Ikerasârssuk (sund mellem Kingigtoĸ og Hollænderøen)
Optegnelserne 1880-82: 26/7-80, 9/7-81. (Et andet sund af samme navn ved Arsuk nævntes i Dagbog 12/7-84.)
Pardlet/Pardlit (Pârdlît, ø ca. 10 km vest for Julianehåb)
Optegnelserne 1880-82: 26/7-80, 9/7-81.
Uglspils hule (Uglspils bagerovn1
I Munkebugten, en god mil vest for Julianehåb), optegnelserne 1880-82: 5/7-80, jf. fællesbrevet 1879-80: 6/7-80.
Narssaĸ
Fællesbrevene og optegnelserne: passim. – Kateket: Andreas Geraae (1843-83, Godthåb Seminarium 1859-65, ansat her 1866, gift 22/9 1869 med Emilie, født 25/11 1852 som datter af assistent Jakob Lund og hustru i Sydprøven), fællesbrevet 1879-80: 9/9-79, 10/9-79, 5/7-80, 6/7-80; optegnelserne 1880-82: 6/7-80, 31/1-81, 9/10-81, 8/2-82, 2+3/7-82; han var også forstander fra 1873; han døde 24/1 1883. Enken flyttede med sine fire børn til sine forældre og sine søstre Kirsten og Cecilie i Sydprøven (men hendes ugifte og barnløse søster Else Lund, født 18/10 1850, jordemoder, der havde boet hos dem i Narssaĸ, blev boende, nu hos den nye kateket). Efter Andreas Geraaes død antog O.S. “en mig bekendt dygtig pige derinde” til at læse med børnene, og kateket Tobias Berthelsen fra Igaliko påtog sig “jævnligt, når vejr og vej tillader det, at rejse dertil og holde gudstjeneste”. Denne flyttede i 1883 fra Igaliko til Narssaĸ som kateket og blev også forstander. – Udligger (Jakob Egede, født 11/12 1825) og hans to sønner (Anders, født 12/6 1858; Adolf, født 5/4 1861) omtales i fællesbrevet 1879-80: 10-11/9-79, Dagbog 7/7-80.
Narssaĸs udsteder
Optegnelserne 1880-82: 12/6-81.
Igdlumiut (½ times søvej mod nordøst fra Niaĸornaĸ, på samme side af Nordre Sermilik)
Omtales i O.S.s indberetning 1879-80 og hans dagbog 10/9-83. Igdlumiut var beboet 1855-83 iflg. Trap (1970) s. 421. Ingen kateket.
Niaĸornaĸ (13 km nordvest for Narssak, på den anden side af Nordre Sermilik)
14/2-81. – Kateket: Timotheus Esajas (født 2/11 1825, ikke seminarieuddannet), fællesbrevet 1879-80: 10/9-79 (her står Sigssardlutoĸ, men sikkert galt); optegnelserne 1880-82: 6/7-80, 13/9-80, 4/12-80, 14/2-81, 3+7/5-82, 3/7-82.
Tugdlerúnat (7-8 km sydvest for Niaĸornaĸ, på samme halvø)
Kateket: Benjamin (født 5/12 1836, ikke seminarieuddannet), fællesbrevet 1879-80: 10/9-79; optegnelserne 1880-82: 6/7-80, 27/7-80 (en anden?), død sept. 1881, optegnelserne 1880-82: 10/10-81, afløst i undervisningen af Henrikka (født 2/2 1854), optegnelserne 1880-82: 3/7-82, ved gudstjenester af Timotheus Esajas (i Niakornak), optegnelserne 1880-82: 3/7-82.
Sigssardlugtoĸ (7-8 km vest for Narssaĸ, på øen Tugtutôĸ, beboet 1801-91)
Optegnelserne 1880-82: 2/10-80. – Læser: Boas (født 2/11 1844, ikke seminarieuddannet) fællesbrevet 1879-80: 10/9-79 (her mangler stednavnet); Dagbog 5/7-80, optegnelserne 1880-82: 6/7-80, afskediges i 1880. Han erstattes af Andreas (tidl. ĸángue), optegnelserne 1880-82: 20/10-80, 14/2-81, 8/2-82, 3/7-82.
ĸángue (Qángue, ø 7-8 km sydvest for Sigssardlugtoĸ)
Optegnelserne 1880-82: 2/10-80. – Kateket: Andreas (født 7/7 1839, ikke seminarieuddannet) kommer til Julianehåb 12/8-79 sammen med Gabriel fra ĸarmat; optegnelserne 1880-82: 6/7-80, flytter i 1880 til Sigssardlugtoĸ, afløses ikke.
Kússanga (Kugssanga, nogle km nordvest for Narssaĸ, beboet 1871-1907)
Læser: Ole (fanger, født 19/3 1856 som søn af Hoseas) ansat i foråret 1886, indberetning 1885-86, dagbog 1886-87 7/7-87, og skoleberetning 1886.
Igaliko
O.S. kalder beboernes stamfar en dansk mand og bruger det som forklaring på det mindre gode hos dem, fx “hyppige indbyrdes uenigheder og stridigheder og en gennemgående misundelig tankegang” (Dagbog 15/9-84). Men Anders Olsen var født ca. 1718 på øen Senja i Nordnorge (det vigtige for O.S. var dog sikkert at manden var europæer, ikke grønlænder). Han grundlagde Julianehåb i 1775 og var bestyrer dér indtil 1780. Bosatte sig derefter i Igaliko som kvægholder sammen med sin grønlandske hustru, Tuperna, som var døbt 1728 af Hans Egede, og deres børn. Den store sydgrønlandske familie Egede nedstammer fra dem. Anders Olsen døde 1786. Kilde: Ove Bak i K’AK’ORTOK’ JULIANEHÅB 1775-1975 (Julianehåb Museumsforening 1975), s. 92. – Kateket: Tobias Berthelsen, født 31/8 1852 som søn af Rasmus Berthelsen (1827-1901), der var lærer ved Godthåb Seminarium; T.B. gik selv på seminariet 1868‑74, ansat her 1874. Han flyttede til Narssaĸ i sommeren 1883. Efterfulgt samme sommer af Elias Enoksen (født 18/8 1859; Godthåb Seminarium 1877-81 og 1883; han var den Elias der havde begået et fejltrin i Godthåb i maj 1882), se O.S.s indberetning 28/3 1884 med henvisning. – Job Egede, født 2/5 1847, solgte O.S. en ko 23/7 1880. – Judithe død 28/12 1881, 38 år, og begravet 31/12 (optegnelserne 1880-82). Fulde navn: Abelone Edel Judithe Ambrosia; født 11/3 1843; hun boede i Igaliko ved designationerne i 1876 (gift med en fanger) og 1880 (enke). – Clara, formentlig den enke der var født 10/2 1824, fik sygecommunion 3/7 1881. – Elias Egede, født 21/4 1844, blev gift for anden gang 30/6 1883. – Søren Egede, fanger og kvægholder, født 21/1 1838, var gift 12/9 1858 med Ane Marie Kathrine, født 7/11 1841, og de fik børn i 1863, 1866 (død mellem 1876 og 1880, formodentlig ham der omkom i kajak 2/11 1879, hvis denne ikke var født før 1863), 1869, 1872, 1875, 1880 (øjensynlig død inden 1886). Men desuden havde han en frille, Salome, født 10/7 1843, og de fik børn sammen i 1870, 1874 (i Designation 1880 står der galt 1872) og 1877, og iflg. O.S.s optegnelser og dagbog 1/12-80 ventede de da et fjerde barn. O.S. skriver flere gange om dette forhold og sine bestræbelser på at bringe det til ophør. Iflg. Dagbog 31/1-81 var Salome flyttet til Narssaĸ for fremtidigt at bo der. I 1886 boede hun i Narssâraĸ sammen med den datter der var født i 1874, mens hendes to andre børn, født i 1870 og 1877, var plejebørn hos deres fader og dennes hustru; det fjerde barn der ventedes i vinteren 80-81, ses ikke. – O.S. var i Igaliko da han 3/7 1881 fik at vide af en kajakmand fra Julianehåb, Levi, at L.S. havde født en lille datter (Else).
- I den danske folkebog om Tiile Ugelspegel eller Til Uglspil fortæller en af historierne “Hvorledes Uglspil kom til Braunschweig og gav sig ud for en Bagersvend”. Måske har stedet fået navn efter den historie, men den er glemt, og “bagerovn” er erstattet af det mere banale ”hule”. ↩