Det er mig en glæde med den første postlejlighed iår at kunne göre foreløbig indberetning til det höje ministerium om en i alle måder godt overstået vinter.
Siden de sidste meddelelser herfra ifjor efterår have Grönlænderne levet under særdeles heldige kår: vinterkulden har ej været meget hård; der har næsten uafbrudt været lejlighed til erhverv, så ingen nød har hersket; og sundhedstilstanden har været udmærket god. Alle i missionens tjeneste stående personer leve endnu og udføre deres gærning, med undtagelse af læserinde Konkordia på Nunarssuaĸ, der d. 14 d. m. afgik ved døden af brystsyge. Selv har jeg, når jeg undtager et par måneder af forvinteren, nydt et upåklageligt helbred og har kunnet varetage min gærning som sædvanligt.
Det havde været mit håb med denne post at kunne hjemsende til ministeriet en oversættelse af den af kateket Johannes Hansen på sin østkyst-rejse førte dagbog, men vanskelige isforholde have hindret forbindelsen mellem ham og mig, så at jeg først i aftes fik i hænde de sidste ark af hans optegnelser, hvorfor jeg ser mig nødsaget til at vente dermed til den ordinaire skibslejlighed herfra i sommer.
De nærmere meddelelser om forholdene i missionariatet ville som sædvanligt blive samlede i den almindelige års-indberetning.
Julianehåbs missionariat, 30 marts 1886.
Underdanigst
Otto Skårup.
[Påskrift af lektoren H. F. Jørgensen:]
I Anledning af foranstaaende Beretning har jeg kun
at beklage, at Johannes Hansens Dagbog fra Østkysten
ikke kunde medfølge. Det henstilles, om det ikke kunde
være ønskeligt at Originalen blev hjemsendt tilligemed
Oversættelsen. Til Efteraaret maa dog vel i alt Fald
en af Delene sikkert kunne ventes.
Grønl. Missions Lektorat, 5 Juli 1886.
HFJørgensen
[Otto Skårups adressering:]
Til
det höje ministerium
for
kirke- og undervisnings-væsenet!
Almindelig årsindberetning
fra Julianehåbs missionariat for året 1885/86.
Det år, som er forløbet siden min sidste underdanige indberetning, må i sin helhed kaldes et i ydre henseende godt år for Grönlænderne her i missionariatet. Vinterkulden har ej været stræng, og den nød, som der et sted i Narssaĸ district blev lidt, var aldeles forbigående; og andre steder, f. ex. Igaliko og ĸagssimiut, have været usædvanligt heldigt stillede i sidste vinter. Helbredstilstanden har også overalt været såre god indtil nu i foråret, da en heftig forkølelsesepidemi har hjemsøgt alle bopladser fra nord til syd og bortrevet navnligt en del små börn og brystsvage personer. I året 1885 har dødeligheden været mindre end ellers: 21 individer ere døde – mod 38 fødte; i indeværende år vil forholdet ikke komme til at stille sig så heldigt, da der allerede i årets første halvdel ere døde flere end i hele foregående år.
Med hensyn til arbejdet i missionens tjeneste, da kan jeg kun udtale mig tilfredsstillende om de allerfleste kateketer; så vidt jeg har kunnet skönne, røgtes gærningen på en god måde de fleste steder. Af min dagbog vil fremgå, at börneundervisningen står mest tilbage ved nogle udsteder i Narssaĸ district; kunde det nås at få en uddannet kateket ansat ved disse steder, vilde det rigtignok være såre ønskeligt. Som alt i foråret meddelt døde i vinter læserinde Concordia ved Nunarssuit; men et langt större tab led missionen i juni måned d. å. ved, at kateket Julius Motzfeldt ved Sârdloĸ døde. Han var en særdeles flink kateket og en af missionariatets allerdygtigste lærere, så hans tab vil føles hårdt. – Kirkebesøget er her ved colonien stadigt godt, og jeg har ingen beklagelser hørt om det fra kateketerne ved udstederne. Deltagelsen i altergangen har, når der tages hensyn til, at forholdsvis få af menigheden har lejlighed til mere end èn altergang om året, været god; af en befolkning på 1245 individer have 443 communiceret i 1885. – For mit personlige vedkommende har arbejdet hjemme såvelsom på rejserne i missionariatet fremdeles været mig til glæde og vilde have faldet mig lettere end ellers, om jeg ikke i det sidste år hyppigere end tidligere havde været legemligt utilpas. – Siden ifjor efterår har jeg læst med en sön af overkateket Johan Dahl, der ønsker at komme på seminariet i sommeren 1888, da der efter seminarieforstanderens skrivelse skal optages nye elever. Han vil til den tid formentligt være godt forberedt. Tillige har jeg i vinter ladet ham hjælpe i skolens yngste classe, hvorfor jeg har givet ham en opmuntring på 12 kroner.[1]
Da læserinde Concordia ved Nunarssuit afgik ved døden, har jeg, for at opmuntre kateketen på det nævnte sted til nu efter evne ene at røgte arbejdet, tilladt ham i indeværende år at hæve hendes tidligere lön, 8 kroner, og jeg tillader mig herved at indstille ham, Saul Gideon, der ifølge ministeriets skrivelse af 26 marts 1874 blev ansat som kateket ved Nunarssuit med 20 kroners årlig lön, til fra 1ste april 1887 at erholde en lön af 36 kroner. – For at hjælpe lidt på börnene har jeg også i foråret på min rejse i Narssaĸs district antaget en fanger Ole ved Kússanga som læser og tilstået ham en årlig lön af 12 kroner; beboerne fra Kússanga besøge gudstjenesterne ved Narssaĸ, gående over land, men i vintertiden, den vigtigste skoletid, er vejen tit umulig for börnene, så de, selv om de ville og holdes dertil af forældrene, ikke nogenlunde stadigt kunne få undervisning. – Efter Julius Motzfeldts død ved Sârdloĸ har jeg antaget en fanger ved dette sted, Sören Berthelsen, en sön af afdøde kateket Otto Berthelsen, der er særdeles vel oplært, til kateket efter den afdøde. Sören Berthelsen har gode evner og tilstrækkelige kundskaber til at blive en meget brugbar kateket, og jeg tror om ham, at han også vil göre sig flid for at blive det. Han er foreløbigt ansat fra juli d. å. med en årlig lön af 36 kroner; men viser det sig, som jeg forventer om ham, at han nogenlunde udfylder sin gærning på samme måde som en uddannet kateket, vilde jeg ønske, at han måtte få udsigt til snarlig lönningsforhöjelse. – Alt ovenstående, om Saul Gideon, Ole og Sören Berthelsen indstiller jeg herved underdanigst til ministeriets approbation. – Ved sin død efterlod Julius Motzfeldt 4 små börn, den ældste 10 år gammel; hans hustru døde få dage för han selv, så börnene stå forældreløse. De ere blevne optagne i tre forskellige, gode huse, så der er ingen nød at befrygte for dem forløbigt. Men da, om Julius Motzfeldt havde efterladt sig enke, denne formentlig vilde have fået en lille pension i forhold til de uforsörgede börns antal, forekommer det mig, at noget taler for, at hvad hun vilde have fået, nu går over på de forældreløse börn, hvorfor jeg tillader mig at indstille, at disse fire börn af missionen erholde hver 10 kroner årligt, fra 1ste april 1887 at regne.
Samtidigt hermed hjemsendes kateket Johannes Hansens dagbog m. m. fra hans rejse på østkysten. Ved at oversætte den har jeg fået et grundigt kendskab til den, og har den end på enkelte punkter skuffet mig lidt, så må jeg dog mene, at han ikke blot har været, som det fuldt anerkendes, expeditionen en god hjælp til at nå dens mål, men at han også har øvet en gærning for missionen, som uden ham ikke vilde være sket. Jeg mener, at hans meddelelser have et særligt værd for missionen ved siden af expeditionens; skulde der tænkes på at göre missionsforsøg på østkysten, ville formentlig hans oplysninger om beboerne m. m. have fuldt så megen vægt som videnskabsmændenes. Vilde man synes, at han såvel på rejsen som under vinteropholdet kunde have gjort mere for Østlændingene og meddelt mere om dem, da huske man dog på, at han under den både sjæleligt og legemligt anstrengende rejse havde så såre meget andet at varetage, og at han under vinteropholdet havde en stadig hæmmelse af sine grönlandske rejsefæller, som det fremgår af dagbogen. Det er dog sikkert udenfor al tvivl, at hans nærværelse ved Angmassalik om vinteren lagde et bånd på expeditionens grönlandske besætning og holdt dens udskejelser indenfor grænser, der uden ham langt vilde være blevne overskredne. Det var ham såre svært at forlade sin store familie og begive sig på denne rejse, og han har mangen gang lidt meget på forskellige måder under fraværelsen. Missionen skylder ham også en påskönnelse, forekommer det mig, og jeg tillader mig underdanigst at foreslå, at hans lön, der nu er 240 kroner årligt, fra 1ste april indeværende år forhöjes til 300 kroner, samt at han bliver udnævnt til overkateket.
På reqvisitionslisten over genstande til missionens brug, hvilken hermed hjemsendes, vil findes anført: 1 ministerialbog. En sådan bedes udsendt til brug for missionariatet til næste år, da enkelte dele af den nuværende til den tid ville være udskrevne. Der er tidligere blevet udsendt særlige dele af ministerialbogen, f. ex. dødelister alene, men da dette medfører store ulemper ved kirkebogens førelse og især ved dens senere brug, ligesom også sådanne løse hefter lettere bedærves og forkomme, udbedes udsendt en fuldstændig ministerialbog authoriseret til brug for Julianehåbs missionariat.
I sommer har jeg fra ministeriet modtaget 11 skrivelser fra dette år: en af 3’ og en af 4’ samt to af 12’ marts, en af 12’ og en af 21’ april, en af 7’ og en af 18’ maj, en af 30 juni og endelig en af 1’ og en af 9’ juli. Om modtagelsen af de til missionens brug udsendte genstande kan jeg endnu intet sige, da de ere ankomne til colonien, medens jeg var på rejse, så jeg endnu ikke har set dem.
Hoslagt tillader mig mig at hjemsende:
1) Julianehåbs missionariats regnskab for 1885/86 (med 5 bilag).
2) Generalmandtalsliste.
3) Reqvisition af penge til missionens brug i året 1887/88.
4) do – genstande do do .
5) En grönlandsk prædiken og lejlighedstale med oversættelser.
6) Dagbog for tiden 1’ juli 1885 – 30 juni 1886.
7) Udskrift af min afregning med missionen for 1884/85.
8) Skematisk skoleberetning.
9) Privat reqvisition.
Samtidigt hermed hjemsender jeg underdanigst ansøgning om hjemgang til næste år.
Julianehåbs missionariat, 10 august 1886.
Underdanigst
Otto Skårup.
Til
ministeriet
for
kirke- og undervisnings-væsenet.
[OS: Efterårsindberetning sept. 1886. Først bemærkning af HFJørgensen:]
Nedenstaaende Indstilling om Udnævnelse af Isak Lund til Overkateket med 300 Kr. aarlig i Løn fra 1 April d.A at regne tiltrædes.
Grønl. Missions Lectorat, 28 Febr. 1887.
HFJørgensen.
[OS:]
Under 5te juli d. å. har seminarieforstanderen ved Godthåb tilskrevet mig og udbedet sig oplysning om, hvorvidt der i 1888 kunde være trang til at få ansat en uddannet kateket her i missionariatet. Som udtalt i min almindelige årsindberetning til ministeriet af august d. å. må jeg anse det for yderst ønskeligt, om en seminarist til den nævnte tid kunde erholdes til Sigssardlugtoĸ i Narssaĸ district. I overensstemmelse hermed har jeg svaret seminarieforstanderen, og jeg beder herved underdanigst ministeriet, om muligt, at betænke den nævnte boplads ved ansættelsen af de i 1888 udgående seminarister.
Under mit tre ugers ophold ved Nanortalik i sommer fik jeg fornyet lejlighed til at lære at kende den omhu og dygtighed, hvormed kateket Isak Lund røgter sin gærning, og de ønske opstod hos mig, at hans lön måtte blive forhöjet. Han har siden 1883-84, da han iflg. ministeriets approbation af 15 april 1884 erholdt i tillæg den tidligere læserinde Augustas lön, haft en årlig lön af 260 kroner, hvad der vel efter forholdene ikke må ansès for så lidt, men når der hensès til hans store arbejde – Nanortalik har en befolkning på c. 240 individer, og de skolesøgende börns antal i sidste vinter var 58 – og at han synes at udføre dette særdeles tilfredsstillende, f. ex. iår havde en gennemgående godt undervist skole at præsentere, da forekommer det mig, at han kunde fortjene en höjere lön som opmuntring til fremdeles at udfylde sin, den ulige sværeste, kateketpost i missionariatet på en god måde. Derfor tillader jeg mig underdanigst herved at indstille kateket Isak Lund ved Nanortalik til fra 1ste april 1887 at erholde en årlig lön af 300 kroner. Skulde ministeriet tillige, i anledning af den betroede og ansvarsfulde stilling han betræder ved det folkerige sted, ville udnævne ham til overkateket, kunde det kun glæde mig, da jeg tror, han vilde sætte pris derpå, og det også under visse forhold, efter de her i landet gældende love, vilde kunne være ham en støtte eller lettelse i forholdet til handelens overbetjente.
Hermed tillader jeg mig at lade følge en efterreqvisition af genstande til missionens brug, hvilke ikke findes opførte på den tidligere herfra hjemsendte reqvisitionsliste. – De iår hertil udsendte sager, en bogkasse og to pakker med psalmebøger, ere rigtigt modtagne.
Julianehåbs missionariat, 29 september 1886.
Underdanigst
Otto Skårup.
Til
ministeriet
for
kirke- og undervisningsvæsenet!
[HFJørgensen: Bemærkninger om 1885-86:]
Grønlandske Missions
Lektorat.
d. 28de Februar 1887.
Hermed tilbagesendes de i sidste Efteraar fra Julianehaabs Missionariat indkomne Beretninger m.v. nemlig:
1. Aarsberetning af 10de August 1886.
2. Missionær Skaarup’s Dagbog for Tidsrummet fra 1ste Juli 1885 til 30de Juni 1886.
3. Skematisk Skoleberetning for 1885.
4. General-Mandtalsliste for 1885.
5. En grønlandsk Prædiken og do Ligtale af Hr. Skaarup, begge med tilhørende dansk Oversættelse.
Endvidere medfølge de særskilte Skrivelser fra Hr. Skaarup af resp. 5te Aug. og 29de Septbr. f. A. samt Efterrekvisition af sidstnævnte Datum, hvilke jeg har tilladt mig kortelig at vedføje mine Bemærkninger umiddelbart.
Alt er som sædvanlig fra Hr. Skaarup’s Haand i god Orden, og intet mangler.
Af den korte og klare og derhos tilstrækkelig fuldstændige Beretning fremgaaer, at Aaret 1885 i alle Maader har været et godt Aar for Missionariatets Befolkning, hvorimod en heftig Forkjølelsesepidemi i Foraaret 1886 medførte en større Dødelighed, navnlig blandt Børn og Brystsvage. Tilstanden i Kirke og Skole var i det Hele i god Fremgang, og de allerfleste Kateketer faae tilfredsstillende Vidnesbyrd. I sædelig Henseende føres ingen Klage. Derimod beklages meget, at den dygtige og særdeles omhyggelige Kateket Julius Motzfeldt er afgaaet ved Døden kun faa Dage efter sin Hustru. Deres 4 forældreløse Børn, hvoraf det ældste 10 Aar, indstilles til en aarlig Understøttelse af 10 Kroner hver fra 1ste April d. A. at regne, hvilken Indstilling formentlig maa billiges, kun med den sædvanlige Indskrænkning: indtil Børnenes resp. fyldte 18de Aar. Ogsaa en Læserinde Concordia ved Nunarssuit er død; i hvilken Anledning Lønnen for Kateketen dersteds Saul Gideon foreslaaes forhøjet til 36 Kr. aarlig fra 1ste April d. A. at regne, hvilket Forslag herved tiltrædes. I Julius Moltzfeldt’s Sted ved Sârdloĸ er antaget til Kateket Søren Berthelsen, foreløbig med en Løn af 36 Kr. aarlig. Ogsaa denne Antagelse skjønnes at maatte billiges, saaledes at der gives samme Søren Berthelsen Udsigt til snarlig Lønningsforhøjelse, saafremt han viser sig at opfylde de Forventninger, der næres om ham. Fanger Oles Antagelse til Læser ved Kússanga med 12 Kr. aarlig bør ansees som midlertidig og nøjes med stiltiende Approbation. Kateket Johannes Hansens Deltagelse i Østkyst-Expeditonen fremhæves som paaskjønnelsesværdig ogsaa fra Missionens Side. Han foreslaaes i samme Anledning udnævnt til Overkateket, og hans Løn fra 1ste April 1886 at regne forhøjet til 300 Kr. aarligt; et Forslag som jeg fuldt ud kan tiltræde.
Dagbogen har det været mig en Fornøjelse at gjennemlæse. Den giver et godt Indblik i Forhold og Tilstande i det Enkelte og bærer helt igjennem Vidnesbyrd om den Dygtighed, Troskab og Besindighed, som karakteriserer Missionærens Virksomhed paa alle Punkter. Hans Helbred har iøvrigt i det paagjældende Aar været mindre godt, og det samme gjælder Johannes Hansen en Tidlang efter hans Hjemkomst fra Østkysten. Missionærboligens Beliggenhed synes ikke ganske heldig (S. 10), og Skolelokalet ved Nanortalik lider af visse ikke uvæsentlige Mangler (S. 14.).
Af Mandtalslisten sees, at der i dette store Missionariat i hele Aaret 1885 kun har fundet en eneste Ægtevielse Sted.
Grønlandsken i de af Hr. Skaarup hjemsendte Taler er vel ikke saa fortrinlig, som hans Fremgang i Sproget i nogle Aar gav Forventning om, men dog i det Hele god.
Underdanigst
HFJørgensen.
Til
Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet!
[Kladde til skrivelse fra ministeriet til OS:]
Hr Missionær Skaarup Julianehaab 16 Marts 1887.
I Løbet af forrige Aar har Minist[eriet] modtaget Deres Beretning og Skrivelse af 5 August, 10 August og 29 September tilligemed Deres Dagbog for Aaret fra Juli 1885 – Juni 1886, samt Regnskab for Aaret 1885/86, Skoleberetning og Mandtalsliste for 1884 [?] og 2’ Prædikener.
Af Deres Beretning og Dagbog fremgaaer at De uagtet Deres undertiden mindre gode Helbredstilstand, har bereist Missionariatet og det har været Minist[eriet] kjært at erfare at De har fundet Tilstanden saavel for Kirkens som Skolens Vedkommende tilfredsstillende ligesom at De har kunnet give de allerfleste Catecheter gode Vidnesbyrd. M H til Deres Henstilling om at der, da Børneundervisningen staaer mest tilbage ved nogle Udsteder i Narssak District, ansættes en uddannet Catechet der vil Minist[eriet] tilskrive Missionær og Seminarieforstander Balle om Ansættelsen af en Catechet der i 1888. – Minist[eriet] beklager det Tab der er lidt ved Catechet Julius Motzfeldts Død, og bifalder Deres Indstilling om, at der tillægges hans 4 Børn en Understøttelse paa 10 Kr aarligt hver fra den 1 April d. A. og indtil deres 18 Aar, ligesom Det bifalder at De i hans Sted har ansat Søren Berthelsen som Catheket ved Sàrdlok med en aarlig Løn af 36 Kr og med Udsigt til Lönningsforhöielse, saafremt han tilfredsstillende udfører sin Gærning, og at Catechet ved Nunarssuit Saul Gideon, efterat den der ansatte Læserinde Concordia er afgaaet ved Døden, erholder en Lønningsforhøielse, saaledes at han fra 1 April d. A. lønnes med 36 Kr aarlig.
Minist[eriet] har modtaget Catechet Johannes Hansens forskellige Skrifter fra hans Deltagelse i Østkystexpeditionen, og Det har med Interesse gjort sig bekjendt med den af Dem udarbeidede Oversættelse af hans Dagbog, for hvilken Det bringer Dem sin Tak. Som en Paaskjønnelse af den Opoffrelse han udviste ved sin Deeltagelse i denne Expedition og hans Dygtighed og Iver paa denne udnævner Minist[eriet] ham herved i Henhold til Deres Indstilling til Overkatechet og tillægger ham fra 1 April 1886 en aarlig Løn af 300 Kr.
I Betragtning af det særdeles tilfredsstillende Vidnesbyrd som De har givet Catechet ved Nanortalik Isak Lund og det forholdsvis store Arbejde der udkræves paa dette Sted med en Befolkning af 240 Personer bifalder Minist[eriet] endvidere at han udnævnes til Overcatechet med en aarlig Løn af 300 Kr fra 1 April d A at regne.
Efter den Anerkjendelse Minist[eriet] gjentagne Gange har bevidnet Dem for den Dygtighed og Omhu hvormed De har røgtet Deres Gjerning som Missionær i Grønland, har Det kun kunnet ønske at De endnu i nogen Tid kunde have fortsat en Virksomhed, som De til Dets fulde Tilfredshed har udført, men da Minist[eriet] ikke kan miskjende de Hensyn, som bevæge Dem til at vende tilbage til Danmark har Det tilskrevet Direktoratet for den kgl Grønlandske Handel, om at der maa gives Dem Lejlighed til at nedgaa hertil med et af Handelens Skibe, formentlig med Briggen Tjalfe.
Da Minist[eriet] ikke er istand til iaar at opsende nogen Missionær til Grønland, vil det være nødvendigt at Missionær Lützen midlertidigt overtager Julianehaab Missionariat i Forbindelse med Frederikshaab saaledes at han tager Bolig ved Julianehaab, og Det har samtidigt med at der er truffet Foranstaltninger til hans Nedreise til Julianehaab, tilskrevet ham herom, hvorefter det forventes, at han vil kunne indtræffe dertil inden Deres Afreise.
Følgende Gjenstande ville i Henhold til Deres Rekvisition iaar blive opsendte til Julianehaab:
¾ Anker Communionvin
600 St Kirkebrød
32 Pd Stearinlys
2 Riis Conceptpapir
2 ” Skrivpapir
2 Bøger hollandsk Bikubepapir[2]
2 ” blaastreget do.
2 ” Trækpapir
2 Pd Lak
36 Blyanter
1 Dunk Blæk
1 Pd Blækpulver
12 Blækhuse
2 Æsker Staalpenne
24 Penneskafter
36 Tavler
400 St Grifler
1 Ministerialbog
100 St grønlandske Psalmebøger [rettet fra 200]
70 ABD [rettet fra 100]
70 Katekismer [rettet fra 100]
60 Balslevs Bibelhistorier for hvilke Prisen er fastsat til 50 Øre pr St, medens samlede StPrisen paa Stenbergs Bibelhistorie er nedsat fra 25 til 10 Øre.
Af store Byggearbeider vil Intet være at foretage iaar ved Missionariatet
[1] Han hed Andreas Dahl.
[2] Iflg. Ordbog over det danske Sprog 2:646 er Bikubepapir en “papirsort af bestemt format (opr. hollandsk papir med en bikube som vandmærke)”. Iflg. Salmonsens Konversationsleksikon 18, 1924, 854 er formatet 366 x 457 mm.