreas Jørgensen, var assistent i Julianehåb 1885-88, jf. ovenfor. En anden søn, Otto, var patient på sindssygeanstalten ved Vordingborg (Oringe), 1.1: 11/1-79; 2: 17/4-79 og 8/4-81. – Da der ikke var præster nok der ville til Grønland, tilrådede han i 1880 at genansætte Peder Raae (1825-89)1.

1870-1900: Nikolai Edinger Balle (1839-1900, oldebarn af biskoppen af samme navn), nævnes i 1.2: 17/1-82 og 2: 6/7-82. Han havde hovedindflydelsen på kirken i Sydgrønland (8.2: 21/3-81). Det var måske hans far O.S. ville besøge iflg. sit brev til hjemmet 1.1: 9/1-79.

Se om dem begge Henrik Wilhjelms bøger De store opdragere (Kbh. 1997, om Grønlands seminarier i det 19. århundrede), »af tilbøielighed er jeg grønlandsk« (Kbh. 2001, om Samuel Kleinschmidts liv og værk), De nye grønlændere (Kbh. 2008, om de seminarieuddannede kateketer i det 19. århundrede).

Missionær af Brødremenigheden Hilbig rejste fra Godthåb til Frederiksdal med en kvinde der skulle giftes med missionær Brodbeck. O.S. traf dem ved Uglspils Hule 5/7 1880.

Samuel Kleinschmidts sørgelige sygdom erfares i Julianehåb 1/6 1885, med årets første post. Se Henrik Wilhjelms ovennævnte monografi om ham, 2001, s. 389ff.

Fiskenæsset

Fiskern. (sic, Fiskenæsset, omtrent midtvejs mellem Godthåb og Frederikshåb), dér lå Peru omkring 19/6 1881.

Frederikshåb (Paamiut)

Se fællesbrevet 1880-81 og optegnelserne 1880-82: passim. – Missionær 1874-79: P. C. Jensen (se ovenfor under Julianehåb); 1879-84: Otto Skårup, Julianehåb; 1884-87: E. Lützen (derefter Julianehåb); sidstnævnte ankom 23/7 1884 uden ministeriets eller O.S.s vidende, og O.S. måtte lade ham overtage præstegerningen. – Overkateket: Anders Petersen (1845-1921, Godthåb Seminarium 1862-68, kateket her fra 1872, overkateket fra 1880), optegnelserne 1880-82: juli 1881 og aug. 1882. Medhjælper: Andreas Hansen (født 1860 i Narssalik som søn af den norske udligger og dennes grønlandske hustru, jf. nedenfor, elev på Godthåb Seminarium 1878-83), medhjælper her først i sommeren 1881 inden afsluttet eksamen, så 1883-84, uden forlængelse. Se om ham Henrik Wilhjelm 1997, s. 397 og passim, og samme 2008, passim.

Avigait

(29 km nord for Frederikshåb, det nordligste sted O.S. besøgte). O.S. besøgte stedet første gang 26/7 1881. Da var Magnus Berthelsen flyttet til Kvanøen (jf. nedenfor), og Mathias konstitueret, sammen med læserinde Klaudia. Iflg. Dagbog 4/8-84 hed han Matthias Berthelsen (er det rigtigt?).

Storøen (Qeqertarsuaq, omtrent midt imellem Avigait og Paamiut)

Optegnelserne 1880-82: 25/7-81, 8/8-82, 14/8-82. – Kateket: Rafael Jeremiassen, optegnelserne 1880-82: 10+16/8-82; han døde 16/8 1882. Efterfulgt midlertidigt af en fanger, fra august 1883 af Adolf Lund (1862-85, Godthåb Seminarium 1877-83); denne blev formelt indsat året efter af Edvard Lützen; han omkom på isen 14/2 1885.

Kvanøen (Kangilineq, 12-13 km sydøst for Paamiut, på ø i Kvanefjord = Kuannersooq)

Optegnelserne 1880-82: 18/7-81, 25/7-81, 8/8-82. – Kateket: Magnus Berthelsen (1836-1913, Godthåb Seminarium 1851-57, tidligere Avigait).

Iluilârssuk (omtrent midt imellem Paamiut og Narssalik)

Kateket: Villiam.

Narssalik (53 km sydøst for Frederikshåb)

Optegnelserne 1880-82: 16/7-81, 1-5/8-81, 5/8-82. – Kateket: Christian Chemnitz (1856-1916, Godthåb Seminarium 1871-78, ansat her 1879-89), gift 3/8 1881 med udligger Hansens datter. – Udligger: Hans Hansen (1818-94, norsk; far til ovenstående Andreas Hansen og til den her omtalte katekets hustru). – Kapel opført 1883-84.

Neria (12-13 km østsydøst for Narssalik, på sydsiden af øen Qeqertarssuaq, ved nordsiden af Neria-fjorden)

Optegnelserne 1880-82: 2/8-81, 5/8-82, 7/8-82. – Kateket: Den gamle Cornelius/Kornelius, optegnelserne 1880-82: 2/8-81, 5+6+7/8-82; han døde 6/8 1882. Han blev afløst af Nikodemus, en ældre mand, der havde sin søn til hjælper.

Smallesund (naturhavn ca. 12 km syd for Narssalik)

Her lå briggen Peru med bl.a. O.S. og L.S. om bord 13.-18. juni 79. 1.2: 23/6-79, 15/9-79, 5/7-81; 3: 16/6-79, 23/6-79; fællesbrevet 1879-80: 13/6-79, 15/6-80; optegnelserne 1880-82: 20/7-80, 5/8-81.

Kangârssuk (nær nordsiden af Sermiligârssuk, ved dennes munding)

Optegnelserne 1880-82: 5-6/8-81, 3/8-82. – Kateket: Berthel, optegnelserne 1880-82: 5/8-81, 4/8-82.

Tigssaluk (ved nordsiden af Tigssalûp ilua)

Optegnelserne 1880-82: 14-16/7-81, 6/8-81, 3-5/8-82. – Kateket: Aron Lynge (1853-1909, Godthåb Seminarium 1877-80, ansat her 1880-88). I sommeren 1881 boede han hos den danske udligger J., hvor han “kun kan lære det, som ikke godt er”. O.S. gav ham derfor bygningshjælp, og næste sommer havde han sit eget hus, “godt og rummeligt, så at alle gudstjenester under mit ophold bleve afholdte der”. – Den tidligere katekets enke, Kirstine, blev gift 15/7 1881.

Ûmanaĸ

Hvor O.S. overnattede 13-14/7 1881 på vej fra Ivigtût via Arsuk til Tigssaluk, iflg. optegnelser 1880-82. Det må være den ø der ligger ca. 11-12 km vest for Arsuk og ca. 7-8 km vest for Qajartalik; der er ganske vist ingen havn, men man kunne formodentlig lægge til med en konebåd.

Kajartalik (Qajartalik, naturhavn ca. 5 km vest for Arsuk)

Hertil kom Peru 19/6 1879. 1.2: 15/8-79, 5/9-79, juli 80, 8/8-80, 23/6-80, 5/7-81; 3: 5/7-79; fællesbrevet 1879-80: beg., 15/6-80; fællesbrevet 1880-81: juli 80, 17/8-80; optegnelserne 1880-82: 20/7-80.

Arsuk (boplads 16 km vest for Ivigtût; O.S. skriver også Arssuk)

Optegnelserne 1880-82: 12-13/7-81, 6/8-81, 11/8-81, 30/7-82, 2/8-82. – Kateket: Josva Petersen (1836-1910, Godthåb Seminarium 1850-55, ansat her 1872-89), optegnelserne 1880-82: 20/9-80, 13/7-81. Hans datter, Jakobine, født 22/3 1859, blev gift 20/9 1880 med Abraham, født 20/3 1845, kolonist i Julianehåb. – Udliggeren var ikke imødekommende mod kateketen (Dagbog 13/7-84).

Ikerasârssuk

Et sund øst for Arsuk ø, Dagbog 12/7-84.

Ivigtût

Kryolitbrud, Ivigtût, Ivigtut, Evigtut i 1.2, 1.3, 3, 9, 10, 11. – Kryolit­selskabets skib Fox, som ofte bragte post til og fra Danmark, lagde til i Ivigtût. – Der var ca. 100 danske mænd, ingen dansk kvinde, kun én grønlandsk kvinde (fællesbrevet 1880-81: aug. 1880). Der var ingen kateket.

Inugsuk

‘Varde’, her brugt som stednavn mellem Sánerut og Ivigtût, optegnelserne 1880-82: 1/8-80.

Sánerut (stor ø ved nordsiden af Kobberminebugten)

Optegnelserne 1880-82: 31/7-1/8-80, 11/7-81.

Overbæringsstedet

Dette ord skriver O.S. uforkortet i Dagbogen 28/8-82, andre steder med forskellige forkortelser: Overbær^s stedet (optegnelserne 1880-82: 30/7-80), overbst (optegnelserne 1880-82: 31/7-80), overbærst. (optegnelserne 1880-82: 9/8-80), overbær^s stedet (optegnelserne 1880-82: 17/9-80). O.S. omtaler to steder af dette navn. Det ene mellem Mågeløbet og Sánerut (optegnelserne 1880-82: 30-31/7-80), mellem Ivigtût og Torssukatak (optegnelserne 1880-82: 9/8-80), måske Nyboes Kanal. Det andet mellem Lichtenau og Julianehåb (optegnelserne 1880-82: 17/9-80; formodentlig mellem fjordene Torssukátak og Kangerdluarssorujuk (Itilliarsik, iflg. vandrekort), snarere end mellem Lichtenau og Sydprøven (Zacharias Havn) (iflg. venlig oplysning fra Ove Bak, tidligere Sydprøven, nu Ranum); det er vel det samme som O.S. iflg. 5: 25/8-86 tilrådes at gå over på vej til Julianehåb (her skriver han overbærest.). Kleinschmidt bruger formen overbærested (i sin ordbog under itivdlek). Ordet ses ikke i Ordbog over det danske sprog. Det må betyde ‘sted hvor man kan bære sin båd over land for at slippe for en længere eller vanskelig eller umulig roning’. Om et tredje sted bruges formen Overbærerstedet af Holm & Garde, Den danske Konebaads-Expedition til Grønlands Østkyst, 1887, 90f.; det ligger en god mils vej inde i fjorden Tasermiut, og kan benyttes mellem Nanortalik og Frederiksdal. Oqaatsit, 3.udg., 3.opl., 2004, oversætter itilleq med ‘et overgangssted mellem to fjorde’.

Torssukatak (sund mellem øerne Alangorssuaq og Nunarssuit, støder til sundet Ikerasagssuaq)

Optegnelserne 1880-82: 9/7-80, 10+11/7-81, 14/8-81, 29/6-82, 28/7-82.

Mågeløbet (det nordlige eller det sydlige? begge mellem Qagssimiut og fjorden Sermilik)

Optegnelserne 1880-82: 30/7-80.

ĸagssimiut (Qagssimiut, boplads på en ø 66 km vest for Julianehåb)

1.2: 21/7-79; 3: 21/7-79; fællesbrevet 1879-80: beg., 18/2-80, 28/5-80; fællesbrevet 1880-81: juli 80; optegnelserne 1880-82: passim. – Udstedsbestyrer 1878-82: Karnis Ingvar Smith Thaarup (1826-83); O.S. holdt altergang i hans hus 28/7 1880; O.S. mødte ham med familie (formodentlig hans døtre, idet hans grønlandske kone vist var død) på Bredefjord 9/7 1881 og viede i et telt hans ældste datter Amalie til Peter Bileam Gerhardt, smed ved handelen i Julianehåb; da var Thaarup på hjemrejse til Danmark; året efter, 1882, flyttede han til Sârdloĸ, hvor han døde 25/2 1883, begravet i Julianehåb 7/3 1883. – Kateket: Christen Salomon (Kristian Salomon Kristen, 1836-1900, Godthåb Seminarium 1852-58, ansat her 1858-68, i Avatarmiut 1868-70, og igen her fra 1870 til sin død; den missionær der fik ham forflyttet i 1868, var ikke O.S., der først kom til Grønland i 1879, men Christian H. Rosen, sml. Wilhjelm 2008, s. 186, 598 og 621); O.S. besøgte ham sammen med missionær Jensen 14-15/7 1879. Han kom til Julianehåb sammen med 5 konfirmander 28/5 1880. O.S. hørte ham holde gudstjeneste i ĸagssimiut 28/7 1880. Efter sin hustrus død i 1881 blev han gift igen 29/7 1883. – Om Terkil, se nedenfor under ĸeĸertarssuâraĸ.

Nunarssuit (stor ø ca. 30 km vest for Qagssimiut, bopladsen Itivdliatsiaĸ lå på øens sydside)

Optegnelserne 1880-82: 17/8-81, 9/2-82, 27/7-82. – Kateket: Saul Gideon (født 14/2 1841, ikke seminarieuddannet), optegnelserne 1880-82: 27/7-80, 27/7-82, hjulpet af læserinde Concordia (født 1/6 1854), optegnelserne 1880-82: 27/7-80, 8/9-80, 27/7-82. Hun døde 14/3 1886.

ĸeĸertarssuâraĸ (8 km nord for Qagssimiut)

Kateket: Benjamin (født 6/1 1832, fanger, ikke seminarieuddannet), optegnelserne 1880-82: 27/7-80, 27/7-82. Han døde i vinteren 1883-84. Afløst af Sebulon (også fanger, født 31/10 1850) i august 1885. – Anden beboer: Terkil, hvis “kone bragte sin mand to drenge” mens O.S. var i ĸagssimiut i juli 1880 (fællesbrevet); dem døbte O.S. 10/8 1880 (dagbogen); i designationen ved udgangen af 1880 var der i ĸeĸertarssuâraĸ en fanger Terkild, født 13/3 1853, med hustru Marie, født 2/6 1856, og to sønner, den ene født 18/5 1878, den anden 28/7 1880 og døbt 10/8 1880; sidstnævnte er den ene af tvillingerne, og den anden tvilling må være død.

ĸarmat (Qarmat, på ø af samme navn ved Bredefjords munding, 16 km østsydøst for Qagssimiut)

Kateket, som også tog sig af Avatarmiut: Gabriel (født 1/9 1856, ikke seminarieuddannet), død 22/2 1881. Han blev samme år afløst af Markus (en fanger fra Julianehåb, født 5/10 1845).

Avatarmiut (ø mellem Bredefjord og Skovfjord, beboet 1796-1899)

Fanger David (født 26/9 1842) meldte 2/3 1881 at ovennævnte “kateket Gabriel ved ĸarmat efter al rimelighed var omkommen i kajak”.

Beboerne fra ĸarmat og Avatarmiut opholdt sig i juni 1887 på deres sildeplads (eller angmagssatplads), hvor de fangede lodder, det var Tûgdlik (O.S. bruger pluralis: Tûgdlît); det var bugten syd for Torssukátaks munding i Bredefjord. Her besøgte O.S. dem 19-20/6 1887 for at prøve skolebørnene og holde gudstjeneste.

Bredefjord

Optegnelserne 1880-82: 9/7-81.

Skovfjord

Optegnelserne 1880-82: 11/7-80.